Kom godt i gang på klimarejsen

  • Opdateret 8. maj 2024

Hvordan kan klimaaftrykket fra indkøb og forbrug reduceres gennem måling, handling og forankring?

Det har en temagruppe under Forum for Bæredygtige Indkøb set nærmere på over tre offentlige møder i foråret 2023, hvor der deltog indkøbere fra både det offentlige og det private.

På temamøderne præsenterede en række virksomheder og offentlige myndigheder forskellige værktøjer og tilgange til arbejdet med at opgøre klimaaftrykket og vurdere effekten af klimatiltag, som kan anvendes i udbuds - og indkøbssammenhæng. 

Selvom der stadig er stor usikkerhed om måle- og beregningsmetoder, var et gennemgående budskab fra alle oplægsholderne, at man skal se at komme i gang med arbejdet. En datadrevet tilgang og styringsmodel kan understøtte bedre og mere klimavenlige beslutninger – også selvom datagrundlaget endnu ikke er helt perfekt. Man kan søsætte en række initiativer, som kan indregnes efter bedste evne i styringsmodellen. 

De tre temamøder har fokuseret på tre steps i arbejdet: 

  1. Hvordan virker et klimastyringsredskab og hvordan man får overblik over relevante CO2-målestandarder og beregningsmodeller, som kan bruges til at måle og opgøre organisationens CO2-udledninger. 
  2. Hvordan man kan gribe det konkrete arbejde an med at opgøre organisationens klimaaftryk og identificere og prioritere mulige klimatiltag.
  3. Hvordan man kan sikre ledelsens opbakning til klimatiltagene og forankre arbejdet med at måle og styre CO2 udledninger og klimatiltag i organisationen.

Inden man vælger værktøj, bør man dog afklare hvilket formål beregningen skal opfylde, fx om resultaterne kun skal bruges internt til at styre klimaindsatsen eller også skal bruges i den eksterne kommunikation, hvor der kan være skrappere krav til datakvalitet og metodegrundlag. Mange virksomheder og organisationer benytter i dag de samme værktøjer og databaser med emissionsfaktorer til at beregne udledninger.

Her er udvalgt fem cases fra temagruppens oplæg, som både offentlige og private organisationer kan blive inspireret af i arbejdet med at opgøre og reducere klimaaftrykket, og som også kan bidrage til indsatsen for at omlægge og reducere forbruget. Hver case omfatter en kort beskrivelse at det værktøj, som organisationen har valgt at bruge til at opgøre klimaaftrykket. 
 

Aarhus Kommune indførte 1. maj 2022 en intern klimaafgift for at skabe større økonomisk incitament for medarbejderne til at købe grønt og klimavenligt. Kommunens forbrugsbaserede udledning udgjorde ca. 315.000 tons CO2e i 2022. Til sammenligning var udledningerne fra kommunen som virksomhed (scope 1 og 2) på 39.495 tons CO2e i 2021.

Klimaafgiften omfatter fødevarer, herunder oksekød, lammekød, færdigretter med kød samt saft og juice. Afgiften omfatter også benzin og diesel samt flyrejser. Og fra 2023 gælder afgiften tillige tablets, mobiltelefoner, computerskærme, kopipapir og kunstgødning. 

Aarhus Kommune monitorerer løbende CO2-reduktionen. I 2022 blev klimaaftrykket fra de klimaafgifts-belagte varer reduceret med 513 ton CO2 i forhold til 2021. Heraf er de 275 tons alene på fødevarer. Beregningerne baserer sig bl.a. på data fra Den store klimadatabase fra CONCITO på fødevareområdet. 

Provenuet fra klimaafgiften uden en adfærdsændring er i 2023 estimeret til ca. 6-6,5 mio. kr., med en klimaafgift på 1000 kr. pr ton CO2e stigende til 1500 kr. pr. ton CO2e. Provenuet for fødevareindkøbets CO2e-udledning føres tilbage til kommunens offentlige køkkener og kantiner og kan fx bruges på at videreuddanne personalet i at følge kostrådene og arbejde med mere plantebaserede fødevarer. De resterende dele af provenuet bruges i Aarhus Kommunes grønne omstilling, bl.a. på indsatser der kommer byen til gode gennem Aarhus Kommunes Klimafond.

