Vand og kloak

  • Opdateret 16. august 2022

Krav

EU GPP-kriterier for spildevandsinfrastruktur - basis 

(Ikke længere aktuelt, uddateret)

Publiceret 01.07.2013

Indledning 

Se GPP dokumentet for uddybning; beskrivelse af formålet med anvendelsen af GPP-kriterier for spildevandsinfrastrukturprojekter, beskrivelse af de forskellige faser i udviklingen af spildevandsprojekter, herunder et "beslutningstræ" og eksempler på en evalueringsmodel 

Definition og anvendelsesområde 

I disse EU-kriterier for grønne offentlige udbud fokuseres der på planlægning, projektering, konstruktion, drift og nedlukning af kloaksystemer og anlæg til spildevandsrensning og behandling af slam, som defineres således:  

Kloaksystemer: Systemer, der bruges til opsamling og transport af husspildevand, industrispildevand og spildevand fra erhverv/institutioner, og som kan omfatte rørledningsnet, vandreservoirer og pumpestationer. Kloaksystemer klassificeres normalt som kombinerede systemer (beregnet til håndtering af både spildevand og regnvand) eller separate systemer (kun beregnet til håndtering af spildevand).  

Spildevandsrensning: Fjernelse af forurenende stoffer fra husspildevand, industrispildevand og spildevand fra erhverv. Spildevandsrensning omfatter som regel følgende fire stadier:  

  • Primær rensning omfatter typisk rensning i sigteværk og sand- og fedtfang samt bundfældning af opslæmmede stoffer. De bundfældede og flydende materialer fjernes, og den tilbageværende væske kan udledes eller behandles ved sekundær rensning.  
  • Ved sekundær rensning fjernes opløst og opslæmmet biologisk materiale, herunder organisk materiale.  
  • Tertiær rensning omfatter fjernelse af kvælstof og fosfor, og der kan være tale om både biologiske og kemiske processer. Tertiær rensning kan kræve en separationsproces for at fjerne mikroorganismer fra det rensede vand før udledning eller yderligere rensning.  
  • Yderligere rensning efter den primære, sekundære og tertiære rensning. Den anvendes, når det fornødne ikke kan opnås ved den primære, sekundære og tertiære rensning. Formålet med den yderligere rensning er i de fleste tilfælde at fjerne yderligere kvælstof eller fosfor eller, om nødvendigt, patogener og/eller bestemte farlige stoffer.  

EU-direktivet om rensning af byspildevand udgør det retsgrundlag, ud fra hvilket alle rensningsanlæg i EU skal sikre primær, sekundær og tertiær rensning (sidstnævnte for at fjerne næringsstoffer).  

Behandling af kloakslam: De processer, der anvendes til at håndtere og bortskaffe det slam, som fremkommer ved spildevandsrensning. Der er typisk tale om en eller flere af følgende processer: koncentrering, stabilisering, afvanding, tørring og/eller forbrænding.  

I den tekniske baggrundsrapport findes korte beskrivelser af de mest udbredte teknologier, der anvendes i spildevandsinfrastruktur.  

Ambitionsniveauer for kriterier 

Generelt afspejler EU-kriterierne for grønne offentlige udbud to ambitionsniveauer: 

De centrale GPP-kriterier vedrører de væsentligste miljøpåvirkninger. De er udformet, så de kræver mindst mulig yderligere kontrol og færrest mulige omkostningsstigninger sammenlignet med et køb, der ikke baseres på grønne kriterier. 

De omfattende GPP-kriterier er udarbejdet til brug for myndigheder, som ønsker at købe de mest miljøvenlige produkter på markedet, og de kan muligvis medføre ekstra administrativt arbejde eller øgede omkostninger i forhold til opfyldelse af de centrale kriterier. 

Med hensyn til anvendelse adskiller GPP-kriterierne på området for spildevandsinfrastruktur sig væsentligt fra andre GPP-kriterier. Årsagen er, at disse kriterier vedrører: 

  1. store og ofte komplekse infrastrukturprojekter 
  2. et område præget af forskellige niveauer med hensyn til lovkrav (EU-krav og nationale krav) for spildevandet, afhængigt af projekternes placering og de modtagende vandområders miljømæssige følsomhed 
  3. projekter, som i sig selv har en positiv miljømæssig indvirkning i kraft af spildevandsrensning. Udledningen af det resterende indhold af stoffer er den primære bidragyder til den samlede potentielle miljøpåvirkning fra spildevandsrensningsanlæg. 

3 De væsentligste miljøpåvirkninger 

De foreslåede GPP-kriterier skal afspejle de væsentligste miljøpåvirkninger. Tilgangen opsummeres i tabel 3-1. Rækkefølgen af påvirkningerne afspejler ikke nødvendigvis deres betydning. 

Tabel 3-1 Tilgang udformning af GPP-kriterierne for spildevandsinfrastruktur (GPP-tilgang)
De væsentligste miljøpåvirkninger GPP-tilgang
Energiforbrug, navnlig i driftsfasen, som bidrager til drivhusgasemissioner

Indkøbe udstyr med høj energieffektivt

Øge energieffektiviteten ved enheder, der producerer, der producerer elektricitet og varme

Fremme anvendelsen af vedvarende energikilder

Udledning af næringsstoffer med det rensede spildevand 

Udledning af patogener og/eller farlige stoffer med det rensede spildevand

Indkøbe udstyr med høj rensningsaktivitet
Udledninger fra slamforbrænding  Indkøbe udstyr med høj effektivitet med hensyn til rensning af røggas
Vandforbrug

Tilskynde til nedbringelse af vandforbruget 

Fremme genbrug af vand og brug af husspildevand/regnvand

Nedbringelse af drivhusgasemissionerne prioriteres højt i mange medlemsstater. Da drivhusgasemissioner hænger tæt sammen med energiforbruget, behandles dette vigtige miljømæssige aspekt under de energirelaterede kriterier. 

Med hensyn til farlige stoffer skal det understreges, at fjernelse af disse i spildevandsrensningsanlæg under normale omstændigheder ikke nødvendigvis betragtes som den foretrukne løsning, da foranstaltninger til kildekontrol kan være mere omkostningseffektive. De kan bidrage til at mindske behovet for og omkostninger til "end-of-pipe"-rensning. Ofte er det dog sådan, at byspildevand stadig indeholder anselige mængder af farlige stoffer, og dette kan også forventes i fremtiden, om end i stadig lavere koncentrationer. Selv hvad angår kemiske stoffer, som er udfaset, vil det tage adskillige år, før de ikke længere findes i vores spildevand. 

Eutrofiering forårsaget af tilbageværende næringsstoffer og farlige stoffers toksicitet, når disse findes i spildevandet, betragtes normalt som nogle af de vigtigste påvirkninger. Derfor omfatter GPP- kriterierne visse krav til nedbringelse af mængden af både næringsstoffer og farlige stoffer. 

GPP-kriterierne for vandforbrug er primært relevante for lande/områder med knappe vandressourcer. De høje vandpriser i nogle medlemsstater er imidlertid i sig selv et incitament til at mindske drikkevandsforbruget og anvende vandeffektivt udstyr. 

Andre GPP kriterier er også relevante 

Det kan være relevant at medtage følgende GPP-kriterier for andre produktgrupper i udbud af opførelse af administrative bygninger i spildevandsinfrastrukturer:  

  • Kontorbygninger (ventes vedtaget medio 2013)  
  • Indendørs belysning  
  • Varmeanlæg (ventes vedtaget medio 2013)  
  • Sanitetsarmaturer (vandhaner og brusehoveder)  
  • It-kontorudstyr  
  • Toiletter og urinaler  
  • Maling og lak (ventes vedtaget medio 2013).  

(samme krav for basiskriterier og udvidet kriterier)  

Indledning  

I forbindelse med spildevandsinfrastrukturprojekter består udpegelsen af den vindende tilbudsgiver/konsulent typisk af en tilgang i to trin. 

Først anvendes kriterierne for udvælgelse af konsulenter (ingeniører, planlæggere og arkitekter), som omfatter kravene til prækvalificering og berettigelse til at indsende et tilbud på konsulenttjenesterne. Kriterierne for prækvalificering er normalt konsulenternes erfaringer med gennemførelse af lignende spildevandsinfrastrukturprojekter, hvad angår størrelse og kompleksitet. Dernæst udpeges den tilbudsgiver, der vinder kontrakten på basis af fastlagte tildelingskriterier. 

Tildelingskriterierne omfatter de GPP-relaterede kriterier, som ved evalueringen af bud anvendes til at fastslå den GPP-relaterede score for konsulentens bud på de efterspurgte konsulenttjenester, kombineret med andre tildelingskriterier såsom pris. De GPP-relaterede tildelingskriterier udgør kun en del af de samlede tildelingskriterier for udpegelse af den vindende tilbudsgiver. 

Udvælgelseskriterier  

Tilbudsgiverens kapacitet 
  • Konsulenterne (ingeniører, planlæggere og arkitekter) skal dokumentere, at tilstrækkelig kvalificeret og erfarent personale vil udføre arbejdet/levere tjenesteydelserne. Konsulenterne skal beskrive sammensætningen af og kvalifikationerne hos det team, som skal levere tjenesteydelserne. 

Afhængigt af det konkrete spildevandsinfrastrukturprojekt kan kvalifikationerne og kapaciteten vedrøre erfaring og teknisk ekspertise inden for et eller flere af følgende områder: 

  • planlægning og projektering af spildevandsinfrastruktur (specifikke elementer på området for kloaksystemer, spildevandsrensning og behandling af slam skal angives) 
  • indarbejdelse af energieffektivt procesudstyr 
  • miljøkonsekvensvurdering og miljøledelse, herunder indarbejdelse af foranstaltninger til 
  • nedbringelse af de samlede miljøpåvirkninger fra udledningen af spildevand til de modtagende vandområder 
  • gennemførelse af en livscyklusvurdering (LCA) og prioritering af miljøpåvirkninger 
  • Specifikation og beregning af livscyklusomkostninger (LCC). 
Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over sammenlignelige projekter, som er udført for nylig (antallet af og tidsrammen for de projekter, der skal anføres, fastsættes af den ordregivende myndighed), certifikater for tilfredsstillende udførelse og oplysninger om medarbejdernes kvalifikationer og erfaring. Hvis det er relevant, kan tilbudsgiveren desuden fremlægge dokumentation for vedkommendes miljøledelsessystem, uanset om dette er certificeret af tredjepart (f.eks. EMAS, ISO 14 001) eller internt, for at påvise vedkommendes tekniske kapacitet. 

Tildelingskriterier  

Blandt de GPP-relaterede kriterier for tildeling af kontrakter om konsulenttjenester kan nævnes: 

  • Tilgang: Konsulenterne skal beskrive, hvordan de agter at gennemføre det samlede projekt for at nå dets målsætninger, og navnlig påvise deres miljømæssige forståelse af projektet, bl.a. med hensyn til de miljømæssige retlige rammer, lokale miljøforhold, miljøkonsekvensvurdering osv. 
  • Metodologi: Konsulenterne skal beskrive de specifikke metoder til at: 
    • udpege alternative løsninger 
    • vurdere de økonomiske livscyklusomkostninger ved alternativerne 
    • vurdere miljøpåvirkningerne ud fra en LCA-tilgang 
    • indsamle data om enhedsomkostninger for miljøpåvirkninger, der skal medtages i beregningen af livscyklusomkostninger 
    • sammenligne alternative teknologiske løsningsmodeller 
  • Organisation og team: Konsulenterne skal beskrive det team, som skal levere tjenesteydelserne, navnlig dets organisation, kvalifikationer og erfaringer. 

Tildeling af en konsultentkontrakt baseres typisk på afgivelse af tekniske point for hvert af de kvalitative kriterier samt vægtning af de tekniske point og den tilbudte pris. 

Den ordregivende myndighed kan også angive det til rådighed værende budget og tildele kontrakten til den tilbudsgiver, der fremsætter det bedste tilbud. Vejledende vægtning for de kvalitative kriterier: 

  • Pris: 25 % 
  • Tilgang: 15 % 
  • Metodologi: 20 % 
  • Organisation og team: 30 % 
  • Tidsplan for arbejdet: 10 % 
Verifikation

Tilbudsgiveren skal i sit tilbud tydeligt påvise sin forståelse af projektet, den foreslåede metodologi samt projektledelsen og - organisationen. 

Forklarende bemærkninger  

Ovennævnte udvælgelses- og tildelingskriterier er vejledende og kan udvides/indskrænkes afhængigt af sammenhængen. 

Normalt omfatter "standardudbudsbetingelserne" for udvælgelse af konsulenter meget detaljerede krav til vedkommendes faglige erfaring. F.eks. kan et krav formuleres således: "Konsulenterne skal fremlægge mindst tre referencer vedrørende projekter med lignende kompleksitet, som hver især skal have projektomkostninger på mindst 5 mio. EUR, og alle projekter skal være gennemført inden for de seneste fem år". 

"Organisation og team" dækker over, hvordan konsulenterne vil planlægge deres overordnede organisation i forhold til den ordregivende myndigheds organisation, og hvilke menneskelige ressourcer (projektteam) der vil blive anvendt ved projektet, med en nærmere beskrivelse af teamets faglige kvalifikationer i forhold til kravene i udbudsdokumenterne, f.eks. mindste antal års faglig erfaring inden for spildevandsrensning, erfaringer med miljøledelse, særlige tekniske kvalifikationer osv. 

(samme krav for basiskriterier og udvidet kriterier)  

Indledning  

I forbindelse med spildevandsinfrastrukturprojekter består udpegelsen af den vindende tilbudsgiver typisk af en tilgang i to trin. 

Først udvælges de selskaber, der skal opfordres til at indsende bud på projektet, normalt ved en prækvalificeringsprocedure. GPP-kriterierne for udvælgelse på dette stadium vedrører kontrahenternes erfaringer med gennemførelse af lignende spildevandsinfrastrukturprojekter, hvad angår størrelse og miljømæssig kompleksitet. Dernæst udpeges den tilbudsgiver, der vinder kontrakten på basis af fastlagte tildelingskriterier. 

