En ny forretningsmodel og en flåde af elektriske varebiler

Last-mile-logistics fylder en stor del af bybilledet rundt omkring i byerne. Virksomheden City Logistic vil ændre den nuværende model til en grønnere og mere gennemtænkt model.

  • Opdateret 19. januar 2024

Mange varebiler kører i dag inde i byerne og afleverer enkelte leverancer til enkelte butikker og kontorer.

City Logistic vil gøre op med den model – både fordi det ikke er bæredygtig, men også fordi det ikke er smart eller økonomisk for modtagerne af pakkerne, der nogle dage kan få besøg af op til 10 forskellige pakke-leverandører.

City Logistic tilbyder en samlet løsning, hvor de specialiserer sig i at kende kundernes leverancebehov præcist. City Logistic modtager kundernes leverancer på et lager i udkanten af byen og leverer herefter samlet, præciseret efter kundens ønske. 

Den ny-tænkte forretningsmodel for last-mile-logistics er ikke kun bæredygtig i strukturen. Selve leveringen foretages med el-biler. City Logistic fik én af de to første el-lastbiler FUSO eCanter i 2019, og i starten af 2020 tog logistikvirksomheden imod 11 eTGE el-varevogne fra MAN. Leverancen fra MAN var den største leverance af el-varebiler i Europa hidtil. 

Læs mere om City Logistic

For mere inspiration og gode råd

Som del af en samlet pjece er denne case blevet udarbejdet i forbindelse med Forum for Bæredygtige Indkøbs temagruppe om ’Grøn transport i værdikæden’. 

Find hele pjecen med inspiration og gode råd her:

Casen er udarbejdet: 
Af Miljøstyrelsen
November 2020