Procesværktøj med socioøkonomi

Kan produktet overflødiggøres ved at ændre forbrug, eller erstatte produktet med noget andet?

Det kan hjælpe at tænke i behov frem for løsninger, hvad fx OPP og OPI kan bidrage til.

Hvis et produkt overflødiggøres, vil det reducere indkøbet, og dermed de materialer og den energi, der ellers vil være brugt på at producere, forbruge og bortskaffe produktet.

Vil reducere omkostninger, medmindre det indebærer, at et andet indkøb bliver dyrere. Innovative udbud vil kræve flere ressourcer, de første gang de udføres

Kan produktet tilgodese flere behov?

For at kortlægge multifunktionelle muligheder, kan det også her hjælpe at tænke i behov og problemstillinger frem for løsninger, hvad f.eks. OPP og OPI kan bidrage til.

Hvis fremme af biodiversitet, klimasikring eller lignende hensyn tænkes ind i udbuddet vil det give en miljøgevinst.

Der er et potentiale for at sammenlægge aktiviteter – f.eks. parkeringshus med indbygget klimasikring, hvorved valuta for pengene er højere.

Kan skadelig kemi undgås?

Indkøberen kan stille krav til, at produktet ikke må indeholde skadelig kemi. Indkøberen kan f.eks. lade sig inspirere af miljømærker, som Svanemærket eller EU-Blomsten, der stiller krav til kemi.

Et miljømærker produkt eller tjenesteydelse er en garanti for, at denne er blandt de mest miljøvenlige i sin kategori.

Det afhænger af, hvor modent markedet er ift. at leve op til Svanemærket, EU-Blomsten eller tilsvarende. Københavns kommune har kategoriseret deres indkøb i fire kategorier, hvor

Kategori 1 har mange

Kategori 2 har flere

Kategori 3 har få

Kategori 4 har ingen

Produkter med Svanemærket eller EU-Blomsten. At stille krav til Svanemærket eller EU-Blomsten på områder i kategori 1 og 2 forventes ikke at være fordyrende, det gør indkøbsområder for kategori 3 og 4 til gengæld (se nedenunder tabellen).

Kan produktet designes til adskillelse?

Indkøberen kan stille krav til, at produktet kan adskilles, hvilket vil gøre det nemmere at reparere produktet samt genbruge eller genanvende det ved endt levetid.

Hvis kravet stilles i god tid forud for udbuddet, burde det ikke være fordyrende, fordi leverandørerne kan nå at tilpasse sig. Skal dog afdækkes via. markedsdialog. Kan alternativt formuleres som konkurrenceparameter.

Hvilke materialer består produktet af, og hvordan er disse materialer udvundet/produceret?

Indkøbere kan stille krav til, at produktet består af et bestemt materiale

Det bør overvejes om, der kan anvendes flergangs- i stedet for engangsbrug. Om den kan anvendes materialer baseret på fornybare ressourcer osv. Belastningen afhænger dog også af det enkelte materiale.

Det afhænger af det konkrete materiale og er svært at udlede noget generelt om. Det kan dog medtages som konkurrenceparameter.

Kan materialerne spores?

Indkøberen kan stille krav til, at materialerne kan spores.

Sporbarhed indebærer, at produktets materialer kan spores, hvilket sikrer transparens og muliggør monitorering.

Kan produktet være genbrug?

At produktet er genbrug eller består af en andel af genbrugte materialer kan medtages som minimumskriterium eller som konkurrenceparameter. Visse miljømærker medtager også genbrug som FSC Genbrug.

Genbrug fastholder materialet til højest mulige værdi i ressourcekredsløbet, hvilket reducerer både ressource – og klimabelastningen, og bidrager til den cirkulære økonomi. 

Genbrug kan i visse tilfælde være et billigere alternativt. Der er dog også eksempler, hvor der kræves forberedelse til genbrug, som rengøring og reparation, hvilket kan hæve prisen.

Kan produktet bestå af genanvendte materialer?