I tildelingskriterierne vurderes kvaliteten og prisen i kontrahentens tilbud om projektering/konstruktion/drift af projektet (prisen kan beregnes på basis af en beregning af livscyklusomkostninger, som beskrives i dette dokument). Nedenstående GPP-relaterede tildelingskriterier udgør kun en del af de samlede tildelingskriterier for udpegelse af den vindende tilbudsgiver. 

Anlægskontrakter omfatter: 

  • konstruktion og/eller drift af spildevandsrensningsanlæg, kloaksystemer og slambehandlingsanlæg med reduceret forbrug af energi, vand og kemikalier og eventuelt et højere niveau med hensyn til spildevandsrensning end det, der kræves i lovgivningen, eller 
  • renovering og/eller drift af spildevandsrensningsanlæg, kloaksystemer og slambehandlingsanlæg med reduceret forbrug af energi, vand og kemikalier og eventuelt et højere niveau med hensyn til spildevandsrensning end det, der kræves i lovgivningen. 

Udvælgelseskriterier  

Kontrahenternes erfaring 

Afhængigt af det konkrete spildevandsinfrastrukturprojekt kan udvælgelseskriterierne vedrøre erfaring og teknisk ekspertise inden for et eller flere af følgende områder: 

  • erfaring med opførelse af spildevandsinfrastruktur med fokus på nedbringelse af miljøpåvirkningerne (specifikke elementer på området for kloaksystemer, spildevandsrensning og behandling af slam skal angives) 
  • erfaring med drift af spildevandsinfrastruktur med fokus på nedbringelse af miljøpåvirkningerne (specifikke elementer på området for kloaksystemer, spildevandsrensning og behandling af slam skal angives) 
  • erfaring med miljøledelse af en byggeplads. 
Verifikation

Ovennævnte erfaring og tekniske kapacitet skal dokumenteres ved hjælp af en liste over tidligere relevante projekter af lignende art og størrelse inden for de seneste fem år. 

Blandt midler til dokumentation af erfaring i miljøledelse på en byggeplads kan nævnes EMAS- og ISO 14001-certifikater eller tilsvarende beviser udstedt af organer, der overholder fællesskabslovgivningen eller de relevante europæiske eller internationale standarder for certificering på basis af miljøledelsesstandarder. Anden dokumentation fremlagt af selskabet, som kan påvise den fornødne tekniske kapacitet, accepteres også. 

Tildelingskriterier  

Tildelingskriterierne bruges til at vurdere kontrahenternes tilgang og metodologi i forbindelse med de miljømæssige aspekter ved projektet som dokumenteret i deres forslag til metoder til håndtering af miljømæssige problemstillinger under anlægsarbejdet. Kontrahenterne skal anmodes om at fremlægge en miljøledelsesplan for opførelsen af spildevandsinfrastrukturen og driften af faciliteterne med fokus på nedbringelse af miljøpåvirkningerne. 

Miljøledelsesplan – Tilbudsgiverne skal fremlægge et udkast til en miljøledelsesplan, hvori de skitserer deres forståelse af de miljømæssige problemstillinger, der måtte opstå under anlægsarbejdet, og hvordan disse vil blive håndteret. I planen skal følgende som minimum behandles: 

  • De materialer, der vil blive anvendt, og hvordan disse fremskaffes, transporteres og oplagres på byggepladsen. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod håndteringen af farlige materialer. 
  • Energi- og vandforbruget på byggepladsen. 
  • Nedbringelse af mængden af affald og genvinding/genbrug af materialer. 

Disse tildelingskriterier skal indarbejdes i en evalueringsmodel, hvor økonomiske, tekniske og miljømæssige kriterier vægtes forskelligt. Vægtningen af de forskellige elementer vil afhænge af de lokale forhold og den ordregivende myndigheds prioriteter. Et eksempel på en evalueringsmodel findes i afsnit 4.5. 

Verifikation

Miljøledelsesplanens kvalitet og omfang vil blive vurderet sammen med eventuel understøttende dokumentation. 

Forklarende bemærkninger  

Vurdering af kontrahenternes erfaring kræver erfaring hos den ordregivende myndighed. Det kan være hensigtsmæssigt at indhente ekstern ekspertise og nedsætte en "jury", som ud fra medlemmernes kombinerede og fælles viden kan vurdere erklæringerne om erfaring fra konkurrerende selskaber. Ovennævnte udvælgelses- og tildelingskriterier er vejledende og kan udvides/indskrænkes afhængigt af sammenhængen. 

Krav til energimæssig ydeevne  

Tekniske specifikationer (TS) 

Spildevandsinfrastrukturen skal opfylde kravene til energiforbrug og effektivitet for det samlede energiforbrug i hele spildevandsrensningsanlægget/-infrastrukturen (se de forklarende bemærkninger).

Energiforbrug 

Spildevandsanlæggets samlede energibehov er ikke højere end et fastlagt niveau:12 

Enhed for spildevandsrensningsanlæg: kWh/p.e. eller kWh/m3 renset spildevand. Enhed for kloaksystem: kWh/m3 transporteret spildevand. 

Enhed for slambehandlingsanlæg: kWh/t slam eller kWh/m3 slam. 

Uddannelse i energieffektivitet 

Før anlægget sættes i drift, skal medarbejdere, der indgår i driften af det (herunder medarbejdere, som arbejder med procesudstyr), undervises af kontrahenten i energiforvaltning af det leverede anlæg eller udstyr (afhængigt af kontraktformen). Uddannelsen skal omfatte en beskrivelse af den overordnede energiforvaltning, overvågning af energiforbruget og metoder til at øge energieffektiviteten for at sikre et konstant minimalt energiforbrug til de nødvendige processer. 

Verifikation

Generelle betragtninger om verifikation af energiforbruget afhængigt af projektfasen findes i afsnit 5.5 nedenfor. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation og garantier for anlæggets årlige energiforbrug, som skal verificeres ved at sammenregne effekten (kW) ganget med det forventede gennemsnitlige antal daglige driftstimer for hver del af udstyret og motorerne. Denne verifikation skal baseres på både fabrikstest af det leverede udstyr og test på stedet, når udstyret er installeret. 

Hvis drift af anlægget er omfattet af tilbuddet, skal verifikationen foretages ved hjælp af installerede kWh-målere for hele anlægget. Sanktionerne ved manglende opnåelse af det garanterede niveau med hensyn til energiforbrug skal beskrives klart i udbudsdokumenterne. 

Tilbudsgiveren skal skitsere indholdet i uddannelsen i energiforvaltning. 

Tildelingskriterier (AC)  

Der gives point for: 
Lavere energiforbrug ved en enhed end det, der kræves i de tekniske specifikationer, baseret på det samlede energibehov for hele spildevandsanlægget. Vurdering: Det gyldige bud, der har det laveste energiforbrug pr. enhed, opnår fuld pointscore, og alle andre gyldige bud får point som følger: 
Point til bud B = det maksimale antal point til rådighed x (energiforbrug pr. enhed i bud A/energiforbrug pr. enhed i bud B), 
hvor bud A er det gyldige bud med det laveste energiforbrug pr. enhed. 

Verifikation

Bedømmelsen baseres på de tekniske oplysninger, som tilbudsgiveren fremlægger til støtte for det anførte energiforbrug pr. enhed. Det energiforbrug pr. enhed, som den vindende tilbudsgiver anfører, indarbejdes som en betingelse i kontrakten, idet der angives testparametre, som parterne enes om. 

Forklarende noter 

Generel bemærkning 

Se afsnit 4 med hensyn til den fase, hvor det er bedst at medtage hvert af de foreslåede miljømæssige kriterier, afhængigt af den valgte kontrakt. 

Procentdel af lokal VEK (l-VEK) 

Den mest hensigtsmæssige minimale procentdel af l-VEK vil i vid udstrækning afhænge af de klimatiske forhold og erfaringen med installation l-VEK. Den bør typisk ligge på 5-20 %. 

Resultatindikatorer for energiforbrug 

Energiforbruget ved effektivt drevne spildevandsrensningsanlæg ligger typisk på 20-40 kWh/PE/år. Denne værdi afhænger imidlertid af mange faktorer såsom den form for rensning, der foretages (primær/sekundær/tertiær/yderligere), rensningsteknologien, herunder navnlig om anlægget udnytter gas til kraftproduktion, anlæggets størrelse, det tilførte spildevands sammensætning osv. 

En god samlet energieffektivitet for spildevandspumper ligger typisk på 60-70 %, svarende til et energiforbrug på ca. 4,5-4 W pr. m3/t pr. m trykhøjde. 

Ved blanding af store vandmængder i procestanke, rådnetanke osv. ligger en god energieffektivitet på 2-3 W pr. m3 volumen. For mindre tanke ligger energieffektiviteten på 3-6 W pr. m3 volumen. 

Et effektivt energiforbrug ved slamafvanding ligger på ca. 40-60 kWh/t opløste faste stoffer (centrifuger). Andet slamafvandingsudstyr kan have et lavere energiforbrug. Med hensyn til slamtørring og slamforbrænding vil energiforbruget i høj grad afhænge af typen og udstyret. 

Behovet for nettoenergi, slutenergi eller primær energi vil afhænge af de indikatorer, der anvendes til at fastlægge den energimæssige ydeevne, som er fastlagt i national lovgivning. Ved evaluering af de modtagne bud skal de ordregivende myndigheder kontrollere, at den gældende beregningsmetode er anvendt korrekt. Dette kan kræve input fra eksterne/interne eksperter. 

Eksempler på standarder for fabrikstest 

ISO 9906:2012 beskriver prøvning af hydraulisk ydeevne og kunders accept af rotordynamiske pumper (centrifugalpumper, halvaksiale centrifugalpumper og aksiale pumper), ligesom den omhandler standarder for måling af elektrisk strøm. 

EN60034-30:2009. Roterende elektriske maskiner – Del 30: Virkningsgradsklasser for trefasede kortslutningsmotorer med enkelt hastighed (IE-kode) 

Vandforbrug  

Tekniske specifikationer (TS) 

Spildevandsanlæggets samlede drikkevandsforbrug (ekskl. vandforbruget i kontor-/administrationsbygninger) som anført i udbudsdokumenterne er ikke højere end følgende: 

  • Spildevandsrensningsanlæg: x m3 vand brugt pr. 1 000 m3 renset spildevand 
  • Kloaksystemer – rensning af installerede rør: x m3 vand brugt pr. 100 m installerede rør
Verifikation

Generelle betragtninger om verifikation af vandforbruget afhængigt af projektfasen findes i afsnit 5.5 nedenfor. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation og garantier for det årlige vandforbrug ved anlægget, som skal verificeres ved at sammenregne vandforbruget for alle større vandforbrugende faciliteter. Endvidere skal vandforbruget til mindre vandforbrugende udstyr og rengøring anslås på basis af dragne erfaringer. 

Ved renovering og installation af kloakrør skal tilbudsgiveren anføre antallet af skylninger og angive vandforbruget pr. 100 m installerede rør og den forventede brug af f.eks. husspildevand og regnvand. 

Hvis drift af anlægget er omfattet af tilbuddet, skal verifikationen foretages ved hjælp af installerede vandmålere for hele anlægget. 

Sanktionerne ved manglende opnåelse af det garanterede niveau med hensyn til vandforbrug skal beskrives klart i udbudsdokumenterne. 

Tildelingskriterier (AS)  

Der tildeles point for vandbesparende foranstaltninger, som rækker videre end ovennævnte specifikationer for centrale kriterier i udbudsdokumenterne. Vurdering: Det gyldige bud, der har det laveste drikkevandsforbrug pr. enhed, opnår fuld pointscore, og alle andre gyldige bud får point som følger: Point til bud B = det maksimale antal point til rådighed x (drikkevandsforbrug pr. enhed i bud A/drikkevandsforbrug pr. enhed i bud B), hvor bud A er det gyldige bud med det laveste drikkevandsforbrug pr. enhed. 

Verifikation

Tilbudsgiverne skal dokumentere de forventede drikkevandsbesparelser fra eventuelle foreslåede foranstaltninger og henvise til tidligere projekter og/eller uafhængige tekniske vurderinger. Det samlede drikkevandsforbrug, som den vindende tilbudsgiver anfører, indarbejdes som en betingelse i kontrakten, idet der angives testparametre, som parterne enes om. 

Forklarende noter 

Forbrug af regnvand og husspildevand – specifikationer eller tildelingsfase 

Det er også muligt at fastsætte mindsteandele for den samlede vandforsyning fra regnvands- og husspildevandskilder i procent. Potentialet vil dog variere betragteligt afhængigt af de klimatiske forhold. 

Resultatindikatorer for vandforbrug 

GPP-kriterierne for vandforbrug er primært relevante for lande/regioner med knappe vandressourcer, og de høje priser på vand er i nogle medlemsstater i sig selv et incitament til at mindske drikkevandsforbruget og anvende vandeffektivt udstyr. 

Vandforbruget ved spildevandsudstyr afhænger meget af de anvendte teknologier. Nedenfor angives typiske værdier for visse former for udstyr. Yderligere oplysninger findes i forskellige håndbøger om spildevand. 

Sigteværk. Meget afhængige af teknologier. Nogle systemer såsom mikrosigteværk bruger kontinuerlig returskylning. Vandforbrug: 0-5 % af renset spildevand. 

Kemiske vaskere til lugtkontrol. Vandforbrug 2-3 l/sek. pr. m3 luftstrøm. 

Spildevandsrensningseffektivitet  

Tekniske specifikationer (TS) 

Spildevandsrensningsanlægget skal opfylde de spildevandsstandarder, som er fastsat i byspildevandsdirektivet, eller de standarder, der er fastsat i nationale bestemmelser, hvis disse er strengere.

