Odense Kommunes Verdensmålsproces understøtter en inkluderende markedsdialog, hvor leverandørerne får hjælp til at identificere de verdensmål, som de bidrager til, og til at overvinde de barrierer som bæredygtighedskriterier tilføjer til kontrakter. Samtidig får kommunen værdifulde input, så kriterierne i udbud og tilbudsindhentninger både omfatter miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.
En af styrkerne ved markedsdialogen er, at vi får identificeret andre indsatsområder, end dem der ligger lige for, fx klimapåvirkninger i forbindelse med transportydelser. Med andre ord gør processen os klogere på områder, vi ikke ved nok om. På den måde kommer vi ”hele vejen rundt” inden for bæredygtighed, siger Cecilie Schwartz Førby, udbuds- & kontraktchef i Odense Kommune. Cecilie er også en del af formandskabet i POGI (Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb).
En gennemgang af Odense Kommunes udbud i 2021 viser, at der hyppigst blev stillet krav under Verdensmål 8 i form af enten arbejdsklausul eller beskæftigelsesklausul. Herefter følger Verdensmål 12, som bredt dækker krav til leverandørens produktion, herunder bl.a. krav om miljømærker, genanvendelse af materialer og reduceret emballage.
Endelig kommer Verdensmål 7, 9 og 13, som på forskellig vis stiller krav til reduceret energiforbrug og CO2-udledning, forbedret logistik, omlægning til grønne køretøjer/brændstof mm. Også Verdensmål 15 er brugt til at stille krav om bæredygtigt skovbrug i form af fx FSC-mærke eller tilsvarende.
International anerkendelse
Odense Kommunes metodiske tilgang modtog i november 2021 international anerkendelse i form af prisen ”2021 Sustainable Procurement of the Year”. Prisen uddeles af Procura+, som er et europæisk netværk for bæredygtige indkøb, der hvert år belønner succesrige, bæredygtige og innovative offentlige indkøb.
Prisen deler Odense Kommune med Københavns Kommune, som har indarbejdet Verdensmålene i deres totalleverandørudbud på fødevarer. Inspireret af Odense Kommunes Verdensmålsskema har de udarbejdet deres eget skema, der skal bruges i kontraktperioden til at følge op på aftalen, så kommunen kan dokumentere, at de bæredygtige krav i udbuddet medfører en positiv forskel for miljøet. Leverandørerne skal fx rapportere om madspild, sortering af emballage og brug af certificeret palmeolie og bæredygtig soja.
Vejledning på vej
Prisen sætter fokus på, at tværkommunale samarbejder yder et vigtigt bidrag til at fremme bæredygtige offentlige indkøb.
Vi er selvfølgelig meget glade for at få en international pris for vores metode, men jeg synes, at det er mindst lige så tilfredsstillende, at Københavns Kommune har kunnet bruge vores Verdensmålsskema, så vi kan se, at det virker uafhængigt af vores organisation, siger Cecilie Schwartz Førby.
Odense Kommune er ved at udarbejde en vejledning i Verdensmålsprocessen til kommunes indkøbere og udbudskonsulenter. Vejledningen vil også blive tilgængelig for andre kommuner.
Kontakt Cecilie Schwartz Førby på cesf@odense.dk, hvis du vil vide mere.
Odense Kommunes Verdensmålsproces i 5 trin:
1. Risikoafdækning: Desk research, der afdækker risici og potentialer i det givne udbud. Verdensmålsskema bruges til at identificere de berørte verdensmål og potentielle påvirkninger.
2. Dialog med markedsinteressenter: Interessenter inviteres til dialog, hvor Verdensmålsskemaet gennemgås. De identificerede verdensmål drøftes og interessenterne giver input til andre verdensmål, som kunne være relevante at få med.
3. Kvalificering af verdensmål: På baggrund af desk research og input fra interessenterne udarbejdes en spørgeramme med fokusområder under de verdensmål, som er relevante for udbuddet. Spørgerammen bliver kvalificeret ved en skriftlig høring, hvor interessenterne kan komme med endelige bemærkninger.
4. Omsæt til krav: Efter kvalificering hos interessenterne omsættes fokusområderne til konkrete krav i udbudsmaterialet. Nogle bliver formuleret som mindstekrav, mens andre bliver omskrevet til konkurrenceparametre.
5. Kontraktstyring: Når kontrakten er underskrevet og i drift, vil nogle krav eventuelt kræve opfølgning eller dokumentation for at kravene er opfyldt. Afhængigt af risikovurderingen benyttes i nogle tilfælde sanktionering og incitamenter for at sikre at kontrakten overholdes.
Artiklen blev udgivet d. 2 februar 2022
