Forum og POGI
Årskonference d. 1. februar 2023
Se tema og programmet for den afholdte Årskonference her:
Bæredygtige indkøb i en global krisetid
Årskonference om grønt forbrug i praksis: Brug mindre, bedre og i længere tid
Behovet for at omstille til cirkulær økonomi er mere påtrængende end nogensinde: Klima og miljø er under vedvarende pres fra vores forbrug, og samtidig har internationale kriser de senere år vist os, hvor afhængigt og sårbart vores samfund er i krisetider, når der er nedbrud i de globale forsyningskæder. Én vej ud af krisen er at forbruge mindre og forlænge produkternes levetid ved at reparere og genbruge mere, så ressourcerne holdes i omløb længere.
Kom med til Forum for Bæredygtige Indkøbs (Forum) og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøbs (POGI) årskonference og få inspiration og ideer til, hvordan du kan bidrage til omstillingen til en mere cirkulær økonomi gennem indkøb og udbud.
Den helt store spænding bliver udløst, når vi kårer vinderen af prisen Verdens Bedste Indkøber 2022. Prisen uddeles til en virksomhed, institution eller organisation, som har gjort et ekstra stort stykke arbejde med at bidrage til ét eller flere af Verdensmålene gennem deres indkøb.
Årskonferencen er samtidig en kærkommen lejlighed for at mødes og dele erfaringer med de øvrige deltagere.
Målgruppen for konferencen er indkøbere i offentlige og private virksomheder, leverandører, konsulenter og andre med interesse i grønne og bæredygtige indkøb.
Forum for Bæredygtige Indkøb arbejder for at fremme miljøbevidste og ansvarlige indkøb af varer og tjenesteydelser blandt professionelle indkøbere i både offentlige og private virksomheder. Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er et fællesskab af kommuner, regioner og offentlige organisationer, der vil fremme bæredygtige løsninger og købe grønt ind.
Praktisk
Dato: 1. februar 2023
Sted: DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 København
Deltagelse er gratis - no-showgebyr 500 kr.
Seneste afmelding er fredag den 20. januar. Tilmelding herefter er bindende med et no-showgebyr på 500 kr. bl.a. for at reducere madspild og andet ressourcespild.
Prisen som verdens bedste indkøber
Du har mulighed for at indstille din kandidat indtil den 5. januar 2023
Nominer din kandidat her
Program
9:30 – 10:00 |
Indtjekning og morgenmad
|
10:00 – 10:10 |
Velkommen til årskonferencen v. Rikke Dreyer, formand for Forum for Bæredygtige Indkøb og chefkonsulent i Miljømærkning Danmark og Cecilie Førby, formand for Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og udbudschef i Odense Kommune
|
10:10 – 10:20 |
Bæredygtige indkøb i Københavns Kommune v. Sophie Hæstorp Andersen, Overborgmester for Københavns Kommune Hør om Københavns Kommunes målsætninger og arbejde for et mere bæredygtigt og cirkulært indkøb, samt om hvordan man kan bruge offentlige indkøb som aktiv driver for at fremme den grønne omstilling
|
|
Fingeren på den grønne puls: Hvad er der på vej?
|
10:20 – 10:50 |
Bæredygtige produkter – den nye norm i EU v. Jeppe Nothlev Nørtoft, Miljøstyrelsen Produkter skal kunne repareres og have en længere levetid: Med Europa-Kommissionens Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR) er kursen sat for Europas overgang til mindre spild og mere cirkulær økonomi.
|
11:50 – 11:00 |
Pause
|
11:00 – 11:25 |
Force Majeure: Genbrugte laptops i en krisetid hos Gladsaxe Kommune v. Thomas Lerche, Digitaliseringschef i Gladsaxe Kommune Hvilke erfaringer har Gladsaxe gjort sig i en situation, hvor producenterne ikke kunne levere de computere, de havde brug for? Og hvilke perspektiver og barrierer ser Gladsaxe Kommune for genbrug ikke mindst ift. IT?