Krav til spildevandsstandarder 

Spildevandsstandarderne i byspildevandsdirektivet er anført i den tekniske baggrundsrapport, afsnit 2.7.2. De almindelige spildevandsstandarder er: 

< 125 mg COD/l
< 25 mg BOD/l
< 35 mg SS/l
< 15 mg totalt kvælstof/l (følsomme områder)
< 2 mg total fosfor/l (følsomme områder) 

Spildevandsstandarder varierer afhængigt af den ansvarlige myndighed, og for nogle spildevandsrensningsanlæg kan der kan være strengere nationale grænser for ovennævnte parametre og/eller yderligere spildevandsstandarder for f.eks. patogener, tungmetaller, organiske farlige stoffer osv. 

Verifikation

Generelle betragtninger om verifikation af spildevandsrensningseffektiviteten findes i afsnit 5.5. 

Tilbudsgiverne skal påvise, at den tilbudte teknologi kan opfylde de gældende spildevandsstandarder, og de skal anmodes om at underskrive en særlig garanti med hensyn til processens effektivitet. 

Opfyldelsen af spildevandsstandarderne skal verificeres gennem et program med stikprøveudtagning og analyser i overensstemmelse med de krav, der er anført i byspildevandsdirektivet eller i nationale standarder. 

Udbudsdokumenterne skal rumme en klar beskrivelse af sanktionerne ved manglende opfyldelse af standarderne og af de metoder, der vil blive brugt til at kontrollere spildevandsrensningsanlæggets ydeevne. 

Krav til maksimalt forbrug af kemikalier 

g fældningskemikalier (typisk jern- eller aluminiumsalte) pr. m3 renset spildevand eller
g fældningskemikalier pr. kg total fosfor i indløbet. 

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal fremlægge verificerede beregninger om forbruget af fældningsreagenser pr. m3 renset spildevand eller kg total fosfor i indløbet. Antagelserne og resultaterne fra disse beregninger skal være identiske med inputoplysningerne til konstruktion af spildevandsrensningsanlægget. 

Tildelingskriterier (AS) 

Der gives point for: 

Højere spildevandsrensningseffektivitet end den, der kræves i de tekniske specifikationer. 

Verifikation

Tilbudsgiverne skal kvantificere den forventede indvirkning på rensningseffektiviteten fra eventuelle yderligere foreslåede foranstaltninger og henvise til tidligere projekter og/eller uafhængige tekniske vurderinger. Den samlede effektivitet, som den vindende tilbudsgiver anfører, indarbejdes som en betingelse i kontrakten, idet der angives testparametre, som parterne enes om. 

1. Øget rensningseffektivitet for BOD, totalt kvælstof og total fosfor  
Enhed 

< xx mg BOD/l
< xx mg totalt kvælstof/l
< xx mg total fosfor/l 

Verifikation 

Tilbudsgiverne skal påvise de garanterede niveauer for BOD, totalt kvælstof og total fosfor (mg/l) i spildevandet. 

Opnåelsen af de ønskede niveauer i spildevandet skal betragtes som verificeret ved brug af et program med stikprøveudtagning og analyser. Stikprøveudtagningens omfang afhænger af anlæggets størrelse og skal angives i udbudsdokumenterne. Stikprøveudtagningen skal bestå af døgnprøver, der er repræsentative i forhold til gennemstrømningen og indsamles regelmæssigt i årets løb. 

Med hensyn til BOD skal det maksimale antal stikprøver, som ikke overholder grænserne, angives. 

For totalt kvælstof og total fosfor skal stikprøvernes årlige gennemsnit overholde den garanterede værdi. 

Der kan tildeles point i forhold til det garanterede indhold af mg/l i spildevandet (f.eks. nul point for indhold svarende til de krævede spildevandsstandarder og 10 point for 0 mg/l). 

2. Reduceret brug af fældningsreagenser pr. kg fjernet fosfor 
Enhed 

g fældningskemikalier (typisk jern- eller aluminiumsalte) pr. m3 renset spildevand eller
g fældningskemikalier pr. kg total fosfor i indløbet. 

Verifikation

Tilbudsgiveren skal beregne og dokumentere forbruget af fældningsreagenser pr. kg total fosfor i indløbet ved at angive det procentmæssige forhold mellem den traditionelle brug af fældningsreagenser delt med den lovlige koncentration af fosfor ved udløbet fra spildevandsrensningsanlægget, der er fastsat på nationalt plan. 

Der gives point for: 

Lavere forbrug af fældningskemikalier ved en enhed end det, der kræves i de tekniske specifikationer, baseret på den krævede mængde fosfor, der skal fjernes for hele spildevandsanlægget. 

Vurdering: Det gyldige bud, der har det laveste forbrug af fældningskemikalier pr. enhed, opnår fuld pointscore, og alle andre gyldige bud får point som følger: 

Point til bud B = det maksimale antal point til rådighed x (forbrug af fældningskemikalier pr. enhed i bud A/forbrug af fældningskemikalier pr. enhed i bud B), 

hvor bud A er det gyldige bud med det laveste forbrug af fældningskemikalier pr. enhed. 

Forklarende noter 

Prioriterede stoffer i vandrammedirektivet 

I princippet kan alle de nuværende 33 og de foreslåede 15 nye prioriterede stoffer i vandrammedirektivet forekomme i byspildevand. I realiteten vil mange af dem dog sjældent kunne registreres, eller i hvert fald vil de kun forekomme i meget små mængder på grund af deres oprindelse eller egenskaber, og derfor vil det for disse stoffer ikke være relevant at fastsætte krav til spildevandsrensningsanlægs effektivitet med hensyn til at sænke koncentrationen af dem i spildevandet. 

I betragtning af baggrunden for GPP-kriterierne og formålet med dem medtages her kun nogle få indikatorer fra listen over relevante farlige stoffer, for hvilke der kan kræves dokumentation for spildevandsrensningsanlægs effektivitet. 

Flygtige stoffer er udeladt, da de typisk fjernes fra vandfasen ved stripning under rensningen eller kort efter udledning. Ligeledes er stoffer, der indebærer særlige udfordringer med hensyn til analyse (f.eks. bromerede flammehæmmere), udeladt. 

Definition af spildevandets kvalitet  

Det bør nævnes, at det er meget vigtigt at fastlægge en præcis definition af spildevandets kvalitet ved indløbet og at anføre denne klart i udbudsdokumenterne, som desuden tydeligt skal beskrive den standard, som hvert af kriterierne skal analyseres i forhold til. 

Bemærkning til den ordregivende myndighed 

Det anbefales at tilskynde til genvinding af knappe ressourcer i overensstemmelse med nationale bestemmelser. Der bør tages hensyn til mulighederne for genvinding af knappe ressourcer ved beregning af livscyklusomkostninger/udvælgelse, for at vurdere hvordan man får "mest valuta for pengene". 

F.eks. kan genvinding af fosfat være en bekostelig affære, og det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at "sælge idéen". Fosfat kan f.eks. genvindes ved bundfældning som struvit (MgNH4PO4, også kendt som magnesiumammoniumfosfat) eller som calciumfosfat. De fleste genvindingsmetoder indebærer nogle ulemper. F.eks. er struvit ofte forurenet, navnlig med metaller og farmaceutiske stoffer, og metoden er også forholdsvis dyr. Bundfældning som calciumfosfat kan frembringe et råmateriale, som kan anvendes ved fosforanlæg, men dette er også forholdsvis dyrt, og materialet genvindes kun delvist, viser erfaringer fra Nederlandene17. Man har gjort lignende erfaringer i Danmark og ved andre rensningsanlæg i Europa. 

Effektivitet ved røggasrensning 

Tekniske specifikationer (TS) 

Slamforbrændingsanlæg skal overholde direktivet om affaldsforbrænding (2000/76/EF) og BAT-referencedokumentet om affaldsforbrænding fra august 2006 

Emissionsstandarder 

[Emissionsstandarderne i direktivet om affaldsforbrænding anføres i den tekniske baggrundsrapport, afsnit 9.2.6.] 

De typiske emissionsstandarder (døgngennemsnit) er: 

< 40 mg SO2/Nm3 < 100 mg NOX/Nm3 < 8 mg HCl/Nm3 

< 5 mg støv/Nm3 

For nogle forbrændingsanlæg kan der gælde strengere nationale grænseværdier for ovennævnte parametre og/eller yderligere emissionsstandarder for f.eks. kviksølv, PAH, cadmium, zink osv. 

Verifikation: Generelle betragtninger om verifikation af røggasrensningseffektiviteten findes i afsnit 5.5. 

Efterlevelsen af de garanterede emissionsstandarder skal verificeres i overensstemmelse med kravene i direktivet om affaldsforbrænding (2000/76/EF) eller i overensstemmelse med nationale standarder. 

Udbudsdokumenterne skal rumme en klar beskrivelse af sanktionerne ved manglende opfyldelse af standarderne og af de metoder, der vil blive brugt til at kontrollere røggasrensningseffektiviteten. 

Tildelingskriterier (AS)  

Der kan tildeles point i omvendt forhold til det garanterede indhold af SO2, NOX, HCl og støv (mg/Nm3) i emissionerne i mg/Nm3 (f.eks. nul point for indhold svarende til de krævede emissionsstandarder og 10 point for 0 mg/Nm3). 

Verifikation 

Tilbudsgiverne skal påvise efterlevelse af de garanterede emissionsstandarder for SO2, NOX, HCl og støv (mg/Nm3). 

Opnåelsen af det ønskede emissionsniveau skal betragtes som verificeret ved brug af et program med stikprøveudtagning og analyser. Antallet af stikprøver afhænger af anlæggets størrelse og skal angives i udbudsdokumenterne. 

De gennemsnitlige emissionsgrænser skal overholdes for SO2, NOX, HCl og støv – både pr. dag og pr. halve time. 

Klausuler om kontraktens udførelse  

Som anført i afsnit 4.1.4 er den generelle miljøklausul ofte af overordnet karakter, idet den suppleres af detaljerede krav i miljøledelsesplanen. De vigtigste elementer i miljøledelsesplanen er typisk: 

  • De udpegede miljøpåvirkninger og -mål, der kan variere efter omstændighederne, men som vil være fastlagt i miljøkonsekvensvurderinger eller anden dokumentation for planlægningen af projektet. De påvirkninger/mål, som går igen i de fleste projekter vedrørende konstruktion eller drift, er vand- og energiforbrug, brug af fornyelige materialer/genbrugsmaterialer og genvundne materialer, indvirkningen på flora og fauna, indvirkningen på den lokale trafik og støjemissioner/lugtgener. 
  • De centrale resultatindikatorer, der er fastlagt for måling af påvirkningerne. Her er der forskellige metoder til rådighed. Der anføres eksempler i tabellen nedenfor. 
  • De konkrete resultater, der kræves for at tage hånd om disse forskellige påvirkninger. 

I kontrakten skal der tages højde for regelmæssig opdatering for at imødekomme behov for bedre resultater eller endog nye former for miljøpåvirkninger. Når der er tale om kontrakter vedrørende drift, vil dette under alle omstændigheder være en naturlig følge af et eventuelt krav om en miljøledelsesplan med stadig højere mål for den private operatør. 

Det kan være forholdsvis enkelt at fastsætte de centrale resultatindikatorer og de specifikke resultater med hensyn til f.eks. vand- og energiforbrug. I bund og grund handler det om at fastsætte et bestemt forbrugsniveau udtrykt i kvantitative termer (f.eks. kWh for energi). Følgende tabel indeholder resultatindikatorer, der er relevante for både konstruktions- og driftsfasen, samt niveauer, der bør anvendes for påvirkninger, som er mindre åbenbare: 

Påvirkning Centraleresultatindikatorer Resultat
Lugt Der må ikke forekomme alvorlige lugtproblemer i eller uden for anlægget Koncentrationen af hydrogensulfid (H2S) skal være mindre end xx ppb ved grænsen til anlægget og xx ppb inden for anlægget
Støj Maksimalt acceptabelt støjniveau Dag (kl. 08.00-20.00) maks. xx dB(A) Nat (kl. 20.00-08.00) maks. xx dB(A)
Lokal trafik Procentvis ændring af vejtrafikken til og fra anlægget i myldretiden i en bestemt periode En bestemt maksimal forøgelse af trafikken målt i procent

På andre områder, f.eks. affaldshåndtering, er der større råderum til at gøre brug af forskellige resultatindikatorer. Her kan en miljøledelsesplan f.eks. omfatte følgende: 

  • En overordnet indikator på x tons affald, der genereres under drift pr. år eller pr. anlægsudgift på 100 000 EUR, kombineret med en indikator for nedbringelse af affaldsproduktionen med x % i løbet af et vist antal år. 
  • Maksimalt x tons affald, der sendes på lossepladsen, og mindst x tons affald, som genbruges eller genanvendes. 
  • Mindst x % af de materialer, der bruges under konstruktion/drift, hentes fra genbrugte eller genanvendte materialer. 

Verifikation 

Verifikation af klausuler om kontraktens udførelse kan af åbenlyse årsager ikke være omfattet af udbudsfasen, men kun foretages under udførelsen af kontrakten. Midlerne til verifikation vil være de kontrol-/rapporteringsrutiner, der fastlægges i kontrakten, og andre kontraktlige foranstaltninger til sikring af gennemførelse. Disse midler skal anvendes for at sikre, at de målinger, som foretages i overensstemmelse med de centrale resultatindikatorer, er korrekte, og at gennemførelsen harmonerer med de forskellige niveauer med hensyn til påvirkninger, der er fastsat i miljøledelsesplanen. 

Forklarende noter 

Når det handler om de specifikke kontraktklausuler om miljøresultater, findes der mange muligheder. I praksis findes der eksempler på specifikke klausuler med hensyn til levetid, vand- og energiforbrug samt lugtgener. For at sikre effektiv og omfattende dækning af alle aspekter ved de udpegede miljøpåvirkninger, anvendes der dog i stigende grad en tilgang baseret på en generel klausul kombineret med en miljøledelsesplan som skitseret ovenfor. Denne tilgang vil lette eventuelle tilpasninger af kravene til miljøresultater med tiden. 

