Gladsaxe Kommune anvender LED-lys og solceller i energi- og klimaarbejdet

Gladsaxe Kommune har været medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb siden 2013, og har således forpligtet sig til at stille en række miljø- og energikrav i deres udbud af blandt andet belysning og energirenoveringer af kommunens bygninger. Sideløbende med engagementet i POGI arbejder kommunen også på at kunne leve op til den nationale målsætning om at reducere udledning af CO2 med 40 % i 2020.

Ifølge kommunestrategien skal målet nås ved at ”træffe de kloge og bæredygtige klima- og miljøvalg”. En del af indsatsen er, at reducere el-forbruget i kommunens egne bygninger ved hjælp af LED-lys, samt ved omlægning af en del af energiforsyningen til lokal vedvarende energi.

For eksempel investerede Gladsaxe Kommune fra 2011-2014 to millioner kroner på at installere LED-belysning i forskellige sportsinstitutioner i kommunen. Samlet set sparer den nye belysning 750.000 kroner årligt i forhold til den gamle belysning. Samtidig er den årlige udledning af CO2 mindsket med 260 ton. Besparelserne på elregningen kommer idrætsanlægget selv til gode, da de selv har afholdt investeringsudgiften til den nye belysning. Og brugerne af idrætsanlæggene er meget tilfredse med de nye lyskilder.

– Nu kan vi også justere belysningen, alt efter om der skal være hyggebelysning for børn og babyer eller stærkere belysning, som ved svømmestævner. Det er en stor fordel, og det vil endda også give endnu større el-besparelser, sagde stadioninspektør Lars Køhler i 2014 i en pressemeddelelse fra Gladsaxe Kommune.

LED skal lyse mere af Gladsaxe op

Efter succesen på idrætsanlæggene har Gladsaxe Kommune indledt et pilotprojekt i Børnehuset Lundegården, hvor belysningsanlægget er nedslidt og har stigende vedligeholdelsesudgifter.

– Renoveringen gennemføres som et pilotprojekt, så vi kan indhente nogle erfaringer med ombygning af de ca. 200 eksisterende Focus-pendler med nye LED-indsatser, siger Poul Mathiesen, der er sagsingeniør i Gladsaxe Kommune.

Focus-pendlen har Gladsaxe Kommune anvendt i stor stil inden for de seneste 25 år. Det gælder især i daginstitutionerne. Den samlede anslåede udgift for pilotprojektet er ca. 400.000 kr. ekskl. moms. Renoveringen finansieres af kommunens centrale pulje til vedligehold og energiforbedringer. Udskiftningen af de gamle lyskilder betyder, at de årlige vedligeholdelsesudgifter på 10-15.000 kroner falder bort. Samtidig forventes den årlige udgift til elektricitet at blive reduceret med 5-10.000 kr. Den umiddelbare økonomiske gevinst er således 15-25.000 kr. på årsbasis for Lundegården, hvilket betyder at anlægget forventes tilbagebetalt på mellem 16 og 26 år. Herudover skaber den forbedrede lyskvalitet et bedre indeklima for brugerne. Belysningsanlægget har en estimeret levetid på 30 år. Projektet skal skabe grundlag for de kommende års belysningsrenoveringer på daginstitutionsområdet i Gladsaxe Kommune.

LED med omtanke

Gladsaxe Kommune har ikke en decideret politisk hensigtserklæring om at erstatte gamle belysningsanlæg med LED-lyskilder. Alligevel anvendes LED i 50-75 % af kommunens belysningsrenoveringer.

– LED fylder stadig mere i både nybyggeri og i forbindelse med belysningsrenoveringer i vore ejendomme. Teknologien er i en rivende udvikling og fremviser stadig bedre resultater med hensyn til lyskvalitet og faldende priser. Dog vurderer vi fra projekt til projekt om LED med fordel kan bruges. I nogle projekter vælger vi konventionelle lysstofarmaturer, der stadig er et lysteknisk, energieffektivitetsmæssigt og totaløkonomisk fornuftigt belysningsvalg, siger Poul Mathiesen.

Solceller klarer 17 % af forbruget

Også solcelleanlæg er på dagsordenen i Gladsaxe Kommune. På Grønnemose Skoles boldhaller blev der således opsat tre solcelleanlæg i 2014. I samme ombæring blev taget på skolens boldhal energirenoveret. Resultatet er en CO2 besparelse på 46 tons om året. Solcellerne kan i gennemsnit producere 17 % af skolens strømforbrug i anlæggets livstid. Udover en rutinemæssig årlig test af sikkerhedsafbrydere og løbende registrering af anlæggets produktion, er der ingen driftsomkostninger knyttet til solcelleanlægget.

– Gladsaxe har en målsætning om at 0,9 % af kommunens energiforbrug skal komme fra lokal vedvarende energiproduktion. I den sammenhæng er solceller det bedste og billigste valg, da vi ikke har mulighed for at sætte vindmøller op, og solvarmeanlæg ikke er et relevant alternativ i fjernvarmeområder, fortæller Christian Johansson, civilingeniør i Gladsaxe Kommune og projektleder på solcelleprojektet på Grønnemose Skole.

Solceller og tagenergirenovering går hånd i hånd

Selvom solcelleanlægget indtil videre producerer som forventet – med hensyn til vejrforhold, så har Christian Johansson dog ikke tænkt sig at skrue udbud af fremtidige solcelleanlæg sammen, så kontrakten både omfatter anlæg og tagenergirenovering.

– I forbindelse med etablering af solcelleanlæg på tagflader generelt, er det meget vigtigt, ud over de rutinemæssige bæreevneundersøgelser m.m., også at undersøge tagets varmeisolering og tilstanden af tagbeklædningen. På Grønnemose Skoles boldhal viste det sig, at taget havde en meget ringe varmeisolering og en nedslidt tagbeklædning. Derfor udførte vi en gennemgribende tagenergirenovering inden solcelleanlægget blev monteret. Dog vil jeg anbefale, at tagenergirenoveringen og solcelleanlægget udbydes og kontraheres hver for sig, oplyser Christian Johansson.

Gladsaxe Kommunes energihandlingsplan

Gladsaxe Kommune har en målsætning om CO2-reduktion på 40 % i 2020. Dette mål skal nås med tiltag på en lang række af indsatsområder, eksempelvis kommunens egne bygninger. Disse er omfattet af en selvstændig plan; Energihandlingsplan 2013-2020.