Miljømærker og udbudsloven

Miljømærker gør det lettere for jer som ordregivere at stille præcise miljøkrav. Svanemærket og EU-Blomsten i sig selv er jeres sikkerhed for, at en vare eller ydelse lever op til strenge miljøkrav. I behøver dermed ikke selv udvikle miljøkrav til de produkter og serviceydelser, hvor der findes miljømærker.

Miljømærkerne gør det enklere at følge op og kontrollere at kravene er opfyldt, da I blot skal se efter mærket - og dermed ikke behøver at læse indholdsdeklarationerne for at sikre jer, at produkterne overholder de fastsatte krav. 

Miljømærkerne gør det nemmere at kommunikere klart og følge op på mål. Der er et højt kendskab til især Svanemærket, hvilket gør det lettere at vise omverdenen, at I tager hensyn til miljøet i jeres indkøb. Samtidig kan det også blive lettere for leverandørerne at gennemskue kravene og udarbejde tilbud. Og det bliver desuden lettere at følge op på de grønne indkøbsmål, når I kan måle på mængden af indkøbte, miljømærkede varer og ydelser.

Miljømærkerne stiller skrappe miljøkrav i alle relevante fase af et produkts livscyklus. Kravene evalueres og skærpes regelmæssigt på baggrund af den nyeste viden og udvikling i markedet. Og Miljømærkeorganisationer som Miljømærkning Danmark kontrollerer dokumentation for at miljømærkede produkter og serviceydelser lever op til miljømærkernes krav.

Der findes to officielle miljømærker i Danmark: Svanemærket og EU-Blomsten. Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, mens EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke. 

Både Svanemærket og EU-Blomsten har som mål at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Begge mærker er livscyklusbaserede, hvilket betyder, at hele produktets livscyklus – fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering – er med i vurderingen, når kravene fastsættes. Samtidig inddrages alle relevante miljøproblemer, når der fastsættes krav. Dette er vigtigt for at kunne mindske det samlede aftryk på miljø og klima. 
Såvel Svanemærket som EU-Blomsten stiller produktspecifikke krav – altså unikke krav til hver produktgruppe. Begge mærker stiller også krav til kvalitet for at sikre effektive produkter, der har den ønskede funktion, og produkter med lang levetid. Når et produkt holder længe, begrænses den samlede miljøbelastning. Kravene bliver løbende evalueret og strammet. Det sikrer, at kravene bliver stillet ud fra den nyeste viden og udvikling i markedet – og betyder samtidig, at en certificering er tidsbegrænset. 
 

Svanemærket og EU-Blomsten er stærke redskaber til at sikre en mere miljømæssig bæredygtig fremtid. De officielle miljømærker bidrager nemlig aktivt til en lang række af FN’s verdensmål. Miljømærkerne bidrager især til at opfylde det 12. verdensmål om at sikre ansvarligt forbrug og produktion. 
Derudover bidrager Svanemærket til yderligere 10 af de øvrige verdensmål, mens EU-Blomsten bidrager til 9 yderligere.

Hvilke mål, der er tale om, afhænger af produktgruppen. Du kan se, hvilke verdensmål miljømærkerne bidrager til på disse faktaark om Svanemærket og EU-Blomsten. Miljømærkernes primære fokus er miljøaspekter, men mærket lægger også vægt på sundhed og sociale aspekter, hvor det er relevant.
 

Svanemærket og EU-Blomsten tager hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering med i vurderingen, når der bliver fastsat krav. På den måde arbejder de to officielle miljømærker for lav miljøbelastning i hele produktets livscyklus og for at sende ressourcer med størst mulig værdi videre i kredsløbet efter brug. 

