Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Årskonference
Forum og POGI Årskonference afholdes den 17. november 2026
Årskonference 2026
På Årskonferencen 2026 sætter vi fokus på de komplekse samtaler, der opstår i krydsfeltet mellem data, lovgivning, marked og praksis.
For hvad gør vi, når de lavthængende frugter allerede er plukket? Når ambitioner møder budgetter, marked og virkelighed? Og når samarbejdet mellem indkøbere og leverandører kræver mere end gode intentioner?
Offentlige indkøb skal bidrage til den grønne omstilling, men vejen dertil er ikke altid ligetil. Hvordan skaber vi fælles standarder, når datagrundlaget er forskelligt? Hvornår er data gode nok til at træffe beslutninger? Og hvordan finder vi et fælles udgangspunkt i et landskab præget af forskellige metoder, standarder og krav?
Forskellige beregningsmetoder og datakilder gør det vanskeligt at sammenligne løsninger og dokumentere effekter. På konferencen undersøger vi, hvordan vi kan skabe større fælles retning. For de næste skridt i den grønne omstilling handler ikke nødvendigvis om flere krav eller mere data. De handler om at finde fælles retning.
Hvem er konferencen for?
Forum og POGI årskonference er åben for alle der arbejder med og har interesse i bæredygtige indkøb.
Formålet med konferencen er at fremme bæredygtigt forbrug, udbud og indkøb af varer og tjenesteydelser gennem videndeling og erfaringsudveksling.
Praktisk
Dato: 17. November 2026
Sted: Regionernes Hus, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø
Prisen som verdens bedste indkøber
Prisen som verdens bedste indkøber uddeles på konferencen.