Legetøj, møbler, tekstil, elektronik og alle andre typer af produkter, vi omgiver om os med i det daglige – på nær foder, fødevarer og medicinsk udstyr – kan fremover reguleres og dermed skulle leve op til en række minimumskrav til bæredygtighed, hvis de skal kunne markedsføres inden for EU’s grænser.
Med kravene gøres produkterne mere cirkulære – de skal holde længere, kunne repareres, genbruges og genanvendes. Og så skal de have et digitalt produktpas med oplysninger om produktets miljøegenskaber, som skal følge produktet gennem hele værdikæden f.eks. hvilke materialer produktet består af hvilket bl.a. skal understøtte at produkterne lettere kan indgå i den cirkulære økonomi.
På Forums og POGI’s årskonference gav Jeppe Nothlev Nørtoft fra Miljøstyrelsen et crash course (et foredrag med meget information på meget kort tid) i Europa-Kommissionens Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR) – også kaldet Forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter.
ESPR udspringer af EU’s Green Deal, som har affødt en handlingsplan for cirkulær økonomi, som igen indeholder en række forskellige initiativer. ESPR er altså et af flere initiativer, som både handler om at skabe bedre miljø og klima, og om at sikre en større sikkerhed i vores forsyningskæder. Forslaget til den nye forordning blev offentliggjort 30. marts 2022 og bygger på det eksisterende direktiv om miljøvenligt design, som kun omfatter energirelaterede produkter
En tur ud i rummet
Jeppe Nothlev Nørtoft indledte med at vise et billede af Nautilus – det første rumskib mennesket har lavet og sendt ud for at udforske rummet. Der er fire grundregler, der skal være opfyldt for at en rumstation kan fungere, sagde han.
- Rummet er et sted med begrænsede ressourcer. For at man kan overleve på en rumstation, så har man først og fremmest brug for at se på materialestrømmen i et lukket kredsløb. Det går ikke, at man smider ting ud af rumstationen, for man kan ikke få det erstattet med nye ressourcer. Dernæst har man brug for effektive løsninger til, hvordan man bruger de ressourcer, man har, og hvordan man får mest muligt ud af dem. Endelig skal man have nogle klare procedurer og noget overvågning, der sikrer, at de ting, der er aftalt, også bliver ført ud i livet, afsluttede han sin pædagogiske sammenligning mellem rumstationer og den nye EU-forordning, som bygger på de samme grundprincipper.
Markedet skal både skubbes og trækkes i en grønnere retning
Herefter tog Jeppe Nothlev Nørtoft fat på at forklare tankegangen i EU’s produktpolitik, der er bygget op over en Push/Pull-model.
På den ene side skubber EU med ecodesignforordningen markedet i en mere miljømæssig bæredygtig retning. Redskaberne er minimumskrav til alle produkter, flere miljøparametre, forbud mod destruktion af forbrugerprodukter, en skærpet markedsovervågning og det digitale produktpas. På den anden side trækkes markedet i en mere bæredygtig og cirkulær retning, når efterspørgslen på denne type produkter øges. Her handler det blandt andet om, at forbrugerne efterspørger de bæredygtige produkter, og at der er et velfungerende indre marked og nye forretningsmodeller.
Offentlige indkøb spiller en central rolle
Men selv om minimumskravene og oplysninger om produktdesign vil sætte virksomheder og forbrugere i stand til at vælge mere miljømæssigt bæredygtige produkter, så vil offentlige indkøb spille en større rolle i forhold til at øge efterspørgslen.
’Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter sigter derfor også mod at udnytte de offentlige udgifters vægt til at øge efterspørgslen efter mere miljømæssigt bæredygtige produkter ved at fastsætte obligatoriske kriterier for offentlige indkøb af disse produkter’, som der står i Kommissionens meddelelse fra 30. marts. Find link til den i boksen under artiklen.
Jeppe Nothlev Nørtoft opsummerede:
- Med udvidelsen af ecodesignområdet fra direktiv til forordning er der to ting, som I skal huske: Direktivet regulerer energirelaterede produkter som computere, skærme osv. Forordningen udvider rammen, så alle produkter med undtagelse af foder, fødevarer og medicinsk udstyr, kan blive reguleret under en delegerede retsakt. Den anden ting er, at Europa Kommissionen vil lægge stor vægt på øvrige parametre end energieffektivitet som f.eks. levetid, holdbarhed, reparerbarhed, genanvendelighed og farlig kemi. Alt betragtet i et livscyklusperspektiv.
- Det bliver uden tvivl en stor opgave, hvor der er brug for at stå sammen og løfte i flok, sluttede Jeppe Nothlev Nørtoft sit indlæg af med at sige til deltagerne på årskonferencen. Et budskab, der var gennemgående for mange af oplæggene på dagen.
Bæredygtige produkter skal være normen
Vil du vide mere om baggrunden for ecodesign forordningen kan du læse Kommissionens meddelelse ’Om at bæredygtige produkter skal være normen’ fra den 30. marts 2022.
Meddelelsen indledes således: ’De seneste års sammenfald af større kriser og økonomiske chok har påvirket alle dele af EU's økonomi og samfund. Den seneste og mest markante krise — Ruslands brutale og uprovokerede invasion af Ukraine — er af en anden karakter end pandemien og genopretningen eller det stadig mere presserende behov for at reagere på klima- og biodiversitetskriserne. Den geopolitiske situation har ført til et fornyet pres på mennesker og virksomheder i og uden for Europa på et tidspunkt, hvor Den Europæiske Union, Ukraine og verden som helhed så frem til en bedre genopbygning.
[…]
Dette viser, at der er et behov for at se på, hvordan vi øger trivslen for vores borgere og sikrer bæredygtig vækst gennem bedre udnyttelse af ressourcerne og materialerne i de produkter, vi bruger hver dag, samtidig med at vi forbedrer produkterne. Ved at gøre produkter mindre energiforbrugende, bruge dem mere effektivt og i længere tid, anvende genanvendte materialer i stedet for primære råstoffer og udbrede banebrydende cirkulære økonomiske modeller kan vi afkoble vores økonomiske vækst fra brugen af naturressourcer og miljøforringelser.’
Læs hele meddelelsen på hjemmesiden eur-lex.europa.eu