Samtidig har Svanemærket og EU-Blomsten fokus på, hvordan tiltag i én fase har positiv effekt flere steder i livscyklus, og på hvordan man undgår at flytte en negativ miljøeffekt til et andet sted i livscyklus. Dette sker kun, fordi mærkernes krav er produktspecifikke – og tilpasset markedet. Målet med

Svanemærket og EU-Blomsten er nemlig at drive en mere bæredygtig udvikling – både ved at bane vejen til en miljømæssig bæredygtig fremtid og ved at sikre en maksimal miljøeffekt allerede i dagens samfund.

En af de største barrierer for cirkulær økonomi er risikoen for rester og forureninger af skadelige kemikalier fra materialers tidligere livscyklus. Og det er netop her, Svanemærket og EU-Blomsten har en særlig styrke, da de stiller skrappe krav til de kemikalier, der bliver brugt i både materialer og færdige produkter. Kravene reducerer bl.a. miljøbelastningen under produktion og kemieksponeringen i brugsfasen. Samtidig understøtter kravene muligheden for genbrug og recirkulering senere i livscyklus.
 

Svanemærket og EU-Blomsten stiller produktspecifikke krav, ser på hele livscyklus, når der udvikles krav – og inddrager alle relevante miljøparametre.

Dette sikrer klimakrav, der giver størst effekt for den enkelte produktgruppe. Hvilke konkrete klimakrav der stilles, afhænger altså af produktgruppen. 
Svanemærket stiller både direkte og indirekte klimakrav. 

De direkte klimakrav kan gælde for hele eller dele af livscyklus. Det kan eksempelvis være krav om reduceret energiforbrug, energieffektivitet, omlægning fra fossil til vedvarende energi – og dermed reduceret udledning af drivhusgasser. 

De indirekte krav er krav, der ikke går direkte på energi eller CO2 men som alligevel har stor betydning for den samlede klimabelastning. Det kan eksempelvis være krav til brug af recirkulerede og fornybare materialer, kvalitetskrav, som bidrager til øget produktlevetid, eller krav til sortering af affald og mulighed for at kunne adskille udtjente produkter, så der er mulighed for genanvendelse og genbrug. 

Du kan læse mere på Svanemærkets hjemmeside.
 

• Lettere for jer som ordregiver at stille præcise miljøkrav, og mindsker dermed de forbundne transaktionsomkostninger. Svanemærket og EU-Blomsten i sig selv er jeres sikkerhed for, at en vare eller ydelse lever op til strenge miljøkrav. I behøver dermed ikke selv udvikle miljøkrav til de produkter og serviceydelser, hvor der findes miljømærker.
   
• Enklere at følge op og kontrollere, da I blot skal se efter mærket - og dermed ikke behøver at læse indholdsdeklarationerne for at sikre jer, at produkterne overholder de fastsatte krav.
   
• Nemmere at kommunikere klart og følge op på mål. Der er et højt kendskab til mærkerne, især Svanemærket, hvilket gør det lettere at vise omverdenen, at I tager hensyn til miljøet i jeres indkøb. Samtidig kan det også blive lettere for leverandørerne at gennemskue kravene og udarbejde tilbud. Og det bliver desuden lettere at følge op på de grønne indkøbsmål, når I kan måle på mængden af indkøbte, miljømærkede varer og ydelser.
   
• Mindsker risikoen for dårlige sager, da de stiller skrappe miljøkrav i alle relevante fase af et produkts livscyklus. Kravene evalueres og skærpes regelmæssigt på baggrund af den nyeste viden og udvikling i markedet. Og Miljømærkeorganisationer som Miljømærkning Danmark kontrollerer dokumentation for at miljømærkede produkter og serviceydelser lever op til miljømærkernes krav.

Udbudsloven giver gode muligheder for at tage grønne hensyn i udbud. Det fastslås i udbudsloven, at en ordregiver kan stille krav om miljømærker, når de ønsker at købe varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver. Miljømærker kan indgå i udbuddet som del af de tekniske specifikationer, som del af kriterierne for tildeling af kontrakten og/eller i kontraktvilkårene. 

