Udbud om selektiv nedtagning af mursten er en øjenåbner

Hvor mange mursten kan bruges igen, hvis man nedtager en bygning i stedet for at rive den ned på traditionel vis? Og kan det overhovedet betale sig? Det satte Hjørring Kommune sig for at finde ud af med et pilotprojekt, da den udtjente politigård i Hjørring Midtby, skulle væltes for at give plads til et stort regnvandsbassin, der også kan bruges af skatere og til andre aktiviteter i tørvejr. 

Hjørring Kommune har generelt et ønske om at minimere ressourcespild og CO2-udslip og benytte bæredygtige materialer, når vi bygger. Vi overvejer også altid, hvordan vi kan lade de gamle elementer indgå i nye byggerier. Men i dette pilotprojekt var det første gang vi stillede krav om nedtagning og genbrug af mursten, og vi vidste faktisk ikke om det ville blive meget dyrere. Det var med andre ord de indkomne tilbud, som ville afgøre, om vi kunne gennemføre projektet med en rimelig økonomi, eller om vi ville være nødt til at vælge en traditionel nedrivning, siger Søren Kromann Mandrup ved Vej og Trafik og ansvarlig for udbuddet.

Markedsdialogen 

Grundig screening er en forudsætning

Forud for udbuddet udførte Hjørring Kommune en grundig screening af bygningerne for bly, PCB, tungmetaller og asbest og udarbejdede en detaljeret beskrivelse af materialerne. Forarbejdet skulle sikre, at alle materialer ville blive korrekt bortskaffet, og at hverken naboer eller nedrivningsfolk skulle udsættes for fare. For eksempel viste screeningen, at der var PCB i fugematerialerne til vinduerne, og at det havde trukket ind i stenene omkring vinduerne. Derfor måtte man skære 8 cm omkring vinduerne væk. Screeningen handlede også om at vurdere, hvilke processer der skulle anvendes for at rense mursten for gammel maling, som kan indeholde farlige stoffer. 

Selvom man har lavet en grundig forundersøgelse, så kan der stadig være overraskelser, som ikke kan ses eller ikke fremgår af tegninger. Politigården viste sig for eksempel at have en pælefundering med 100 pæle banket ned i jorden. Et godt råd er derfor, at forundersøgelsen med fordel kan inddrage ældre mennesker, som kan huske ting om byggeriet fra da det blev opført. Det behøver ikke være håndværkere, som var direkte involveret. Det kan også være folk fra byen som kender historien, siger Andreas Andreasen, som var kommunens bygherrerådgiver og tovholder på nedtagningen. 

Kravspecificeringen - ansvarlige og grønne krav

100 mursten pr. ton

Forundersøgelsen og udviklingen af udbudsmaterialet tog i alt tre måneder. Udover politigården på Brinck Seidelinsgade 25 skulle en anden bygning i nummer 12B på samme vej også fjernes. Derfor valgte Hjørring Kommune en udbudsform, hvor entreprenørerne kunne byde på begge opgaver samlet og give prisnedslag, hvis man fik begge. 

Selektiv nedtagning af facademursten til genbrug var et krav i udbudsmaterialet. Det var formuleret som en forventning om, at der ville kunne nedtages minimum 100 hele genbrugssten pr. ton murbrokker. 

100 sten pr. ton lyder måske ikke af meget, men begge steder var der meget lidt plads omkring bygningen til ekstra containere. Samtidig var bygningen i Brinck Seidelins Gade 12B en kombination af mursten og beton, hvilket gjorde nedtagningen sværere. Så det handler om at finde en balance. Hvis vi havde stillet krav om 500 mursten pr. ton, så kan det være at prisen var blevet meget højere og dermed en begrænsende faktor, siger Andreas Andreasen. 

   
Kravene i udbudsmaterialet til nedtagningen af mursten blev formuleret sammen med det kommunale affaldsselskab AVV I/S, som i de senere år har samarbejdet med Svendborg-firmaet Gamle Mursten for at styrke det lokale genbrug af mursten. Hjørring Kommune indgik i den forbindelse en aftale med AVV om at aftage mursten, herunder at stille en container til rådighed under nedtagningen og stå for tømning og transport. 

Nedtagning er blevet til et håndværk

Entreprenørfirmaet Vennelyst vandt begge nedtagningsopgaver, og selvom det var første gang firmaet skulle prissætte nedtagning af mursten til genbrug holdt beregningerne og antagelserne i tilbuddet meget godt stik i udførelsen, vurderer indehaver Jan-Iver Christiansen. 

