Hvor mange m2 tror I, vi har bygget herhjemme de seneste 30 år?
Spørgsmålet var rettet til deltagerne i salen på Odense Rådhus på Forums og POGIs årskonference, men da ingen kunne komme op med et bud, gav seniorforsker ved Aalborg Universitet Kim Haugbølle selv svaret: 250 millioner m2.
Vi forventer, at der skal bygges yderlige 250 millioner m2 i de næste 30 år. Vi står altså med en stor udfordring, da vi både skal reducere CO2-udledningerne og samtidig fortsætte med at bygge endnu mere nyt. Så hvordan gør vi det? spurgte Kim Haugbølle retorisk.
Først og fremmest er det nødvendigt at udvide den procesforståelse, vi normalt går til et byggeri med, nemlig: Planlægning, design, byggeri.
Vi glemmer, at der også er en temmelig langvarig brugs- og driftsfase efterfølgende og på et eller andet tidspunkt skal bygningen også bortskaffes. Derfor er det helt nødvendigt, at vi favner alle faserne i vores tænkning. Og udover CO2-udledningerne, så er der også en ressourcedimension, som vi skal have for øje, sagde han.
Kim Haugbølle har været stærkt involveret i DGNB-certificeringen og en af hovedtænkerne bag LCCbyg-værktøjet, der blandt andet kan bruges af bygherrer, rådgivende ingeniører, arkitekter og entreprenører til at beregne totaløkonomi og levetidsomkostninger.
Vi er så småt ved at bevæge os over i, at vi også kan sætte pris på CO2. Hvis prisen for et kg CO2 lå på 1500 kr., som Klimarådet har anbefalet, ville det så få jer til at træffe nogle andre valg?
De fire indkøbsregimer
Offentligt indløb er én af flere virkemidler til at fremme bæredygtigt byggeri, konkluderede Kim Haugbølle, men det er vigtigt, at indkøberne er meget bevidste om, hvad det er for et indkøbsregime, de befinder sig i. Kort sagt handler det om, at det kan gå galt, hvis man indkøber byggeri på samme måde, som man køber kuglepenne eller andre standardiserede produktgrupper, hvor det ofte handler om pris og fokus på at reducere omkostninger. Kim Haugbølle opregnede de fire typer af offentligt indløb - eller regimer, som han kaldte det:
- Effektivt indkøb - fokus på at reducere omkostninger
- Tilpasset indkøb - fokus på at tilpasse løsninger til kundebehov
- Teknologiindkøb - fokus på at øge efterspørgsel efter nye løsninger
- Eksperimentelt indkøb - fokus på at fremme udvikling af nye løsninger.
Hvis det fx handler om at stimulere efterspørgslen efter grøn beton, så er vi ovre i teknologiindkøb. Det kan foregå ved at koordinere indkøbet med andre kommuner eller regioner, så man på den måde går forrest med et samlet krav om, at det er den type beton, vi vil have. Husk på, at der ikke er noget mere frustrerende for byggefolk end at møde forskellige krav fra kommunerne. Byggeriet har brug for volumen og koordinerede krav, sagde Kim Haugbølle.
Det er rigtig vigtigt, at I er skarpe på, om I bevæger jer rundt i det ene eller det andet regime, for det får også betydning for, hvordan jeres indkøbsstrategi kommer til at se ud, og om I skriver tingene ind i tildelingskriterierne, som egentlige krav eller som noget helt fjerde.
Vi skal udvikle branchen sammen
En af de erfaringer som Statsbyg i Norge har gjort sig er, at det er afgørende at starte småt og at skalere op, fortalte Kim Haugbølle.
Lad være med at melde en hel masse store og vilde ambitioner ud eller at rulle en masse ting ud over alle byggeprojekter på en gang. Vær bevidst om, hvad det er for en udviklingsstrategi I lægger til grund for, at I får opskaleret det her fra at være ét projekt, til at være en håndfuld projekter og i sidste ende generelle principper for alle de projekter I gennemfører i jeres region, kommune eller hvor I nu sidder henne, sagde Kim Haugbølle.
Det budskab flugtede godt med Københavns Kommunes indlæg på konferencen. For her præsenterede chefkonsulent og bæredygtighedsansvarlig Jens Runge, hvordan kommunen ud af 180 byggeprojekter har igangsat en 30-40 projekter med særligt fokus på cirkulært økonomi i byggeri, her iblandt selektiv nedrivning, fx genbrug af beton og mursten, træbygninger, det cirkulære vådrum og gipsvægge på mål. Typisk er der lagt ca. 3% oven i den samlede anlægssum på fokusprojekterne.
Det er en slags laboratorium, og der er afsat penge, så vi har nogle muligheder for at arbejde med det. En af de ting vi skal sørge for i Københavns Kommune er at få det kommunikeret ud, så erfaringerne ikke bare ligger hos os. På den måde kan vi udvikle branchen sammen, sagde Jens Runge.
Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Region Syddanmarks anlægs- og innovationsudvalg, var også forbi årskonferencen for at fortælle om det nye ”Netværk for offentligt bæredygtigt byggeri”, der samler kommunerne i regionen, og hvor målet er at offentlige bygninger skal produceres med mindst mulig klima- og ressourcemæssig belastning.
Vi ved, at opførelse og drift af bygninger står for 1/3 af Danmarks CO2-udledning, og da regioner og kommuner er nogle af de største bygherrer, så er det for mig ret enkelt at sige, at vi skal bygge langt mere bæredygtigt i det offentlige og det kan netværket bidrage til, sagde han.
Erfaringerne fra Københavns Kommunes arbejde er samlet i ’Håndbog i cirkulær økonomi ’og kan findes her. Der kommer dog en ny udgave af den ved udgangen af året.
Læs mere om Netværk for offentligt bæredygtigt byggeri.
Artiklen blev udgivet d. 29 november 2021
