Hold arbejdstøjet inde i det cirkulære loop

Vi skal sørge for at arbejdstøj i kommuner og regioner ikke kasseres for tidligt, men holdes inde i loopet så længe som overhovedet muligt. Det er et af budskaberne fra Textilia, der en af de store aktører inden for vask- og tekstilbranchen herhjemme.

I vask- og tekstilbranchen bliver store mængder tekstiler løbende kasseret. Tallene taler for sig selv: I perioden fra 2018 til 2023 blev der kasseret 1.653.000 stykker tekstil eller hvad der svarer til 562 tons.  Det er Dansk Industri, der har foretaget optællingen. Med hjælp fra Svanemærket har de beregnet, at tekstilspildet har et miljøaftryk på 8.433 tons CO2 og et vandforbrug på intet mindre end 2,3 mia. liter vand.

For Kasper Meyer, der er markedschef i virksomheden Textilia, som leverer vaske- & lejeløsninger til den offentlige og private sektor, er der især tre hovedområder, som er nødvendige at gøre noget ved for at få nedbragt mængden af arbejdstøj, der kasseres. Det handler om standardisering og sortiment, om udbudskrav og så om brugernes mindset og adfærd.

Mere standardisering og smallere sortiment

Kasper Meyer oplever det som en stor udfordring, at de offentlige ordregivere efterspørger unikke sortimenter med forskellige krav til arbejdstøjets udseende. Han pointerer, at kundens behov altid er i centrum for Textilia, så kan krav til det unikke også konflikte med bæredygtighed og cirkulær økonomi. Specialdesignet beklædning med krav til fx lommer, logoer og farver gør det nemlig svært at bruge tøjet igen andre steder, hvilket er en af virksomhedens kongstanker til at begrænse kassation af brugt, men stadig anvendeligt arbejdstøj.

Samtidig skal indkøberne sigte efter et smalt sortiment, dvs. én buks, en eller to overdele og én T-shirt til hver medarbejder. Det vil også give store besparelser på de supplerende indkøb. Kasper Meyer peger i den forbindelse på et dilemma: Brugerinddragelse. På den ene side skal medarbejderne tages med på råd i forbindelse med et nyt udbud af arbejdstøj for at sikre ejerskab. På den anden side kan det hurtigt ende med et meget bredt sortiment, eller det som man i branchen kalder for en ”tøjbutik”, hvor hver faggruppe har deres eget unikke sortiment, hvilket i sidste ende giver mere svind og kassation.

Mindstekrav og CO2-gevinster

Ifølge Kasper Meyer kasseres der hver eneste dag 730 stykker arbejdsbeklædning i Danmark. Hos Textilia opfordrer de derfor til at tænke i deleøkonomi, hvor der gøres op med ”dit og mit”-tankegangen. Helt konkret efterspørger de, at de offentlige indkøbere sætter et mindstekrav i udbud om, at tøjet skal cirkulere i tre kommuner i forvejen. Det betyder, at beklædningen ved kontraktophør kan cirkulere videre i andre kommuner.

En anden udfordring handler om proportionerne i udbudsmaterialet. Her oplever Textilia, at der i forhold til miljø og klima ofte er mere fokus på transport og energiforbrug end på tekstilernes klimaaftryk. Faktum er, at næsten en tredjedel af Textilias CO2-udledninger kommer fra indkøb af nye tekstiler (27,5% i Scope 3), mens transport og energiforbrug tilsammen udgør 9 % (Scope 1 og 2) (jf. Textilia klimaregnskab 2023) . Den største effekt i et CO2-perspektiv opnås altså ved at fokusere på tekstilindkøb og tekstilernes levetid, da det er her, den altoverskyggende klimabelastning er i dag.

Mindset, adfærd og kommunikation

Kasper Meyer erkender, at der er mange følelser og traditioner forbundet med arbejdsbeklædning. Alene ordet ’genbrugstøj’ kan være en barriere, der kan stå i vejen for, at brugerne vil acceptere at iklæde sig ellers udmærket, men let slidt arbejdstøj. Hos Textilia bruger de derfor begrebet ’cirkulær beklædning’.

I det hele taget ligger der en stor opgave med hensyn til at få ændret brugernes syn på arbejdstøj. Det gælder også i forhold til at rykke grænserne for, hvad man finder acceptabelt, så tøjet ikke skal udskiftes grundet mindre og ofte ikke synligt slitage, så man undgår alle de supplerende indkøb, der både belaster økonomi, klima og miljø.

Så det store spørgsmål er, hvordan genbrug og cirkulær beklædning kan gøres til noget attraktivt. Det er en stor og fælles opgave, mener Kasper Meyer, men grundlæggende må det handle om, at alle får en forståelse for, at de valg man træffer, har konsekvenser. Og de konsekvenser skal gøres konkrete. Her fremhæver han et eksempel fra Høje-Taastrup Kommune.

Her har de regnet sig frem til, at når 100 medarbejdere får genbrugstøj i stedet for nyt tøj, så svarer det til, at de bidrager til en vandbesparelse i tekstilproduktionen på omkring 10 millioner liter, eller hvad der svarer til at fylde Høje-Taastrups svømmehal op fire gange.