For at understøtte kontraktlige forpligtelser til kontrol og rapportering er det afgørende at fastlægge kontraktlige sanktioner, som kan udløses selv i mindre alvorlige tilfælde, hvor konstruktøren/operatøren ikke lever op til disse forpligtelser, herunder forpligtelser med hensyn til miljøresultater. De traditionelle sanktioner vedrørende erstatning og ophævelse har kun begrænset effekt i tilfælde af langtidskontrakter. Erstatning vil normalt kræve bevis på forsømmelighed og indebære bekostelige retssager. Det vil kun være relevant i tilfælde af alvorlige krænkelser og typisk medføre, at samarbejdet mellem parterne ophører. Ophævelse er også en sanktion, som kun vil være relevant i tilfælde af alvorlige krænkelser. Ingen af disse sanktioner er tilstrækkelige til at tage hånd om de mindre afvigelser fra de fastlagte krav til resultater, som måtte forekomme. I kontrakter om spildevandsrensningsanlæg er det derfor blevet almindeligt at træffe aftale om en ordning med mindre bøder. 

Disse bøder er ofte knyttet til et system med minuspoint, hvor manglende opnåelse af bestemte resultater med hensyn til f.eks. energiforbrug i løbet af en bestemt periode udløser et vist antal minuspoint. Hvis antallet af minuspoint når et bestemt niveau i løbet af en periode på f.eks. et år, kan krav om bøder eller lavere betaling gøres gældende. Systemet kan baseres på enhver resultatindikator i kontrakten, som "aktiveres" i tilfælde af manglende opfyldelse. Et system med graduerede sanktioner er et logisk supplement til verificerbare resultatkriterier og tilsyns-/kontrolprocedurer. 

Kontraktklausuler om miljøbeskyttelse omfatter ud over specifikke klausuler om udførelse også klausuler af mere generel art med det formål at sikre miljømæssige hensyn. Af eksempler kan nævnes en interventionsret, som giver den offentlige part ret til ensidigt at iværksætte afhjælpende foranstaltninger, som den private part skal betale for, i tilfælde af umiddelbar og alvorlig fare for miljøet. I en anden generel bestemmelse kan den private part pålægges at holde den offentlige part fri for ansvar i tilfælde af overtrædelse af miljølovgivningen. Med hensyn til investeringsforpligtelser kan der desuden være klausuler, der dækker behov for fornyede investeringer, som opstår på baggrund af nye miljøkrav snarere end blot almindeligt slid. Endelig kan der være klausuler, der pålægger den private part at tegne en obligatorisk forsikring, som dækker et eventuelt miljøansvar. 

Den konkrete verifikationsmetode for hvert af de forskellige GPP-kriterier beskrives i ovenstående afsnit. I dette afsnit anføres mere generelle overvejelser med hensyn til verifikation af GPP-kriterierne. 

Verifikation af energiforbrug 

Metoderne til verifikation af energiforbruget varierer afhængigt af projektstadiet. 

I den indledende fase baseres beregningen af energiforbruget typisk på referencetal fra andre lignende anlæg udtrykt i årligt kWh-forbrug pr. personækvivalent (PE) eller pr. m3 pumpet eller renset/behandlet materiale. I tilfælde af nye innovative teknologier, hvor der ikke findes lignende anlæg, kan det være nødvendigt at bruge tal fra pilotforsøg eller andre former for test. 

I den indledende projekteringsfase, hvor det vigtigste procesudstyr udpeges, kan beregningerne foretages på basis af referencetal og erfaringer med hensyn til det energiforbrug, som er fastlagt ud fra beregninger af den lufttilførsel, der er nødvendig for beluftning, antal m3 pumpet spildevand og pumpetryk, afvandet slam i tons osv. Ud over energiforbruget til det primære procesudstyr, som typisk tegner sig for mellem 80 og 90 % af det samlede energiforbrug, skal der medregnes et energiforbrug på 10-20 % til diverse udstyr, som dækker over mindre udstyr, belysning, it-udstyr osv. Beregningen udtrykkes typisk i årligt forbrug af kWh. 

I detailprojekteringsfasen og udbudsfasen, hvor udstyret kendes og kan udspecificeres præcist, kan beregningen af energiforbruget verificeres ved at gange effekten (kW) med det forventede gennemsnitlige antal daglige driftstimer for hver udstyrsdel og motor. 

For at kunne sammenligne de forskellige løsninger og tilbud er det meget vigtigt, at den ordregivende myndighed i udbudsdokumenterne specificerer de nøjagtige betingelser for den beregning af energiforbruget, som tilbudsgiveren skal foretage, dvs. ved hvilke gennemstrømningsmængder, forureningsniveauer, temperaturer osv. beregningerne skal foretages. Der findes ingen etablerede standarder på dette område, men en udbredt metode består i at måle det årlige energiforbrug på basis af den gennemsnitlige konstruktionsbestemte gennemstrømning (m3/dag) og forurening (kg COD/dag, kg SS/kg totalt kvælstof/dag, kg total fosfor osv.). Hvis der er store sæsonudsving i hydraulikstrømmene, forureningen eller temperaturerne, kan det dog være relevant at foretage beregninger af energiforbruget på månedsbasis og regne sammen for hele året. 

I driftsfasen er det muligt at måle energiforbruget ved at installere kWh-målere for hele anlægget og for udvalgte store energiforbrugende komponenter såsom blæsere, hovedpumper, slamafvandingsudstyr, slamtørringsudstyr osv. Energiforbruget skal typisk måles løbende, noteres for hver dag og opsummeres for et år for at kunne sammenligne med det aftalte forbrug, som garanteres. Sanktionerne ved manglende opnåelse af det garanterede niveau med hensyn til energiforbrug skal beskrives klart i udbudsdokumenterne. 

Verifikation af vandforbrug 

Metoderne til verifikation af vandforbruget afhænger ligesom for energiforbruget af projektstadiet.

I den indledende fase og den indledende projekteringsfase baseres beregningen af vandforbruget typisk på referencetal fra andre lignende anlæg udtrykt i m3 vand brugt pr. 1 000 m3 renset spildevand, m3 vand brugt pr. 100 m installeret rørledning osv. 

I detailprojekteringsfasen og udbudsfasen, hvor udstyret kendes og kan udspecificeres præcist, kan beregningen af vandforbruget verificeres ved at sammenregne vandforbruget for alle større vandforbrugende faciliteter såsom sigteværk, slamafvandingsudstyr, vådvaskere osv. Derudover kan vandforbruget til mindre vandforbrugende udstyr og rengøring anslås på baggrund af erfaringer. For at kunne sammenligne de forskellige løsninger og tilbud er det meget vigtigt, at den ordregivende myndighed i udbudsdokumenterne specificerer de nøjagtige betingelser for den beregning af vandforbruget, som tilbudsgiveren skal foretage. Ligesom for energiforbruget (se ovenfor) findes der ingen etableret standard til fastlæggelse af vandforbruget, men den mest udbredte metode består i at måle vandforbruget på basis af den gennemsnitlige konstruktionsbestemte gennemstrømning (m3/dag). 

I driftsfasen er det muligt at måle vandforbruget ved at installere vandmålere for hele anlægget og for udvalgte komponenter, der bruger meget vand. Vandforbruget skal typisk måles løbende, noteres for hver dag og opsummeres for et år for at kunne sammenlignes med det aftalte forbrug, som garanteres. Sanktionerne ved manglende opnåelse af det garanterede niveau med hensyn til vandforbrug skal beskrives klart i udbudsdokumenterne. 

Verifikation af spildevandsrensningseffektivitet 

Tilbudsgiverne skal påvise, at den tilbudte teknologi kan opfylde de gældende spildevandsstandarder, og de kan anmodes om at underskrive en særlig garanti med hensyn til processens effektivitet. 

En præcis angivelse af spildevandets forventede kvalitet og kvantitet ved indløbet er meget vigtig, og disse oplysninger skal anføres tydeligt i udbudsdokumenterne som en del af konstruktionsgrundlaget. 

Udbudsdokumenterne skal klart beskrive den standard, som hvert af GPP-kriterierne skal analyseres i forhold til. Koncentrationen af de pågældende stoffer i spildevandet og/eller den procentdel af disse stoffer, der skal fjernes, skal tages i betragtning. 

Opfyldelsen af spildevandsstandarderne skal betragtes som verificeret ved brug af et program med stikprøveudtagning og analyser i overensstemmelse med de krav, der er anført i byspildevandsdirektivet eller i nationale standarder. 

I byspildevandsdirektivet anføres det minimale antal stikprøver, som afhænger af spildevandsrensningsanlæggets størrelse. Stikprøveudtagningen skal bestå af døgnprøver, der er repræsentative i forhold til gennemstrømningen og indsamles regelmæssigt i årets løb. 

Med hensyn til BOD og alle de parametre, der er anført i de omfattende kriterier, skal det maksimale antal stikprøver, som ikke overholder grænserne, angives. For totalt kvælstof og total fosfor skal stikprøvernes årlige gennemsnit overholde den garanterede værdi. 

Udbudsdokumenterne skal rumme en klar beskrivelse af sanktionerne ved manglende opfyldelse af standarderne og af de metoder, der vil blive brugt til at kontrollere spildevandsrensningsanlæggets ydeevne. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge verificerede beregninger om forbruget af fældningsreagenser pr. kg fosfor i indløbet. Antagelserne og resultaterne fra disse beregninger skal være identiske med inputoplysningerne til konstruktion af spildevandsrensningsanlægget. 

Verifikation af emissioner fra røggas 

Tilbudsgiverne skal fremlægge dokumentation for, at den tilbudte teknologi kan opfylde de krævede emissionsstandarder. 

Efterlevelsen af de garanterede emissionsstandarder skal verificeres i overensstemmelse med kravene i direktivet om affaldsforbrænding (2000/76/EF) eller i overensstemmelse med nationale standarder. 

Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K og et tryk på 101 kPa, efter at der er korrigeret for røggassens vanddampindhold. 

I henhold til direktivet skal de gennemsnitlige emissionsgrænser overholdes for SO2, NOX, HCl og støv – både pr. dag og pr. halve time, mens emissionsgrænserne for tungmetaller skal overholdes i en stikprøveudtagningsperiode på mindst 30 minutter og højst 8 timer. 

Sanktionerne ved manglende opnåelse af det garanterede niveau skal beskrives klart i udbudsdokumenterne. 

I dette afsnit beskrives konceptet LCC (livscyklusomkostninger), og der gives en vejledning i, hvordan det anvendes. Beregning af livscyklusomkostninger i forbindelse med spildevandsinfrastrukturprojekter foretages primært på to måder, for det første i planlægnings- og feasibility-fasen og for det andet i udbudsfasen. 

Det er vigtigt at huske på, at: 

  • der er en del udfordringer forbundet med LCC, hvad angår verifikation af de data, der skal anvendes. Dette kræver grundige overvejelser, før metoden anvendes. 
  • LCC er meget nyttig i planlægnings- og feasibility-fasen som led i udvælgelsen af den bedste samlede løsning og teknologi. 
  • hvis LCC anvendes i udbudsfasen, kan der være en risiko for medregning to gange, hvis bestemte elementer medtages både som GPP-kriterier og i LCC-beregningen. Dette kan undgås, ved at sikre at eventuelle værdisatte eksterne virkninger angives separat i forhold til de minimumskrav, der fastsættes i de tekniske specifikationer, og ikke er genstand for noget andet tildelingskriterium. 

 LCC-begreber 

LCC er en metode, hvor alle relevante omkostninger i hele et projekts levetid vurderes (se figur 6-1). Der findes forskellige definitioner af LCC, og der findes også andre metoder til omkostningsvurdering, som har en tæt tilknytning til LCC. F.eks. dækker vurderingsmetoderne TCO (Total Cost of Ownership – de totale udgifter ved ejerskab) og cost-benefit-analyse mange af de samme aspekter som LCC. 

Følgende definition af LCC anvendes i denne vejledning: 

  • De konventionelle LCC-teknikker, som er mest udbredt hos selskaber og/eller regeringer er baseret på en rent økonomisk værdiansættelse. Fire primære omkostningskategorier vurderes: omkostninger til henholdsvis investering, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse efter brug, med fradrag af eventuel relevant indtægt. 
  • Ved den miljøbaserede LCC-metode tages der hensyn til ovennævnte fire primære omkostningskategorier plus eksterne miljøomkostninger. 

Fordelene ved at anvende LCC 

Beregning af livscyklusomkostninger for spildevandsinfrastruktur kan være et godt middel til at minimere miljøpåvirkningerne i kraft af grønne offentlige udbud og samtidig holde omkostningerne nede. Skøn over livscyklusomkostninger antyder, at de samlede driftsomkostninger ofte overstiger de oprindelige investeringsomkostninger. Derfor er det vigtigt at sammenligne en forholdsvis dyr investering, hvor driftsomkostningerne er lavere eller levetiden er længere, med en alternativ investering, hvor de oprindelige investeringsomkostninger er lavere, men driftsomkostningerne er højere. 

Værdien af at foretage beregning af livscyklusomkostningerne i forskellige faser i projektcyklussen fremgår nedenfor. Figur 6-2 viser, at der er et stort potentiale for værdiforøgelse i fasen med planlægning af investeringen, hvor der er flere løsningsmodeller til rådighed. Længere henne i projektcyklussen er der mindre valgfrihed og dermed mindre potentiale for værdiforøgelse. 

Potential for value improvement = Potentiale for værdiforøgelse  

Planning = Planlægning 

Design = Projektering 

Construction = Konstruktion 

Operation = Drift 

End of life = Nedlukning/driftsophør 

Den kendsgerning, at de potentielle fordele er størst i de indledende faser, betyder ikke, at brugen af LCC bør begrænses til disse faser. Det kan være mere enkelt at anvende LCC i de senere faser, så de forbundne omkostninger falder også fra planlægningsfasen til driftsfasen. Nærmere detaljer fremgår af den tekniske baggrundsrapport. 

