Den grønne omstilling på nationalscenen

Som led i en omfattende sparerunde fraflyttede Det Kongelige Teater i 2016 sine værksteder på Refshaleøen og satte i den forbindelse punktum for en over 250-årig gammel tradition med egenproduktionen af scenografi i København. Samtidig sagde man goddag til en helt ny produktionsproces, hvor fremtidige produktioner i højere grad skulle udliciteres til private aktører.

- Vi har stadig nogle små værksteder tilbage, men slet ikke i den skala, som vi havde tidligere. I praksis har det betydet, at vi har skulle genopfinde, hvordan vi producerer 25 forestillinger om året på markedsvilkår, siger arkitekt Kim Fridbjørg, der har arbejdet som produktionschef på Det Kongelige Teater i ti år, det seneste år med titlen som chef for grøn omstilling.

Meget mere genbrugsteater

Første skridt var at endevende og få styr på de enkelte faser i de kunstneriske processer bag de opsætninger, som vises på de i alt syv scener fordelt på Operaen, Skuespilhuset og Gamle Scene - og samtidig sikre at så så mange materialer som muligt bliver genbrugt. Det Kongelige Teater har ikke mindre 450 containere med tidligere forestillinger stående i lagercontainere på Refshaleøen.

- I dag skal den tekniske udvikling af en forestilling indeholde en kravspecifikation, som er langt mere gennemarbejdet og detaljeret end tidligere. Samtidig er vi begyndt at tænke meget mere i asset management, så der er styr på hvilke delkomponenter vi har på lager og som kan overgives til en ekstern producent. Førhen gik man bare ned i værkstedet og hentede, det man skulle bruge. Nu bliver en forestilling måske bygget i det sydlige Polen, i Tyskland eller England, så vi har været nødt til at opgradere hele vores struktur til at blive mere produktionsvenlig for andre at forstå. Den øvelse har gjort os langt bedre til at tænke i genbrug og bæredygtighed, fortæller Kim Fridbjørg.

Den største synder er den gamle dame

Det Kongelige Teater har udarbejdet et C02-regnskab. Det viser, at kun 5 % af teaterets udledninger er på Scope 1 og 2, dvs. egne køretøjer og forbrug af varme og strøm. Det hænger blandt andet sammen med, at Operaen i 2021 fik installeret 3.500 m2 solceller på taget, der dækker næsten en tredjedel af bygningens energiforbrug. Samtidig er Skuespilhuset, der stod færdigt i 2007 bygget med blandt andet termoaktive konstruktioner, havvandskøling og behovsstyret ventilation. Desuden har teatret fjernovervågning på energiforbruget på alle scener, der gør driftsenheden i stand til at monitorere, hvor, hvornår og hvor meget strøm, der bruges i bygningerne.

- Den største ’energi-synder´er den gamle dame (bygningen på Kongens Nytorv). Bygningen er fredet og det giver sætter nogle begrænsninger, men også her gøres der en masse som fx at benytte energisparepærer og LED-belysning, hvor det er muligt.  Før i tiden tændte vi jo bare alt lyset, når nogen var på scenen. Det betød, at der blev utroligt varmt, men nu har vi skiftet til led-lys. Der er dog stadig potentiale i ikke at tænde det hele under prøverne, siger Kim Fridbjørg.

Grøn strategi med syv ben

Det Kongelige Teaters bestyrelse vedtog i marts 2022 bæredygtighedsstrategien Grønt Teater, der frem til 2030 skal gøre teatret mere bæredygtigt. De overordnede formål er at begrænse energiforbruget, prioritere genanvendelse og forbruge på en bæredygtig måde samt skabe bevidsthed om den miljømæssige påvirkning af valg og adfærd. Ud af strategiens syv indsatsområder er blandt andet rengøring, vagtservice og kantinedrift udliciteret. De syv ben er:

1. Bygningsdrift
2. Produktion
3. Lager og logistik
4. Øget klimabevidsthed
5. Indkøb og kontrakter
6. Affaldshåndtering
7. Publikum

- Jeg har en projektgruppe, der driver de syv initiativer. Vi mødes 4-5 gange om året og taler om handleplaner. Vi er allerede nået langt, men der ligger en stor opgave i ikke at lægge organisationen ned, men i stedet massere det ind som naturlig del af det daglige arbejde. Heldigvis bliver der tager godt imod de nye initiativer. Vi har også en stor underskov af nye unge medarbejdere, for hvem det er helt naturligt, at vi tænker og agerer mere bæredygtigt, fortæller Kim Fridbjørg.

Men det er ikke kun de unge, der tager den grønne omstilling for givet. Det gør større virksomheder også, og de er vigtige interessenter for teateret.

- En del af teaterets indtjening kommer fra kommerciel udlejning. Her er det blevet mere tydeligt, at de store, velkendte virksomheder skeler til CSRD-forpligtelserne, når de skal leje et venue til for eksempel et personaleevent. Derfor arbejder vi på at opnå en Green Key-certificering. Det er et godt billede på, at Det Kongelige Teater bliver mere og mere involveret i den generelle samfundsudvikling. Vi har ikke en særstatus, fordi vi laver kunst. Vi er en statslig virksomhed og skal naturligvis leve op til de samme krav som alle andre, siger Kim Fridbjørg.

Det betyder, at det også i kontrakter med kunstnerne står, at teatret ønsker at arbejde bæredygtigt og der er lagt grønne evalueringer i forbindelse med faseafleveringerne på forestillingerne.

Lim og strømpebukser til balletten

Indkøb er et selvstændigt indsatsområde i den grønne strategi, og Kim Fridbjørg forventer, at både Det Kongelige Teater og andre af de statsejede kulturinstitutioner på et tidspunkt vil blive forpligtet på de fælles kvalitetsstandarder, som Økonomistyrelsens har fast lagt i Charter for godt og grønt indkøb, der blev offentliggjort i 2023.

- Vi er gået i gang med at opbygge en intern organisering og identificere de centrale indkøbere med henblik på at uddanne personalet til at indkøbe grønt. Vi er en gammel og kulturbåren institution med et væld af specialfunktioner som lige præcis ved hvilken type lim eller stof eller balletstrømpebuks, der fungerer bedst, men som måske ikke er det mest miljø- og klimavenlige valg. Derfor bliver der helt sikkert brug for at udfordre os selv på ’det vi plejer at gøre’ og finde kompromisser, siger Kim Fridbjørg.
 

Artiklen er udarbejdet i april 2024 af Forum for Bæredygtige Indkøb