Effekten på fødevarer

Figuren viser, at CO2e pr. kg. indkøbt fødevare er faldet markant efter at klimaafgiften er indført.

Figuren viser, at CO2e pr. kg. indkøbt fødevare er faldet markant efter at klimaafgiften er indført. 

En central læring fra implementeringen af klimaafgiften er, at det er vigtigt med en løbende og mangesidet kommunikation til hele organisationen for at få alle med. Medarbejderne skal vide, hvordan afgiften får betydning for den måde, der købes ind på. Til dette benytter Aarhus Kommune bl.a. intranet, lokale oplæg og webinarer.

Desuden er erfaringen, at det er vigtigt med understøttende initiativer, som fx Aarhus Kommunes fødevarestrategi, midler til kompetenceløft af medarbejderne, workshops som præsenterer nye bæredygtige fødevarer, pilotprojekter m.m. Klimaafgiften står på ryggen af tidligere initiativer over de seneste 10 år som fx arbejdet for at opnå en højere økologiprocent og generelt højne compliance på aftalerne og understøtte køkkenerne med gode fødevareaftaler. 

Den store klimadatabase

Med Den store klimadatabase giver Danmarks grønne tænketank CONCITO virksomheder, myndigheder og borgere fri adgang til livcyklusanalyser af klimabelastningen fra 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. Fødevarernes klimaaftryk er fordelt på de enkelte produktionsfaser og kan bruges til at belyse klimaeffekten af fødevareforbruget og bidrage til at fremme mere klimavenlige madvaner. En kortlægning af brugen af klimaberegninger i de offentlige køkkener har vist, at Den store klimadatabase i dag er det mest udbredte datagrundlag i de offentlige institutioner.

Læse mere på:

Uni-Technology har deltaget i Dansk Industris program Klimaklar Produktionsvirksomhed, som er et online læringsforløb for produktionsvirksomheder, der er medlem af DI, i at beregne CO₂-udledning og sætte reduktionsmål.

Uni-Technology har brugt Klimakompasset til at opgøre virksomhedens klimaaftryk fordelt på scope 1, 2 og 3 på baggrund af en omfattende indsamling af data og kategorisering af indkøb. Klimakompassets indkøbskategorier dækker de fleste af virksomhedens fakturalinjer, men der er også indkøb, som falder udenfor kategorierne. Her har Uni-Technology indhentet informationen eksternt, herunder samarbejdet med konsulenter for at søge i databaser, som virksomheden ikke har adgang til, for at kunne lave de rigtige beregninger. Det har været et meget omfangsrigt arbejde at indhente data fra leverandørerne, idet nogle kan lave udtræk af egne systemer, men langt fra alle leverandører kan for nuværende tilbyde det. 

87 % af Uni-Technology's klimaaftryk er scope 3, så det er her de største reduktionsmuligheder ligger. I samarbejde med konsulenter, har Uni-Technology igangsat en energigennemgang af produktionen og udarbejdelse af et idekatalog til mulige energibesparelser.

Dataindsamling og kategorisering af indkøb

Figuren viser, hvordan Uni-Technology har tilrettelagt dataindsamlingen og inddelt indkøbene i kategorier.

Figuren viser, hvordan Uni-Technology har tilrettelagt dataindsamlingen og inddelt indkøbene i kategorier.

Klimakompasset

Klimakompasset er et webbaseret værktøj udviklet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen.
Organisationer kan bruge Klimakompasset til at opgøre deres klimaaftryk og identificere de klimatiltag, der vil have den største effekt. Klimakompasset bygger på den internationalt anerkendte Greenhouse Gas-protokol og giver mulighed for at opgøre udledningen af drivhusgasser i CO2-ækvivalenter fordelt på scope 1, 2 og 3. 

Med andre ord kan organisationen få et overblik over, hvordan udledningerne fordeler sig på forskellige kategorier som energi, transport, indkøb mm. samt en indikation af, hvor meget organisationen kan reducere klimaaftrykket ved at mindske brugen af transport og energi eller ved indkøb af genanvendte materialer frem for nye mm. Klimakompasset anvender gennemsnitsværdier (emissionsfaktorer) og der er derfor ikke tale om nøjagtige beregninger af faktiske udledninger, men estimater som kan indgå i beslutningsgrundlaget for at prioritere klimatiltag.

