Store indkøb af produkter giver som regel store mængder affald. Sådan er det også på de danske hospitaler, der er storforbrugere af produkter til for eksempel operationsstuer, køkkener og sengeafsnit. Fælles for produkterne er, at de er pakket ind i forskellige former for papir-, pap-, og plastemballager. Plastaffaldet fra danske hospitaler udgør alene omkring 4.000 ton om året, vurderer rådgivningsvirksomheden COWI. Men er al den emballage egentlig nødvendig? Og er det muligt at tænke i nye baner, så affaldsstrømmene fra den danske sundhedssektor bliver markant mindre i fremtiden?
Et stærkt signal til markedet
Det har de fem danske regioner sat sig for at undersøge, og efter tre års arbejde har arbejdsgruppen barslet med et nyt sæt nordiske kriterier for mere bæredygtig emballage til sundhedssektoren. Rasmus Nielsen, der er specialkonsulent i Bæredygtig omstilling i Region Hovedstaden, fortæller, at det har været selve involveringen og høringsperioderne, ikke selve den faglige udformning af kriterierne, som har været tidskrævende.
Kriterierne er udviklet i samarbejde mellem interessenter med ansvar for grønne offentlige indkøb, på både statsligt og regionalt niveau, men også på hospitaler i de nordiske lande. Arbejdet har også involveret en bred brancheinvolvering hovedsageligt gennem den europæiske brancheorganisation for medicofirmaer MedTech Europe og Medicoindustrien. Ved at gå sammen om at udvikle og implementere de nye emballagekriterier sender vi et stærkt signal til markedet og en klar retning for leverandørerne, fortæller han.
Han understreger vigtigheden og værdien af, at kriterierne ikke er danske, men nordiske.
Man skal huske på, at det samlede danske hospitalsvæsen er på størrelse med Hamborgs. Ved at gøre kriterierne gældende i hele Norden betyder, at vi samlet set udgør et langt større marked for leverandørerne. Næste mål er at kriterierne bliver bredt ud i resten af EU, siger Rasmus Nielsen, der sammen med repræsentanter fra Region Midtjylland og Region Syddanmark har været projektets tovholdere i Danmark.
Flere niveauer af kriterier
Kriterierne kan findes i dokumentet ’Nordiske kriterier for bæredygtig emballage’, som kan hentes på Danske Regioners hjemmeside. Formålet med dokumentet er at hjælpe personer med ansvar for offentlige udbud, f.eks. category managers, offentlige indkøbsmedarbejdere eller indkøbskonsulenter, i at definere emballagespecifikke kriterier. Dokumentet indeholder blandt andet en vejledning i, hvordan kriterierne anvendes og et bibliotek over kriterier, som kan implementeres i udbudsmaterialet efter behov.
Kriterierne er opdelt i tre hovedemner i overensstemmelse med bedste praksis for bæredygtig emballage: Mindske materialespild, design med henblik på genanvendelse og indhold af genanvendt materiale eller materiale fra bæredygtige kilder.
Dertil er de opdelt i tre niveauer: Der er basiskriterier, som har fokus på centrale områder, når det gælder klima- og miljøvenlig produktemballage. Her er der også sigte på at holde organisationers administrative omkostninger på et minimum.
Der er de avancerede kriterier, som går efter et højere niveau af resultater på klima- og miljøområdet.
Endelig er der frontløberkriterierne, som kan bruges til at opnå fremragende resultater på klima- og miljøområdet ved at være på forkant i branchen.
Endelig indeholder dokumentet eksempler på, hvordan scoringsmodellen bruges i praksis.
Hovedstadskommunerne er også med
Alle regionerne har allerede igangsat de allerførste hospitalsindkøb, hvor kriterierne indgår. Og nu følger en række kommuner i hovedstadsområdet med i regi af KKR Hovedstadens tværkommunale projekt om cirkulære indkøb. Gladsaxe Kommune er tovholder for projektet, som bl.a. undersøger hvordan kommunerne kan fremme cirkulær emballage i offentlige indkøb. Regionernes og Københavns Kommunes emballagekrav har været inspiration for en række emballageprincipper tilpasset kommunale forhold, der adresserer plast- og papemballage til fødevarer og non-food.
De kommunale principper for cirkulær emballage ligger nu i et udkast, som projektets kommuner vil afprøve på udvalgte udbud. Sideløbende er projektet i dialog med Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) om at skærpe krav til emballage i fællesudbud og indkøbsmål.
Projektet samler erfaringer ind fra anvendelsen af principperne i praksis og følger samtidig den udvikling, der sker på området, bl.a. producentansvaret for emballage og Statens arbejde med offentlige grønne indkøb.
Er man interesseret i at lade sig inspirere af arbejdet, kan interesserede kommuner henvende sig til Maja Baungaard Jensen, der er indkøbs- og bæredygtighedskoordinater i Gladsaxe Kommune på denne mailadresse: mabaje@gladsaxe.dk
De regionale emballagekriterier kan downloades her.
Artiklen blev udgivet d. 10. juni 2022
