Klimaordbog

På denne side kan du finde hoved og hale i mange af de ord og forkortelser, der florerer, når man taler om den grønne dagsorden.

Opdateret 18. juni 2024

Ord/forkortelse/begreb	Betydning
Biodiversitet	FN definerer biodiversitet som: ”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer”.
Biomasse	Fælles betegnelse for mængden af alle levende organismer i et bestemt område eller økosystem på et bestemt tidspunkt. Afbrændingen heraf karakteriseres i Kyoto-protokollen (1997) og i den danske klimalov som værende CO2-neutral, da kulstofmængden indgår i et biologisk kredsløb over en årrække på 50-80 år.
Biosfæren	Biosfæren er en betegnelse for det globale økologiske system, der omfatter alle levende organismer og deres interaktioner – herunder litosfæren (jordskorpen), hydrosfæren (alt vand på jorden) og atmosfæren.
Bæredygtighed	At sikre eller indebære holdbare positive resultater (i en bestemt henseende) uden at ødelægge det foreliggende grundlag.
Bæredygtig udvikling	"En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare." - Brundtland Rapporten, 1987.
#CCUS	”Carbon Capture, Utilisation and Storage” (CCUS) er en samlet betegnelse, der beskriver forskellige metoder til at fange CO2, enten direkte fra den udledende kilde eller fra atmosfæren.
Certificering	En uafhængig bedømmelse af om et produkt, en proces eller en ydelse lever op til definerede standarder. Giver bevis på, at en kompetent og uafhængig part har gennemgået virksomheden eller organisationen.
Cirkulær økonomi	En model for forbrug og produktion, hvor produkters livscyklus er udvidet, takket været et miljøvenligt design, der gør det nemmere at reparere, genbruge og reproducere gamle produkter, en forbedret holdbarhed, bedre affaldssortering og nye forretningsmodeller baseret på leasing, deling, reparation og genbrug.
CO₂	Den kemiske betegnelse for kuldioxid. Ved forhøjet udledning af CO₂ skabes øget drivhuseffekt, dog er CO₂ naturligt og nødvendigt for bl.a. planter.
CO₂-afgift	Idéen er at gøre det dyrere at bruge fossilt brændstof – netop for at modvirke global opvarmning og derudover for bedre at finansiere tilpasninger til global opvarmning. Hermed er det kun de ansvarlige, der rammes af afgiften.
CO₂-E	Står for ”carbondioxid equivalences” eller ”kuldioxid ækvivalenter”. Anvendes som omregningsfaktor til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten.
CO₂-kvote	Er en ret til at udlede en afgrænset mængde fossil-CO₂. Med disse er der fastsat en markedspris pr. kvote. Der kan dermed handles med kvoter på tværs af landegrænser.
CO₂-neutral	Der er balance mellem CO₂-udslip og absorbering af CO₂ gennem kulstofdræn.
CSR	Corporate Social Responsibility (CSR). Kaldes også samfundsansvar. Handler om at virksomheder udviser ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund. Det handler om at drive forretning på en måde, der minimerer negative påvirkninger og maksimerer positiv værdi for mennesker, miljø og økonomi.
CSRD	Corporate Sustainability Reporting Directive er et rapporteringsdirektiv fra EU. Rapporteringen indebærer miljø, ansatte og ledelsesmæssige forhold (ESG-data). Direktivet indføres i faser fra 2024. Store virksomheder med flere end 500 ansatte skal rapportere fra regnskabsåret 2024. virksomheder med flere end 250 ansatte bliver omfattet af direktivet fra regnskabsåret 2025. Til sidst bliver børsnoterede SMV’er omfattet fra regnskabsåret 2026.
CSDDD	Står for ”The Corporate Sustainability Due Diligence Directive”. Formålet med EU-direktivet er at skabe en bæredygtig og ansvarlig forenet adfærd og forankre menneskerettighederne og miljømæssige overvejelser i virksomheders drift og virksomhedsstyring (i februar 2024 blev direktivet ikke-vedtaget i EU).
Drivhuseffekt	Solen leverer lysstråler til Jorden, der opvarmer jordoverfladen. Denne udsender varme i form af infrarød stråling, der fanges af de atmosfæriske gasser i Jordens atmosfære og holder dermed på varmen. Processen er vigtig, da opvarmningen gør det muligt at understøtte liv på Jorden.