Læs mere på klimakompasset.dk, hvor der også er en trin-for-trin guide til kompasset. 

I Region Midtjylland udgør indkøb af varer og tjenesteydelser 84 % af regionens totale klimaaftryk. Derfor er en reduktion af forbruget og klimaaftrykket fra de indkøbte produkter afgørende for at nå Parisaftalens vision om at være CO2-neutrale i 2050. Frem mod 2030 er målet 30 % reduceret ressourceforbrug i indkøb og drift (målt i CO2-aftryk som følge af reduceret ressourceforbrug fra varer og tjenesteydelser ifht. 2018). 

Region Midt bruger den fællesregionale klimastyringsmodel som strategisk værktøj til styring af klimaindsatsen. Modellen giver et indblik i de fremtidige udledninger og hvor reduktionerne i det forbrugsrelaterede klimaaftryk skal komme fra. Modellen udgør rammen for udviklingen af et datasystem til at monitorere effekten af de forskellige tiltag og følge udviklingen i reduktionen i klimabelastningen. 

Den fællesregionale Klimastyringsmodel

Modellen viser, at omstiller hverken regionerne eller leverandørerne vil CO2-udledningen ved en simpel fremskrivning stige med 45 % frem mod 2050. Modellen viser også, hvad der skal til for at nå en målsætning om 30 % reduktion i 2030 og CO2-neutralitet i 2050. National og international omstilling af energiforsyningen vil løbende reducere leverandørernes belastning og dermed udgøre et ”gratis” reduktionsbidrag. Dertil kommer nye behandlingsformer med øget forebyggelse, som vil holde patienterne ude af hospitalerne og dermed også reducere hospitalernes klimabelastning. Endelig vil regionerne også kunne kalkulere med bidrag fra fremtidig grøn innovation hos leverandørerne og CO2-fangst og -lagring i og uden for værdikæden. 

For at komme i mål skal regionerne lukke det gab, som relaterer sig til forbruget. Det handler om cirkulære tiltag på tre fronter: Reduktion i forbrug ved bl.a. at nedsætte behovet og forlænge produkternes levetid, omlægning af forbrug fx ved at bruge flergangsprodukter og cirkulær emballage samt dekarbonisering af forsyningskæden fx via krav til transport.

Download figuren her

Københavns Kommunes kommende Klimaplan 2035 indeholder et separat spor for indkøb, hvor der arbejdes på delmål, mål og reduktionsinitiativer på kommunens relevante indkøbsområder. Der udarbejdes dertilhørende indikatorer og monitoreringsmetoder, hvor metoder og data muliggør det. Og klima indgår i stigende grad i prioriteringerne, når kommunen køber ind. Der udvikles derudover værktøjer til reduktion af klimaaftrykket fra indkøb.

Værktøjerne omfatter bl.a. en Klimastyringsmodel, som kan opgøre klimaaftrykket fra kommunens samlede indkøb og basisfremskrive til 2035. Modellen kan desuden måle klimaeffekten ved substitution af varegrupper og der arbejdes på effektberegninger, fx på effekten af udskiftning af konventionelle med grønne varianter. Modellen benytter emissionsfaktorer fra EXIOBASE.

EXIOBASE

EXIOBASE er en database og beregningsmodel som indeholder ”Environmentally Extended Input-Output”-tabeller for hele verden (44 lande, heriblandt Danmark, samt 5 regioner, der dækker over alle resterende lande) opgjort efter 200 produktkategorier inden for 163 industrier. Beregningsmodellen favner værdikæden for indkøb helt fra udvinding af råstoffer til bortskaffelse af varen. EXIOBASE er udviklet af et konsortium af forskningsinstitutter i projekter finansieret af de europæiske forskningsrammeprogrammer. 