LCC-processen  

Generelle betragtninger 

Overvejelser med hensyn til LCC kan indgå i alle former for kontrakter om spildevandsinfrastruktur og -udstyr eller relaterede konsulenttjenesteydelser. Som nævnt ovenfor er det i forbindelse med spildevandsinfrastrukturprojekter muligt at anvende LCC 

  • i den indledende fase for at overveje relevante løsninger, herunder alternative teknologier, og 
  • i den fase, hvor arbejde udbydes. 

Hvis LCC anvendes i den indledende fase for at vurdere alternative teknologier og løsninger, foretages beregningerne typisk af en konsulent (ekstern eller intern teknisk/økonomisk rådgiver) i forbindelse med feasibilityundersøgelsen. Denne konsulent skal have den fornødne ekspertise til at indsamle de relevante data og foretage LCC-beregningen (se afsnit 5.3 om indkøb af konsulenttjenester). 

Hvis LCC anvendes ved udbud af arbejde eller udstyr, bør den ordregivende myndighed eller den konsulent, der er ansat i forbindelse med forberedelse af udbuddet, udvikle en detaljeret LCC-model. Denne LCC-model bør være nem at bruge for de kontrahenter, der byder på anlægsarbejdet. Uanset om udbuddet er baseret på FIDIC's Red Book, Yellow Book, Silver Book eller Golden Book, skal tilbudsgiverne udarbejde input til LCC-beregningerne på grundlag af specifikke beregningsprincipper, der er udviklet af den part, som forbereder udbudsdokumenterne. Selve LCC-beregningerne foretages af den ordregivende myndighed i fasen med evaluering af bud på baggrund af de input, som tilbudsgiverne har fremlagt. Denne tilgang sikrer, at buddene er sammenlignelige med hensyn til de anslåede livscyklusomkostninger. 

Særlige aspekter 

I dette dokument gives der anvisninger i, hvordan en LCC-beregning kan foretages, enten ved kun at tage de økonomiske livscyklusomkostninger ved et projekt i betragtning (den konventionelle tilgang) eller ved også at omfatte eksterne omkostninger (den miljøbaserede tilgang). De eksterne omkostninger skal værdisættes for at kunne medtages i beregningen. Når det handler om spildevandsinfrastruktur, kan disse mulige eksterne omkostninger bestå af udledning af næringsstoffer, farlige materialer og drivhusgasser samt trafikforstyrrelser i forbindelse med konstruktion osv. 

Tabel 6-1 Konventionel og miljøbaseret LCC-tilgang
Tilgang Omkostningselementer i LCC-beregningen 
Konventionel LCC-beregning (beregning af økonomiske livscyklusomkostninger) Investeringsomkostninger + driftsomkostninger + vedligeholdelsesomkostninger + omkostninger til nedlukning
Miljøbaseret LCC-tilgang (Inkl. miljømæssige og andre eksterne omkostninger) Investeringsomkostninger + driftsomkostninger + vedligeholdelsesomkostninger + omkostninger til nedlukning + eksterne omkostninger

Beslutningen om, hvorvidt der skal foretages en rent økonomisk LCC-beregning, eller om den skal omfatte de eksterne omkostninger, skal træffes i det konkrete tilfælde, og den vil afhænge af projektets art, ønsket om at tackle eksterne miljøpåvirkninger og adgangen til data om potentielle eksterne omkostninger (se beslutningstræet i afsnit 4.4). 

Tabel 6-2 LCC-elementer afhængigt af spildevandsinfrastrukturens art
Anlægstype Vigtigste alternativer, der skal overvejes ved LCC Levetid Eksterne visninger Andre overvejelser 
Opsamlingssystem Brug af andre materiale, teknologi med eller uden udgravning

Konstruktionsfase vigtig

Driftsomkostningerne er typisk lave - opsamlingssystemets levetid er vigtig

Indlejret energi i materialer

Trafikforstyrrelser i konstruktionsfasen 

 
Spildevands-rensningssystemer

Alternative behandlings-teknologier 

Rensningsniveau

Konstruktions- og driftsfaserne er vigtige

Indlejret energi i materialer 

Udledning af forurenende stoffer kan være vigtig og skal tages i betragtning. Det gælder bl.a. følgende

- CO2-udledninger

- Udledning af næringsstoffer

- Farlige stoffer

- Luftforurenende stoffer 

- Trafikforstyrrelser

Omkostninger til erhvervelse/brug af jord kan være vigtige

Nedlukning kan være relevant

Behandling af slam Alternative behandlings-teknologier Konstruktions- og driftsfaserne er vigtige

Indlejret energi i materialer 

Energiforbrug/- produktion i driftsfasen

Omkostninger til erhvervelse/brug af jord kan være vigtige

Indtægter fra behandling/bortskaffelse af slam skal medregnes

De vigtigste elementer ved LCC-beregning i forbindelse med grønne offentlige udbud af spildevandsinfrastruktur består sammenlignet med traditionel omkostningsanalyse i forbindelse med indkøb af følgende: 

  • Inddragelse af driftsfasen, hvor infrastrukturens levetid og dens bestanddele er vigtige, og 
  • Hensyntagen til miljøpåvirkningerne, hvor udfordringen består i at fastsætte priserne på de konkrete påvirkninger 
  • Hensynet til driftsomkostningerne gælder ikke specifikt for grønne offentlige udbud, men det er ofte vigtigt ud fra et miljømæssigt perspektiv. Lavere driftsomkostninger hænger ofte sammen med mere begrænsede miljøpåvirkninger (f.eks. lavere energiforbrug), så hvis der foretages en økonomisk LCC-beregning og vælges en løsning/teknologi med de laveste livscyklusomkostninger, vil det ofte også være en løsning med færre miljøpåvirkninger, end hvis man blot valgte løsningen med de laveste oprindelige investeringsomkostninger. 

Vejledning i vurdering af LCC-elementer 

Følgende underafsnit rummer yderligere praktisk vejledning i vurdering af LCC-elementerne. Et afsnit om de økonomiske omkostninger efterfølges af en vejledning i vurdering af de eksterne omkostninger. 

Dette afsnit er tiltænkt de konsulenter/tekniske rådgivere, som udarbejder materiale til brug ved udbud af arbejde og udstyr. I de indledende faser vil alle overslagene blive tilvejebragt af de konsulenter/tekniske rådgivere, som foretager feasibilityundersøgelser osv., og også i disse faser vil vejledningen i vurdering af de enkelte LCC-elementer være relevant. 

Vurdering af de økonomiske livscyklusomkostninger 

Ved vurderingen af de økonomiske livscyklusomkostninger anbefales det at medtage følgende LCC- elementer: 

Fase i livscyklussen Beskrivelse af økonomiske omkostninger
Nedlukning (ophør i drift) På grund af de særlige egenskaber ved spildevandsinfrastruktur er det sandsynligvis irrelevant at medtage omkostningerne til nedlukning i de centrale kriterier. Det er typisk ikke så nemt at genvinde og genbruge de materialer, der bruges til etablering af spildevandsinfrastruktur, og de har derfor ikke så høj værdi i forbindelse med nedlukning. Afhængigt af omstændighederne i det enkelte tilfælde kan det imidlertid tilrådes at medtage omkostningerne til nedlukning i LCC-beregningerne.
Samlede LCC De samlede økonomiske omkostninger til konstuktionselementer, drift og udstyr baseret på levetid og diskonteringsfaktor

Det at udarbejde et overslag over konstruktionsomkostningerne er et standardelement i forbindelse med udbud. 

De elementer med hensyn til drift og vedligeholdelse, som tilbudsgiverne kan fremlægge overslag for, vedrører: 

  • forbrugsstoffer (f.eks. kemikalier) 
  • energi 
  • reservedele 
  • personale (eventuelt). 

Tilbudsgiveren skal fremlægge følgende oplysninger: 

Bestanddele Navn/beskrivelse Mængde Pristilbud
Forbrugsstoffer  F.eks. type af kemikalier F.eks. kg pr. år F.eks. pristilbud fra leverandørerne af forbrugsstofferne
Energi F.eks. elektricitet F.eks. antal kWh pr. år  Indkøberen skal angive en pris
Reservedele F.eks. udskiftning af pumpe F.eks. antal pumper af typen xx hvert 10. år F.eks. leverandørers pristilbud
Personale Driftsovervågning F.eks. 1 000 timer om året Indkøberen skal angive en pris

Driftsomkostningerne er ikke i så høj grad et standardelement, og det kan være vanskeligt at fremlægge et pålideligt estimat. Hvis projektet handler om renovering eller opgradering af et eksisterende anlæg, kan det konkrete behov for personale ikke anslås af tilbudsgiverne. Indkøberen skal beslutte, om personalekrav skal udelades, eller om der kan fastlægges specifikke driftsfunktioner med relation til konstruktionselementerne, og i så fald fremlægger tilbudsgiveren et estimat over timeforbruget på disse funktioner. 

Materialers og udstyrs levetid kan baseres på følgende antagelser, som er estimater fra eksperter, da der ikke findes datakilder med hensyn til levetid. Det bør bemærkes, at produkter med forskellig holdbarhed kan have meget forskellig levetid, så tallene på denne liste er blot grove skøn. Endvidere gælder det, at hvis bestemte former for udstyrs levetid varierer væsentligt, kan udstyrskategorien inddeles i enkeltelementer og -komponenter. 

Udstyrskategori Levetid i år, ca.
Rørledninger 60
Bygninger, tanke 40
Udstyr (f.eks. pumper, blandeanlæg, blæsere osv.)  15

Tilbudsgiverne kan blive anmodet om at udspecificere levetiden for enkeltkomponenter i infrastrukturen og fremlægge dokumentation for deres anslåede levetid. Under evalueringen af bud skal der foretages en følsomhedsanalyse, for at afprøve om rangeringen af alternative bud baseret på LCC-beregningen afhænger af de skøn for levetid, som tilbudsgiverne har fremlagt. Hvis rangeringen er følsom over for tilbudsgiverens skøn, kan indkøberen anmode om yderligere oplysninger som dokumentation for den anslåede levetid. 

Diskonteringsfaktor: 5% (den faktor, som Europa-Kommissionen har anbefalet for programmeringsperioden 2007-2013 i vejledningen Guide to Cost-Benefit Analysis of Investment Projects). Der kan dog anvendes en anden diskonteringsfaktor, afhængigt af særlige makroøkonomiske forhold, sektoren og investoren (f.eks. OPP-projekter). 

Vurdering og værdisætning af eksterne elementer i LCC-beregningen 

Den samlede LCC-tilgang skal omfatte følgende eksterne omkostningselementer som beskrevet i nedenstående tabel. Disse skal medtages i beregningen ud over de økonomiske omkostninger, der beskrives ovenfor. 

Tabel 6-3 Eksterne omkostningselementer i LCC-beregningen
Levetid Omkostningselement Beskrivelse
Bygge- og anlægsvirksomhed Eksternt

Eksterne omkostninger ved forstyrrelser under konstruktionen, f.eks. trafikforstyrrelser (hvis relevant) 

CO2 indlejret i byggematerialer

Drift Eksternt

Udledning af organiske vandforurenende stoffer (BOD)

Udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor)

Udledning af prioriterede farlige stoffer

Udledning af farlige stoffer i røggas 

Udledning af CO2

Nedlukning (ophør af drift) Eksternt Det er typisk ikke så nemt at genvinde og genbruge de materialer, der bruges til etablering af spildevandsinfrastruktur, og de har derfor ikke så høj en værdi i forbindelse med nedlukning. Afhængigt af omstændighederne i det enkelte tilfælde kan det imidlertid tilrådes at medtage omkostningerne til nedlukning i LCC-beregningerne
Tabel 6-4 Estimater over eksterne virkninger - tilgang og datakilder
Eksterne virkninger Estimeringstilgang Datakilder
Udledning af CO2 Omkostninger til alternativ nedbringelse (baseret EU's scenarier for nedbringelse af drivhusgasudledninger eller nationale marginalomkostninger for at opnå nationale mål for nedbringelse)

Vejledende værdier fremgår af forordningen om bygningers energimæssige ydeevne (forordning (EU) nr. 244/2012)

Nationale vurderinger af marginalomkostninger til nedbringelse kan også lægges til grund. De nationale energi- eller miljøministerier vil typisk være den relevante kilde.

BOD og udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) Omkostninger til alternativ nedbringelse Vandområdeplaner og tilhørende programmer med foranstaltninger
Farlige stoffer Omkostninger til alternativ nedbringelse/fjernelse Kræver specifik vurdering af lokale omkostninger
Luftforurenende stoffer Omkostninger til alternativ nedbringelse Cost-benefit-analyse af EU-lovgivningen om luftkvalitet og luftemissioner omfatter omkostningerne pr. kg forurenende stof for hver medlemsstat
Trafikforstyrrelser Erstatningsomkostninger Specifik enhedsværdi for lokal vurdering af rejsetid fra nationale transportplanlægningsinstitutioner

Ved beregning af de eksterne omkostninger kan følgende oplysninger anvendes: 

Trafikforstyrrelser 

Eksterne omkostninger, der stammer fra trafikforstyrrelser på grund af arbejde på spildevandsinfrastruktur, skal anslås ved hjælp af metoden baseret på pengeværdien af rejsetidsbesparelser (VTTS – value of travel time savings). Værdien af rejsetidsbesparelser afspejler offeromkostningerne for den tid, som rejsende bruger på deres rejse. Forsinkelser i rejsetider på grund af arbejde på spildevandsanlæg vil forårsage eksterne omkostninger, der er proportionale med VTTS. VTTS måles i euro pr. persontime eller pr. køretøjstime, og VTTS-værdierne for de forskellige medlemsstater afhænger af en række faktorer, herunder lønniveau. Det nationale transportministerium kan kontaktes vedrørende overslag over VTTS og HEATCO (Harmonized European Approaches for Transport Costing and Project Assessment). For at beregne de eksterne omkostninger, der forårsages af trafikforstyrrelser, og anslå VTTS er der behov for data om den gennemsnitlige ekstra rejsetid på grund af anlægsarbejdet, antallet af dage med forstyrrelser og trafikmængden. 

