Måltal for anvendelse af arbejdsklausuler 

Tværfagligt samarbejde mellem beskæftigelses- og indkøbsafdeling skaber nye jobs ved udbud i Odense Kommune 

  • Opdateret 19. oktober 2023

Odense Kommunes matchmaking-enhed har samlet indsatsen for udbud og beskæftigelse i en unik indsats, der også yder støtte til virksomheder. Senest har et udbud på specialkørsel oversteget forventningerne og fået 16 borgere i nyoprettede fleksjob.

I Odense Kommune er der truffet beslutning om konkrete måltal for beskæftigelsesklausuler i kommunens kontrakter. Det har medført et professionaliseret samarbejde mellem beskæftigelsesforvaltningen og udbudsafdelingen med det formål at kunne identificere potentiale for beskæftigelsesklausuler i kommunens kontrakter på et tidligt tidspunkt i udbudsproces-sen. Dette arbejde løftes af en matchmaking-enhed, som er et tværfagligt samarbejde mellem udbuds- og beskæftigelsesafdelingerne.

Helt konkret stod kommunen med et udbud om visiteret rutekørsel. Det vil sige kørsel mellem borgerens bopæl eller aflastningsadresse til aktivitetstilbud, skole, genoptræningscenter eller lignende. I langt de fleste tilfælde kræver den slags kørsel med borgere specielle hensyn, eksempelvis når der er tale om børn med særlige behov, ældre med demens eller personer med en senhjerneskade. Kørselsområdet betragtes generelt som egnet til medarbejdere, der ansættes under beskæftigelsesklausulen, primært fleksjobbere, da arbejdstiden ofte er opdelt i hhv. morgen- eller eftermiddagsvagter, hvilket tilgodeser de ledige, som ikke kan arbejde en fuld dag.

Denne nye måde at tænke socialt ansvar ind i et udbud om specialkørsel skabt adskillige nye jobs – faktisk flere end forventet. Udbuddet bestod af otte delaftaler, som blev vundet af to forskellige leverandører med fire delaftaler til hver. Denne case omhandler den ene leverandørs opfyldelse af beskæftigelsesklausulen på i alt 13 ansættelser á hver 10 timer.

Det nye i kommunens fremgangsmåde ligger i høj grad i forberedelsen og den umiddelbare understøttelse af virksomhedernes matchmaking med kandidater. Fremgangsmåden bliver ikke opfattet som filantropi af virksomhederne, men som en del af den kontrakt, der indgås med kommunen. 

Derfor bliver der også tidligt indledt en dialog med leverandørmarkedet, hvor beskæftigelsesteamet afdækker mulighederne for eventuelt at opkvalificere egnede kandidater. I markedsdialogen afstemmes arbejdsopgaver med tilbudsgiverne. Der forsøges altid at matche så meget som muligt på aftalens kerneopgaver, hvilket oftest lykkes. Viser det sig imidlertid sværere end forventet at finde ledige til kerneopgaverne, omlægges strategien til også at søge efter ledige til praktisk og forefaldende arbejde, som understøtter kerneopgaven, samt funktioner, som personer forholdsvis nemt kan opkvalificeres til. Dermed får både virksomheder og ledige de bedste betingelser for at realisere beskæftigelsesklausulen. Kommunen stiller med andre ord krav, men hjælper også virksomhederne med at nå i mål med disse.

Kommunens erfaringer viser, at de enkelte tilbudsgivere kan være meget åbne overfor kravet. Men da det varierer meget fra udbud til udbud, hvor spørgelystne og kritiske leverandørerne er, indgår matchmaking-enheden altid i en tidlig dialog med markedet omkring beskæftigelsesklausulen. 

Erfaringen herfra er, at hvis kommunen rammer virksomhedens behov for ansættelse, opleves en villighed til at løfte det sociale ansvar, også udover de stillede beskæftigelseskrav. I det konkrete udbud om specialkørsel er der på nuværende tidspunkt 16 ansatte med et samlet timeantal på 186 timer som følge af klausulen, frem for de 13 ansatte og 130 timer, som var kravet.

Håbet til udbuddet er, at virksomhederne fortsætter med at have de pågældende medarbejdere ansat efter endt kontraktperiode – og dermed skabes reelle job for borgere i kommunen.  

Den nye tilgang til med tidlig indsats og markedsdialog om matchning af beskæftigelsesklausuler har desuden bevirket, at der er derfor endnu ikke modtaget klager eller frafald fra leverandører i forbindelse med stillede krav om beskæftigelsesklausulen.

Tidligere var virksomhederne alene om at finde og løfte rekrutteringsopgaven, men nu modtager udbudsafdelingen en jobbeskrivelse fra leverandøren, som sendes til beskæftigelsesafdelingen, der herefter vender retur med relevante CV’er og ansøgninger. 

Matchmakingenhedens arbejde fortsætter lang tid efter, at kontrakten er indgået, da der udover den løbende dialog om stillinger og ledige også laves løbende opfølgninger med leverandøren for at sikre, at de ledige, der er kommet i beskæftigelse, fortsat er ansat under kontraktperioden. Derfor mødes matchingenheden månedligt og drøfter både udfordringer og muligheder i eksisterende og kommende kontrakter. Her drøftes det også, om fx et opkvalificeringsforløb eller kursus skal tilbydes for at kunne finde kvalificeret arbejdskraft. 

Matchingenhedens arbejde foregår derfor i tre faser i forhold til indsatsen over for virksomhederne: Den indledende del med markedsdialog med tilbudsgivere; den mellemliggende matchingsperiode mellem kontraktindgåelse og de første måneder efter aftalestart; og den sidste del med opfølgning på de indgåede aftaler gennem kontraktens levetid.

Det, der har gjort forskellen for Odense Kommune, er, at der fra politisk side er stillet en fælles opgave til udbud og beskæftigelse. På baggrund af en tidligere høj ledighed var der stor ledelsesmæssig bevågenhed på at finde nye veje ind i de ordinære virksomheder – og dermed skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

Det tager tid at ændre processer, men den brændende platform i forhold til ledighed blandt udsatte grupper betød, at der skulle gøres noget ekstra, og løsningen blev en fælles tværfaglig indsats.

Det koster ressourcer at initiere samarbejdet om beskæftigelsesklausuler, men overordnet er det en positiv businesscase for kommunen at arbejde med udbud og beskæftigelse under ét, og de faste arbejdsgange, rutiner og rollefordelinger gør samarbejdet struktureret, foku-seret og effektivt. Samarbejdet i matchmaking-enheden har derfor haft en positiv betydning for mange ledige på kanten af arbejdsmarkedet og samtidig skabt et mere rummeligt ar-bejdsmarked ude hos leverandørerne. 

Casen er udarbejdet: 
Af CABI
Januar 2022