Når mursten skal genbruges, så skal de selvfølgelig håndteres mere forsigtigt. Det gør nedrivningen mere tidskrævende. Nedtagningen krævede også, at vi skulle ændre vores arbejdsgange. Vi skulle pille så meget som muligt ned uden at ødelægge murværket. Nedtagning til genbrug kræver en større grad af fleksibilitet fra både entreprenør og bygherre. Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med kommunen som var hurtige til at komme på tilsyn, hvis vi havde brug for deres vurdering af om nogle mursten var værd at nedtage og rense, siger Jan-Iver Christiansen, der mener at nedrivning er blevet til et egentligt håndværk. 

 For år tilbage handlede nedrivning om at sende nogle folk og en gravemaskine ud for at vælte en bygning og bagefter køre en masse affald væk. I dag har vi 15-20 medarbejdere i vores nedbrydningsafdeling, som er uddannet i at nedrivningen foregår skånsomt for både miljø og arbejdsmiljø og som har miljøkurser i håndtering af asbest og PCB. Vi kan også se, at nedtagning af materialer til genbrug også kræver særlige kompetencer i forhold til planlægning og logistik, siger han. 

Nedtagningen af politigården har også fået entreprenørfirmaet til at tænke fremad. Blandt andet vil man på fremtidige nedrivningsprojekter kontakte AVV og sammen med dem vurdere, om der vil være økonomi i at indtænke genbrug af mursten.

Man kan ikke genbruge gamle mursten fra alle bygninger. Skal stenene være af en vis kvalitet, fuger op ad mursten må ikke indeholde PCB, og skal der være plads omkring bygningen til ekstra containere mv. Bygherrer er derfor nødt til at lave udbudsmateriale fra projekt til projekt og genbrugspotentialet vil afhænge af, hvad screeningen viser, siger Jan-Iver Christiansen. 
 

Resultatet af udbuddet 

Ideer til fremtidige udbud

Nedtagningen af politigården gav 14.900 mursten til genbrug, mens antallet i den anden bygning endte på 7.000, som var mere end forventet. Til sammenligning går der typisk omkring 16.000 mursten til at bygge et enfamiliehus. Kommunen kan allerede nu konkludere, at nedtagningerne ligger på samme prisniveau som en traditionel nedrivning, og at opgaven procesmæssigt heller ikke krævede mere af bygherre. 
For hver enkelt genbrugt mursten spares 0,5 kg CO2. Det betyder, at de to nedrivningsprojekter har sparet miljøet for 10.950 kg CO2. Hertil kommer 13.464 kg CO2, som er sparet fra transport, fordi Gamle Mursten og AVV har etableret modtagelse af mursten i Brønderslev, så mursten ikke skal transporteres fra Hjørring til Svendborg. 

Resultatet er en klar øjenåbner for os. Når vi evaluerer opgaverne med entreprenøren vil vi se på, om det havde været muligt at genbruge endnu flere sten. Måske kan man lave en model i fremtidige udbud, hvor jo flere sten, der kan genbruges, des flere penge får entreprenøren ud af det. Eller måske kan man lade tilbudsgiver anslå det antal sten, som de vurderer kan genbruges og dermed lade det være en konkurrenceparameter i udbuddet. Det kunne være interessant at afprøve, siger Søren Kromann Mandrup. 

De positive erfaringer fra pilotprojektet betyder, at Hjørring Kommune vil fortsætte med at stille krav om genbrug af mursten i kommende udbud på nedtagning af bygninger. Samtidig vil man se på, om det er muligt at indbygge krav om genbrug af andre materialer. 

– Der er ikke nogen tvivl om, at øget genanvendelse af materialer er fremtiden. Spørgsmålet er bare, om vi ved nok om de stoffer, som kan være i for eksempel vinduer og døre. Vi har haft et projekt, hvor vi ville genanvende nogle fyldningsdøre, men screeningen viste, at den maling, der var på dørene indeholdt PCB. Hvis dørene får lov til at stå, uden at man ændrer noget, er det ok, men så snart man begynder at pille ved dem, så frigives stofferne, forklarer Andreas Andreasen. Det blev derfor besluttet at fjerne de eksisterende malede døre og producere nye døre, der lignende de gamle. 

Hjørring Kommune står også over for at skulle rive nogle bygninger ned, hvor tagsten og vinduer er forholdsvis nye. Her er udfordringen, hvor materialerne skal opbevares, indtil de kan genbruges. Er det bygherren, der skal stå for det eller kan det være en del af udbuddet at leverandøren skal påtage sig at opbevare materialer og eventuelt også at sælge dem? 

Vi har en materielgård, hvor vi kan opbevare belægningsstenene. De kan jo opbevares udendørs, men taler vi om vinduer eller gamle gulve, så vil det kræve en opvarmet lagerhal. Her er spørgsmålet, om det er en kommunal opgave at drive sådan et lager, eller om det er noget, som bedre kunne udlægges til en entreprenør eller et andet privat firma som Gamle Mursten, siger Andreas Andreasen