Webinarer: Verdens Bedste Indkøber 2025
Hvad kendetegner de indkøb, hvor bæredygtighed lykkes, både strategisk og i praksis?
Det sætter Forum for Bæredygtige Indkøb fokus på i april, når vi retter blikket mod Verdens Bedste Indkøber 2025.
Forums forperson, Malene Jæpelt, er vært, når vi inviterer både de nominerede og årets vinder til at dele deres erfaringer og refleksioner.
Vi dykker ned i:
- Hvordan bæredygtighed forankres strategisk i organisationen
- Hvordan ambitioner omsættes til konkrete krav i udbud
- Hvordan samspillet med markedet styrkes
- Hvad der i praksis gør en forskel
Formålet er ikke blot at hylde de dygtigste, men at lære af dem. Hvad kan vi tage med hjem i egen organisation? Hvad kræver det at lykkes? Og hvordan skaber vi bedre resultater gennem samarbejde?
Der afholdes 2 webinarer, som du gratis kan tilmelde dig:
09. april: Bæredygtige indkøb som strategi
VIA University College og Nykredit deler deres erfaringer med at arbejde strategisk, langsigtet og organisatorisk med bæredygtige indkøb.
Tilmeld dig her
10. april: Sådan gør du bæredygtighed konkret i udbud og indkøb
Herning og Gladsaxe deler konkrete erfaringer fra udbud, markedsdialog og hverdagsindkøb.
Tilmeld dig her
Vi glæder os til at samle netværket om dialog, inspiration og konkrete erfaringer.
- Opdateret 4. marts 2026