Eksempler på standarder til grønne udbud

Alle organisationer kan vælge at arbejde med standarden for LED-moduler, der sikrer den bedste kvalitet af lysmoduler og kan dokumentere ydeevne under mere ekstreme forhold end normal brug i bygninger. 

I forbindelse med udbud kan I bruge standarden til at stille krav til leverancen, så I sikrer et højt niveau af lyskilder fra leverandøren. Standarden bidrager til at specificere særlige krav til LED-lys- kilders ydeevne, herunder holdbarhed, farvegengivelse, start- og opvarmningstid mm. og fastlægger en række basiskrav til prøvning og kontrol af LED-lyskilder. Det betyder, at I ved at benytte standarden som minimumskav i et udbud kan være med til at reducere CO2-belastningen. 

Standarden for LED-lyskilder bidrager på flere måder til at reducere vores påvirkning af klimaet og miljøet.

• LED-lyskilder reducerer energiforbruget til belysning med op til 85 % i forhold til traditionelle glødepærer ved samme lumen (belysningsevne) samt med 30-50 % i forhold til sparepærer (halogen).
• Selve produktionen af LED-lyskilder er mindre miljøbelastende end eksempelvis de tidligere sparepærer.
• Den opnåede besparelse er typisk direkte målbar på el-måleren og dermed en synlig reduceret miljøpåvirkning. 
• LED-lyskilder er omfattet af Ecodesign-direktivet og betragtes dermed som en mere bæredygtig løsning. Dermed er der også fokus på produktion samt reduceret ressourceforbrug og affaldsproduktion.

Her kommer et par gode råd til, hvordan I stiller krav til brug af standarden for LED-belysning i jeres udbud:

• Hvis der er tale om udbud, hvor behovet for lyskilderne kun udgør en mindre del, er den enkleste løsning blot at referere til den gældende europæiske energimærkning, der er fastsat ved lovgivning. 
• Hvis I henviser til minimumkrav, bør de relateres til den gældende standard. 
• I kan både referere til den gældende standard som helhed eller til specifikke minimumskrav afhængig af jeres behov for dokumentation, ydeevne mm. 
• I kan referere til en række minimumkrav til eksempelvis LED-modulers ydeevne, herunder energieffektivitet, tolerance, sikkerhed, variation, compliance-prøvning mm. i de tekniske specifikationer for at få en samlet vurdering og dokumentation af leverancens kvalitet. 
• Når I bruger standarden, skal I være opmærksom på den seneste lovgivning på området. EU udvikler løbende ny lovgivning på LED-området.

Alle organisationer kan vælge at arbejde med de danske særkrav, som Danmark har tilføjet til den fælleseuropæiske betonstandard DS/EN 206. De danske krav findes i det nationale anneks, DS/EN 206 DK NA, og omhandler specifikt klassifikation og typer mm. af beton i Danmark, herunder krav til beton, metoder til verifikation, specifikation af beton, levering og kontrol af beton samt produktionskontrol. Annekset gør det muligt for leverandører at arbejde mere ”grønt” ved at:  

• benytte en speciel cementtype, der hedder Portland kompositcement. Denne cementtype udleder mindre CO2 under produktionen. 
• benytte 100% genanvendt beton i veje og fundamenter, hvor det tidligere kun var muligt at benytte 20% genanvendt beton i “ny” beton.
• stille kompetencekrav til medarbejdere i virksomheder, der producerer beton.
• stille minimumskrav til mængden af genanvendt beton og til anvendelsen af cementtype i en konstruktion vha. annekset.

Ved at inddrage anneksets grønne krav i jeres udbud har I et godt redskab til at drive den grønne omstilling og fremme en bæredygtig udvikling. Kravene i annekset skaber sikkerhed og klarhed for både jer, der laver udbuddet, og leverandører, der lettere kan gennemskue kravene og udarbejde tilbud.  

Det danske anneks er et godt redskab, når I udarbejdet et udbud, der skal fremme den grønne udvikling, fordi det: 

• giver en række muligheder for at vælge beton, der har en større eller mindre miljø- og klimabelastning. Anvender man en bestemt cementtype, kan man reducere CO2-fodaftryk fra den færdige beton med 30 %.
• fastlægger en række minimumkrav til miljøfremmende stoffer i betonen af hensyn til betonens brug. 
• giver mulighed for at vælge op til 100 % nedknust beton som genbrugstilslag i ny beton.