Læs mere på www.exiobase.eu

Virkemidler og forankring

Kommunen har foreløbigt identificeret fem virkemidler i udbud til at realisere reduktionspotentialerne, hvoraf Klimapuljen og klimaafgifter implementeres i 2023:

  • Klimapulje: Subsidierer meromkostning på udvalgte reduktionsinitiativer med væsentlig meromkostning. Klimapuljen testes på de første udbud i 2023.
  • Intern CO2-afgift: En afgift testes på flyrejser og udvalgte kontormøbler i 2023. Afgiften er afhængig af datakvaliteten på hhv. kommunens indkøbsdata og emissionsfaktorer.
  • Mindstekrav/konkurrenceparameter til produktionsmetoder, produktversioner mv.: Kan anvendes, når data understøtter differentiering mellem varegrupper eller produkttyper. Virkemidlet anvendes bredt og potentialet for specifikke klimarelaterede krav afsøges.
  • Intern kvantitativ forbrugsbegrænsning: Anvendes ikke aktuelt.
  • Konkurrenceparametre om mindst udledende tilbud (skyggepris): Afhængigt af udledningsdata og eventuelt standarder, hvis to tilbud skal kunne sammenlignes. Potentialet for dette virkemiddel afsøges.

Udviklingen af Klimaplanen er initieret af politisk efterspørgsel ifbm. beslutningen om en ny ambitiøs Klimaplan 2035. Herunder er der fastsat et kvantitativt pejlemærke på 50% reduktion i 2030. Arbejdet med dette pejlemærke vil foregå i et samarbejde med de ansvarlige for de forskellige indkøbskategorier, så indsatsen er forankret i indkøbsorganisationen. Erfaringen er at jo højere op i organisationen man kommer, des større er forventningen om at få klare tal og beslutningsgrundlag, og at det dermed bliver meget vigtigt også at videreformidle dataudfordringer og usikkerheder ved klimaberegningerne. 

Finansministeriets topledelse ønsker, at indkøb skal understøtte den grønne dagsorden, og ministeriet bruger Charter for godt og grønt indkøb som rettesnor for at gentænke organiseringen af og arbejdet med indkøbsområdet. Ministeriet har valgt en tilgang, hvor initiativer til at efterleve charterets krav løbende udbygges i takt med, at underliggende materielle initiativer modnes. Charteret har været med til at igangsætte en ny måde at arbejde strategisk med indkøbsområdet i topledelsen, og det er en fordel, at strategien er koblet med konkrete initiativer. 

Et væsentligt initiativ i 2023 er at udarbejde et CO2-regnskab i første omgang for Økonomistyrelsen og muligvis flere øvrige institutioner under Finansministeriet. Når CO2-regnskabet er færdigt, skal det drøftes/godkendes i topledelsen. Ministeriet har udpeget en grøn rådgiver, der skal bidrage til vurdering af klimaeffekten af nye initiativer. Ministeriets CO2-udledning vil fremover indgå i den løbende ledelsesinformation.

Som led i implementeringen af charteret er der nedsat en arbejdsgruppe med topindkøberne, som videndeler på tværs af indkøbsområderne. Desuden er indkøbsfunktionen repræsenteret i lokale grønne arbejdsgrupper for at sikre at grønne indkøb indgår i overvejelserne, når nye tiltag igangsættes. 

Besluttede initiativer til kapitler i charteret

Ud over ovenstående, har Finansministeriet en lang række yderligere initiativer, som pt. er i en planlægningsfase, der kommer til at indgå i tilgangen til efterlevelse af kravene i charteret. 

Charter for godt og grønt indkøb

Økonomistyrelsen har udgivet Charter for godt og grønt indkøb, som fastlægger en række fælles kvalitetsstandarder for professionelt indkøb i staten, der styrker statens indkøb, understøtter arbejdet med at gøre de statslige indkøb grønnere og bidrager til at realisere regeringens ambition om at nedbringe klimaaftrykket af de offentlige indkøb. Charteret bliver forpligtende via cirkulære om indkøb i staten men der er høj grad af metodefrihed i forhold til, hvordan man efterlever krav i charteret. 

Charteret fremmer fokus på ledelse og klare roller/ansvar: 

  • Topledelsen er ansvarlig for implementering af charteret 
  • Indkøbschefen er faglig ansvarlig for implementering af charteret
  • Koncernindkøberen varetager koordinering af indkøb og implementeringen internt og eksternt
  • Den grønne rådgiver varetager rådgivning internt om grønne indkøb

Læs mere i Charter for godt og grønt indkøb.