Nu kan man også svanemærke bygningsrenoveringer

Det største marked for byggeri er i dag bygningsrenovering og vedligeholdelse. Og vil man sikre sig, at renoveringen både fører til lav energianvendelse og godt indeklima kan man nu vælge en svanemærket renovering. Svanemærket sikrer samtidig, at affald fra renoveringen bliver håndteret korrekt, og at nye byggeprodukter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav.

Pressemeddelelse fra Miljømærkning Danmark

  • Opdateret 8. august 2022

Mange bygninger i Norden har nået renoveringsalderen. Bygningsejere, almene boligselskaber og kommuner står dermed overfor at skulle renovere en stor del af deres bygningsmasse i løbet af de kommende år. For første gang får de nu mulighed for at svanemærke renoveringerne.

Byggebranchen spiller en essentiel rolle i forhold til at sikre en bæredygtig fremtid, og renovering udgør en stadig stigende opgave for branchen. Derfor har det været oplagt for Nordisk Miljømærkning at udvikle kriterier for renovering, som sikrer, at renoveringen lever op til skrappe miljøkrav, fortæller Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

De nye kriterier stiller bl.a. krav om, at der sker en grundig miljøkortlægning af bygningen og har fokus på genanvendelse af byggematerialer, korrekt håndtering af farligt affald samt et godt indeklima i den renoverede bygning.

Læs hele nyheden hos Miljømærkning Danmark 

Nyheden udgivet d.27 Juni 2018