Hvordan vil kommende EU-lovgivning og initiativer sætte rammer og retning for bæredygtige indkøb?

Det har Forum for Bæredygtige Indkøb sat fokus på over fire velbesøgte temamøder fra maj til oktober 2023. 

  • Opdateret 13. maj 2024

I løbet af de kommende år vil der blive udmøntet en række direktiver og forordninger som på forskellig vis bidrager til EU's mål om at fremme bæredygtige varer og produktion samt at reducere de negative miljøpåvirkninger fra produkters livscyklus. Oversigten nedenfor giver et overblik over lovgivning og initiativer, der er på vej fra EU, og som vil få betydning for bæredygtige indkøb. Ikke alle forordningerne er forhandlet færdigt, og der kan derfor ikke siges noget endeligt om indhold og ikrafttrædelse. Under oversigten er der et par konkrete eksempler på, hvad man som indkøber kan gøre allerede nu på udvalgte produktgrupper.

 

LovgivningHvad handler det om?Hvornår træder det i kraft?Hvordan kan det bruges i indkøb?

Ecodesignforordning (ESPR)

Læs forslag til forordningen på EU's hjemmeside

Med forslaget foreslås der fastlagt en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design af produkter mhp. at fremme miljømæssig bæredygtighed og styrke det indre marked. Forordningen vil erstatte ecodesigndirektivet og føre til et væsentligt udvidet anvendelsesområde (stort set alle fysiske nonfood-produkter). Samtidigt introduceres nye elementer, inkl. et digitalt produktpas og bestemmelser om destruktion af usolgte forbrugerprodukter. Af forlaget fremgår også en adgang til Kommissionen til at fastsætte kriterier til grønne offentlige indkøb.Forslaget er under forhandling De krav, der fastsættes efter forordningen til grønne offentlige indkøb, vil skulle overholdes af ordregivende myndigheder og ordregivende enheder.
De nærmere krav til miljøvenligt design forventes at kunne dække produkters hele livscyklus og vil f.eks. kunne omhandle klima- og miljøpåvirkning, holdbarhed, energiforbrug og forberedelse til genanvendelse. Der er lagt op til, at disse krav vil kunne bruges af indkøbere til at formulere grønne krav med højere ambitionsniveau end de krav, der vedtages efter ESPR. 
 

Green Claims Directive (GCD)

Læs forslag til direktivet på EU's hjemmeside

Direktivet etablerer fælles europæiske regler for underbygning og kommunikation af udtrykkelige grønne anprisninger samt miljømærker for at bekæmpe greenwashing samt støtte forbrugerne i at træffe mere bæredygtige forbrugsvalg.Direktivet skal implementeres i national lovgivning senest to år efter det træder i kraft.De skærpede krav til dokumentation for grønne anprisninger af produkter vil give et mere gennemsigtigt beslutningsgrundlag i forbindelse med grønne indkøb.

Green Public Procurement Kriterier (GPP) 

Læs de frivillige GPP kriterier på EU's hjemmeside

EU har fremsat forslag til frivillige kriterier som kan fremme miljømæssigt bæredygtige produkter og tjenesteydelser. Kriterierne vil kunne bruges til at fastsætte krav til grønne offentlige indkøb i bl.a. Ecodesignforordningen, emballageforordningen, batteriforordningen og byggevareforordningen.Eventuel bindende krav til grønne offentlige indkøb vil blive fastsat i produktgruppespecifikke reguleringer.

Kriterierne kan allerede nu anvendes direkte i udbud og de er indbygget i de kravtekster for bæredygtige anskaffelser, definitioner og beskrivelser, som du kan finde her på portalen. 

Gå til overblikket over Bæredygtighedskrav her på siden

Forordning om emballage og emballageaffald

Læs forslag til forordningen på EU's hjemmeside

Forordningen fastsætter harmoniseret ramme for emballage og emballageaffald, der stiller krav til miljømæssig bæredygtighed. Det omfatter bl.a. designkriterier for emballage samt obligatoriske andele af genanvendt indhold i ny plastemballage. Derudover skal al emballage være genanvendelig i 2030, og der indføres en vis standardisering af emballageformater og klar mærkning af genbrugsemballage. Ligeledes forbydes visse former for emballage.Ambitionen er et endeligt udkast til vedtagelse i foråret 2024. Delegerede retsakter med kriterier og mål vedtages senest 60 måneder efter forordningen træder i kraft.Forslaget lægger op til at bæredygtighedskrav bruges til at fastsætte obligatoriske minimumskrav til grønne offentlige indkøb af emballage i delegerede retsakter.

