Bæredygtige indkøb gennem inventory management - Brug data til at udarbejde en businesscase

  • Opdateret 19. januar 2024

"If you can’t measure; you can’t manage"

Politiet har ligesom andre offentlige myndigheder, virksomheder og organisationer en forpligtelse til at stille krav om, at leverandørerne respekterer OECD’s retningslinjer, og følge op på, at leverandørerne efterlever disse krav. OECD’s retningslinjer dækker blandt andet menneske- og arbejdstagerrettigheder samt antikorruption, men også miljøbeskyttelse.

I politiet arbejder man med at etablere et datagrundlag, der skal ligge til grund for en businesscase og en handleplan for bæredygtige indkøb indenfor en række forskellige indkøbskategorier.

Politiet arbejder for at implementere denne proces for udvikling af tiltag vedrørende indkøbskategorier, der repræsenterer højrisikoområder.

Analyse 

Dybdegående analyse af de forskellige indkøbskategorier, for eksempel gennemførelse af livscyklusanalyser, totalomkostningsberegninger og udvikling af baseline.

Markedsdialog 

Dialog med leverandører, brugere og andre interessenter for at kvalificere analysen og undersøge muligheder for partnerskaber.

Handleplan 

Udvikling af handleplan/roadmap for begrænsning af negative påvirkninger samt udvikling af businesscase.
 

For mere inspiration og gode råd

Som del af en samlet pjece er denne case blevet udarbejdet i forbindelse med Forum for Bæredygtige Indkøbs temagruppe om ’Bæredygtige indkøb gennem inventory management’. 

Find hele pjecen med inspiration og gode råd her:

Casen er udarbejdet: 
Af Miljøstyrelsen
Efteråret 2020