Oluf Brønnum & Co. oplever ofte, at indkøbsprisen er det overvejende fokus, når der indkøbes storkøkkenudstyr. Det gælder både når det er den centrale indkøbsafdeling, der køber ind, men også ved licitationer og store offentlige udbud. Laveste indkøbspris er dog ofte ikke den bedste løsning hverken for økonomien eller miljøet. Derfor har Oluf Brønnum & Co. fået FORCE Technology til at udarbejde en livscyklusvurdering (LCA) samt totalomkostningsberegning (TCO) på fem af virksomhedens kerneprodukter bl.a. et køle- og fryseskab, en hætteopvaskemaskine, et komfur og en ovn.
Synliggøre besparelser for kunden
For Brønnum er det primære formål med at få udarbejdet LCA og TCO at få et værktøj, som på kundeniveau kan synliggøre en nøjagtig og illustrativ dokumentation i forhold til besparelser i kroner og øre samt i CO2 ved indkøb eller udskiftning af storkøkkenudstyr.
-Med LCA og TCO kan vi dokumentere miljøbelastningen af storkøkkenudstyr gennem hele dets levetid med materialer og med antagelser omkring brugen etc. over for kunden. Vi kan med andre ord synliggøre, hvor hurtigt et produkt har tjent sig ind og med hvilke besparelser i CO2, siger Niels Brun Hansen, der er økonomichef hos Oluf Brønnum & Co.
Et andet af Brønnums formål med udviklingen af LCA og TCO er at påvirke udbudskriterierne, forklarer Niels Brun Hansen.
Ved at fokusere på opvaskemaskiner alene, er resultatet en samlet årlig besparelse på ca. 40 tons CO2, 650 m3 vand og 40.000 kr.
– Ved at kunne dokumentere besparelserne både i kroner og øre og i CO2 ved kvalitetsprodukter, håber vi således at levetidsomkostninger vil indgå som et naturligt og væsentligt udbudskriterium, ligesom pris gør i dag. Det er ydermere et ønske at man fremover vil følge op på produktudstyr og driftsomkostninger, tværgående mål og opfølgning.
Manglede let kommunikerbar dokumentation
Beslutningen om at få udarbejdet TCO og LCA som dokumentationsværktøjer var ikke svær at træffe hos Brønnum.
Ønsket om et grundlæggende anderledes fokus ved indkøb af storkøkkenudstyr fik hurtigt Brønnum i gang med projektet. – Vi oplever gang på gang kunder, offentlige og private – store som små -, der ikke skænker miljøet og produktets livstidsforbrug en tanke. Indkøbsprisen er det primære kriterium. Vi ved meget om de maskiner, vi sælger, men den ”tunge” og samtidig let kommunikerbar dokumentation, som vi ønskede at kunne fremvise for kunden, manglede vi. Da vi fik kendskab til de såkaldte ”videnkuponer”, var der ikke langt til beslutningen om at investere tid og kræfter i at udvikle LCA og TCO. ”Videnkuponer” er et tilbud målrettet små og mellemstore virksomheder om at drage nytte af den specialiserede viden, som er opbygget i de offentlige videninstitutioner, fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Derfra gik overvejelserne udelukkende på, hvordan vi bedst muligt og nemmest muligt sikrer brugen af værktøjet, for Brønnums salgskonsulenter og serviceteknikere, der skal præsenterer det for kunden, siger Niels Brun Hansen.
Beskrivelse af den anvendte LCA/TCO metode
LCA’en er lavet overvejende i overensstemmelse med principperne i ISO 1440/44 om livscyklusvurdering, men er ikke helt så omfattende som kravene i standarderne. Vurderingen omfatter alle livscyklusfaser fra vugge til grav, dvs. råvareudvinding, produktion, transport, brug og bortskaffelse. Vurderingen er en simplificeret LCA dvs. at kun de væsentligste materialer/komponenter er medtaget og selve produktionen af køkkenmaskinerne er simplificeret væsentligt. Ligeledes er også kun de længste transportafstande medtaget og bortskaffelsen er antaget til at ske ved danske forhold.Beregningsdata er foretaget i LCA værktøjet GaBi 5.
TCO beregningerne medtager alle maskiners udgifter til elforbrug, og yderlige til vand-, afspændings- og sæbeforbrug til opvasker. Desuden er der for enkelte maskiner også indregnet forskelle i tidsforbrug og dermed aflønning af personale. Fx er rengøring af ovn medregnet i tidsforbruget. Brugsmønstret er også nærmere angivet for hvert enkelt produkt:
Brugsmønster: 200 dage om året for ovn, komfur og opvasker. Køle- og fryseskabe kører konstant året rundt. Køkkenet benyttes til at tilberede et varmt måltid hver dag – hvilket antages til tre timers konstant brug.
Potentielle besparelser på 7 mio. kr. og 3100 tons CO2
TCO og LCA hos Brønnum er i sin vordende fase. De har dog allerede flere kunder der kan se de konkrete fordele, med hvem de er i proces i. Brønnum har dog gennemført forundersøgelse til en case i Herlev Kommunes 27 institutioner og storkøkkener. Hver enkelt institution er besøgt og er særskilt blevet beregnet med hvert deres forbrug og behov.
EX.: Opvaskemaskinedelen er næsten fuldendt for alle institutionerne. Resultatet er en samlet årlig besparelse på ca. 40 tons CO2, 650 m3 vand og 40.000 kr. Det vil sige, at der er en potentiel årlig besparelse, alene for opvaskemaskiner på institutioner i alle landets kommuner på 7 millioner kr. og 3100 tons CO2. Desuden er der lavet testvurderinger på forskellige typer af virksomheder.
– Med de kendte cases vi har gennemført indtil nu, har vi meget store forventninger til det fremadrettede arbejde med TCO og LCA. Vi forventer at kunne se markant større besparelser, hvis alle store regionalkunder som fx hospitaler samt private kunder som hoteller og restauranter, også bliver medregnet, siger Niels Brun Hansen.
Ved at kunne dokumentere besparelserne både i kroner og øre og i CO2 ved kvalitetsprodukter, håber vi således at levetidsomkostninger vil indgå som et naturligt og væsentligt udbudskriterium, ligesom pris gør i dag – Niels Brun Hansen, økonomichef hos Oluf Brønnum & Co
Hvervning af data en udfordring
Den største udfordring i forbindelse med projektet har i Brønnums tilfælde været at få hvervet samtlige data for produkterne fra leverandørerne. Manglende stamdata for produkterne har gjort det vanskeligt at sammenligne. Køle- og fryseskabe har en standard, men producenter med dårlige tal offentliggører det ikke. Ovne – det er ikke kun effekten og varmetab, men hvordan ovnen bruges intelligent eller manuelt, slutter Niels Brun Hansen.
Overraskende resultat – selv for Brønnum
– Nu hvor værktøjet foreligger, påstående af resultaterne fra Herlev-casen samt en række kundeberegninger, er det stadig positivt overraskende, men samtidig også alarmerende hvor vigtig det er at sætte fokus på levetid. Det er her guldet ligger, lige til at samle op, slutter Niels Brun
Mere information:
Kontakt Nina Fisker
Projektkoordinator
Oluf Brønnum & Co A/S
Tlf.: 44 88 84 37
E-mail: nfi@bronnum.dk
Kontakt Mette Vinding
Responzibility
Tlf.: 51 50 94 05
E-mail:responzibility@gmail.com
Casen er udarbejdet i 2014 - men stadig relevant pr. 2022