Kan verdensmålene skabe et nyt momentum for bæredygtige indkøb?

FN’s verdensmål er udtænkt på en måde, så både den offentlige og private sektor kan bidrage til bæredygtig udvikling. Mange taler om forretningsmuligheder for virksomheder, der i kerneforretningen bidrager direkte til verdensmålene.

Men også for virksomheder og offentlige organisationer, der ikke har integreret verdensmålene direkte i deres strategi, ligger der i indkøb og leverandørkædesamarbejde et stort potentiale til at bidrage til verdensmålene globalt og i produktionslande.

Janine Dortmundt fra Dansk Initiativ for Etisk Handel har faciliteret en temagruppe om indkøb og verdensmål under Forum for Bæredygtige Indkøb.  Ifølge Janine Dortmundt kan verdensmålene hjælpe til at se sammenhængen mellem indkøb og bæredygtig udvikling.

Verdensmålene kan bruges som et kompas, der giver overblik og er med til at styre retningen for vores arbejde og prioritering af ressourcer i forhold til bæredygtighed. De giver et fælles sprog for indsatsen for bæredygtighed, så indsatsen kan kommunikeres på tværs af organisationen, til ansatte, ledelse og investorer samt borgere og forbrugere.

Gladsaxe Kommune er en verdensmålskommune

Gladsaxe Kommune er en af de kommuner, som for alvor har taget verdensmålene til sig. Kommunens økonomidirektør Nanna Krog-Meyer, som også er en del af POGI’s formandskab, fortalte om erfaringerne med at tænke verdensmål ind i hele kommunens arbejde. For Nanna Krog-Meyer er det vigtigt at sætte indkøbernes arbejde ind i den rette kontekst i forhold til kommunens formål.

Indkøb er et middel til at opfylde nogle behov i kommunen. Som kommuner er vi ikke sat i verden for at købe ind, men for at tage os af vores borgere og sørge for, at de bliver bæredygtige, sagde hun.

Den helhedstænkning er med til at binde kommunens afdelinger og indsatser sammen på tværs og fra top til bund. Det har betydet et større engagement i indkøbspolitikken, fra både kolleger i kommunens øvrige områder, politiker og borgere. Men det betyder også, at flere ser indkøbspolitikken som et redskab til at nå forskellige mål.

Pludselig har indkøbsafdelingen jobcenterchefen i telefonen, der spørger om vi kan bruge vores egne indkøb til at få vores borgere i arbejde? Så nu har vi et mål om, at mindst 10 % af vores aftaler skal føre til beskæftigelse af borgere, der har fysiske og psykiske udfordringer, fortalte Nanna Krog-Meyer.

Nye dilemmaer og kompetencebehov

Verdensmålene har skabt retning og dialog på tværs af organisationen, men det giver også nye udfordringer, når man udvider perspektivet på indkøb. Når man ser på flere aspekter af indkøbet opstår dilemmaet om, hvad man skal fokusere på. Nanna Krog-Meyer brugte linnedservice som et eksempel.

I indkøbet af linnedservice kan vi stille krav til produktionskæden – men hvad med transporten? Skal vi se på, om det kan bruges til kommunens beskæftigelsesindsats? Og hvad med råmaterialet bomuld – hvordan er det fremstillet?

Det stiller også nye krav til kompetencer hos kommunens indkøbere, når de høje ambitioner om bæredygtighed i indkøb skal implementeres ude hos brugerne og borgerne. Når man ikke længere gør, som man plejer, skal man bruge mere tid til at implementere forandringerne.

En indkøber er ikke længere en købmand. I mange år har man skullet være jurist, men nu skal man også være i stand til at oversætte fra indkøbsstrategi til hverdagen i kommunen. Man skal prioritere mellem forskellige krav og facilitere implementeringsprocesser sammen med kommunens medarbejdere. Vi køber ikke ind for indkøbets skyld, men for at medarbejderne skal lykkes med deres hverdag og opgaver – så det er vi nødt til at tage seriøst, understregede Nanna Krog-Meyer. 

Markedsdialog, samarbejder og partnerskaber

Det er ikke kun internt i kommunen, der er behov for indkøbernes samarbejdsevner og fokus på dialog. Ifølge Nanna Krog-Meyer er det essentielt at indkøbere bliver bedre til markedsdialog med leverandørerne, selvom udbudsloven begrænser mulighederne. Og så skal kommunerne samarbejde om, hvilke krav de stiller:

Vi skal ikke møde markedet med 98 forskellige krav fra kommunernes side – snak med nabokommuner eller kommuner, der har samme politiske sammensætning. Man må finde nogen at arbejde sammen med, som ligner en selv. Man må være klar til at gå lidt på kompromis, men hvis man stiller ensartede krav, så bliver det interessant for leverandørerne at levere på dem.

Kom i gang – og brug redskaber til at komme godt fra start

I det private erhvervsliv giver det også mening at bruge verdensmålene til at styre indkøbet. Ifølge Anders Barsøe, der står i spidsen for en af de virksomheder, der har integreret bæredygtighed i hele virksomhedens drift og purpose - nemlig restaurantkæden Letz Sushi - er det faktisk bare om at komme i gang, før det er for sent:

Vi kommer fra et lavt udgangspunkt i forhold til reel efterspørgsel på bæredygtighed og lav villighed til at betale mere  men udviklingen er eksplosiv, så hvis du som virksomhed ikke kommer i gang med omstillingen, så risikerer du om få år, at have mistet din ”licence to operate” i mange forbrugeres øjne.

Anders Barsøe og kollegerne i Letz Sushi bruger verdensmålene som rettesnor i arbejdet med bæredygtighed og virksomhedens samfundsambition om at redde verdenshavene:

Da jeg kom til Letz Sushi var forretningen udfordret, men jeg så et hul i markedet og en mulighed for differentiering ved at satse på øget bæredygtighed. Så vi skiftede bl.a. til økologisk ris og bæredygtig fisk. Men hvad er egentlig definitionen på bæredygtig fisk? Her bruger vi blandt andet SDG’erne til at styre efter og kommunikere vores arbejde med bæredygtighed ud fra, sagde han og fremhævede verdensmål 12 ansvarligt forbrug og produktion, mål 14 livet i havet og 17 partnerskaber for handling.

Kom godt i gang med guiden ”Indkøb og verdensmål”

I Letz Sushi har de brugt redskabet ’SDG value scan’ til at kigge på virksomhedens negative og positive effekter på verdensmål og delmål. Det redskab findes også i en guiden ”Indkøb og verdensmål”, der er udarbejdet på baggrund af arbejdet i temagruppen under Forum for Bæredygtige indkøb.

Her får du redskaber til at koble indkøb med verdensmål, både i indkøbsstrategien og i konkrete indkøb.

Guiden indeholder eksempler på indsatser i indkøbsarbejdet, både langsigtede og nogle, der er lige til at gå til, for eksempel at begrænse rejseaktiviteter med fly eller bruge mærkningsordninger til at stille krav om bæredygtighed.

Janine Dortmundt, der har været tovholder på arbejdet bag guiden, opfordrer alle, der arbejder med verdensmål i indkøb til at bruge noget tid på at finde den relevante kobling mellem indkøb og verdensmål for deres organisation:

Identificér de indkøbsområder, hvor I kan skabe engagement for at drive arbejdet med et eller flere verdensmål. Brug for eksempel redskabet SDG Value Scan fra pjecen. Det skaber overblik over risici og muligheder for effekt på verdensmål på indkøbsområdet, både i forhold til hvad I allerede gør, og hvad I kan gøre i fremtiden.

Artiklen blev udgivet d. 25 november 2019