DGNB	Deutche Gesellshaft für Nachhaltiges Bauen (DGNB) er en tysk bæredygtighedscertificering af byggeri. Certificeringen er i dag blevet tilpasset danske standarder, praksisser og lovgivning. Der tildeles point inden for 5 områder: miljømæssig, økonomisk, social, teknisk og procesmæssig kvalitet.
Eco-Design	Ecological design/eco-design er en tilgang, hvor der tages særligt hensyn til et produkts miljøpåvirkning over hele dets livscyklus.
Emission/udslip/udledning	Udsendelse af forurenende stoffer til atmosfæren.
EPD	Environmental Product Declaration (EPD)/miljøvaredeklaration er en standardiseret metode til at levere informationer om energi- og ressourceforbrug, affaldsgenereringen samt miljøpåvirkning fra produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af en byggevare. Kan bruges til direkte sammenligning af produkter med samme funktion.
ESG	Environmental, social, and corporate governance (ESG). Minder meget om CSR. Dog er forskellen på disse to målgruppen. Når en virksomhed ved CSR ønsker at vise over for nære relationer internt og eksternt, at man tager ansvar, handler ESG om at vise f.eks. investorer, at virksomheden har styr på den bæredygtige strategi på sigt.
EU-udbud	Opgaven vises på en offentlig EU-portal, så virksomheder fra hele EU kan byde på opgaven.
Forordning	En forordning er en af de retsakter, der anvendes i EU-lovgivning. En forordning er almengyldig, dvs. at den ikke retter sig mod en bestemt personkreds eller institution.
Fossile brændstoffer/brændsler	Er kul, olie og naturgas. Altså, er fossile brændstoffer/brændsler en energireserve, der har ligget i Jorden i millioner af år. Brændstofferne frigiver en stor del lagret CO2, når de afbrændes.
Genanvendelse	Handler om at indvinde af stoffer og materialer fra produkter. Produktet nedbrydes og findeles dermed, hvorefter det kan anvendes igen til samme eller andre formål. F.eks. når et vinflaske afleveres i en glascontainer, og glasset smeltes om til et nyt produkt.
Genbrug	Når et produkt anvendes igen uden forarbejdning. F.eks. hvis en virksomhed køber genbrugte møbler fra en anden virksomhed.
Generel cirkulationsmodel	Forkortes ofte som GCM. GCM er de vigtigste dele af en klimamodel. De bruges bl.a. til at forudsige vejr og klimaændringer. De to mest generelle cirkulationsmodeller er atmosfære- og havmodeller.
Geotermi	Er en vedvarende energikilde. Geotermisk energi findes i undergrunden i form af varmt, saltholdigt vand, der kan pumpes op via pumpeanlæg og udnyttes til varme.
GHG	”Greenhouse Gas”-protocol (GHG-protocol). En standardiseret metode til at måle og kontrollere udledningen af drivhusgasser som bruges globalt.
Global opvarmning	Menneskeskabt opvarmning af Jorden på globalt niveau som konsekvens af afbrænding af fossile brændsler efter industrialiseringen. Det kaldes global opvarmning, når den globale temperatur stiger over en periode.
Green Claims	Nye kriterier, der skal stoppe virksomheder i at bruge misledende påstande omkring miljømæssige fordele ved deres produkter og services.
GPP-kriterier	EU’s Green Public Procurement-kriterier (GPP-kriterier) er grønne indkøbskriterier, som medlemsstaterne kan anvende i indkøb og udbud.
Green deal	”Den europæiske grønne pagt/aftale” er et sæt af politiske initiativer fra Europa-kommissionen, der har til formål at gøre EU klimaneutralt i 2050. Aftalen blev godkendt i 2020.
Green-hushing	Når en virksomhed er tilbageholdende i deres udmeldinger om virksomhedens grønne tiltag, for at tiltagene ikke senere kan pilles ned.
Green-rushing	En betegnelse for en forhastet grøn omstilling, der overser vigtige problemstillinger eller løsninger på den lange bane. F.eks. hvis man ønsker at opnå CO2-neutraltitet gennem klimakompenserende projekter, men overser at de er af tvivlsom karakter.
Green-washing	Firmaer forsøger at overbevise kunder om, at de er miljøvenlige og miljøbevidste, selvom der ikke nødvendigvis er dokumentation eller belæg for det.
Grøn omstilling	Omstillingen til at få mere grønne processer. Altså omlæggelse af processer med negativ effekt på klimaet til processer der har en positiv eller neutral effekt.
