Grønne transportkrav til 'last mile'

  • Opdateret 11. januar 2023

Hvordan kan professionelle indkøbere stille miljøkrav til last mile i vareaftaler?

Det har en temagruppe under Forum for Bæredygtige Indkøb set nærmere på, og denne guide præsenterer gruppens anbefalinger til konkrete kravområder, som man kan have en dialog med fragtoperatører om og/eller sætte ind i et udbudsmateriale. Anbefalingerne henvender sig primært til offentlige indkøbere, men private kan også finde inspiration til hvordan man kan stille miljøkrav til last mile transport, der her defineres som ”transporten af varer frem til den endelige destination for indkøberne”.

Der er tale om ”her-og-nu” krav, der forsøger at favne udviklingen af grøn transportteknologi, mens den pågår. Der vil derfor være behov for at justere ambitionsniveauet efterhånden som den nuværende usikkerhed om hvilke grønne teknologier, der kommer til at dominere i fremtiden inden for de forskellige transporttyper, mindskes.

Anbefalingerne er inddelt i 4 hovedområder, som repræsenterer de primære håndtag, man kan skrue på:

  1. Drivmidler til hhv. personbiler, varevogne og lastbiler
  2. Indkøbs- og bestillingsadfærd ved ikke kritiske leverancer
  3. Logistik i offentlig-privat samarbejde
  4. Rapportering af klimaaftryk fra transport

I det følgende er der for hvert hovedområde et skema, der giver overblik over konkrete kravområder og tilhørende input til emner som med fordel kan indgå i en konstruktiv dialog med tilbudsgivere. For at sikre opmærksomhed på effekten af at stille krav, angives de centrale forudsætninger, der er for at effekten kan opnås. De listede forudsætninger er ikke kumulative, og kan derfor også ses selvstændigt. 
Derudover kan en række tværgående forhold have betydning for ambitionsniveauet for de krav, der kan stilles, og hvilke effekter der kan opnås. Disse forhold bør man altid have in mente og de omfatter:

  • Det geografiske område, herunder afstande og befolkningstæthed.
  • Kritiske indkøbsbehov, fx medicin og fødevarer
  • Leverandørernes infrastruktur
  • Lovkrav fx vil plug-in hybrid køretøjer under 3.500 kg ikke længere defineres som grønne køretøjer i den kommende EU-taksonomi, som træder i kraft i 2026 
Kravområde Anbefalinger til markedsdialog Potentiel effekt Forudsætninger for effekt

Emissionsfri levering

 

Her menes emissioner fra selve køretøjet, fx køretøjer, der anvender brint eller el. 

Vær opmærksom på, at krav til køretøjernes miljø- og klima-præstation bør afhænge af om der anvendes transportmidler over/under 3.500 kg, da løsningerne for tunge transportmidler (lastbiler) er på et andet udviklingsstadie end for lette transportmidler (personbiler og varevogne). 

 

For personbiler og varevogne:

• Anmod markedet om at udpege geografiske områder, hvor de kan forpligte sig til at levere emissionsfrit ved kontraktstart samt angive hvor stort et område de vil kunne udvide med i løbet af kontraktens levetid.

 

• Anmod markedet om at oplyse, hvornår de i kontraktens levetid kan levere helt emissionsfrit – eller hvornår de kan levere en given andel emissionsfrit.

 

• Overvej at stille krav om, at en andel af leverancerne i kontrakten sker med emissionsfri levering. Andelen kan med fordel stige i løbet af kontraktens levetid.

 

For lastbiler kan stilles samme spørgsmål, som til de lette transportmidler. Vær dog opmærksom på, at der ved tunge køretøjer kan være forskel på den teknologiske udvikling inden for forskellige varekategorier. Fx er der ved levering af fødevarer kølebehov og forbud mod omlastning, som kan reducere de afstande, der kan leveres med elbiler.

• En øget andel af emissionsfri levering vil medføre reduktion i CO2-udledning og partikeludledning.


• Det kan ikke udelukkes, at trængslen i byerne vil øges, hvis leveringer, der tidligere blev foretaget med tunge køretøjer erstattes med elbiler uden samme kapacitet.

• Tilgængelighed af elbiler.


• Korrekt bortskaffelse af batterier fra elbiler.


• Modning af teknologi til brintbiler


• Kunden accepterer merpris.

Fossilfri levering 

 

Fossilfrit betyder at transporten skal gøres fossilfri – altså skal benzin og diesel udskiftes med vedvarende energi/fremstillet af fornybare råmaterialer.

• Vær særligt opmærksom på, at fossilfri levering bidrager til at udfase de fossile brændstoffer. HVO100 er fx et fossilfrit brændstof.

 

• Anmod markedet om at udpege geografiske områder, hvor de kan forpligte sig til at levere fossilfri ved kontraktstart samt angive hvor stort et område de vil kunne udvide med i løbet af kontraktens levetid.

