Om Den Ansvarlige Indkøber

Den offentlige indkøbers vej til at stille grønne og ansvarlige krav

  • Opdateret 13. september 2024

Den Ansvarlige Indkøber er en fælles portal udviklet af Erhvervsstyrelsen, Miljøstyrelsen og KL. Portalen har fået et løft gennem Regeringens strategi for offentlige grønne indkøb 'Grønne indkøb for en grøn fremtid', og relanceres derfor i 2022.

Den Ansvarlige Indkøber er de offentlige indkøberes fælles indgang til arbejdet omkring grønne og ansvarlige indkøb. Behovet for at tænke bæredygtighed ind i indkøb er støt stigende, og ambitionen er, at denne side vil hjælpe med at stille bæredygtige krav, men også gøre indkøberne klogere på hvad der er muligt med inspiration fra cases, guides og netværk. 

Den ansvarlige indkøber er en samlet digital indgang med overblik over den nyeste viden om muligheder, krav og værktøjer til at understøtte grønne offentlige indkøb. 

csr-indkob.dk, som var den oprindelige side, nedlægges i forbindelse med relanceringen. Derudover er alt materialet fra ansvarligeindkøb.dk overflyttet til denne portal inkl. Miljøministeriets to netværk 'Forum for Bæredygtige Indkøb' og 'Partnerskab for offentlige grønne indkøb, hvorfor denne side også nedlægges.

Her på siden finder du således Europa Kommissionens Green Public procurement krav, Miljøstyrelsens TCO - værktøjer, POGI indkøbsmål samt viden og værktøjer udarbejdet i regi af Forum for Bæredygtige Indkøb. 

Miljøstyrelsens sekretariat for grønne indkøb driver portalen Den Ansvarlige Indkøber i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. EU GPP Kravene på produktkategorierne inden for 'Miljø' opdateres og efterses 2 gange årligt. Forum for Bæredygtige Indkøb samler og formidler viden, værktøjer, best practice, cases samt nyheder om bæredygtige indkøb fra ind- og udland og afholder derudover temagrupper, som også kan findes på portalen. 

Miljøstyrelsens sekretariat for grønne indkøb

Sekretariatet betjener to initiativer under Miljøministeriet: Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb.

Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du har brug for hjælp, eller hvis du har ideer eller erfaringer, som du vil dele med andre.

  • Karen Munch Mortensen, Funktionsleder
  • Dorte Mindegaard Nørtoft
  • Rune Buchdal Nielsen
  • Nadja Langeland Poulsen

Kontakt sekretariatet ved at skrive til ansvarligeindkob@mst.dk

v/Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C