Grønne certifikater	Er en oprindelsesgaranti, der dokumenterer og garanterer, at der er produceret strøm fra vedvarende energikilder. Producenten har mulighed for at sælge et certifikat på 1 kWh produceret energi til forbrugeren, og dermed matches forbruget med produktion. Dog er dette hverken tidsmæssigt eller geografisk ens, og man kan dermed matche forbrug på tværs af EU-landene på et år. Grønne certifikater finansierer dermed delvist vedvarende energiproduktion, men garanterer ikke, at der produceres mere vedvarende energi – hvormed de i stigende grad kritiseres som green washing.
IPCC	”International Panel on Climate Change” (IPCC) – på dansk: FN’s klimapanel. IPCC evaluerer den aktuelt tilgængelige viden og forståelse af klimaændringer samt bidrage med objektiv information og råd omkring klimaændringer til beslutningstagere og andre med en interesse i klimaændringer. IPCC blev oprettet i 1988.
Klimaaftryk	Et mål for mængden af kuldioxid eller andre drivhusgasser, der udledes ved menneskelig aktivitet eller ophobes over en fuld livscyklus af et produkt eller service. Klimaaftrykket måles normalt i tons kuldioxid-ækvivalent.
Klimaforandringer	Beskriver ændringen af de gennemsnitlige vejrforhold over en længere periode. Måles i temperaturfald og temperaturstigninger i atmosfæren.
Klimakompensation	Forsøge at udligne udledningen af CO2 ved at nedbringe eller forhindre udledning et andet stedet. Dette sker ofte i praksis ved at handle med kvoter eller investering i certificerede CO2-nedbringende projekter.
Klimamodel	En matematisk beskrivelse af interaktionen mellem en planets atmosfære og dens overflade. En sådan model bruges i flere sammenhænge til at studere vejr- og klimasystemer for at forudsige det fremtidige vejr/klima.
Klimasensitivitet	Et mål for, hvordan den globale gennemsnitstemperatur reagerer på et øget indhold af drivhusgasser i atmosfæren.
Klimavenlige indkøb	Grønne indkøb, der sætter klimaet i fokus. Det kan f.eks. være ved at købe produkter af genanvendte materialer, reducere udledninger, reducere energiforbruget, livsforlænge produkter og undgå ”køb-og-smid-væk”-kultur. Læs mere på Statens Indkøbs hjemmeside.
Kulstof	Et grundstof, der findes i flere forskellige former fra diamant til grafit og i kombination med andre grundstoffer i molekyler. Fundamentet for mennesker, dyr, træer, planter og jorden er kulstof, hvormed fossile brændsler ligeledes indeholder kulstof. På engelsk: carbon.
Kulstofdræn	En proces eller materiale, der fjerner CO2 fra atmosfæren. Dette kan f.eks. være skove. Havet er Jordens største kulstofdræn.
Kvote	Et (ofte politisk sat) mål for omfanget af en bestemt aktivitet eller ressource. F.eks. hvor meget af en drivhusgas et land har lov at udlede til atmosfæren inden for en bestemt tidsperiode.
LCA	Står for ”Life Cycle Assesment”. På dansk: livscyklusanalyse. LCA er en metode til at vurdere et produkts/tjenestes påvirkning på miljø, ressourcer, klima mv.
LCC	Står for ”Life Cycle Costing”. På dansk: livscyklusomkostninger. Tilgangen benyttes ofte i forbindelse med renovering eller nybyggeri. Her udvides perspektivet fra alene at fokusere på anskaffelsesomkostninger til også at inkludere de omkostninger, der opstår under driften af bygningen. Disse vil ofte omfatte f.eks. køb af grund, projektering, håndværkerudgifter, omkostninger til energi og renhold.
Miljøfremmende indkøb	Grønne indkøb, der har fokus på at fremme miljøet. Her kan der bl.a. være fokus på fødevareindkøb, der f.eks. fremmer økologi, afskovningsfrie indkøb og naturpleje og vedligehold af landarealer. Læs mere på Statens Indkøbs hjemmeside.
Miljøvenlige indkøb	Grønne indkøb, der har fokus på en lavere miljøbelastning end et konventionelt indkøb f.eks. ved et lavere ressourceforbrug, brug af brugte materialer eller reduktion af forureningskilder. Her kan der bl.a. være fokus på at stimulere højere grad af affaldssortering, reducere forurening af luft, vand og jord, minimere negative kemikalier osv. Læs mere på Statens Indkøbs hjemmeside.
