Anbefalinger til indkøb af grønnere tekstiler i det offentlige

  • Opdateret 29. september 2025

I efteråret 2020 udkom regeringens strategi for offentlige grønne indkøb med en række initiativer, der skal skubbe det offentlige indkøb i en grønnere retning. Et af initiativerne omhandlede indkøb af tekstiler, og hvordan det offentlige tekstilforbrug kan blive grønnere. Miljøstyrelsen har som en del af dette initiativ udarbejdet anbefalinger til indkøb af tekstiler i det offentlige. 

Anbefalingerne indeholder forslag til krav, som kommunerne med fordel kan vælge at indarbejde i deres udbud ved indkøb af tøj. Anbefalingerne er blevet udarbejdet gennem inddragelse af relevante aktører i tekstil- og vaskeribranchen, samt indkøbere i kommuner, fælles indkøb og regioner. 

Problematikker, som leverandørerne oplever i det offentliges udbudsmateriale og i løbet af kontraktperioden: 

Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af nedenstående identificerede problematikker, som leverandørerne oplever som de største udfordringer for et grønnere tekstilindkøb i det offentlige: 

  • Forskel på krav til designs på tværs af offentlige ordregivere.
  • Krav om nyt tøj ved kontraktstart, hvilket kan resultere i at brugbart og præsentabelt tøj kasseres efter endt kontraktperiode.
  • Ønsker til et bredt og forskelligartet sortiment på tværs af offentlige ordregivere. Flere variationer og modeller kan betyde en større lagerbeholdning og dermed mere tekstil, der skal produceres, og i sidste ende mere tekstil, der eventuelt kasseres ved afslutning af kontrakten
  • Indkøb uden om kontrakt, hvilket bl.a. kan resultere i en forringelse af kontraktens forventede reduktion af miljøbelastningen, da tekstiler af ringere kvalitet kan købes uden for kontrakt.
  • Produktspecifikke krav til fx fibersammensætning, der kan resultere i at leverandørerne må gå på kompromis med kvaliteten og dermed holdbarheden.
  • Manglende fokus på hvad der sker med tekstilerne efter endt kontraktperiode.
  • Svind i løbet af kontraktperioden.
  • Prisen er ofte den afgørende faktor i forbindelse med offentlige udbud, hvilket kan resultere i at krav til miljøegenskaber har en lavere vægtning, hvis man ikke har taget højde for det i mindstekravene.

 

Miljøstyrelsen er på baggrund af ovenstående kommet frem til følgende anbefalinger til indkøbet af tekstiler i det offentlige.

Miljøstyrelsens anbefalinger til indkøb af grønnere tekstiler i det offentlige

Flere og flere undersøgelser (Trzepacz et al., 2023; Watson og Peters, 2025) peger på, at hvis man ønsker tekstiler med mindst muligt miljø- og klimaaftryk, skal man fokusere på kvalitet og holdbarhed og på at bruge tekstilerne til, de er udtjente. Det skyldes, at ved at forbedre holdbarheden og dermed forlænge levetiden for et produkt, vil behovet for fremstilling af nye produkter til samme formål reduceres. 

I forbindelse med offentlige udbud kan det betyde, at man eksempelvis vælger at stille krav til kvaliteten i form af kvalitetstest. Det kan også betyde et øget fokus på længere kontraktperioder, da leverandører oplever at stå tilbage med produkter, der sagtens kan bruges, men som bliver kasseret fordi kontraktperioden udløber, og der er for lidt fokus på genbrug af tekstiler i nye udbud i det offentlige. 

Forslag til krav, der kan indarbejdes i udbudsmateriale med fokus på holdbarhed:
  • Stil krav til kvalitetstest. Eksempler på relevante kvalitetstest: Dimensionsændringer: ISO 6330 eller tilsvarende, slidstyrke: ISO 12947-2 eller tilsvarende, farveændringer: ISO 105-A02 eller tilsvarende, pilling: ISO 12945-2 eller tilsvarende.
  • Overvej som en del af kvalitetstest at stille krav til vasketest, eksempelvis industrivask ISO 15797:2018. Afsæt eksempelvis 3 mdr. til at teste tekstilerne.
  • Overvej kontraktperiodens længde evt. indarbejde optioner med mulighed for forlængelse. Afstem med leverandør således kontrakterne passer til tøjets forventede levetid.
  • Overvej om funktionskravet til tekstilerne muliggør farvevalg der er mindre følsom over for farve og slid.
  • Overvej om det er muligt at stille krav til reparation af tekstilerne.

Kilder:

Trzepacz, S., Lingås, D., Asscherickx, L., Peeters, K., Duijn, H., Akerboom, M., 2023. LCA-based assessment of the management of European used textiles. [Lokaliseret 29.09.2025]. Tilgængelig fra: https://circulareconomy.europa.eu/platform/sites/default/files/2023-02/LCA-based%20assessment%20of%20the%20management%20of%2… 

Watson, D., Peters, G. Klimabesparelser fra grønt indkøb af tekstiler. [Lokaliseret 29.09.2025]. Tilgængelig fra: https://issuu.com/gate21/docs/rapport_klimabesparelser-fra-gront-indkoeb-af-teks.  

