København kortlægger CO2-udledning fra transport af kommunens indkøb

Har du nogensinde tænkt over, hvor meget CO2 der udledes, når landets kommuner skal have fragtet elektronik til skoler, mad til ældre og andre indkøbsleverancer? En kortlægning antyder, at transporten af Københavns Kommunes egne indkøb inden for bygrænsen årligt løber op i mere end 7.000 tons CO2-udledning. Kortlægningen skal bidrage til at afdække, hvilke muligheder Københavns Kommune har for, i fremtiden at gøre sine indkøbsleverancer grønnere og mere innovative.

  • Opdateret 14. november 2022

Københavns Kommune har allerede mange initiativer i gang for at øge den grønne mobilitet; bl.a. elektriske busser, fokus på flere og bedre cykelstier og et krav om, at kommunens egen flåde så vidt det er muligt skal bestå af el-biler. En kortlægning af den transport, der er relateret til kommunens egne indkøb af varer og services estimerer , at der udledes godt 7.000 tons CO2 årligt, samtidig med at transporten bidrager til trængsel og påvirker t luftkvaliteten i byen negativt.

Med en målsætning om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad, er det interessant at se på muligheden for, at Københavns Kommunes egne indkøb kan bruges som løftestang til at fremme grønnere transport. Derfor deltager kommunen i EU-projektet BuyZET, der undersøger, hvordan bl.a. varekørsel kan gøres grønnere.

"København har mange grønne mobilitetsprojekter, der retter sig mod den offentlige transport og private borgere, men med BuyZET fokuserer vi på, hvordan vi gennem vores egne indkøb kan fremme grøn mobilitet”, fortæller Maria Pagel Fray, miljø- og klimarådgiver i Københavns Kommune, der sammen med sin kollega Casper Marott deltager i projektet på vegne af kommunen.

BuyZET er et EU-projekt under Horizon 2020, der sigter på at øge efterspørgslen på emissionsfrie køretøjer, og at udvikle indkøbsplaner der reducerer udledningen af skadelige stoffer. København, Oslo og Rotterdam er kernebyer i projektet, mens en række andre storbyer deltager som observatører.

”Kernebyerne er nordeuropæiske byer med samme udgangspunkt og ambitioner på klimaområdet, hvilket har lettet samarbejdet. Samtidig har det været interessant at få feedback fra observationsbyerne, som også har haft rigtig meget at bidrage med”, fortæller Casper Marott.

Otte millioner kørte kilometer årligt

Første trin i projektet var at kortlægge klimaaftrykket fra transporten relateret til kommunens indkøb for at skabe grundlag for valg af fokusområder. Kortlægningen blev udført med udgangspunkt i de eksisterende indkøbsdata, der blev sammenholdt en række antagelser som informationer om leverandørens adresse, antal leverancer og typer af køretøjer.

”For at finde ud af, hvordan vi gennem vores egne indkøb kan fremme grøn mobilitet, var vi nødt til at mappe al den transport, som var relateret til vores egne indkøb og dens klimaeffekt”, forklarer Maria Pagel Fray.

Kortlægningen estimerer, at der årligt køres otte millioner kilometer, når Københavns Kommune skal have leveret varer og tjenesteydelser til kommunens institutioner, hvilket svarer til at køre jorden rundt 200 gange. Resultaterne er behæftede med en vis usikkerhed, men giver alligevel et billede af, at der er en betydelig klimagevinst at hente ved at omstrukturere den transport, der anvendes til at levere indkøbte varer og tjenesteydelser.

Forskelligt fokus for varer og ydelser

Københavns Kommune har på baggrund af kortlægningen valgt at fokusere arbejdet i EU-projektet på at undersøge indsatser, der favner bredt, og sikrer den størst mulige klimagevinst.

”Det handler om at få en ensartet tilgang og om at hæve barren for alle indkøbsgrupper for på den måde at opnå en sneboldseffekt, der også påvirker Business to Business-leverancer og leverancer til borgere.” fortæller Maria Pagel Fray.

Ved vareindkøb har mulighederne for etablering af et konsolideringscenter vist sig at være det mest oplagte skridt at undersøge i projektet. Et konsolideringscenter kan f.eks. udgøres af en lagerhal, hvortil alle Københavns vareleverancer bliver leveret. Det muliggør, at distributionen til de enkelte kommunale institutioner både kan effektiviseres og udvikles i takt med, at nye innovative grønne løsninger bliver tilgængelige.

”Incitamentet til at levere varer og services med grønne køretøjer stiger, og vi er hjulpet godt på vej af den teknologiske udvikling” fortæller Maria Pagel Fray og nævner også nye teknologier som droner og robotter der allerede ses på vejene i andre byer, dog stadig på forsøgsstadiet. Markedsdialog er af samme årsag næste skridt i processen.

Mens projektet peger på, at varer med fordel kan samles i et konsolideringscenter, må optimering af transport ved serviceydelser gribes anderledes an. Der findes flere vellykkede eksempler på, at der i offentlige udbud af services stilles krav om eller opfordres til, at transporten skal foregå på cykel eller andre emissionsfrie transportmidler. Københavns andet fokusområde i EU-projektet bliver derfor at undersøge hvordan man gennem indkøb kan efterspørge, at transport af services foregår på en klimaneutral måde.

Godt råd: Lad regnskabsafdelingen tage lead

Andre danske kommuner kan få glæde af en lignende kortlægning af deres indkøbsleverancer, mener Casper Marott. Ikke blot fordi en kortlægning viser antal kørte kilometer og udledt CO2, men også fordi den viser, hvilke varegrupper der har den mest klimatunge transport. For København er det eksempelvis elektronik og fødevarer, der viser sig at have den største klimabelastning.

Casper Marott anbefaler, at: ”Økonomiafdelingen tager lead og står for at kortlægge indkøbsleverancerne. Det er godt givet ud, hvis det er en intern, der kan udføre kortlægningen.”

Med kortlægningen og deltagelse i EU-projektet er Københavns Kommune kommet et skridt videre i undersøgelsen af, hvordan nye bæredygtige transportløsninger kan implementeres i forbindelse med indkøb.

”En del af projektets succes skyldes ICLEI, der har sikret de forskellige parters involvering I projektet og lettet den administrative byrde, hvilket har frigivet ressourcer for os deltagere til at fokusere på indholdet.” fortæller Maria Pagel Fray.

 

Casen er udarbejdet:
Af Miljøstyrelsen
2018