Grøn transport i værdikæden - Coop: Fra lastbiler til jernbane

  • Opdateret 19. januar 2024

Coop driver over 1.200 butikker i Danmark, og som et medlemsejet kooperativ er det primære fokus at skabe værdi for medlemmerne. En af de områder Coop’s medlemmer efterspørger mest er grønne forbedringer. I 2019 lå mindre transport af varer på en andenplads over medlemmernes ønsker til grønne forbedringer. En af de initiativer, Coop har igangsat for at imødekomme ønsket om grønnere transport, er skift af transport af frugt og grønt fra lastbil til tog. Klimamæssigt er det bedst at spise frugt og grønt, der er dyrket under åben himmel, hvor det er i sæson. Dog er det oftest sæson i Spanien, og derfor står supermarkedet med en transportmæssig udfordring. Et skift fra lastbil til tog, når der skal transporteres frugt og grønt, kan spare op til 65% på CO2-udledningerne for Coop. I første omgang har Coop testet transport af vindruer fra Spanien med CoolRail – et tog specifikt designet til at fragte friskt producerede råvarer fra syd- til Nordeuropa. 

Transporten af varer er netop en af de steder, hvor der kan findes markante CO2-besparelser, uden at der kræves adfærdsændringer fra forbrugerne. Dog kommunikeres tiltaget alligevel ud til forbrugerne ved at sætte et klistermærke på druerne med teksten; ”Jeg har taget toget – for klimaets skyld”. Det er vigtigt for Coop, at varerne ikke stiger i pris, som følge af at en ny transport form testes. Derfor finansieres en eventuel meromkostning på togtransport af Coops Klimapulje, der er afsat til at træffe nye klimavenlige valg. 
 

For mere inspiration og gode råd

Som del af en samlet pjece er denne case blevet udarbejdet i forbindelse med Forum for Bæredygtige Indkøbs temagruppe om ’Grøn transport i værdikæden’. 

Find hele pjecen med inspiration og gode råd her:

Casen er udarbejdet: 
Af Miljøstyrelsen
November 2020

Mere information: 
Kontakt Coop