Derfor er kommunens nye indkøbspolitik meget mere ambitiøs end tidligere, og Karen vil sammen med sine kolleger gerne være drivende over for markedet i forhold til miljø- og klimavenlige løsninger.
Men kan man være frontrunner, når man arbejder med længerevarende kontrakter, hvor kravene i udgangspunktet ikke ændrer sig i løbet af kontraktperioden over flere år? Det mener Karen, at man både kan og skal: ”Den grønne omstilling går stærkt i disse år, og hvis vi skal nå at leve op til målsætningerne fra kommunal- og folketingspolitikere, så er vi nødt til at arbejde med det i løbet af kontraktperioden. Det kan man med innovationsklausuler.”
Det var baggrunden for, at Gladsaxe Kommune søgte hjælp hos Rejsehold for Grønne og Cirkulære Offentlige Indkøb til at bygge innovationsklausuler ind i deres udbud. Rejseholdet, der er et initiativ under Miljøstyrelsen, har til formål at hjælpe offentlige indkøbere med at fremme cirkulær økonomi og grøn omstilling gennem udbud og indkøb.
Søgte en innovationsklausul – fik et helt bæredygtighedsparadigme
I udgangspunktet søgte Gladsaxe Kommune konkret rådgivning til at inddrage innovation på miljøområdet i markedsdialogen og kontraktudviklingen og prøve det af på et udbud af tøjservice. Men gennem Rejseholdet fik de et helt paradigme for bæredygtige offentlige indkøb. Det har en meget bredere anvendelighed, fortæller Karen: ”Vi troede, vi skulle have en enkelt innovationsklausul, der kunne sættes ind i kontrakten. Men vi endte i stedet med at få et bredt paradigme, som kan sættes ind i alle udbud – på en meget konkret og håndgribelig måde og tilpasset det enkelte udbud.”
Paradigmet deler udbuddet op i henholdsvis udbudsbetingelser og –besvarelse, bæredygtighedsbilag og kontrakt med hver sine muligheder for at skrue op for det grønne.
Udbudskonsulent i Gladsaxe Kommune Sara Folkmann Ipsen fortæller, at de faktisk endte med kun at bruge en mindre del af bæredygtighedsparadigmet i udbuddet af tøjservice: ”Markedet er faktisk meget langt fremme, så vi bruger nogle tunge miljøparametre som krav, og forventer at genanvendelse, transport og kædeansvar indgår som konkurrenceparametre.”
Innovation bringer leverandørerne i spil
Gennem rådgivningsforløbet har Karen og kollegerne fået en ny tilgang til leverandørens rolle i udbudsprocessen: ”Normalt stiller vi som udbudsgivere kravene, og så skal leverandørerne leve op til det. Med innovation i udbuddet bliver det i højere grad et samarbejde, hvor leverandørerne kan lægge ideer og løsninger foran os, som vi så skal forholde os til.”
I udbuddet af tøjservice har Gladsaxe Kommune for eksempel set på kommunens egen praksis for at mindske klimaaftrykket af transportdelen. De er gået ned i leveringsinterval fra to til en gang om ugen og efterspørger samtidig, at leverandøren nedbringer CO2-udledningen i løbet af kontraktperioden. Det er særligt vigtigt, da kontrakten løber i op til seks år mod normalt fire år.
Det giver mening at bringe leverandørerne i spil, understreger Sara: ”Leverandørerne kender branchen meget bedre end os. De ved, hvor de kan rykke sig og hvor meget, og hvad det vil betyde for prisen og kommunens indsats.”
Kom godt i gang med paradigmet:
Karen anbefaler alle at overveje at bruge paradigmet: ”Det ligger på hylden og venter. Det kræver måske en introduktion, men alle kan bruge det.” Den opfordring bakker Sara op om: ”Styrken er, at paradigmet tilbyder elementer til alle dele af udbudsprocessen, så selvom man ikke nødvendigvis er kommet så langt på bæredygtighedsfeltet, så kan man komme i gang og komme længere, end man er i dag.”
'Rejsehold for Grønne og Cirkulære Offentlige Indkøb' er søsat og finansieret af Miljøstyrelsen og blev ledt af PlanMiljø. Rådgivningsforløbene udføres i tæt samarbejde med Dansk Initiativ for Etisk Handel, udbudsjurist Jakob Svendsen fra Rambøll og Innoba.
Casen er udarbejdet:
Maj 2020