Brugt arbejdstøj i Høje-Taastrup Kommune er kommet for at blive

Behøver arbejdstøj altid at være nyt, når nu der findes så meget brugt tøj på vaskeriernes hylder?

Det spørgsmål stillede Pia Blak, der er udbudskonsulent i Høje-Taastrup Kommune, sig selv tilbage i 2019 forud for et EU-udbud om leje og vask af arbejdstøj til kommunens medarbejdere.

Inden udbuddet var Pia Blak derfor i dialog med flere leverandører, der reagerede positivt på et mindstekrav om at levere brugt arbejdstøj til 100 af kommunens medarbejdere i hjemmeplejen, på plejecentre, i køkkener/kantiner og i sundhedscentre.

”Når kravet ikke omfattede tøj til mere end 100 medarbejdere, så er det fordi en højere andel ikke var mulig i forhold til leverandørernes kapacitet af egnet genbrugstøj. Alligevel er der tale om en anseelig mængde tøj. Når en medarbejder får beklædning, skal der være 11 stk. af hver del, f.eks. 11 stk. bukser, T-shirts og veste,” fortæller Pia Blak.

Hvad er ”egnet” arbejdstøj?

Hjemmeplejens tøjudvalg på omkring 15 personer var med på ideen om genbrugstøj og udbuddet blev en realitet, men selve implementeringen af aftalen skulle vise sig at blive noget sværere end forventet.

”De fleste medarbejdere tog godt imod det brugte tøj, og i starten så det ud til at være en succes. Men der var også medarbejdere, som syntes, at tøjet var grimt og derfor blev det lagt ned i kælderen. Det skabte en negativ spiral, som vi var nødt til at få stoppet,” fortæller Pia Blak.

På den ene side skulle aftalen rettes til, så det tøj der endte på hylderne i hjemmeplejen, ikke bare var ”brugt tøj”, men ”brugt tøj, der er egnet til hjemmeplejen.”

”I starten var det revl og krat, der blev leveret, men det fik vi efterhånden rettet op på. Vi har lært, at det skal specificeres meget mere, hvad der er brugt tøj, og hvordan det skal se ud. Jeg vil også anbefale, at man diskuterer ordet ”egnet” med sin leverandør, for det er ikke alt tøj, der er egnet til hjemmeplejen”, siger Pia Blak.

Vaner og kultur på spil

Men det er ikke kun definitionerne, der er vigtige at få på plads. Der er også kultur og vaner på spil. For eksempel skal medarbejderne indstille sig på, at deres arbejdstøj ikke længere er forsynet med navne og logoer, da det så ikke kan være i cirkulation. Samtidig skal de vænne sig til, at man ikke går helt ens klædt i de forskellige enheder. Og noget tyder på, at den skepsis har ændret sig.

”Vi går rundt og scanner tøjet, så vi ved, hvad der har ligget på lager længe og her to et halvt år inde i kontraktperioden, kan vi se, at tøjet faktisk bliver brugt. Vi ved også, at både tandplejen og vores storkøkken gerne ville have haft brugt tøj. Ikke alle medarbejdere efterspørger genbrugstøjet, men en stor del gør,” siger Pia Blak og understreger, at kommunen vil lave et lignende udbud næste gang.