Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden 2012 hvert år udgivet en status for offentlig konkurrence. Den seneste udgave, som blev offentliggjort den 12. januar i år, undersøger blandt andet, hvor stor en andel af de offentlige danske EU-udbud, der efterspørger bæredygtighed. Opgørelsen kommer i forlængelse af regeringens strategi for offentlige grønne indkøb, som den fremlagde i oktober sidste år.
På baggrund af en ordliste på 74 grønne ord har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgt i alt 1.914 EU-udbud i perioden juni 2019 til marts 2020. 844 indeholdt mindst ét grønt ord. Det svarer til, at ca. 44 % af alle udbud indeholder ord, som indikerer, at udbuddet lægger vægt på bæredygtighed. Det er fx miljømærker eller levetids/totalomkostninger. Af disse indeholder langt størstedelen af udbuddene flere grønne ord. Kun godt 4 % indeholder et enkelt grønt ord.
Godt med en baseline at forholde sig til
Formanden for Forum for Bæredygtige Indkøb, Rikke Dreyer, hæfter sig ved at det er første gang opgørelsen er lavet, og hun ser derfor tallet som en god baseline, som det bliver spændende at se, hvordan vil udvikle sig i de kommende år.
Der sker meget inden for offentlige grønne indkøb lige nu, som indikerer, at området er i bevægelse. Den nye statslige strategi vil i sig selv sætte ekstra skub i antal af udbud med et bæredygtigt islæt. Det er også værd at bemærke, at der er kommet mange nye medlemmer i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) det seneste års tid, hvor kommuner, regioner og andre offentlige organisationer udvikler fælles grønne indkøbsmål, som danner grundlaget for medlemmernes indkøbsaftaler. Lige nu repræsenterer partnerskabet, hvad der svarer til 20 % af den samlede offentlige indkøbsvolumen, siger Rikke Dreyer.
Offentlige grønne indkøb vinder frem
Som formand for Forum for Bæredygtige Indkøb og chefkonsulent for offentlige indkøb hos Miljømærkning Danmark har Rikke Dreyer en god fornemmelse for, hvor den grønne indkøbsdagsorden er på vej hen inden for det offentlige Danmark. Og hun ser tydelige tegn på, at både kommunerne og regionerne er godt på vej.
Vi kan se, at der ansættes flere og flere grønne indkøbsmedarbejdere i det offentlige til at varetage opgaven, og flere og flere offentlige institutioner barsler med grønne indkøbspolitikker, der ofte er koblet på FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Det er rigtig positivt. Samtidig kan vi se, at der har været mange offentlige indkøbere og beslutningstagere blandt deltagerne på både Forums egne og andres webinarer i 2020, som har omhandlet grønne indkøb. Det ser jeg som et tegn på, at området tages meget seriøst rundt omkring, men også at der er behov for at dele viden og erfaringer, siger hun.
Forum stiller sig gerne til rådighed
Om 44 % er meget eller lidt synes Rikke Dreyer til gengæld er svært at svare på, for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens status efterlader også nogle spørgsmål.
Blandt de udbud, som har indgået i analysen, kan der sagtens være flere serviceydelser eller produktgrupper, som det måske ikke giver så meget mening at have med. Det kan for eksempel være serviceydelser og produkter, hvor man ikke kan efterspørge miljømærker, eller hvor der ikke findes indkøbsvejledninger, som indkøberne kan støtte sig til. Hvis de områder blev sorteret fra, så kan det sagtens være, at det reelle tal er højere end de 44 %. Forum stiller sig i hvert fald gerne til rådighed med input, når analysedesignet skal revideres forud for den næste statusopgørelse, siger Rikke Dreyer.
Uddrag fra ”Status for offentlig konkurrence” 2020
|
Artiklen blev udgivet d. 2 februar 2021