Her kommer nogle gode råd til, hvordan I kan arbejde med det danske anneks i jeres udbud:

• Referer til det danske anneks i sin helhed. I kan evt. udvælge dele af standarden i dialog med leverandører. 
• Henvis til det danske anneks i sammenhæng med den europæiske standard, DS/EN 206:2013+A1:2016.
• Præciser krav i de tekniske specifikationer af hensyn til udenlandske tilbudsgivere. Kontrolklasser og ny cementtype indgår ikke i den europæiske standard.
• I kan evt. anføre, at det kun er leverandører, der kan levere beton, som lever op til bestemte eksponeringsklasser i forhold til det aktuelle byggeri, der kan byde på opgaven. 
• I kan fastlægge minimumkrav, lige fra specifikation af betonen og dokumentation herfor, kontroller som trykstyrke og varedeklaration til uddannelse af personale og leverance af produkter mm. 
   

Standarden for vintertjenester består af tre dele, der har fokus på henholdsvis forbedring af dosering, krav til udstyr i form af certificering og minimumskrav til afisningsmidler. Hvis I har et mål om at understøtte den grønne udvikling, kan det være en hjælp for jer som tilbudsgiver at inddrage standarden i jeres udbud. Det er op til jer at afgøre, om alle tre dele giver værdi for jeres udbud, eller om det er mere relevant at udvælge dele af standarden. 

Del 1 – dosering af salt: Standardens del 1 er relevant, hvis I ønsker at fastlægge minimumkrav til udstyr og dosering i jeres udbud. Formålet med denne del er at forbedre en ensartet spredning af saltet, doseringstolerancer og generelle funktioner. Standarden omfatter bestemte produktgrupper og specificerer krav til design og konstruktion af udstyr til køretøjer med mobil spredning/sprøjtning/grusning på veje. 

Del 2 – certificering af udstyr til saltning: Standardens del 2 er relevant, hvis I ønsker at stille krav til det udstyr, der skal bruges til at yde vintertjenester i jeres udbud. Her er det muligt at kræve en certificering af køretøjsmonteret eller trukket udstyr til vinterservices ud fra standardparametre og med henvisning til standarden. Målet med standarden er at gennemføre statiske og dynamiske prøvninger af spredningsudstyret. På baggrund heraf kan man foretage en samlet vurdering af udstyrets effektivitet, når det bliver brugt, med henvisning til standarden. 

Del 3 – minimumskrav til afisningsprodukter: Standardens del 3 er relevant i et udbud, hvis I ønsker at opsætte en række minimumkrav til afisningsprodukter, så I sikrer en korrekt og undersøgt leverance. Ved hjælp af standarden kan man vurdere flydende og faste afisningsprodukter, herunder deres brugbarhed, kontrol og transport, samt vurdere indhold af mulige miljøfremmede stoffer som eksempelvis metaller. Standarden opsætter en række specifikationer og prøvningsmetoder, så man bedst muligt kan vurdere afisningsmidlet, herunder eksempelvis prøvetagningsmetode og mærknings- og performancekrav.

Spredning af eksempelvis salt på veje har en kendt negativ indvirkning på mindre biotoper og dermed på biodiversiteten. Derfor kan korrekt og effektiv spredning af salt, som standarden understøtter, være med til at formindske de negative, herunder:

• Minimering af negative konsekvenser på mindre biotoper. 
• Mere præcis dosering, der kan betyde mindre forbrug af doseringsmidler, hvilket økonomisk og miljømæssigt kan udgøre en fordel. 
• Større sikkerhed for reduceret miljøbelastning end afisningsmidler, der ikke gennemgår samme eller tilsvarende evaluering – på baggrund af minimumkrav til indhold af eksempelvis tungmetaller, korrosionseffekt, sulfater og kemisk iltforbrug (COD) i afisningsmidler.

