På Aarhus Universitetshospital (AUH) er man i gang med et projekt, der skal få alle led i værdikæden til at se en gevinst i at minimere plastemballage og gøre det nemmere at genanvende plastaffald. Den første test i et fællesregionalt udbud viste, at det ikke er dyrere at stille miljøkriterier. Og at det er muligt at presse de dårligste produkter ud af det danske marked. Helt centralt for projektet på AUH er det at demonstrere for indkøberne, at det ikke behøver at blive dyrere at stille genanvendelseskriterier i udbud. I dette konkrete udbud sparede Region Midt 24 % i forhold til tidligere udbud på samme produkt.
Region Midtjylland har et mål om, at man i 2015 vil genanvende 70 % af det plastaffald, der produceres i regionen. Derfor har regionen sat det såkaldte 'Materialestrømsprojekt' i søren for at finde nye måder at minimere og genanvende plastaffaldet på som et led i regionens indsats inden for bæredygtig omstilling.
Mange af de produkter, som dagligt bruges på hospitaler, er pakket ind i plast. Fra sterile indpakninger til diverse emballager og flasker med skyllevæsker. Alene på Aarhus Universitetshospital (AUH) består omkring 18 % af dagrenovationsaffaldet af plastemballage. Det svarer til ca. 400 ton årligt, hvoraf kun ca. 7 ton bliver udsorteret til genanvendelse. Resten køres på forbrændingen.
Projektet handler om at få et samarbejde i gang på tværs af værdikæden – fra globale plastproducenter og leverandører i den ene ende til danske affaldshåndteringsselskaber og plastproducerende virksomheder i den anden. Og ifølge Susanne Backer, der er projektleder for Cirkulær Økonomi på AUH, er dette samarbejde afgørende for at kunne rykke noget. Danske affaldsindsamlere har for eksempel konsekvent sagt nej til at tage imod AUH’s plastaffald, da det består af mange forskellige plasttyper og sammensætninger af plasttyper.
Den komplekse sammensætninger betyder, at det er vanskeligt umiddelbart at genanvende plasten i en høj kvalitet til en fornuftig pris. Derfor er det vigtigt at efterspørge mere forenklede emballager produceret af et begrænset antal plasttyper, siger Susanne Backer.
Og så er der generelt en skepsis over for hospitalsaffald, som ofte forbindes med ’blod og ebola’. Det er en fordom. Plastemballageaffaldet fra os har jo ofte været brugt til at beskytte sterile produkter med, så det er meget rent. I den anden ende af kæden er der behov for, at producenter og leverandører designer emballagerne på en anden måde, så de bliver nemmere at udsortere, bearbejde og genanvende. Så for overhovedet at komme i gang, så kræver det, at vi lærer hinanden bedre at kende på tværs af værdikæden, siger hun.
Globale medico-virksomheder til workshop
Efter en indledende kortlægning af affaldet og opbygning af en plastdatabase inviterede AUH en række af verdens største leverandører til sundhedssektoren til en workshop i april 2017. Øvelsen med at samle parterne omkring bordet handlede om at skabe et fælles billede af plastaffald som en ressource, der repræsenterer en forretningsmæssig værdi.
Det er en ret ny dagsorden, men flere af parterne gav tidligt udtryk for, at de tror på det, at der er et potentiale i at tænke det anderledes, og at de nærmest bare har siddet og ventet på, at der skulle komme en henvendelse fra sundhedssektoren. Så vidt jeg ved, er vores henvendelse til medico-industrien om en løsning på plastaffaldet den første af sin art i verden, siger Susanne Backer.
Sammen med leverandørerne udvalgte Region Midtjylland flasker med skyllevæsker som det produkt man ville opstille model for og teste i et konkret udbud. Skyllevæsker er et af de mest simple produkter, der er på et hospital, og det bruges i store mængder på hospitaler over hele verden. Samtidig er det et produkt alle medico-firmaer kan fremstille.
Jeg kontaktede Amgros (Regionernes lægemiddelorganisation) for at høre, om de ville være med til at prøve at arbejde med kriterier til genanvendelighed, og det var både de og alle regionale indkøbschefer med på. Selvom kriterierne til genanvendelighed ikke fik lov til at vægte mere end 5 % af den samlede vægtning, så var der på visse delkontrakter en meget skrap priskonkurrence. Det betyder, at de point der kan tjenes ved at leve op til kriterierne faktisk kan være med til at afgøre, hvem der ender med at vinde, fortæller Susanne Backer.
Amgros var tovholder på udbuddet og stod for dialogen med brugergrupper, tidsplanen og de udbudsjuridiske aspekter, mens Susanne Backer bidrog med det tekniske vedrørende kriterier til genanvendelighed.
De dårligste er ude
Helt central for projektet på AUH er det at demonstrere for indkøberne, at det ikke behøver at blive dyrere at stille genanvendelighedskriterier i udbud. I dette konkrete udbud sparede Region Midt 24 % i forholdt til tidligere udbud på samme produkt. Susanne Backer tilskriver besparelsen en volumenrabat i kraft af det fælles udbud, men hun noterer sig, at priserne i hvert fald ikke gik amok, selvom der var genanvendelseskriterier koblet til udbuddet. Hun peger også på andre konkrete resultater.
Kriterierne er nye for mange af leverandørerne. Ingen fik mere end 50 % af de mulige point, men alene ved at opstille miljøkriterier har vi sørget for, at dem som performede dårligst, ikke længere er på det danske marked med produktet. Der er altså ikke ændret på emballagerne i første omgang, men vi har fået de dårligste ud. man skal huske på, at nogle af de produkter, vi indkøber, bliver produceret på én fabrik, som betjener hele verden. Så det bliver ikke lavet om, bare fordi vi kommer og siger det. Og slet ikke første gang. Men nu ved industrien, at vi interesserer os for det, og den diskussion lever videre, ikke mindst fordi vi også er i dialog med universitetshospitaler i Skandinavien samt Holland og Belgien, der gerne vil udvikle de samme indkøbskriterier, siger Susanne Backer.
Elefanter spiser man i skiver
En kontraktperiode løber typisk over 3-4 år og Susanne Backer vurderer, at det kan tage mindst to fælles regionale udbud på samme produkt før producenter og leverandører har ændret på design og plasttyper, så emballagen bliver nemmere at genanvende. Samtidig er skyllevæsker kun ét ud af et utal af plast- og plastindpakkede produkter, som bruger på AUH.
Vi er nødt til at være både tålmodige, konsekvente og langsigtede. Elefanter spiser man i skiver. Selvfølgelig holder det ikke i længden, at vi går i detaljen med alle vores produkter, men meningen med dette projekt er at lære og blive klogere. Baseret på erfaringerne med skyllevæsker har næste skridt været at lave et sæt generiske kriterier til plastemballage, som skal testes i konkrete udbud for at se, hvordan indkøberne og markedet reagerer, siger hun.
Et kriterium hun er særlig spændt på er, at det giver point, hvis man kan dokumentere, at man har en strategi for at minimere mængden af emballage.
Det er der både miljø og økonomi i. Mindre emballage betyder også at sygehuspersonalet har mindre som skal pakkes ud og flyttes rundet på, siger Susanne Backer.
Projektet på AUH hedder: ’Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource’. Budgettet er på 7.750.000 kr.
Artiklen blev udgivet d. 19 november 2018
Artiklen er bragt i novemberudgaven af Magasinet Statsindkøb og er skrevet af Michael Larsen, InVirke, for Forum for Bæredygtige Indkøb