At produktet består af genanvendte materialer kan medtages som minimumskriterium eller som konkurrenceparameter.

Genanvendelsesprocessen kan være energitung, derfor kan miljøeffekten af udbud

Kan alternativt formuleres som konkurrenceparameter.

Kan klimaaftrykket for et produkt eller en service måles og angives?

Indkøberen kan stille krav til så lavt et klimaaftryk for et produkt eller en services eller som konkurrenceparameter

Kan bidrage til vished om klimabelastningen fra forskellige produkter og services, bruges til klimamål og desuden bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Skal afdækkes via. markedsdialog. Kan alternativt formuleres som konkurrenceparameter.

Kan belastningen fra transport af leverancer reduceres?

Indkøberen kan stille krav til færre leveringer, og for services kan der stilles krav til at servicen skal transporteres i køretøjer med lav klimaudledning (krav skal dog stilles til kontraktens objekt). 

Mindre transport, betyder mindre udledning.

Færre kilometer betyder mindre brændstof og forventeligvis kan der være en økonomisk besparelse at hente her.

Kan emballagen bestå af genanvendte materialer?

Indkøberen kan stille krav til, at produktet leveres i emballage af genanvendte materialer (genbrug af pap; genanvendelse af plast)

Reducere ressourcebelastningen.

Må afdækkes via. markedsdialog.

Kan emballage tages retur?

Indkøberen kan stille krav til, at emballage tages retur.

Antages at emballage genbruges, bidrager det til en mindre ressource- og klimabelastning.

Må afdækkes via. markedsdialog.

Kan forbruget reduceres?

Reduktion af forbrug forudsætter en forståelse af brugernes adfærd gennem brugerdialog eller observation, og på den baggrund at give brugerne de rette adfærdsanvisninger og gøre det nemt for dem at forbruge mindre.

For serviceydelser kan der stilles krav til, at personalet har teknisk ekspertise og kvalifikation til at gennemføre kontrakten på bæredygtig vis.

Mindre forbrug resulterer i et lavere ressourceaftryk og ofte klimaaftryk.

Der kan potentielt være en økonomisk besparelse at hente her.

Kan produktforbruget intensiveres?

Deling kan både forekomme ved deleordninger, hvor flere brugere anvender samme produkt eller service, men også ved at udbyde service frem for produkt f.eks. gennem abonnementsordninger, pay-per-use, leasing eller leje, hvor leverandøren beholder ejerskab og dermed har incitament til at intensivere produktforbruget.

Der kan være risiko for såkaldte rebound effekter, som betyder, at adgangen af delebiler leder til at flere tager en bil fremfor cykel, som dermed reducerer klimagevinsten. Der bør derfor laves en analyse af risikoen for rebound effekter, og hvordan disse eventuelt kan adresseres.

Rebound effekter kan også betyde, at den samlede udgift stiger.

Kan ressourceproduktiviteten øges?

Øget ressourceproduktivitet kan opnås ved at stille krav til lavere energi- og ressourceforbrug, som TCO-beregninger kan bidrage til.

TCO sikrer, at ressourceforbruget fra hele produktets livstid tages i betragtning. Færre ressourcer, som f.eks. færre energi betyder mindre klimabelastning.

Muligvis dyrere købspris, men billigere i driftsomkostninger.

Kan reparation og vedligehold af produktet fremmes?

Reparation og vedligehold kan sikres via. serviceordninger, hvor produktejeren også er ansvarlig for reparation og dermed har incitament for at få produktet til at holde længere. Reparation kan også tilgodeses ved at stille krav til, at produktet kan adskilles og dermed nemmere kan repareres.

Reparation bidrager til forlængelse af levetid, som potentielt mindsker produktion af yderligere produkter og det klima- og ressourceaftryk, det medfører.

Reparation bidrager til, at produktets levetid forlænges, hvilket dermed reducere omkostninger. Det kan dog være relevant at overveje, hvornår reparationsomkostninger bliver så høje, at det ikke giver økonomisk mening at reparere.