Internet of Things skaber bæredygtige resultater

Begrebet Internet of Things (IoT) dækker over apparater, der kan dele data og er forbundet via internettet eller andre digitale netværk. Mange af disse apparater har sensorer, som kan måle for eksempel lyd, lys, bevægelse, temperatur, fugtighed eller kemiske stoffer.

IoT skaber et smart og automatiseret miljø, hvor sensorerne kan registrere noget og sende 
information videre, så der automatisk sker en handling. Når apparater og sensorer forbindes til et fælles netværk, åbner det op for et hav af muligheder.

Det vurderes, at der i dag er omkring 30 milliarder ’ting’ koblet til internettet.

IoT har været kendt i mange år, men fik et boost herhjemme med hensyn til energibesparende løsninger, da offentlige kontorer skulle holde en temperatur på 19 grader i forbindelse med den energikrise, som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

IoT og AI (Artificial Intelligence) kan arbejde sammen for at skabe endnu mere intelligente og effektive løsninger. Mens IoT genererer store mængder data fra sensorer og enheder, er AI er i stand til at analysere og bruge disse data til at træffe beslutninger, optimere processer og forudsige behov.
 

IoT har et stort potentiale inden for mange af kommunernes kerneopgaver. På velfærdsområdet kan sensorer hjælpe ældre og svage borgere til at føle sig mere trygge. Det kan være sensorer, der registrerer fald, eller hjælpemidler, der kan styre lys, varme og andre funktioner.

I kommunens bygninger kan IoT-sensorer sikre, at energien bruges mere effektivt, og at indeklimaet bliver bedre. Ude i byerne kan sensorer give besked, når skraldespande er fyldte, eller måle luftforurening. Det gør det muligt at optimere og automatisere byens drift, blandt andet ved hjælp af intelligente trafiklys, overvågning af vejforhold, skiltning og smarte parkeringsløsninger. Flere af løsningerne kan reducere CO₂-udledning og generelt gøre byen mere bæredygtig og effektiv. Se eksempler på det i næste sektion.

Flere kommuner er i gang med at teste og implementere forskellige typer af IoT-løsninger. Typiske løsninger, der også indebærer gevinster for miljø og klima er:

• Energibesparelser i bygninger: IoT-sensorer kan overvåge energiforbruget i offentlige bygninger og automatisk justere lys og varme baseret på brugsmønstre. Det kan reducere energispild betydeligt.
• Dynamisk styring af gadebelysning: På gader og vejstrækninger, hvor der ikke er meget trafik om natten, kan IoT-løsninger skrue op og ned for belysningen, når der er behov for det i stedet for at have fuld belysning hele natten.
• Optimeret flådestyring: Ved hjælp af IoT-løsninger kan kommuner overvåge deres køretøjer i realtid og derved optimere ruteplanlægning, der blandt andet kan føre til brændstofbesparelser.
• Overvågning af køleskabe og frysere: Sensorer kan give besked, hvis køle- og fryseskabe er defekte. Herved kan der reageres hurtigt, så man undgår at kassere fødevarer og dyrebar medicin.
• Optimeret affaldshåndtering: Smarte affaldscontainere kan sende data om deres fyldningsgrad, så afhentning kun sker, når det er nødvendigt. Dette sparer både tid, penge og CO₂-udledning fra transport. Det kræver dog nogle særligt robuste sensorer.
• Mindre madspild i kantiner: IoT-løsninger kan analysere, hvilke typer mad der ofte bliver smidt ud, og hjælpe kantiner med at planlægge mere præcist efter behov
• Mindre vandforbrug: IoT-sensorer kan opdage lækager i vandrør og toiletter hurtigt og kan dermed både spare vand og penge.
   

Det første skridt er at kortlægge de nuværende udfordringer og ressourcetunge processer. Det kan fx være høje elregninger, ineffektiv affaldshåndtering eller uforudsigelige udgifter til vedligeholdelse. Dernæst kan man stille følgende spørgsmål:

• Hvilke data mangler vi for at træffe bedre beslutninger?
  Fx data om energiforbrug eller fyldningsgrad i affaldscontainere.
• Er der processer, der kan automatiseres?
  Fx automatisk tænd/sluk af lys eller intelligent planlægning af ruter til affaldsindsamling.
• Hvilken gevinster kan vi opnå?
  Identificer, hvor stor en forskel en løsning vil gøre – både økonomisk og miljømæssigt. Lav en businesscase.
• Hvilke løsninger findes allerede?
  IoT-løsninger kan ofte tilpasses specifikke behov. Hvilke IoT-løsninger er tilgængelige inden for det pågældende område? Kan de skaleres efter det aktuelle behov? 
   

Gladsaxe Kommune har ved hjælp af digitale vægte reduceret madspildet med 30 %. Vægtene er koblet til en digital platformsløsning, som kan give indblik i madspildet i børnehaver og plejecentre. På den måde får køkkenet mulighed for at opbygge profiler for de forskellige afdelinger, der bl.a. viser omfanget af madspild, CO2-aftrykket fra menuerne, og hvorvidt modtagerne får den rette ernæring. Efter et succesfuldt pilotprojekt, er projektet skaleret til yderligere fem plejecentre og 13 børneinstitutioner i kommunen. Leverandøren er virksomheden FoodOp, hvis platform er et godt eksempel på en IoT og AI -løsning, der giver bæredygtige gevinster.