Drivhusgasudledninger 

Eksterne omkostninger fra udledning af CO2 og andre drivhusgasser kan beregnes ved hjælp af en enhedspris/pris pr. CO2-ækvivalent. Det anbefales at anvende den samme tilgang som den, der kræves for bygningers energimæssige ydeevne i henhold til forordning (EU) nr. 244/2012. Her baseres prisen pr. CO2-ækvivalent på de langsigtede scenarier for emissionshandelssystemet. I referencescenariet indgår følgende minimumsværdier: 

Carbon price evolution 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

Reference

(frag. action. ref. fossil f. prices)

16,5 20 36 50 52 51 50

Effect. Techn. 

(glob. action. low fossil f. prices)

25 38 60 64 78 115 190

Effect. Techn. 

(frag. action. ref. fossil f. prices)

25 34 51 53 64 92 147

Source: Annex 7.10 to http://eur- lex.europa.eu/LexUriServ.do?uri=SEC:2011:0288:FIN:EN:PDF 

Carbon price evolution = CO2-prisens udvikling 

Reference = Reference 

(frag. action, ref. fossil f. prices) = (fragmenteret indsats, referencepriser på fossile brændstoffer) Effect. Techn. = Effektiv teknologi 

(glob. action, low fossil f. prices) = (helhedsindsats, lave priser på fossile brændstoffer) 

Effect. Techn. = Effektiv teknologi 

(frag. action, ref. fossil f. prices) = (fragmenteret indsats, referencepriser på fossile brændstoffer)

I scenariet med de laveste værdier opereres der med 20 EUR pr. ton CO2-ækvivalent frem til 2025, 36 EUR pr. ton frem til 2030 og 50 EUR pr. ton efter 2030. Ved beregninger af bygningers energimæssige ydeevne er det ikke muligt at anvende lavere værdier end i dette scenario. Hvis de på nationalt plan aftalte priser på CO2-ækvivalenter er højere end ovennævnte værdier, skal de anvendes i stedet for disse. Medlemsstaterne kan have anslået marginalomkostningerne til opnåelse af de nationale mål for nedbringelse af drivhusgasudledninger til at være højere.

De værdier, der er baseret på EU's scenarier eller nationale omkostninger til nedbringelse, kan blive revideret, i takt med at der opnås enighed om nye mål for nedbringelse, eller politikkerne opdateres. Derfor anbefales det at forhøre sig hos den nationale myndighed, der har ansvaret for opfyldelse af de nationale mål for nedbringelse af drivhusgasudledningen, for at få oplyst de seneste værdier på det tidspunkt, hvor LCC-beregningen foretages. 

Udledninger af BOD og næringsstoffer 

Ved beregning af de eksterne omkostninger ved udledning af BOD, nitrat og fosfor kan nedenstående tabel anvendes. Værdierne for udløbskoncentrationer angives af tilbudsgiveren og kan bruges til beregning af udledningsmængden pr. år. Marginalomkostningerne til alternative metoder til nedbringelse skal baseres på data fra en vandområdeplan eller lignende, hvor der er foretaget vurderinger af omkostningseffektiviteten for fjernelse af BOD og næringsstoffer. Omkostningerne er marginalomkostningerne til nedbringelse på det niveau for fjernelse af BOD og næringsstoffer, hvor målsætningerne for det pågældende vandområde opnås. 

  Anslået udledning Marginalomkostninger til alternativ nedbringelse Samlede eksterne omkostninger
Kg/år EUR pr. kg EUR pr. år
BOD      
Kvælstof      
Fosfor      
I alt      

Da de lokale forhold varierer, skal der anvendes vejledende værdier. Det er vigtigt at forhøre sig hos den myndighed, der har ansvaret for vandområdeplanen, for at undersøge, om det er relevant at medtage disse udledninger, og få oplysninger om de enhedsomkostninger, der skal anvendes. 

Udledning af prioriterede farlige stoffer 

Udledningen af prioriterede stoffer kan medtages i LCC-beregningen, hvis den er blevet udpeget som et miljøproblem, som der skal tages hånd om ved netop denne punktkilde, og hvis der findes enhedsomkostninger til beregning af omkostningerne. Kildekontrol er den mest omkostningseffektive metode til at nedbringe udledninger af farlige stoffer. Som nævnt i afsnit 3 kan der være situationer, hvor det drejer sig om et lokalt problem, som skal afhjælpes på kort sigt. 

Indløbskoncentrationerne skal angives i udbudsmaterialet, og tilbudsgiveren skal anføre rensningseffektiviteten for hvert stof. Under evalueringen af bud vil livscyklusomkostningerne blive anslået på baggrund af de data om rensningseffektivitet, som tilbudsgiverne fremlægger. Enhedsomkostningerne skal baseres på omkostningerne ved alternative metoder til fjernelse. Hvis f.eks. udledningerne forekommer opstrøms i forhold til en vandforsyningskilde, kan omkostningerne baseres på omkostningerne til rensning ved den pågældende kilde. 

Tabel 6-5 Livscyklusomkostninger for prioriterede farlige stoffer
Eksempler på stoffer Anslået udledning Enhedsomkostninger for det enkelte stof Udledningsomkostninger
Kg/år EUR pr. kg EUR. pr år
Cadmium      
Bly      
Kviksølv      
Nikkel      
Eksempler på stoffer Anslået udledning Enhedsomkostninger for det enkelte stof Udledningsomkostninger
Kg/år EUR pr. kg EUR. pr år
Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)      
Nonylphenoler      
Octylphenoler      
Benzo(a)pyren      
I alt      

Luftemissioner 

Hvis projektet omfatter behandling af slam, kan udledningen af farlige stoffer i røggassen fra slamforbrændingen også medtages i livscyklusomkostningerne. Proceduren ved omkostningsvurderingen vil bestå i, at tilbudsgiverne fremlægger data om røggasemissionerne, og livscyklusomkostningerne anslås under evalueringen af buddene. 

Tabel 6-6 Livscyklusomkostninger for prioriterede farlige stoffer
Eksempler på stoffer Anslået udledning Enhedsomkostninger for det enkelte stof Udledningsomkostninger
Kg/år EUR pr. kg EUR. pr år
SO2      
NOx      
HCl      
Støv      
Kviksølv      
PAH      
Cadmium og tallium (samt forbindelser deraf)      
Zink      
I alt      

Omkostningerne ved udledningerne er marginalomkostningerne ved alternative foranstaltninger til nedbringelse af udledningerne. For luftemissioner kan de opdaterede værdier, der anvendes til vurdering af EU's politik på området for luftkvalitet, bruges. Se f.eks.: hhtp://ec.europa.eu/environment/air/pollutants/cba.html 

LCC-model 

Hvis der ved et udbud om arbejde eller udstyr vælges en LCC-tilgang, skal udbudsmaterialet omfatte en LCC-model, hvor tilbudsgiverne fremlægger input om økonomiske omkostninger og eksterne virkninger og angiver typiske data i fysiske enheder (kWh, km berørt vejstrækning, kg udledninger osv.). Modellen kan se ud som følger. 

Tabel 6-7 Illustration af LCC-model
Fase i livscyklussen Omkostningselement Enhed Enhedspris LCC
Bygge- og anlægsvirksomhed Konstruktionsomkostninger Monetær Ikke relevant  
  Eksterne påvirkninger under konstruktion Fysisk (km berørt vejstrækning, kg udledninger osv.)   Fysiske enheder gange med enhedsomkostninger
Drift Driftsomkostninger Monetær kWh Personale Kemikalier  
  Vedligeholdelsesomkostninger Monetær + gentagelseshyppighed Personale Udstyr  
  Eksterne påvirkninger under drift Fysisk (emissioner)   Udledninger ganget med enhedsomkostninger
Nedlukning (ophør af drift) Omkostninger til nedrivning Monetær  Ikke relevant  
  Omkostninger til bortskaffelse af nedrivningsaffald Materialelængde   Fysiske enheder ganget med enhedsomkostninger
  Indtægter fra genanvendelsesmateriale Materialelængde   Fysiske enheder ganget med enhedspris

Yderligere vejledning i LCC 

Begrebet LCC stammer fra ingeniørvidenskaben/byggeøkonomien, mens cost-benefit-analyse stammer fra den økonomiske verden. Det vil være relevant at opsøge eksisterende materiale med vejledning i, hvordan omkostningsvurdering og cost-benefit-analyse foretages, navnlig GD REGIO's vejledning i cost-benefit-analyse. 

Følgende elementer er omfattet af forskellige former for vejledning: 

Tabel 6-8 Henvisninger til LCC
Vurderingsform Hvor der findes vejledning
Beregning af investeringsomkostninger Nationale vejledninger og håndbøger om omkostningsberegning inden for ingeniørvidenskab/byggeøkonomi
Beregning af driftsomkostninger Nationale vejledninger og håndbøger om omkostningsberegning inden for ingeniørvidenskab/byggeøkonomi
Beregning af eksterne omkostninger Vejledning cost-benefit analyse, herunder specifikke elementer
Diskonteringsfaktor, prisniveauer, finansiel eller økonomisk prissætning Cost-benefit-analyse (f.eks. GD REGIO's vejledning i cost-benefit-analyse)

Lovgivning om offentlige udbud 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjeneste, som i øjeblikket er ved at blive omarbejdet 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som i øjeblikket er ved at blive omarbejdet 

Horisontal miljølovgivning 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (VVM) 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EF af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) 

Specifik lovgivning på området for vand 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse 

Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15.februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet 

Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget 

Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand 

Relevant lovgivning og bestemmelser om energibesparelse i forbindelse med affald 

Rådets direktiv af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg 

Andre kilder

Meddelelsen "Offentlige udbud for et bedre miljø" (KOM (2008) 400) 

EPA 832-R-10-005. Evaluation of Energy Conservation Measures for Waste Water Treatment Facilities. September 2010 

Pump Life Cycle Costs: A Guide to LCC Analysis for Pumping Systems er resultatet af et samarbejde mellem Hydraulic Institute, Europump og det amerikanske energiministeriums Office of Industrial Technologies (OIT). DOE/GO-102001-1190, januar 2001 

Nye bæredygtige idéer og processer til optimering og opgradering af rensning af byspildevand og behandling af slam: http://www.eu-neptune.org/Publications%20and%20Presentations/D4-3__NEPTUNE.pdf 

Direktiv om affaldsforbrænding (2000/76/EF): http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32000L0076:EN:NOT 

BAT-referencedokument om affaldsforbrænding fra august 2006: http://eippcb.jrc.es/reference/BREF/wi_bref_0806.pdf

EU GPP-kriterier for spildevandsinfrastruktur - udvidet 

(Ikke længere aktuelt)

Publiceret juli 2014

Indledning 

Se GPP dokumentet for uddybning; beskrivelse af formålet med anvendelsen af GPP-kriterier for spildevandsinfrastrukturprojekter, beskrivelse af de forskellige faser i udviklingen af spildevandsprojekter, herunder et "beslutningstræ" og eksempler på en evalueringsmodel 

Definition og anvendelsesområde 

I disse EU-kriterier for grønne offentlige udbud fokuseres der på planlægning, projektering, konstruktion, drift og nedlukning af kloaksystemer og anlæg til spildevandsrensning og behandling af slam, som defineres således:  

Kloaksystemer: Systemer, der bruges til opsamling og transport af husspildevand, industrispildevand og spildevand fra erhverv/institutioner, og som kan omfatte rørledningsnet, vandreservoirer og pumpestationer. Kloaksystemer klassificeres normalt som kombinerede systemer (beregnet til håndtering af både spildevand og regnvand) eller separate systemer (kun beregnet til håndtering af spildevand).  

Spildevandsrensning: Fjernelse af forurenende stoffer fra husspildevand, industrispildevand og spildevand fra erhverv. Spildevandsrensning omfatter som regel følgende fire stadier:  

  • Primær rensning omfatter typisk rensning i sigteværk og sand- og fedtfang samt bundfældning af opslæmmede stoffer. De bundfældede og flydende materialer fjernes, og den tilbageværende væske kan udledes eller behandles ved sekundær rensning.  
  • Ved sekundær rensning fjernes opløst og opslæmmet biologisk materiale, herunder organisk materiale.  
  • Tertiær rensning omfatter fjernelse af kvælstof og fosfor, og der kan være tale om både biologiske og kemiske processer. Tertiær rensning kan kræve en separationsproces for at fjerne mikroorganismer fra det rensede vand før udledning eller yderligere rensning.  
  • Yderligere rensning efter den primære, sekundære og tertiære rensning. Den anvendes, når det fornødne ikke kan opnås ved den primære, sekundære og tertiære rensning. Formålet med den yderligere rensning er i de fleste tilfælde at fjerne yderligere kvælstof eller fosfor eller, om nødvendigt, patogener og/eller bestemte farlige stoffer.  

EU-direktivet om rensning af byspildevand udgør det retsgrundlag, ud fra hvilket alle rensningsanlæg i EU skal sikre primær, sekundær og tertiær rensning (sidstnævnte for at fjerne næringsstoffer).  

Behandling af kloakslam: De processer, der anvendes til at håndtere og bortskaffe det slam, som fremkommer ved spildevandsrensning. Der er typisk tale om en eller flere af følgende processer: koncentrering, stabilisering, afvanding, tørring og/eller forbrænding.  

I den tekniske baggrundsrapport findes korte beskrivelser af de mest udbredte teknologier, der anvendes i spildevandsinfrastruktur.  

Ambitionsniveauer for kriterier 

Generelt afspejler EU-kriterierne for grønne offentlige udbud to ambitionsniveauer: 

De centrale GPP-kriterier vedrører de væsentligste miljøpåvirkninger. De er udformet, så de kræver 

mindst mulig yderligere kontrol og færrest mulige omkostningsstigninger sammenlignet med et køb, der ikke baseres på grønne kriterier. 

