Socialt ansvar i udbud om tøjvask i Gladsaxe

Forud for udbuddet om tøjvask og linnedservice afholdt kommunen individuelle møder med leverandører på området. Via disse møder fik kommunen en større viden om, hvilke erfaringer leverandørerne tidligere havde gjort sig med at inkludere udsatte borgere. 

Herefter udformede kommunen udbuddet på en måde, så alle leverandører kunne afgive tilbud ud fra forskellige udgangspunkter – og det var med til at sikre fri konkurrence i udbuddet.

Der skulle vælges to leverandører. Vinderne blev fundet ud fra en vurdering af det bedste forhold mellem pris og kvalitet, og med en vægtning mellem underkriterierne på følgende måde: pris 55 procent, kvalitet 30 procent og social ansvarlighed 15 procent.

I udbudsmaterialet var de sociale krav beskrevet på følgende måde:

’Ved evaluering af underkriteriet social ansvarlighed, vil der blive lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger et yderligere antal udsatte borgere på offentlig forsørgelse end det der er krævet, herunder fx ved at skabe småjobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det vil vægte positivt, hvis leverandøren, (…) tager et socialt og samfundsmæssigt ansvar herudover’. 

Til at understøtte den løbende opfølgning skulle leverandørerne benytte nedenstående skema til afrapportering af beskæftigelse af de udsatte ledige på de ønskede måltal:

Udover at redegøre for antal timer i beskæftigelse, blev potentielle leverandører også bedt om at forholde sig til følgende:  

1. I hvilket omfang oplever I, at de pågældende borgere kommer tættere på arbejdsmarkedet?
2. Hvordan vurderer I, at borgerne har gavn af forløbet/ansættelsen i jeres virksomhed? Hvilke typer af borgere har I størst succes med at hjælpe videre i jeres virksomhed?
3. Hvordan bidrager det til jeres virksomhed, at have denne type borgere i et forløb/ansættelse?

Ved indgåelse af kontrakten forpligtede såvel leverandør som kommune sig til årlige dialogmøder, hvor leverandørens indsats samt evt. fremtidig understøttelse af denne skulle vendes. 

Hensigten med dialogmøderne var, at give kommunen chancen for at danne sig et overblik over, hvilke muligheder, erfaringer og værktøjer, der skulle stilles til rådighed for virksomhederne, når der skal arbejdes med sociale hensyn. Det kunne fx dreje sig om, hvilke uddannelses- og beskæftigelsesordninger der fandtes i relation til at få udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet, eller hjælp til at identificere relevante opgaver, som udsatte kunne løse i virksomheden. Det kunne også være at idéudvikle på projektinitiativer og nye måder at arbejde med rekruttering af borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Da der var tale om et udbud under fritvalgsordningen, hvor borgeren skulle have flere valgmuligheder, blev opgaven vundet af to leverandører, som begge levede op til forskellige kriterier i den økonomiske model. 

Da kommunen havde sikret en grundig dialog med markedet forud for udbuddet, var kendskabet så stort til gensidige ønsker og behov, at der ikke var yderligere spørgsmål til de sociale krav.

Ifølge den indgående kontrakt har kommunen ret til at aflægge fysiske servicebesøg hos begge leverandører. Endvidere følger jobcentret årligt op på de indgåede ansættelsesforhold gennem Vitas.

Det betragtes som misligholdelse, hvis leverandøren ikke overholder sin pligt til:

• at beskæftige det antal udsatte borgere på offentlig forsørgelse, som er krævet i henhold til aftalen
• at dokumentere at kravet om beskæftigelse af udsatte borgere på offentlig forsørgelse er opfyldt
• på kommunens forlangende at fremsende en redegørelse
• på kommunens forlangende at fremsende handleplan for at rette op på manglende beskæftigelse
• at give kommunen besked om manglende beskæftigelse af socialt udsatte borgere i en periode på mere end 8 uger
• at afholde årligt møde med kommunens jobcenter i aftaleperioden

Med kommunens nyeste indkøbspolitik er kravet om socialt ansvar blevet tydeligere. Det har en positiv betydning i to henseender:

• For kommunen har den økonomiske model i dette tilfælde skabt bedre rammer for løbende opfølgning. Det er nu lettere at holde styr på, om leverandøren lever op til kontraktens klausuler som social ansvarlighed. 
• Det har givet et godt samarbejde, at markedet i de indledende dialoger selv har været med til at definere og demonstrere, hvad de kan bidrage med af socialt ansvar, så der kan stilles ambitiøse, men opnåelige krav.