Ordregiver kan stille krav om, at et indkøb er forsynet med et bestemt miljømærke som dokumentation for specifikke egenskaber uden samtidig at skulle opliste de bagvedliggende kriterier, når alle følgende betingelser er opfyldt, jf. udbudslovens § 46, stk. 1: 
 

1. Mærkekravene vedrører kun krav, der er forbundet med kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten. 
    
2. Mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verificerbare og ikke-diskriminerende kriterier.
    
3. Mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, i hvilken alle relevante interessenter kan deltage.
    
4. Mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere.
    
5. Mærkekravene er fastsat af en tredjemand, som den økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udøver en afgørende indflydelse på. 

Betingelserne i punkt 2-5 opfyldes som udgangspunkt altid af type I-miljømærker . Det nordiske miljømærke Svanemærket og det europæiske miljømærke EU-Blomsten er eksempler på type I-miljømærker. 

Type I-miljømærker vil – afhængig af, hvad den konkrete kontrakts genstand vedrører – kunne opfylde betingelsen i punkt 1, hvis alle krav bag mærkerne vedrører en given vare eller ydelse og knytter sig hertil. 

Det skal bemærkes, at mærkekravets forbindelse til kontraktens genstand kan ske i relation til ethvert aspekt af kontraktgenstandens livscyklus. Der er således ikke tale om, at der alene kan stilles miljøhensyn til slutproduktet, som konkret leveres til ordregiver.
 

Type 1-miljømærker følger den samme internationale standard, ISO-standard 14024 for miljømærker. Alle krav og kriterier skal udvikles i en åben proces, hvor interessenter har mulighed for indflydelse. Kriterierne er produktspecifikke og bygger på en livscyklusvurdering.

Type 1-miljømærker kræver desuden uafhængig tredjepartscertificering, ligesom der løbende er forbedringer gennem regelmæssig evaluering og revision af kravene. 

Eksempler på type 1-miljømærker er Svanemærket, EU-Blomsten og det tyske miljømærke Den Blå Engel.
 

På Miljømærkning Danmarks hjemmeside kan du læse om erfaringer med miljømærkede indkøb fra både private virksomheder og offentlige myndigheder. 

De officielle miljømærker gør det mere enkelt for jer som indkøbere at stille miljøkrav, ligesom det også bidrager til en mere fair konkurrence blandt leverandører, eftersom der er en uafhængig tredjepart, som sikrer, at kravene bag mærkerne er overholdt. 

Det er dog nødvendigt at have blik for markedet, når I fastsætter miljøkrav i udbud – og således sikre, at der er tilstrækkeligt med certificerede leverandører og produkter, så der er grundlag for at skabe en god og effektiv konkurrence i udbuddet.

Københavns Kommune har som led i deres indkøbspolitik udarbejdet en kategoriseret oversigt over udbuddet af miljømærkede varer og ydelser inden for de indkøbsområder, der er relevante for netop Københavns Kommune. 

Kategoriseringen kan anvendes som inspiration til, inden for hvilke indkøbsområder I med fordel kan stille krav om miljømærker. 
Find Københavns Kommunes kategorisering af indkøbskategorier her. 
 

•    Mere end 50 forskellige produktgrupper, hvor virksomheder kan opnå en certificering til Svanemærket 

•    > 21.000 produkter og servicer i Danmark er certificeret med Svanemærket

•    Produktgrupperne spænder vidt fra personlig pleje, legetøj og arbejdstøj til byggerier, rengøringsservice og kantinedrift. 

•    Find kriterierne og en oversigt over produktgrupperne her.
 

•    Mere end 20 forskellige produktgrupper, hvor virksomheder kan certificeres med EU-Blomsten

•    >8.000 produkter og serviceydelser er certificeret med EU-Blomsten.

•    Produktgrupper omfatter alt fra rengøringsmidler, papirprodukter og maling til tryksager og sko.

•    Find kriterierne og en oversigt over produktgrupperne her.

Læs mere på ecoblomsten.dk