|
11:25 – 11:50 |
Genanvendelse af engangsprodukter v. Eva Tansem Andersen, bæredygtighedschef i ABENA Kan man genanvende tøj, lagener og pudebetræk, som oprindeligt er lavet til engangsbrug på sygehusene? Det har ABENA Danmark undersøgt sammen med sygehusene i Slagelse, Kolding og Aalborg.
|
11:50 – 12:00 |
Overrækkelse af prisen ”Verdens Bedste Indkøber” v. Charlotte Sander Vejlgaard, Sekretariatsleder i IKA og Nanna Callisen Bang, direktør, Etisk Handel Danmark Vær med, når prisen ”Verdens bedste indkøber” overrækkes til en offentlig institution, virksomhed eller organisation, som har gjort et ekstra stort stykke arbejde med at bidrage til ét eller flere af Verdensmålene gennem deres indkøb.
|
12.00 – 13.00 |
Social lunch og markedsplads
|
Break out session 1: |
’Digitale platforme og cirkulær økonomi’ eller ’Grøn adfærd begrænser forbruget’ |
13:00 – 14:00 |
Break out sesssion: Digitale platforme og cirkulær økonomi
- Platform til håndtering af genbrugelig emballage i et lukket kredsløb v. Jan Weber, Co-founder & CEO, Cirqle - Digital optimering af logistik v. Christian Nordling, chef for HSSE, PostNord. - System til internt indkøb af genbrugsmøbler v. Kristian Niklas Kiørboe, chef for Genbrug og Donationslageret, Region Hovedstaden
ELLER:
Break out sesssion: Grøn adfærd begrænser forbruget
- Nøjsomt forbrug-konceptet v. Cecilie Førby, udbudschef og Rikke Frandsen, chefkonsulent, Odense Kommune - Bevidst forbrug - eksempler på, hvad vi kan ændre gennem adfærd v. Maria Gaden, chef for Bæredygtige hospitaler, Region Midtjylland - Grænsesøgende bæredygtighed v. Stine Holmgang, indkøbs- og udbudschef og Sandra Enevoldsen, sektionsleder for Udbud og Contract Management, Indkøb & Udbud - Aarhus Kommune
|
14:00 – 14.30 | Kaffe og kage |
Break out session 2: |
’Innovationsklausuler og dynamiske indkøbssystemer’ eller ’PEF varedeklarationer’
|
14:30 – 15:30 |
Break out session: Innovationsklausuler og dynamiske indkøbssystemer
- Innovations- og ændringsklausuler – hvad siger juraen? v. Annelouise Dalgaard Pedersen, Horten - Udbudscase fra Furesø Kommune. v. Clara Ann Oleander Ramsbæk, udbudskonsulent, Furesø Kommune - SKI’s dynamiske indkøbssystemer v. Adam Goslett, chefkonsulent, CSR og Bæredygtighed, SKI
ELLER:
Break out session: PEF-varedeklarationer
- PEF og kategori-regler v. Emil Pedersen, medstifter og ejer af Nordic LCA. - PEF i produktudvikling, valg af materialer og leverandører v. Bjarne Hechmann Lagoni, Senior Manager Product Engineering, Louis Poulsen - Udfordringer ved PEF i udbud v. Betina Bergmann Madsen, Udbudsjuridiske fødevarenetværk, Københavns Kommune.
|
15:30 – 15:55 |
Når klimaforandringer skaber menneskeforandringer v. Nina Bendixen, vært, journalist, producer, podcaster mm. Nina tager udgangspunkt i sin egen rejse mod forståelsen af, hvad klimaforandringerne har af konsekvenser - både, hvad det gør ved vores psyke og vores fysiske verden.
|
15:55 |
Tak for i dag
|
Dato: 1. februar 2023
Sted: DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 København
Deltagelse er gratis - Seneste afmelding er fredag den 20. januar. Tilmelding herefter er bindende med et no-showgebyr på 500 kr. bl.a. for at reducere madspild og andet ressourcespild.
På årskonferencen uddeler vi prisen for Verdens bedste indkøber
