For at understøtte den nye kurs, har LETZ Sushi blandt andet brugt SDG Value Scan som strategisk redskab til at analysere hvilke verdensmål, der er mest relevante for dem at arbejde med.
Som resultat - og i samarbejde med blandt andet WWF og B-Corp - har sushikæden valgt at skifte fra mere konventionelt til hovedsageligt bæredygtigt certificeret indkøb af varer og ingredienser, blandt andet ved at skifte til økologiske ris og MSC/ASC-certificerede fisk og skaldyr.
Virksomheden arbejder kontinuerligt med at implementerer nye alternative produkter, herunder erstatning for plast emballage eller lokalfanget fisk i stedet for importeret. Senest har LETZ Sushi tilsluttet sig Dansk Alliance for Ansvarlig Soja under Dansk Initiativ for Etisk Handel.
Firmaet har gennem sin B-corp certificering ændret sin formålsparagraf til, at ”alt hvad de gør skal være med til at skabe en bæredygtig forandring mod en bedre verden”.
LETZ Sushi oplyser forbrugerne og får dem til at forholde sig kritisk, ved at opfordre dem til at stille større krav til bæredygtighed i restaurationsbranchen. LETZ Sushi donerer derudover over 1% af deres omsætning til NGO’er og bæredygtighedsinitiativer, som indsamling af hav-plast og “ghost-nets” og redning af havskildpadder.
Læs mere her: Europas første sushikæde med udelukkende bæredygtig fisk
Casen er udarbejdet:
Af Miljøstyrelsen
November 2019