Revision af byggevareforordningen

Læs forslag til forordningen på EU's hjemmeside

Forordningen fastsætter ramme for, hvordan byggevarers egenskaber skal beskrives ved markedsføring i form af harmoniserede tekniske specifikationer. De tekniske specifikationer skal beskrive byggevarens væsentlige egenskaber, hvordan de skal deklareres og evt. produktkrav til byggevarens miljømæssige bæredygtighed.De harmoniserede tekniske specifikationer vil blive udarbejdet løbende efter at forordningen er trådt i kraft.Forslaget giver beføjelse til at formulere obligatoriske krav til offentlige udbud af byggevarer i gennemførselsretsakter.

Omarbejdet energi-effektiviserings-direktiv (EDD)

Læs det vedtagede direktiv på EU's hjemmeside

Med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv udvides indkøbsforpligtelserne ift. tidligere direktiv, og der stilles navnlig krav om, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ved offentlige udbud skal overholde nærmere fastsatte kriterier om energieffektivitet ved køb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder. Det omfatter bl.a. krav om energimærkning, energimæssig ydeevne, samt om at tilskynde til overholdelse af EU's kriterier for grønne offentlige indkøb relateret til energieffektivitet og tilsvarende nationale kriterier.Direktivet trådte i kraft den 10. oktober 2023 og skal senest være implementeret den 11. oktober 2025.De krav om offentlige udbud, der følger af direktivet vil skulle overholdes af ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Endvidere vil de nærmere fastsatte kriterier om navnlig energieffektivitet ved køb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder kunne bruges af indkøbere til at formulere grønne krav med højere ambitionsniveau.

Revision af affaldsramme-direktivet

Læs forslag til revision på EU's hjemmeside

Revisionen fokuserer på mad og tekstil. Der fastsættes reduktionskrav for madaffald på 10% i forarbejdning og fremstilling samt krav til reduktion af samlet madspild og madaffald på 30%. For tekstiler indføres udvidet producentansvar, så producenter skal betale for affaldshåndtering af tekstilaffald.Revisionen blev foreslået i juli 2023. Udvidet producentansvar skal etableres 30 måneder efter direktivet træder i kraft.  

Forordning om afskovning

Læs lovforslaget på EU's hjemmeside

Forordningen stiller krav til markedsføring og salg af udvalgte råvarer (kvæg, kakao, kaffe, palmeolie, soja, træ, naturgummi og trækul) samt produkter, som indeholder, er blevet fodret med eller er fremstillet ved brug af disse råvarer. Virksomheder skal dokumentere at produkterne ikke stammer fra skovrydning ved at udarbejde due diligenceerklæringer med bl.a. præcis geolokalisering af dyrkningsområdet.Forordningen blev vedtaget i juni 2023 og vil træde i kraft i slutningen af 2024. For SMV ́er dog først i Q3 2025.Indkøbere kan sikre afskovningsfri indkøb ved at stille krav til leverandører om due diligenceerklæringer.

Net Zero Industry Act

Læs lovforslaget på EU's hjemmeside

Net Zero Industry Act indeholder en række tiltag, som søger at adressere det overordnede mål i Parisaftalen og Fit for 55. For at opnå en CO2-neutral industri foreslås det at øge andelen af vedvarende energikilder i industrien, forbedre energieffektiviteten og øge lagringen af energi. Udbud af omfattede nulemissionsteknologier vil skulle anvende obligatoriske krav til bæredygtighed og modstandsdygtighed, der skal vægtes 15-30% i forhold til standardkriteriet om bedste forhold mellem pris og kvalitet. 