Nøgletal:

• 400 ton CO2-reduktion i en 9 måneders periode for 13 børneinstitutioner og 5 plejehjem.
• 29 % reduktion af madspild i børneinstitutioner.
• 30 % reduktion af madspild på plejehjem.
• Gevinst på ca. 435.000 kr. på 9 måneder for plejehjem og 6 måneder for børneinstitutioner.
• Udgifter: 3.500 kr. i engangsinvestering i implementering pr. institution + månedlige abonnenter på hhv. 500 kr. for børneinstitutioner og 3.500 kr. for plejehjem.

Kilde: Ti klimateknologier med dokumenteret effekt i danske kommuner, KL 2023
 

GovTech Midtjylland (GTM) er et samarbejde mellem 13 midtjyske kommuner og Region Midt, der har fokus på at bringe nye teknologiske muligheder i spil. GovTech har blandt andet lavet en businesscase på vandspild i toiletter, hvor de har beregnet, hvad en IoT-løsning (leak sensorer) kan spare af vand og penge over en femårig periode.

Nøgletal:

• I businesscasen råder en kommune over 2360 toiletter, hvoraf 15 % eller 354 af dem løber.
• Hvert toilet står for et vandspild på 200 liter om dagen eller 73 m3 om året.
• I kommunen koster vandet 53,34 DKK per m3 (Omkostninger for koldt vand inkl. kloak).
• Hvert toilet koster dermed 10,68 kr. i vandspild om dagen.
• Samlet set vil kommunen opnå en nettobesparelse på 6.176.509 kr. over fem år ved at sætte sensorer på toiletterne. Vandbesparelsen er 5475 m3.
• Her er udgiften til sensorerne trukket fra det første år. Det er en beregnet udgift på 715.552 kr.
• Konfigurering og opsætning af sensorer samt udskiftning af pakninger, indmad mm. I toiletterne er ikke regnet med). 
   

Selvom IoT kan give store fordele, er der nogle vigtige overvejelser man skal gøre sig. I KL’s teknologivurdering af IoT opregnes seks områder, som skal overvejes forud for implementering af IoT-projekter i kommunen:

Kompetencer:

I hvor høj grad kræver teknologien nye kompetencer hos medarbejdere? Der vil typisk være flere forskellige roller og kompetencer forbundet med arbejdet med IoT. Selvom man køber en færdig løsning, kan det kræve mange kompetencer at sammentænke og skalere projekter på længere sigt. Det handler både om kompetencer mht. jura, forandringsledelse og i forbindelse med til at kunne analysere og visualisere data.

Organisation og forandringsledelse:

I hvor høj grad kræver implementeringen ledelsesfokus fordi teknologien forandrer organisationens arbejdsgange og processer? Arbejdet med IoT vil ofte betyde nye typer af samarbejder internt i en kommune, hvor man skal være klar til at arbejde på tværs af afdelinger og fagområder.

Markedet:

I hvor høj grad kræver teknologien ekstra opmærksomhed i dialogen med markedet?  Det handler bl.a. om at definere snitflader i forhold til hvad kommunen selv kan og hvad de gerne vil købe. Det handler også om at sikre at dataejerskabet ligger i kommunen, da det er vigtigt i forhold til at kunne nedbryde siloer og tænke data på tværs. 

Data og datakvalitet:

I hvor høj grad er det vigtigt med et fokus på datakvalitet og datastandarder? Ved IoT er fokus på at sikre, at der skabes data i høj kvalitet, og at den fortsætter med at være i høj kvalitet. Data skal udveksles og fungere sammen med andet data. Når man stiller krav, skal man fokusere på standarder, der sikrer, at data senere kan tale sammen med andre datasæt.

Sikkerhed og Jura:

I hvor høj grad kræver teknologien, at man har opmærksomhed på sikkerhed og juridiske regler? Når man snakker IoT er sikkerhed og jura mange ting. I nogen tilfælde kan det være komplekst, men der er nogle klare overordnede retningslinjer, der skal følges. Man skal leve op til GDPR, have en databehandleraftale samt sikre høj integritet i netværket.

Etik og værdier:

I hvilken grad fordrer anvendelse af teknologien, at man drøfter og afklarer etiske spørgsmål, dilemmaer og værdier? I arbejdet med IoT er der stor forskel på, hvor meget etik fylder på de forskellige fagområder. Teknologien rummer risiko for misbrug, men primært handler det om at få en god kultur i organisationen, hvor man skaber transparens omkring arbejdet med IoT.

Find uddybninger af hvert af disse punkter i KL’s teknologivurdering på KL IoT platform 
 

KL har samlet ti succesfulde cases fra kommunerne, som kan inspirere andre kommuner. Omdrejningspunktet er, hvordan kommunerne får så meget “klima for pengene” som muligt ved at anvende ny teknologi og digitale løsninger. Find ”Ti klimateknologier med dokumenteret effekt i danske kommuner” på KL's hjemmeside

GovTech Midtjylland har en samling med tidligere cases liggende på deres hjemmeside. Find dem på Govetechmidtjylland hjemmeside