Her kommer et par gode råd til, hvordan I stiller krav til brug af standarden for vintertjenester i jeres udbud:

Del 1

• I bør referere til specifikke minimumkrav til evt. dosering, udstyrstype mm. og ikke til standarden i sin helhed.
• I kan anvende standarden under tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” med henvisning til en præcisering af behovet for reduceret forbrug af spredningsmidlerne og dermed mindre.
• I kan, med henvisning til krav om brug af specifikt udstyr, stille minimumkrav til eksempelvis forbedring og styring af dosering og homogeniseret spredning via specifikt spredningsudstyr og indstillingsmuligheder. 

Del 2

• I kan stille krav om, at det konkrete vinterudstyr er certificeret efter denne standard. Hvis det ikke er muligt, vil næste skridt være at stille en række minimumskrav i de tekniske specifikationer med baggrund i standarden. 
• Under tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” kan I stille krav om, at udstyr er certificeret efter standarden. Baggrunden herfor er, at der kan opnås højere kvalitet i spredning og dermed også højere effekt og måske økonomiske besparelser. 
• I har mulighed for at stille minimumkrav til sprede- og sprøjtemaskiner i henhold til standardens del 1. 
• Hvis der er tvivl om, hvorvidt udstyret lever op til de minimumkrav, I har stillet, kan I efter denne standard stille krav til, at udstyret prøves som dokumentation, eller I kan stille krav til, at spredningsudstyret er certificeret, hvis udstyret er identificeret i henhold til nævnte DS/EN 15597-1:2020. 

Del 3 

• I kan anvende standarden i sin helhed som minimumkrav ved indkøb af afisningsmidler, herunder mærkninger, indhold af miljøfremmede stoffer mm. 
• Det er også muligt blot at anvende specifikke minimumkrav til eksempelvis mærkning og transport mm., men for sammenlignelighedens skyld bør I referere til så mange kriterier som muligt. 
• Under ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” kan der indgå krav om, at kun afisningsmidler, der lever op til standardens krav til konkrete afsnit som f.eks. indhold af stoffer, mærkning, transport mm., vil komme i betragtning. Dette kan evt. kræves dokumenteret ved tredjepart.

DS/EN 13108-8 er standarden for genbrugsasfalt. Standarden fokuserer på, hvordan man bedst muligt kan genanvende asfalt (kun bituminøse blandinger) og stiller krav til kvalitet og brug, herunder anvendte bindemidler og indhold af andre fremmedlegemer. 

En rapport fra Miljøstyrelsen har vist, at man kan tilsætte op til 30% genbrugsasfalt til ny varmeblandet asfalt uden at gå på kompromis med vejkvaliteten. Ved at tilsætte genbrugsasfalt sparer man både ressourcer og formindsker CO2-udledningen med op til 20% sammenlignet med en ny asfalt. Derudover gør tilsætningen af genbrugsasfalt asfalten billigere. Standarden for genbrugsasfalt bidrager også til den cirkulære økonomi ved at genbruge og reducere affaldsproduktion. 

Kom godt i gang med at bruge standarden for genbrugsasfalt i jeres kommende udbud. Her kommer et par gode råd til, hvordan I gør det:

• I kan anvende standarden til at stille minimumkrav til eksempelvis kategori af fremmedlegemer i asfalt, dokumentation af type af binder anvendt, samlet klassificering mm. med respekt for evt. nationale lovkrav. 
• Hvis I kun fokuserer på typen af bitumenadditiver i udbuddet, bør I alene anvende minimumkravene i standarden.
• Hvis I har behov for at få vurderet indhold af fremmedlegemer mm., bør I overveje at referere til standarden som helhed. 

Vejdirektoratet benytter i dag standarden for genbrugsasfalt, DS/EN 13108-8, i forbindelse med udvikling af nye og mere bæredygtige metoder til at reparere eller udskifte de bærelag, der ligger under asfalten på vejene. Der er derfor et stort potentiale hos både kommuner og private vejejere til også at benytte standarden. Læs mere om, hvordan Vejdirektoratet arbejder med genbrugsasfalt. I kan også læse mere om, hvordan man kan benytte standarden i udbud i Miljøstyrelsens rapport om Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark