Bæredygtige indkøb gennem inventory management - Understøt indkøbsprocessen gennem værktøjer

  • Opdateret 19. januar 2024

Aalborg Kommune har understøttet udbudsprocessen for læringsområder på kommunens skoler gennem værktøjer om cirkulær økonomi.

Aalborg Kommune har udbudt læringsmiljøer på kommunens folkeskoler med fokus på cirkulær økonomi, og møbler til læringsmiljøerne er således blevet genanvendt, repareret og blandet med nyanskaffelser. Der har i udbuddet også været fokus på, at den rådgivning, leverandørerne giver, skal udfordre den vante måde at indrette på for at skabe de ultimative rammer for børnenes trivsel og dermed også deres læring.

Aalborg Kommune har anvendt værktøjer forskellige steder i udbudsprocessen.

Forberedelse af udbud

Udvikling af cirkulære, bæredygtige kriterier. Samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne parter i forhold til kortlægning af nuværende aktiver og kommende behov.

Udbud og kontrakt 

Indarbejdelse af bæredygtighedskrav i udbudsprocessen, hvilket omfatter brugen af værktøjer målrettet leverandøren.

Opfølgning på leverandør 

Værktøjer til at skabe overblik over og vurdere leverandørens indsats efter udbud.

For mere inspiration og gode råd

Som del af en samlet pjece er denne case blevet udarbejdet i forbindelse med Forum for Bæredygtige Indkøbs temagruppe om ’Bæredygtige indkøb gennem inventory management’. 

Find hele pjecen med inspiration og gode råd her:

Casen er udarbejdet: 
Af Miljøstyrelsen
Efteråret 2020