De omfattende GPP-kriterier er udarbejdet til brug for myndigheder, som ønsker at købe de mest miljøvenlige produkter på markedet, og de kan muligvis medføre ekstra administrativt arbejde eller øgede omkostninger i forhold til opfyldelse af de centrale kriterier. 

Med hensyn til anvendelse adskiller GPP-kriterierne på området for spildevandsinfrastruktur sig væsentligt fra andre GPP-kriterier. Årsagen er, at disse kriterier vedrører: 

  1. store og ofte komplekse infrastrukturprojekter 
  2. et område præget af forskellige niveauer med hensyn til lovkrav (EU-krav og nationale krav) for spildevandet, afhængigt af projekternes placering og de modtagende vandområders miljømæssige følsomhed 
  3. projekter, som i sig selv har en positiv miljømæssig indvirkning i kraft af spildevandsrensning. Udledningen af det resterende indhold af stoffer er den primære bidragyder til den samlede potentielle miljøpåvirkning fra spildevandsrensningsanlæg. 

3 De væsentligste miljøpåvirkninger 

De foreslåede GPP-kriterier skal afspejle de væsentligste miljøpåvirkninger. Tilgangen opsummeres i tabel 3-1. Rækkefølgen af påvirkningerne afspejler ikke nødvendigvis deres betydning. 

Tabel 3-1 Tilgang udformning af GPP-kriterierne for spildevandsinfrastruktur (GPP-tilgang)

De væsentligste miljøpåvirkninger Gpp-tilgang
Energiforbrug, navnlig i driftsfasen, som bidrager til drivhusgasemissioner

Indkøbe udstyr med høj energieffektivt

Øge energieffektiviteten ved enheder, der producerer, der producerer elektricitet og varme

Fremme anvendelsen af vedvarende energikilder

Udledning af næringsstoffer med det rensede spildevand 

Udledning af patogener og/eller farlige stoffer med det rensede spildevand

Indkøbe udstyr med høj rensningsaktivitet
Udledninger fra slamforbrænding  Indkøbe udstyr med høj effektivitet med hensyn til rensning af røggas
Vandforbrug

Tilskynde til nedbringelse af vandforbruget 

Fremme genbrug af vand og brug af husspildevand/regnvand

Nedbringelse af drivhusgasemissionerne prioriteres højt i mange medlemsstater. Da drivhusgasemissioner hænger tæt sammen med energiforbruget, behandles dette vigtige miljømæssige aspekt under de energirelaterede kriterier. 

Med hensyn til farlige stoffer skal det understreges, at fjernelse af disse i spildevandsrensningsanlæg under normale omstændigheder ikke nødvendigvis betragtes som den foretrukne løsning, da foranstaltninger til kildekontrol kan være mere omkostningseffektive. De kan bidrage til at mindske behovet for og omkostninger til "end-of-pipe"-rensning. Ofte er det dog sådan, at byspildevand stadig indeholder anselige mængder af farlige stoffer, og dette kan også forventes i fremtiden, om end i stadig lavere koncentrationer. Selv hvad angår kemiske stoffer, som er udfaset, vil det tage adskillige år, før de ikke længere findes i vores spildevand. 

Eutrofiering forårsaget af tilbageværende næringsstoffer og farlige stoffers toksicitet, når disse findes i spildevandet, betragtes normalt som nogle af de vigtigste påvirkninger. Derfor omfatter GPP- kriterierne visse krav til nedbringelse af mængden af både næringsstoffer og farlige stoffer. 

GPP-kriterierne for vandforbrug er primært relevante for lande/områder med knappe vandressourcer. De høje vandpriser i nogle medlemsstater er imidlertid i sig selv et incitament til at mindske drikkevandsforbruget og anvende vandeffektivt udstyr. 

Andre GPP kriterier er også relevante 

Det kan være relevant at medtage følgende GPP-kriterier for andre produktgrupper i udbud af opførelse af administrative bygninger i spildevandsinfrastrukturer:  

  • Kontorbygninger (ventes vedtaget medio 2013)  
  • Indendørs belysning  
  • Varmeanlæg (ventes vedtaget medio 2013)  
  • Sanitetsarmaturer (vandhaner og brusehoveder)  
  • It-kontorudstyr  
  • Toiletter og urinaler  
  • Maling og lak (ventes vedtaget medio 2013).  

(samme krav for basiskriterier og udvidet kriterier)  

Indledning  

I forbindelse med spildevandsinfrastrukturprojekter består udpegelsen af den vindende tilbudsgiver/konsulent typisk af en tilgang i to trin. 

Først anvendes kriterierne for udvælgelse af konsulenter (ingeniører, planlæggere og arkitekter), som omfatter kravene til prækvalificering og berettigelse til at indsende et tilbud på konsulenttjenesterne. Kriterierne for prækvalificering er normalt konsulenternes erfaringer med gennemførelse af lignende spildevandsinfrastrukturprojekter, hvad angår størrelse og kompleksitet. Dernæst udpeges den tilbudsgiver, der vinder kontrakten på basis af fastlagte tildelingskriterier. 

Tildelingskriterierne omfatter de GPP-relaterede kriterier, som ved evalueringen af bud anvendes til at fastslå den GPP-relaterede score for konsulentens bud på de efterspurgte konsulenttjenester, kombineret med andre tildelingskriterier såsom pris. De GPP-relaterede tildelingskriterier udgør kun en del af de samlede tildelingskriterier for udpegelse af den vindende tilbudsgiver. 

Udvælgelseskriterier  

Tilbudsgiverens kapacitet 
  • Konsulenterne (ingeniører, planlæggere og arkitekter) skal dokumentere, at tilstrækkelig kvalificeret og erfarent personale vil udføre arbejdet/levere tjenesteydelserne. Konsulenterne skal beskrive sammensætningen af og kvalifikationerne hos det team, som skal levere tjenesteydelserne. 

Afhængigt af det konkrete spildevandsinfrastrukturprojekt kan kvalifikationerne og kapaciteten vedrøre erfaring og teknisk ekspertise inden for et eller flere af følgende områder: 

  • planlægning og projektering af spildevandsinfrastruktur (specifikke elementer på området for kloaksystemer, spildevandsrensning og behandling af slam skal angives) 
  • indarbejdelse af energieffektivt procesudstyr 
  • miljøkonsekvensvurdering og miljøledelse, herunder indarbejdelse af foranstaltninger til 
  • nedbringelse af de samlede miljøpåvirkninger fra udledningen af spildevand til de modtagende vandområder 
  • gennemførelse af en livscyklusvurdering (LCA) og prioritering af miljøpåvirkninger 
  • Specifikation og beregning af livscyklusomkostninger (LCC). 
Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over sammenlignelige projekter, som er udført for nylig (antallet af og tidsrammen for de projekter, der skal anføres, fastsættes af den ordregivende myndighed), certifikater for tilfredsstillende udførelse og oplysninger om medarbejdernes kvalifikationer og erfaring. Hvis det er relevant, kan tilbudsgiveren desuden fremlægge dokumentation for vedkommendes miljøledelsessystem, uanset om dette er certificeret af tredjepart (f.eks. EMAS, ISO 14 001) eller internt, for at påvise vedkommendes tekniske kapacitet. 

Tildelingskriterier  

Blandt de GPP-relaterede kriterier for tildeling af kontrakter om konsulenttjenester kan nævnes: 

  • Tilgang: Konsulenterne skal beskrive, hvordan de agter at gennemføre det samlede projekt for at nå dets målsætninger, og navnlig påvise deres miljømæssige forståelse af projektet, bl.a. med hensyn til de miljømæssige retlige rammer, lokale miljøforhold, miljøkonsekvensvurdering osv. 
  • Metodologi: Konsulenterne skal beskrive de specifikke metoder til at: 
    • udpege alternative løsninger 
    • vurdere de økonomiske livscyklusomkostninger ved alternativerne 
    • vurdere miljøpåvirkningerne ud fra en LCA-tilgang 
    • indsamle data om enhedsomkostninger for miljøpåvirkninger, der skal medtages i beregningen af livscyklusomkostninger 
    • sammenligne alternative teknologiske løsningsmodeller 
  • Organisation og team: Konsulenterne skal beskrive det team, som skal levere tjenesteydelserne, navnlig dets organisation, kvalifikationer og erfaringer. 

Tildeling af en konsultentkontrakt baseres typisk på afgivelse af tekniske point for hvert af de kvalitative kriterier samt vægtning af de tekniske point og den tilbudte pris. 

Den ordregivende myndighed kan også angive det til rådighed værende budget og tildele kontrakten til den tilbudsgiver, der fremsætter det bedste tilbud. Vejledende vægtning for de kvalitative kriterier: 

  • Pris: 25 % 
  • Tilgang: 15 % 
  • Metodologi: 20 % 
  • Organisation og team: 30 % 
  • Tidsplan for arbejdet: 10 % 
Verifikation

Tilbudsgiveren skal i sit tilbud tydeligt påvise sin forståelse af projektet, den foreslåede metodologi samt projektledelsen og - organisationen. 

Forklarende bemærkninger  

Ovennævnte udvælgelses- og tildelingskriterier er vejledende og kan udvides/indskrænkes afhængigt af sammenhængen. 

Normalt omfatter "standardudbudsbetingelserne" for udvælgelse af konsulenter meget detaljerede krav til vedkommendes faglige erfaring. F.eks. kan et krav formuleres således: "Konsulenterne skal fremlægge mindst tre referencer vedrørende projekter med lignende kompleksitet, som hver især skal have projektomkostninger på mindst 5 mio. EUR, og alle projekter skal være gennemført inden for de seneste fem år". 

"Organisation og team" dækker over, hvordan konsulenterne vil planlægge deres overordnede organisation i forhold til den ordregivende myndigheds organisation, og hvilke menneskelige ressourcer (projektteam) der vil blive anvendt ved projektet, med en nærmere beskrivelse af teamets faglige kvalifikationer i forhold til kravene i udbudsdokumenterne, f.eks. mindste antal års faglig erfaring inden for spildevandsrensning, erfaringer med miljøledelse, særlige tekniske kvalifikationer osv. 

(samme krav for basiskriterier og udvidet kriterier)  

Indledning  

I forbindelse med spildevandsinfrastrukturprojekter består udpegelsen af den vindende tilbudsgiver typisk af en tilgang i to trin. 

Først udvælges de selskaber, der skal opfordres til at indsende bud på projektet, normalt ved en prækvalificeringsprocedure. GPP-kriterierne for udvælgelse på dette stadium vedrører kontrahenternes erfaringer med gennemførelse af lignende spildevandsinfrastrukturprojekter, hvad angår størrelse og miljømæssig kompleksitet. Dernæst udpeges den tilbudsgiver, der vinder kontrakten på basis af fastlagte tildelingskriterier. 

I tildelingskriterierne vurderes kvaliteten og prisen i kontrahentens tilbud om projektering/konstruktion/drift af projektet (prisen kan beregnes på basis af en beregning af livscyklusomkostninger, som beskrives i dette dokument). Nedenstående GPP-relaterede tildelingskriterier udgør kun en del af de samlede tildelingskriterier for udpegelse af den vindende tilbudsgiver. 

Anlægskontrakter omfatter: 

  • konstruktion og/eller drift af spildevandsrensningsanlæg, kloaksystemer og slambehandlingsanlæg med reduceret forbrug af energi, vand og kemikalier og eventuelt et højere niveau med hensyn til spildevandsrensning end det, der kræves i lovgivningen, eller 
  • renovering og/eller drift af spildevandsrensningsanlæg, kloaksystemer og slambehandlingsanlæg med reduceret forbrug af energi, vand og kemikalier og eventuelt et højere niveau med hensyn til spildevandsrensning end det, der kræves i lovgivningen. 

Udvælgelseskriterier  

Kontrahenternes erfaring 

Afhængigt af det konkrete spildevandsinfrastrukturprojekt kan udvælgelseskriterierne vedrøre erfaring og teknisk ekspertise inden for et eller flere af følgende områder: 

  • erfaring med opførelse af spildevandsinfrastruktur med fokus på nedbringelse af miljøpåvirkningerne (specifikke elementer på området for kloaksystemer, spildevandsrensning og behandling af slam skal angives) 
  • erfaring med drift af spildevandsinfrastruktur med fokus på nedbringelse af miljøpåvirkningerne (specifikke elementer på området for kloaksystemer, spildevandsrensning og behandling af slam skal angives) 
  • erfaring med miljøledelse af en byggeplads. 
Verifikation

Ovennævnte erfaring og tekniske kapacitet skal dokumenteres ved hjælp af en liste over tidligere relevante projekter af lignende art og størrelse inden for de seneste fem år. 

Blandt midler til dokumentation af erfaring i miljøledelse på en byggeplads kan nævnes EMAS- og ISO 14001-certifikater eller tilsvarende beviser udstedt af organer, der overholder fællesskabslovgivningen eller de relevante europæiske eller internationale standarder for certificering på basis af miljøledelsesstandarder. Anden dokumentation fremlagt af selskabet, som kan påvise den fornødne tekniske kapacitet, accepteres også. 

Tildelingskriterier  

Tildelingskriterierne bruges til at vurdere kontrahenternes tilgang og metodologi i forbindelse med de miljømæssige aspekter ved projektet som dokumenteret i deres forslag til metoder til håndtering af miljømæssige problemstillinger under anlægsarbejdet. Kontrahenterne skal anmodes om at fremlægge en miljøledelsesplan for opførelsen af spildevandsinfrastrukturen og driften af faciliteterne med fokus på nedbringelse af miljøpåvirkningerne. 

Miljøledelsesplan – Tilbudsgiverne skal fremlægge et udkast til en miljøledelsesplan, hvori de skitserer deres forståelse af de miljømæssige problemstillinger, der måtte opstå under anlægsarbejdet, og hvordan disse vil blive håndteret. I planen skal følgende som minimum behandles: 

  • De materialer, der vil blive anvendt, og hvordan disse fremskaffes, transporteres og oplagres på byggepladsen. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod håndteringen af farlige materialer. 
  • Energi- og vandforbruget på byggepladsen. 
  • Nedbringelse af mængden af affald og genvinding/genbrug af materialer. 

