Erfagrupper

  • Opdateret 8. august 2023

Abonnenter af Forum for Bæredygtige Indkøbs nyhedsbrev kan foreslå en et gå-hjem-møde eller en erfa-gruppe, som mødes 1-2 gange for at løse en konkret fælles udfordring eller for at dele erfaringer – for eksempel om implementering af POGI indkøbsmål.

Sekretariatet kan hjælpe med at etablere gruppen og deltage i begrænset omfang, men arbejdet skal være medlemsdrevet.

Skriv til os

Skriv til sekretariatet, hvis du ser et behov eller har viden, du gerne vil dele

Erfaringsudvekslingsgrupper

Gå-hjem-mødet om 'biodiversitet i indkøb' forventes at blive afhold i efteråret 2023. Følg med i Forum og POGIs nyhedsbrev, hvor dato og program bliver annonceret.

Tilmelding til nyhedsbrevet

Gå-hjem-mødet om 'Cirkulære indkøb og brugte produkter' forventes at blive afhold i efteråret 2023. Følg med i Forum og POGIs nyhedsbrev, hvor dato og program bliver annonceret.

Tilmelding til nyhedsbrevet

Deltagelse er begrænset til offentlige udbuds- og indkøbsjurister.

Så hvis der skulle sidde en udbudsjurist med ansvar for fødevareindkøb derude som gerne vil med, så kan Betina Bergmann Madsen, Københavns Kommune, kontaktes på: betmad@kk.dk

Indhold:

Fødevaregruppen omhandler offentlige organisationers indkøb af mad og fødevare. Gruppen er forbeholdt udbudskonsulenter og udbudsjurister.

Fødevaregruppen har kørt fra 2017-2018 som temagruppe og fortsætter fra 2019 som en erfa-gruppe.

Fødevaregruppen beskæftiger sig med følgende spørgsmål:

  • Bæredygtighed og økologi: Hvordan defineres bæredygtighed, og hvad gør man når økologi strider mod bæredygtighedsidealer?
  • Direkte handel med små producenter: Hvordan kan indkøbsaftaler understøtte bedre dialog med producenter?
  • Madspild: Hvordan reducerer vi madspild gennem indkøb?
  • Transaktionsomkostninger: Hvordan kan vi reducere transaktionsomkostninger?
  • Logistik og effektivt fødevareindkøb: Hvordan optimerer vi den interne logistik?
  • Fødevareaftaler med de små institutioner: Hvordan kan vi sikre bedre indkøbsadfærd?
  • E-handel: Hvordan får vi indkøbere til at bruge e-handel og købe f.eks. mere økologi?
  • Ældremad: Hvordan sikrer vi en lige så høj økologiprocent på ældremad som på skoleområdet?
  • Totalleverandør: Hvordan skaber vi en bedre dialog for at fremme lokale fødevarer
  • Emballage: Hvordan reducerer vi mængden af emballage i indkøb?
  • Kloge indkøb: Hvordan udvikler vi kloge tilbudslister og gode metoder? (for inspiration se Klogefødevareindkøb.dk)
  • Kontraktopfølgning: Hvordan følger vi op på kontrakter?