 

• Anmod markedet om at oplyse, hvornår de i kontraktens levetid kan levere fossilfrit – eller hvornår de kan levere en given andel fossilfrit. 

 

• Overvej at stille krav om, at en andel af leverancerne i kontrakten sker med fossilfri levering. Andelen kan med fordel stige i løbet af kontraktens levetid.

 

• Hvis ikke man alene kan efterspørge emissionsfri levering kan man supplere med krav om fossilfri levering. 

 

Fossilfri diesel er 1:1 kompatibel med almindelig diesel og kan derfor tilvælges med eksisterende vognpark.

• En øget andel af fossilfri levering vil medføre reduktion i CO2-udledning og partikeludledning.


• Husk at efterspørge 2. eller 3. generations biobrændstof og undgå biobrændstof, der er baseret på palmeolie og har en ringere klimapræstation end ”normal” diesel.

 

Biobrændstoffer nedsætter en række nanopartikler ved udledning, herunder CO2-udslip med ca. 90% TTW eller 100% WTW.
 

• Tilgængelighed af 2. eller 3. generations biobrændstof.


• Kunden accepterer merpris.

Euronorm 

 

Euronorm er et europæisk klassificeringssystem, som angiver hvilke miljø- og luftforureningskrav køretøjet lever op til. Desto højere Euronorm desto lavere forurening.

• Vær opmærksom på, at Euronormer alene er relevant for benzin- og dieseldrevne køretøjer. Samtidig kan køretøjer med en lav Euronorm i nogen grad kompensere ved at påsætte et partikelfilter. Herudover kan der være forskel på, hvor høj en Euronorm markedet kan levere for hhv. tunge og lette køretøjer. Endelig er der i flere byer miljøzonekrav, som påbyder at køretøjet kan efterleve en vis Euronorm.

 

• Overvej at supplere med emissionsfri og/eller fossilfri levering.

• En øget andel af leveringer med en høj Euronorm vil medføre reduktion i partikeludledning. • Markedskonformt.

 

Kravområde Anbefalinger til markedsdialog Potentiel effekt Forudsætninger for effekt
Gebyr ved små leverancer eller minimumsbestillinger

• Fastsæt et gebyr ved små leverancer eller minimumsbestillinger, både internt i indkøbsorganisationen og med leverandør. Afdæk hvilken gebyr- og bestillingsform, der er markedskonform og hvordan man bedst sikrer, at indkøbsadfærden reflekteres i de konkrete udbudsleverancetyper.


• Vurder brugervenlighed, herunder hvornår man laver den optimale bestilling.


• Overvej hvilke IT-løsninger hos leverandørerne, som vil kunne støtte indkøberne.

• Både gebyrer og minimumsbestillinger vil anspore til at samle ordrer inden bestilling og dermed bidrage til bedre bestillingsadfærd. 


• Med den rigtige IT-løsning kan man se og følge op på hvornår man laver den optimale bestilling. 


• Færre leveringer vil medføre reduktion i CO2-udledning og partikeludledning og give mindre trængsel i byerne.

• Lagerkapacitet hos indkøber.


• Indkøbssystem der kan understøtte god adfærd i praksis – også små leverandører.


• Grundig dialog med dem der udvikler IT-indkøbsplatforme for at sikre, at de udvikles.


• Opmærksomhed omkring at gebyrer ved små ordrer kan medføre et unødvendigt merforbrug ift., at det kan være nødvendigt at købe mere for at komme over aftalens minimumordre eller undgå leveringsgebyr. Dermed kan gebyrer også bevirke indkøb uden for en obligatorisk aftale.

Få faste leveringsdage 

• Overvej krav om levering maksimalt én gang om ugen og fastsæt et gebyr ved hastelevering. Bør altid prioriteres og kan med fordel kombineres med krav om minimumsbestillinger.


• Aftal løbende dialog i implementeringsfasen om optimale leveringsdage og tidspunkter som muliggør ruteoptimering.

• Få faste leveringsdage vil anspore til at vælge de optimale leveringsdage.


• Færre leveringer vil medføre reduktion i CO2-udledning og partikeludledning og give mindre trængsel i byerne.

• At markedet kan honorere kravet, også på nationalt niveau.


• Fleksible leveringstidspunkter på døgnet fx af hensyn til fødevarer.


• Dialog mellem kommuner i indkøbsfællesskaber/geografisk nærhed.


• Opmærksomhed omkring at få leveringsdage kan medføre indkøb udenfor aftalerne.

 

• Opmærksomhed omkring hvorvidt få faste leveringsdage er optimalt i forhold til det specifikke produktområde. Leveres bestillingerne af distributører, der alligevel kører i området hver dag, kan det give et ujævnt flow, som kan føre til, at distributøren skal investere i andre/større køretøjer for at kunne levere som ønsket.

Ruteoptimering

• Bed leverandøren oplyse hvordan krav skal stilles for at ruteoptimering er mulig og leveringen foregår mest hensigtsmæssigt. Leverandøren kan for eksempel lave en ’gør-ikke-liste’.