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)

Læs det vedtagede direktiv på EU's hjemmeside

CSRD hæver barren markant for, hvordan virksomheder arbejder med bæredygtighedsdata og rapportering. De detaljerede rapporteringskrav er beskrevet i 12 European Sustainability Reporting Standards (ESRS), der omfatter krav til beskrivelse af strategi, mål, målopnåelse og værdikæder samt præstation inden for miljøforhold, sociale forhold og selskabsledelse (ESG). Desuden indføres krav om revision samt digital indrapportering til det offentlige.CSRD blev vedtaget i november 2022 og ESRS i juli 2023. Gælder for børs-noterede virksomheder med over 500 ansatte fra rapporteringsåret 2024 og for virksomheder med over 250 ansatte fra rapporteringsåret 2025.Rapportering efter CSRD vil give mere ensartede bæredygtighedsrapporter og mere nøjagtige og gennemsigtige data og dermed give indkøbere bedre mulighed for at bruge rapporter og data til at vurdere virksomheders bæredygtighedspræstation. Da de store virksomheder vil stille krav til deres leverandører om at levere ESG-data, vil CSRD også få stor betydning for SMV’er.

Energieffektivitetsdirektivet (EED) indeholder bl.a. krav, der skal styrke aspekter om energieffektivitet i offentlige udbud. Kravene om energieffektivitet til offentlige udbud er med det omarbejdede EED yderligere skærpet. Af kravene fremgår specifikke indkøbskriterier, som i udgangspunktet vil skulle indgå i offentlige udbud med henblik på at hæve energieffektiviteten. Her kan særligt følgende kriterier fremhæves med hensyn til køb af produkter og tjenesteydelser:

Energimærkede produkter:

  • Ved køb af produkter, som er omfattet af krav om energimærkning efter energimærkningsforordningen, købes der fra de to bedste energieffektivitetsklasser med et væsentligt antal produkter, f.eks. belysning, elektroniske skærme, køleskabe og varmepumper til varmeanlæg.

Produkter omfattet af ecodesignkrav:

  • Ved køb af produkter, som ikke er omfattet af krav om energimærkning, men af en ecodesignkrav efter ecodesigndirektivet, købes produkter, der opfylder referenceværdier, som følger af den forordning, hvor ecodesignkravene er fastsat, f.eks. computere, støvsugere, ventilatorer og cirkulationspumper.

Kriterier for grønne offentlige indkøb (GPP):

  • Ved køb af produkter, som er omfattet af EU's kriterier for GPP eller tilgængelige tilsvarende nationale kriterier med relevans for produktets eller tjenestens energieffektivitet, tilstræbes det at købe produkter og tjenester, der som minimum overholder de tekniske specifikationer, der er fastsat på ”centralt” niveau i de relevante EU-kriterier for GPP eller tilgængelige tilsvarende nationale kriterier, herunder bl.a. for datacentre, serverrum og cloudtjenester, vejbelysning og trafiksignaler, computere, skærme, tablets og smartphones.

Dæk: 

  • Ved køb af dæk, købes dæk, som opfylder kriterierne for at tilhøre den højeste brændstofeffektivitetsklasse som defineret i forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre.

Tjenesteydelser 

  • Ved køb af tjenesteydelser, stilles der krav om, at tjenesteleverandørerne kun bruger produkter, der opfylder de ovenfor nævnte kriterier ift. energimærkning, referenceværdier for energieffektivitet og effektivitetsklasse for dæk mht. nye produkter, som ind købes af tjenesteleverandører med henblik på at levere den pågældende tjeneste.

Indkøbere vil kunne bruge disse produktkrav som retningslinjer til at formulere grønne krav, der overstiger de krav, der er fastlagt efter ecodesigndirektivet eller ecodesignforordningen. I det omfang offentlige indkøbere i henhold til krav målrettet offentlige udbud i energieffektivitetsdirektivet omfattes af strengere krav, vil disse krav som minimum skulle overholdes.

