Københavns Ejendomme som er Københavns Kommunes ejendomsselskab, ser helhedsorienteret på sine ejendomme. Det kommer bl.a. til udtryk gennem porteføljestrategien, ’Intelligente kvadratmeter’, hvor bl.a. totaløkonomi er en måde, hvorpå Københavns Ejendomme arbejder helhedsorienteret sammen med private aktører.
– Målet med totaløkonomien er ud over helheden at se på forsynings- og driftsmæssige konsekvenser af anlægsinvesteringer 30 år ud i fremtiden og i bund og grund at skabe et godt beslutningsgrundlag for Københavns Ejendomme og vores kunder, siger Jens Runge, projektleder i Københavns Ejendomme.
Københavns Ejendomme gennemfører aktuelt totaløkonomi på knap 40 projekter.
Store besparelsesmuligheder i ressourcekrævende isskøjtebane
Den nuværende isskøjtebane på Genforeningspladsen bruger mange ressourcer. Det gælder især strøm til nedkøling, mandetimer til op- og nedsætning og vandforbrug. Isskøjtebanen er også problematisk, hvad angår arbejdsmiljøet, fordi det er et tungt arbejde at lægge køleledninger ud på hele banen og at rulle dem sammen igen ved afslutningen af sæsonen.
Fire løsninger for anlæg af skøjtebanen
Københavns Ejendomme har i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen som driver isskøjtebanen og bygherrerådgiveren Esbensen gennemført en totaløkonomisk analyse, der opstiller fire mindre ressourcekrævende løsninger til anlægget af skøjtebanen. Analysen tager udgangspunkt i at Kultur- og Fritidsforvaltningen vil beholde skøjtebanen og har analyseret på følgende løsninger:
- LØSNING 1: BASISRENOVERING
Gennemførelse af planlagt renovering af det nuværende anlæg for at sikre driften og sikre et mindre materialespild. Det gælder især spild af kølemiddel. - LØSNING 2: BASISRENOVERING + BANDER
Svarer til Løsning 1 plus etablering af bander langs banen, der kan reducere varmetilførslen til skøjtebanen via vind på banen. - LØSNING 3: BASISRENOVERING + BANDER OG NYE KØLEANLÆG
Udskiftning af eksisterende køleanlæg til nye anlæg med bedre driftsøkonomi og bedre reguleringsevne i forhold til det nødvendige kølebehov på banen. Etablering af bander. - LØSNING 4: PERMANENT LØSNING
Etablering af permanent løsning, med kølerør placeret under kunstgræs, isolering mod jord, permanent køleanlæg og eventuelt udnyttelse af overskudsvarme.
Resultatet af udbuddet
Konklusionen fra Københavns Ejendomme er, at totaløkonomiske analyser kan betale sig – både økonomisk og miljømæssigt som det ses ovenfor, og beslutningsmæssigt.
Elbesparelse på 551.000 kwh, svarende til 887.000 kr. årligt
De væsentligste fordele ved en permanent isskøjtebane (løsning 4) i forhold til
udgangspunktet er følgende:
- Udgifterne til forsyningen bliver cirka 48 % lavere. Elbesparelsen er 551.000 kWh/år, svarende til 887.000 kr. årligt. Det svarer til 185 tons mindre CO2-udledning om året. Vandbesparelsen er på 200 m3 årligt, svarende til en besparelse på 6.244 kr. om året.
- Udgifterne til driften, målt i arbejdstimer, bliver cirka 60 % lavere. Bag dette tal ligger især, at isskøjtebanen ikke skal opbygges og nedtages hvert år, og at der er mindre behov for service på det nye anlæg.
- Tilbagebetalingstid vil være ca. 14,9 år. Det vil sige, at det tager 14,9 år ved hjælp af besparelsen på el, vand og drift at tilbagebetale hele investeringen i det permanente anlæg, dvs. ca. 37 millioner kr.
Derudover blev det vurderet, at udgiften til kølemidlet freezium og mængden af denne falder med godt 80 % ved at etablere et permanent anlæg, fordi freezium ikke hvert år skal påfyldes og aftappes. Der vil også være mindre spild som følge af tekniske problemer.