Mini-udbud	Et miniudbud er en ordre, der bliver sendt i udbud inden for en rammeaftale. Har en virksomhed vundet en plads i en rammeaftale sammen med en eller flere andre virksomheder, er de derfor ikke sikre på at få en ordre. Ordregiveren kan lave et miniudbud, hvormed en af virksomhederne i rammeaftalen får ordren.
NCE-projekter	NCE står for ”Nordisk Arbejdsgruppe for Cirkulær Økonomi”. Arbejdsgruppen bidrager til, at der udføres aktiviteter og erfaringsudveksling, som fremmer omstillingen til en cirkulær økonomi i Norden.
NEF-projekter	NEF står for ”Nordisk Energiforskning”. NEF støtter projekter, der fremmer det nordiske energisamarbejde. NEF finansierer og fremmer det nordiske samarbejde, skaber forskningsbaseret grundlag for energipolitiske beslutninger og udgør et forbindelsesled mellem industri, forskning og politiske aktører.
PEF	Står for ”Product Environmental Footprint”. På dansk: ”Produkters miljømæssige fodaftryk”. EU Kommissionen er i gang med et EU-projekt, der kan skabe harmoniserede rammer for beregning af produkters miljømæssige fodaftryk i et livscyklusperspektiv. Og gøre det lettere for virksomheder at komme med underbyggede udtalelser om deres produkts bæredygtighed, reducere vurderingsomkostninger og forbedre produktets kompatibilitet. Læs mere her på EU's hjemmeside.
PEFCR(s)	Står for ”Product Environmental Footprint Category Rule(s)”. PEFCR er en teknisk guide til at lave en omfattende PEF-analyse for et givent produkt, hvor man inkluderer produktets forsyningskæde.
Science based targets (SBTi)	En samling klimamål baseret på Paris-aftalen 2015, der specifikt er henvendt erhvervslivet med henblik på at nedbringe deres CO2-udledning.
Scope (scope 1, 2 og 3)	Scope bruges til at forklare, hvor CO2-E udledninger stammer fra: Scope 1: er direkte udledning fra egen drift og produktion – såsom gas, processer eller varme. Scope 2: er indirekte udledning fra produktion af den forsynede energi, såsom el og varme. Scope 3: er indirekte udledning fra værdikæden og transport samt brug og bortskaffelse af produkter.
SDG	Står for ”Sustainable Development Goals”. På dansk: Verdensmålene. Der dækker over 17 områder med konkrete mål for at forbedre og balancere sociale, økonomiske og miljømæssig bæredygtighed inden 2030.
Tærskelværdi	En værdi, der angiver i hvor høj grad en given påvirkning kan finde sted før en bestemt reaktion indtræder. Ved en lav tærskelværdi, skal der små påvirkninger til før reaktionen sker. Ved en høj tærskelværdi, skal der større påvirkning til før reaktionen sker.
Udledning	Anvendes i forbindelse med de drivhusgasser, der udledes til atmosfæren ifølge med afbrænding af fossile brændsler.
UNFCCC/FCCC	United Nations Framework Convention on Climate Change/ Framework Convention on Climate Change er en convention nedsat for at stabilisere drivhusgaskoncentrationer ved “et niveau, hvor der undgås menneskeskabt interferens med klimaet”. Nedsat i 1922 og er en umiddelbar forløber til Kyoto-aftalen i 1997.
UNGC	Står for ”United Nation’s Global Compact”. På dansk: FN’s Global Compact. Et sæt retningslinjer for virksomheders brug af samfundsansvar. Virksomhederne behøver ikke følge retningslinjerne, men de kan vælge at formelt tilslutte sig dem.
Vedvarende energi (VE)	VE stammer fra kilder, der kan udnyttes uden at blive tømt. Disse kilder er f.eks. sol, vind, vand, biomasse og geotermi. Som selvforsynende står de i modsætning til fossile brændsler og kernekraft.
Ækvivalenter	Ækvivalenter refererer til E’et i CO₂-E, der beskriver en omregningsfaktor for hver enkelt drivhusgas. Det angiver ligeledes hvor mange ton CO₂ der skal til for at skabe den samme drivhusgaseffekt, som ét ton af en anden drivhusgas. Tallet svarer til drivhusgassens CO₂-ækvivalent.

Kontakt os

Mener du, vi mangler et ord, en forkortelse eller et begreb i Klimaordbogen? Så kontakt os på vores mail.