Produktkrav, som fremmer den cirkulære økonomi kan bl.a. vedtages under ecodesigndirektivet. Direktivet forventes erstattet og væsentligt udvidet med ecodesignforordningen (ESPR), som er under forhandling. Produktregulering, som særligt kan fremhæves med hensyn til at fremme den cirkulære økonomi, er design- og informationskrav til mobiltelefoner og tablets, som er fastsat med henblik på at sikre bedre holdbarhed, levetidsforlængelse og genanvendelighed. Kravene omfatter bl.a.:

Holdbarhed:

  • Modstandsdygtighed over for utilsigtede fald og ridser
  • Beskyttelse mod støv og vand
  • Længere levetid på batterier og mindre tab i udholdenhed

Levetidsforlængelse:

  • Mulighed for adskillelse
  • Tilgængelighed og maksimal leveringstid af reservedele
  • Adgang til reparations- og vedligeholdelsesoplysninger
  • Tilgængelighed af software til operativ- og sikkerhedssystemer

Genanvendelighed:

  • Mulighed for adskillelse
  • Markering af plastkomponenter
  • Vejledende genanvendelighedsgrad
  • Vejledende procentdel af indhold af genanvendt materiale

Indkøbere vil kunne bruge disse produktkrav som retningslinjer til at formulere grønne krav, der overstiger de krav, der er fastlagt efter ecodesigndirektivet eller ecodesignforordningen. Det kan være skærpede krav til f.eks. batteriets levetid og produktets mulighed for at blive reparereret eller få udskiftet komponenter med henblik på opgradering af den samlede enhed, så man dermed forlænger levetiden og udsætter behovet for indkøb af nye enheder. Det vil samtidig gøre det lettere for indkøberen at danne sig et overblik over de totaløkonomiske konsekvenser ved at levetidsforlænge en mobil over en 6-årig periode frem for at købe to enheder. 
På den måde skaber kravene en ny samtaleramme i markedsdialogen, der giver indkøberen mulighed for selv at pege på specifikke tekniske egenskaber og leverandøren et mere robust grundlag for at dokumentere deres produkts og forretningsmodels kapabilitet. 
I det omfang offentlige indkøbere i henhold til krav målrettet offentlige udbud i energieffektivitetsdirektivet eller ecodesignforordningen omfattes af strengere krav, vil disse krav som minimum skulle overholdes. 
 

Af EU-kommissionens forslag til forordning om emballage og emballageaffald fremgår, at al emballage skal kunne genanvendes. Det betyder, at emballagen:

  1. er designet til genanvendelse (gælder fra 1. januar 2030). 
  2. indsamles og effektivt og virkningsfuldt ”at scale” (gælder fra 1. januar 2035). 
  3. sorteres i definerede affaldsstrømme, uden at det påvirker genanvendeligheden af andre affaldsstrømme. 
  4. kan genanvendes, så de deraf følgende sekundære råstoffer er af tilstrækkelig kvalitet til at substituere de primære råstoffer.

Krav til minimumsindholdet af genanvendt materiale i plastemballage (gælder fra 1. januar 2030): 

  1. 30 % for kontaktfølsom emballage fremstillet af polyethylenterephthalat (PET) som hovedbestanddel. 
  2. 10 % for kontaktfølsom emballage fremstillet af andre plastmaterialer end polyethylenterephthalat (PET), undtagen engangsplastflasker til drikkevarer. 
  3. 30 % for engangsplastflasker til drikkevarer.
  4. 35 % for anden emballage end ovennævnte.

Genbrugsemballager skal blandt andet: 

  1. opfylde en række designkriterier for genbrug, fx den kan tømmes, aflæsses, genpåfyldes eller genlastes, samtidig med at de gældende sikkerheds- og hygiejnekrav overholdes.
  2. kunne tilknyttes et genbrugssystem og cirkulere et antal gange inden emballagen bliver til affald.
  3. opfylde de specifikke krav til genanvendelig emballage, når den bliver til affald.

Derudover omfatter forslaget en række genbrugs- og genpåfyldningsmål på salgs-, multipak-, og transportemballager.

Offentlige indkøbere kan bruge disse produktkrav som retningslinjer til at formulere grønne krav, der overstiger de minimumskrav, der er fastlagt i forslaget til forordningen. 

Desuden giver forslaget kommissionen beføjelser til at supplere med regler vedrørende miljøgradueringen, baseret på ydeevneklassen (performance grade) for emballagens genanvendelighed. Ydeevneklassen udtrykker den procentvise vægt af en emballage, som er genanvendelig ud fra to principper: 1) materialespecifikke kriterier (design for recycling) og 2) sorteringseffektivitet (recyclable at scale).