Københavns Ejendomme har i fællesskab med Kultur- og Fritidsforvaltningen, driftspersonalet for Genforeningspladsen og bygherrerådgiveren Esbensen yderligere vurderet fordelene ved et permanent anlæg:
- Forbedret arbejdsmiljø for driftsfolk: Udlægning af køleslanger til mobil skøjtebane er et meget slidsomt arbejde.
- En længere fodboldsæson. Fodboldbanen vil kunne anvendes i en længere periode, da den kan anvendes kort tid efter at isen på banen er afsmeltet.
- En længere isskøjtebanesæson. Københavns Ejendomme vurderer, at den permanente isskøjtebane kan etableres hurtigere end den mobile.
- Belægningerne på arealet uden om skøjtebanen bliver ikke beskadiget af tung trafik. Materiellet til det mobile anlæg skal ikke længere transporteres ved det permanente anlæg.
- Støjgener fra køleanlæg kan takket være det permanente anlægs teknik og isolering fjernes.
- Området vil fremstå pænere, når der er isskøjtebane. Der vil ikke være grimme køleanlæg og støjskærme som i dag.
- Mindre hærværk. På det permanente anlæg ligger alle rør og installationer i jorden, herudover bliver køleanlægget placeret i et aflukket teknikhus.
Gennemsigtighed en vigtig faktor
Konklusionen fra Københavns Ejendomme er, at totaløkonomiske analyser kan betale sig – både økonomisk og miljømæssigt som det ses ovenfor, og beslutningsmæssigt.
– Analyserne giver et overblik og dermed et godt beslutningsgrundlag. Det er vigtigt, at alle overvejelser i forbindelse med analysen er gennemsigtige, så alle aktører kan se, hvad der er taget med i beregningen, og hvad der ikke er taget med. Den totaløkonomiske analyse har medført, at politikerne i Københavns Borgerrepræsentation har besluttet, at Københavns Ejendomme skal gå videre med at undersøge en permanent løsning, slutter Jens Runge.
Fakta om totaløkonomiske beregninger i Københavns ejendomme: ét værktøj – fem parametre
Københavns Ejendomme har udarbejdet et værktøj til beregning af totaløkonomi.
I dette værktøj anvendes fem parametre som lægger sig inden for bæredygtighedens tre klassiske cirkler:
- Under økonomisk bæredygtighed ligger parametrene Anlægsinvestering, Forsyning og Drift,
- Under Social Bæredygtighed ligger parameteret Sociale forhold
- Under Miljømæssig bæredygtighed ligger parameteret Miljø.
- Energiforbrug indgår som en væsentlig del under parameteret Forsyning. Ligesom ved andre projekter er Københavns Ejendommes rådgivere ansvarlige for at vurdere energiforbruget ved de enkelte løsninger. Totaløkonomien regnes over 30 år.
Et udbud af en permanent isskøjtebane vil derfor bidrage til at en årlig besparelse på 185 tons CO2 og vil derfor være et bidrag til københavns klimaplans mål om at hovedstaden skal være CO2- neutral i 2025.
Driftsdelen en udfordring
Det praktiske arbejde med totaløkonomien består i tre overordnede dele: beregning og/eller fastsættelse af anlægsinvestering samt forsyning og drift.
– For Københavns Ejendomme er især driftsdelen en udfordring, fordi vi ikke har mange
informationer om driftsdelen, og fordi informationer kan komme fra mange forskellige kilder. Fremskaffelse af data har derfor været en stor udfordring. siger Jens Runge.
Ved afleveringen af analysen gjorde Københavns Ejendomme rede for, hvilke ting der var med i totaløkonomianalysen, og hvilke der ikke var.
– Det er ret afgørende, at man er helt åben om dette, så alle aktører er klar over, hvad der er taget med, siger Jens Runge.
Mere information:
Kontakt Københavns kommune
Jens Runge
Projektleder, Københavns ejendomme
Tlf.: 24 98 24 11
Mail: jens.runge@kff.kk.dk