Mange leverandører har længe arbejdet med, hvilke strikketeknikker og fibersammensætninger der giver den bedste kvalitet og holdbarhed. Leverandørerne oplever det derfor som en udfordring, når indkøbere stiller produktspecifikke krav til fx fibersammensætning, da det kan resultere i, at man må gå på kompromis med kvaliteten og holdbarheden. Mange leverandører oplever eksempelvis en stigende mængde krav om genanvendt materiale (primært polyester), hvilket kan skabe nogle udfordringer ift. kvaliteten. Dertil kommer, at der er meget lidt fiber-til-fiber genanvendelse, og det må derfor antages, at der ofte er tale om fødevaregodkendt PET-genanvendelse, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Det skyldes at i en cirkulær økonomi skal PET godkendt til fødevarer blive i fødevareemballage-loopet og ikke genanvendes som tekstilfibre. EU’s tekstilstrategi fra 2022 opfordrer også til at genanvendt PET ikke bruges til tekstiler (European Commission, 2022), og man kan derfor forvente, at der bliver indarbejdet en form for krav ift. dette i den kommende delegerede retsakt for tekstiler under Ecodesignforordningen (ESPR) (European Commission, 2025) .

Derudover oplever leverandørerne, at der hos de offentlige indkøbere (eller deres brugere) er en generel opfattelse af at tekstiler, der består af 100% bomuld er rarest at have på. Et tekstil i monomateriale som bomuld, kan være optimalt ud fra et genanvendelsesperspektiv, men oftest er det ikke optimalt, når man taler om holdbarhed (Nordisk Ministerråd, 2017). Ifølge leverandørerne vil en kombination af bomuld og polyester derimod være mere holdbar. 

Forslag til krav, der kan indarbejdes i udbudsmateriale med fokus på fibersammensætning:
  • Frem for produktspecifikke krav til eksempelvis fibersammensætningen bør kravene i stedet fokusere på kvalitet og holdbarhed.
  • Afdæk i markedsdialogen om det er en mulighed, at produktet kan indeholde genanvendte fibre uden at gå på kompromis med kvaliteten og dermed holdbarheden.

Kilder:

European Commission, 2022. COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS EU Strategy for Sustainable and Circular Textiles. [Lokaliseret 29.09.2025]. Tilgængelig fra: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:52022DC0141

European Commission, 2025. Ecodesign for Sustainable Products Regulation - Making sustainable products the norm in the EU. [Lokaliseret 29.09.2025]. Tilgængelig fra: https://commission.europa.eu/energy-climate-change-environment/standards-tools-and-labels/products-labelling-rules-and-requi…

Nordisk Ministerråd, 2017. Grønnere tekstiler på hospitaler. [Lokaliseret 29.09.2025]. Tilgængelig fra: https://www.norden.org/da/publication/groennere-tekstiler-paa-hospitaler

Leverandørerne oplever, at det offentlige efterspørger et meget forskelligartet og bredt sortiment. Dette stiller bl.a. krav til en større lagerbeholdning og dermed mere tekstil, der skal produceres. Endvidere oplever leverandørerne, at der stilles forskellige krav til farve, snit og design på tværs af offentlige ordregivere, selvom tøjet skal imødekomme den samme funktion. Udover at dette øger de økonomiske omkostninger for leverandør og indkøber, så vanskeliggør specifikke krav til farver, snit og design også efterfølgende genbrug af tøjet i nye kontrakter, hvilket kan resulterer i, at brugbart tøj kasseres efter endt kontraktperiode. 

Forslag til krav, der kan indarbejdes i udbudsmateriale med fokus på færre varianter og mindre sortiment: 
  • Undersøg hvilke funktioner jeres medarbejdere har brug for at arbejdstøjet opfylder.
  • Overvej om I kan begrænse antallet af varianter, farver mm. med fokus på at øge mulighederne for genbrug efter endt kontaktperiode.
  • Indgå i et indkøbsfællesskab eller undersøg, hvilke krav andre kommuner eller regioner har stillet for at se, om I kan strømline jeres indkøb.

Leverandørerne oplever at der i forbindelse med udbud ofte stilles krav om levering af nyt tøj. Disse krav kan specielt være en udfordring nær udgangen af kontraktperioden. Det skyldes, at kontraktperioden ofte udløber, inden tekstilet er udtjent og leverandørerne dermed risikerer, at stå tilbage med ubrugt tøj, der skal kasseres. 

Forslag til krav, der kan indarbejdes i udbudsmateriale med fokus på genbrug og genanvendelse: 
  • Overvej om det er nødvendigt, at stille krav om at tøjet skal være nyt. Kan I i stedet bede om præsentabelt tøj, så leverandørerne har mulighed for at indarbejde genbrugt tøj som en del af sortimentet, særligt i den sidste del af kontraktperioden. Det er i den forbindelse vigtigt at definere hvad der forstås ved præsentabelt tøj, samt forventningsafstemme med leverandøren for at undgå misforståelser.
  • Inkluder krav om genbrugte tekstiler.
  • Overvej om det er nødvendig med logo, da det gør det sværere at genbruge og genanvende tekstiler efter endt kontraktperiode. Kan der i stedet bruges andre identifikationsmetoder eksempelvis aftageligt navneskilt/logo.