• Overvej aftalevilkår, der er dynamisk/fleksible, så der tages højde for den løbende innovation på området.

• Ruteoptimering begrænser tom transport og giver bedre økonomi for begge parter.


• Færre leveringer vil medføre reduktion i CO2-udledning og partikeludledning og give mindre trængsel i byerne.


• Mulighed for aftale om returemballage.

• At andre krav ikke umuliggør ruteoptimering.


• Dynamiske kontraktvilkår.


• Opfølgning på baggrund af CO2, kørte km, valg af transportmidler mm.


• Dokumentation via CO2-udlednig eksempelvis ved brug af EN16258 (se skema 4).

Kravområde Anbefalinger til markedsdialog Potentiel effekt Forudsætninger for effekt

Samordnet varetransport / levering til depot (hub)

 

Samordnet varetransport er en service, hvor leverandører leverer alle ordrer til et depot/hub ofte i udkanten af byen. Herfra leveres varerne til ordregiver ofte i emission- eller fossilfri køretøjer på faste tidspunkter og faste pladser.
 

• Definer behovet for logistikløsning og hvilke typer varer og pakker, der kan være omfattet, samt hvad udbyder selv skal levere. Fx IT-løsning, inventory management, lokaler, bemanding mm. 


• Undersøg om andre nærtliggende kommuner eller private aktører allerede benytter samordnet varetransport/levering. Der kan være ressourcebesparelser i at have en fælles sag. 


• Undersøg muligheden for levering til depot og herefter videre-distribution. 


• Overvej særskilt udbud af hub på tværs af indkøbsområder og indkøbsfællesskaber.

• Samordnet varetransport kan være med til at effektivisere og reducere antallet af varekørsler. (Det er også muligt at aftale færre leveringer med ordinære leverandører).


• Færre leveringer kan give en betydelige reduktion i den bynære CO2-, partikel- og støjudledningen, hvis kørslerne foretages i fossil- eller emissionsfrie køretøjer.


• Færre leveringer kan bidrage til mindre trafiktrængsel omkring leveringsområde og uden for spidsbelastnings tidspunkter.


• Kan lette administration af varemodtagelse og give tidsbesparelser pga. færre og fastere leveringer.


• Mulighed for aftale om returemballage. (Det er også muligt at lave aftaler om returemballage med ordinære leverandører).

• Samarbejde mellem de relevante aktører, både offentlige og private, inden for samme geografiske område, så hub er slutdestination for den givne leverandør.


• Man bør have fokus på samordnet kørsel, som en ydelse, der selvstændigt kan udbydes, og ikke et delelement i et vareudbud.


• Hubs placeres så det ikke øger kørsel og samtænkes med etablering af emissionsfri zoner, så man ikke risikerer, at få leverandører skaber en niche ift. lastmile levering med el-biler, hvorefter øvrige leverandører kører samme strækning og leverer til øvrige kunder i området. 


• Ompakning må ikke kræve for mange nye ressourcer.


• IT-integrationer mellem indkøbsportal og ud til leverandør og til hub, herunder mulighed for track-and-trace.


• Accept af øget leveringstid.


• Opmærksomhed omkring, at længere leveringstid kan medføre indkøb udenfor aftaler.

Kravområde Anbefalinger til markedsdialog Potentiel effekt Forudsætninger for effekt
Dokumentation af klimaaftryk

• Stil krav om at dokumentere CO2-udledningen ved transporten. Meget transport foregår stadig med fossile biler, og et krav om at opgøre CO2-udledningen vil give leverandørerne et incitament til at reducere tomkørsel og nedbringe udledningen. Det vil give indkøberne mulighed for at vælge den mindst klimabelastende løsning. 


• Ved behov for ensartet dataindsamling og beregning af sammenlignelige data kan man gå i dialog med markedet om rapportering ved brug af standarden EN 16258 i kombination med GLEC Framework. Vær dog opmærksom på, at standarden samt GLEC Framework indeholder data fra transporten i hele værdikæden og ikke kun ’last mile’. 

• Kontrakten bør have en længde og størrelse, som giver mulighed for løbende forbedringer.  • At leverandøren har eller kan få viden om sin værdikæde.

Om temagruppen

Forum for Bæredygtige Indkøbs temagruppe om grønne transportkrav til last mile har afholdt tre møder fra maj til juni 2022, hvor der deltog både offentlige og private indkøbere samt leverandører og rådgivere.

Mere viden

Danske Speditørers guide til beregning af CO2-udledning ved transport af gods, der bygger på EN 16258 (Methodology for calculation and declaration of energy consumption and GHG emissions of transport services) og Global Logistics Emissions Council (GLEC) Framework.

Gå til Danske Speditørers guide til beregning af CO2-udledning


Forums for Bæredygtige Indkøbs guide fra 2020 med inspiration og gode råd om grøn transport i værdikæden.

Guide: Grøn transport i værdikæden