Disse tildelingskriterier skal indarbejdes i en evalueringsmodel, hvor økonomiske, tekniske og miljømæssige kriterier vægtes forskelligt. Vægtningen af de forskellige elementer vil afhænge af de lokale forhold og den ordregivende myndigheds prioriteter. Et eksempel på en evalueringsmodel findes i afsnit 4.5. 

Verifikation

Miljøledelsesplanens kvalitet og omfang vil blive vurderet sammen med eventuel understøttende dokumentation. 

Forklarende bemærkninger  

Vurdering af kontrahenternes erfaring kræver erfaring hos den ordregivende myndighed. Det kan være hensigtsmæssigt at indhente ekstern ekspertise og nedsætte en "jury", som ud fra medlemmernes kombinerede og fælles viden kan vurdere erklæringerne om erfaring fra konkurrerende selskaber. Ovennævnte udvælgelses- og tildelingskriterier er vejledende og kan udvides/indskrænkes afhængigt af sammenhængen. 

Krav til energimæssig ydeevne  

Tekniske specifikationer (TS) 

Spildevandsinfrastrukturen skal opfylde kravene til energiforbrug og effektivitet for det samlede energiforbrug i hele spildevandsrensningsanlægget/-infrastrukturen (se de forklarende bemærkninger).

Energiforbrug 

Spildevandsanlæggets samlede energibehov er ikke højere end et fastlagt niveau:

Enhed for spildevandsrensningsanlæg: kWh/p.e. eller kWh/m3 renset spildevand. Enhed for kloaksystem: kWh/m3 transporteret spildevand. 

Enhed for slambehandlingsanlæg: kWh/t slam eller kWh/m3 slam. 

Uddannelse i energieffektivitet 

Før anlægget sættes i drift, skal medarbejdere, der indgår i driften af det (herunder medarbejdere, som arbejder med procesudstyr), undervises af kontrahenten i energiforvaltning af det leverede anlæg eller udstyr (afhængigt af kontraktformen). Uddannelsen skal omfatte en beskrivelse af den overordnede energiforvaltning, overvågning af energiforbruget og metoder til at øge energieffektiviteten for at sikre et konstant minimalt energiforbrug til de nødvendige processer. 

Verifikation 

Generelle betragtninger om verifikation af energiforbruget afhængigt af projektfasen findes i afsnit 5.5 nedenfor. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation og garantier for anlæggets årlige energiforbrug, som skal verificeres ved at sammenregne effekten (kW) ganget med det forventede gennemsnitlige antal daglige driftstimer for hver del af udstyret og motorerne. Denne verifikation skal baseres på både fabrikstest af det leverede udstyr og test på stedet, når udstyret er installeret. 

Hvis drift af anlægget er omfattet af tilbuddet, skal verifikationen foretages ved hjælp af installerede kWh-målere for hele anlægget. Sanktionerne ved manglende opnåelse af det garanterede niveau med hensyn til energiforbrug skal beskrives klart i udbudsdokumenterne. 

Tilbudsgiveren skal skitsere indholdet i uddannelsen i energiforvaltning. 

Tildelingskriterier (AC)  

Der gives point for: 

Lavere energiforbrug ved en enhed end det, der kræves i de tekniske specifikationer, baseret på det samlede energibehov for hele spildevandsanlægget.

Vurdering: Det gyldige bud, der har det laveste energiforbrug pr. enhed, opnår fuld pointscore, og alle andre gyldige bud får point som følger: 
Point til bud B = det maksimale antal point til rådighed x (energiforbrug pr. enhed i bud A/energiforbrug pr. enhed i bud B), hvor bud A er det gyldige bud med det laveste energiforbrug pr. enhed. 

Verifikation

Bedømmelsen baseres på de tekniske oplysninger, som tilbudsgiveren fremlægger til støtte for det anførte energiforbrug pr. enhed. Det energiforbrug pr. enhed, som den vindende tilbudsgiver anfører, indarbejdes som en betingelse i kontrakten, idet der angives testparametre, som parterne enes om. 

Forklarende noter 

Generel bemærkning 

Se afsnit 4 med hensyn til den fase, hvor det er bedst at medtage hvert af de foreslåede miljømæssige kriterier, afhængigt af den valgte kontrakt. 

Procentdel af lokal VEK (l-VEK) 

Den mest hensigtsmæssige minimale procentdel af l-VEK vil i vid udstrækning afhænge af de klimatiske forhold og erfaringen med installation l-VEK. Den bør typisk ligge på 5-20 %. 

Resultatindikatorer for energiforbrug 

Energiforbruget ved effektivt drevne spildevandsrensningsanlæg ligger typisk på 20-40 kWh/PE/år. Denne værdi afhænger imidlertid af mange faktorer såsom den form for rensning, der foretages (primær/sekundær/tertiær/yderligere), rensningsteknologien, herunder navnlig om anlægget udnytter gas til kraftproduktion, anlæggets størrelse, det tilførte spildevands sammensætning osv. 

En god samlet energieffektivitet for spildevandspumper ligger typisk på 60-70 %, svarende til et energiforbrug på ca. 4,5-4 W pr. m3/t pr. m trykhøjde. 

Ved blanding af store vandmængder i procestanke, rådnetanke osv. ligger en god energieffektivitet på 2-3 W pr. m3 volumen. For mindre tanke ligger energieffektiviteten på 3-6 W pr. m3 volumen. 

Et effektivt energiforbrug ved slamafvanding ligger på ca. 40-60 kWh/t opløste faste stoffer (centrifuger). Andet slamafvandingsudstyr kan have et lavere energiforbrug. Med hensyn til slamtørring og slamforbrænding vil energiforbruget i høj grad afhænge af typen og udstyret. 

Behovet for nettoenergi, slutenergi eller primær energi vil afhænge af de indikatorer, der anvendes til at fastlægge den energimæssige ydeevne, som er fastlagt i national lovgivning. Ved evaluering af de modtagne bud skal de ordregivende myndigheder kontrollere, at den gældende beregningsmetode er anvendt korrekt. Dette kan kræve input fra eksterne/interne eksperter. 

Eksempler på standarder for fabrikstest 

ISO 9906:2012 beskriver prøvning af hydraulisk ydeevne og kunders accept af rotordynamiske pumper (centrifugalpumper, halvaksiale centrifugalpumper og aksiale pumper), ligesom den omhandler standarder for måling af elektrisk strøm. 

EN60034-30:2009. Roterende elektriske maskiner – Del 30: Virkningsgradsklasser for trefasede kortslutningsmotorer med enkelt hastighed (IE-kode) 

Vandforbrug  

Tekniske specifikationer (TS) 

Spildevandsanlæggets samlede drikkevandsforbrug (ekskl. vandforbruget i kontor-/administrationsbygninger). som anført i udbudsdokumenterne er ikke højere end følgende: 

  • Spildevandsrensningsanlæg: x m3 vand brugt pr. 1 000 m3 renset spildevand 
  • Kloaksystemer – rensning af installerede rør: x m3 vand brugt pr. 100 m installerede rør 
Verifikation

Generelle betragtninger om verifikation af vandforbruget afhængigt af projektfasen findes i afsnit 5.5 nedenfor. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation og garantier for det årlige vandforbrug ved anlægget, som skal verificeres ved at sammenregne vandforbruget for alle større vandforbrugende faciliteter. Endvidere skal vandforbruget til mindre vandforbrugende udstyr og rengøring anslås på basis af dragne erfaringer. 

Ved renovering og installation af kloakrør skal tilbudsgiveren anføre antallet af skylninger og angive vandforbruget pr. 100 m installerede rør og den forventede brug af f.eks. husspildevand og regnvand. 

Hvis drift af anlægget er omfattet af tilbuddet, skal verifikationen foretages ved hjælp af installerede vandmålere for hele anlægget. 

Sanktionerne ved manglende opnåelse af det garanterede niveau med hensyn til vandforbrug skal beskrives klart i udbudsdokumenterne. 

Tildelingskriterier (AS)  

Der tildeles point for vandbesparende foranstaltninger, som rækker videre end ovennævnte specifikationer for centrale kriterier i udbudsdokumenterne. Vurdering: Det gyldige bud, der har det laveste drikkevandsforbrug pr. enhed, opnår fuld pointscore, og alle andre gyldige bud får point som følger: Point til bud B = det maksimale antal point til rådighed x (drikkevandsforbrug pr. enhed i bud A/drikkevandsforbrug pr. enhed i bud B), hvor bud A er det gyldige bud med det laveste drikkevandsforbrug pr. enhed. 

Verifikation

Tilbudsgiverne skal dokumentere de forventede drikkevandsbesparelser fra eventuelle foreslåede foranstaltninger og henvise til tidligere projekter og/eller uafhængige tekniske vurderinger. Det samlede drikkevandsforbrug, som den vindende tilbudsgiver anfører, indarbejdes som en betingelse i kontrakten, idet der angives testparametre, som parterne enes om. 

Forklarende noter 

Forbrug af regnvand og husspildevand – specifikationer eller tildelingsfase 

Det er også muligt at fastsætte mindsteandele for den samlede vandforsyning fra regnvands- og husspildevandskilder i procent. Potentialet vil dog variere betragteligt afhængigt af de klimatiske forhold. 

Resultatindikatorer for vandforbrug 

GPP-kriterierne for vandforbrug er primært relevante for lande/regioner med knappe vandressourcer, og de høje priser på vand er i nogle medlemsstater i sig selv et incitament til at mindske drikkevandsforbruget og anvende vandeffektivt udstyr. 

Vandforbruget ved spildevandsudstyr afhænger meget af de anvendte teknologier. Nedenfor angives typiske værdier for visse former for udstyr. Yderligere oplysninger findes i forskellige håndbøger om spildevand. 

Sigteværk. Meget afhængige af teknologier. Nogle systemer såsom mikrosigteværk bruger kontinuerlig returskylning. Vandforbrug: 0-5 % af renset spildevand. 

Kemiske vaskere til lugtkontrol. Vandforbrug 2-3 l/sek. pr. m3 luftstrøm. 

Spildevandsrensningseffektivitet  

Tekniske specifikationer (TS) 

Spildevandsrensningsanlægget skal opfylde de spildevandsstandarder, som er fastsat i byspildevandsdirektivet, eller de standarder, der er fastsat i nationale bestemmelser, hvis disse er strengere.

Krav til spildevandsstandarder 

Spildevandsstandarderne i byspildevandsdirektivet er anført i den tekniske baggrundsrapport, afsnit 2.7.2. De almindelige spildevandsstandarder er: 

< 125 mg COD/l
< 25 mg BOD/l
< 35 mg SS/l
< 15 mg totalt kvælstof/l (følsomme områder)
< 2 mg total fosfor/l (følsomme områder) 

Spildevandsstandarder varierer afhængigt af den ansvarlige myndighed, og for nogle spildevandsrensningsanlæg kan der kan være strengere nationale grænser for ovennævnte parametre og/eller yderligere spildevandsstandarder for f.eks. patogener, tungmetaller, organiske farlige stoffer osv. 

Verifikation

Generelle betragtninger om verifikation af spildevandsrensningseffektiviteten findes i afsnit 5.5. 

Tilbudsgiverne skal påvise, at den tilbudte teknologi kan opfylde de gældende spildevandsstandarder, og de skal anmodes om at underskrive en særlig garanti med hensyn til processens effektivitet. 

Opfyldelsen af spildevandsstandarderne skal verificeres gennem et program med stikprøveudtagning og analyser i overensstemmelse med de krav, der er anført i byspildevandsdirektivet eller i nationale standarder. 

Udbudsdokumenterne skal rumme en klar beskrivelse af sanktionerne ved manglende opfyldelse af standarderne og af de metoder, der vil blive brugt til at kontrollere spildevandsrensningsanlæggets ydeevne. 

Krav til maksimalt forbrug af kemikalier 

g fældningskemikalier (typisk jern- eller aluminiumsalte) pr. m3 renset spildevand eller
g fældningskemikalier pr. kg total fosfor i indløbet. 

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge verificerede beregninger om forbruget af fældningsreagenser pr. m3 renset spildevand eller kg total fosfor i indløbet. Antagelserne og resultaterne fra disse beregninger skal være identiske med inputoplysningerne til konstruktion af spildevandsrensningsanlægget. 

Tildelingskriterier (AS) 

Der gives point for: 

Højere spildevandsrensningseffektivitet end den, der kræves i de tekniske specifikationer. 

Verifikation: Tilbudsgiverne skal kvantificere den forventede indvirkning på rensningseffektiviteten fra eventuelle yderligere foreslåede foranstaltninger og henvise til tidligere projekter og/eller uafhængige tekniske vurderinger. Den samlede effektivitet, som den vindende tilbudsgiver anfører, indarbejdes som en betingelse i kontrakten, idet der angives testparametre, som parterne enes om. 

1. Øget rensningseffektivitet for BOD, totalt kvælstof og total fosfor  
Enhed 

< xx mg BOD/l
< xx mg totalt kvælstof/l
< xx mg total fosfor/l 

Verifikation 

Tilbudsgiverne skal påvise de garanterede niveauer for BOD, totalt kvælstof og total fosfor (mg/l) i spildevandet. 

Opnåelsen af de ønskede niveauer i spildevandet skal betragtes som verificeret ved brug af et program med stikprøveudtagning og analyser. Stikprøveudtagningens omfang afhænger af anlæggets størrelse og skal angives i udbudsdokumenterne. Stikprøveudtagningen skal bestå af døgnprøver, der er repræsentative i forhold til gennemstrømningen og indsamles regelmæssigt i årets løb. 

Med hensyn til BOD skal det maksimale antal stikprøver, som ikke overholder grænserne, angives. 

For totalt kvælstof og total fosfor skal stikprøvernes årlige gennemsnit overholde den garanterede værdi. 

Der kan tildeles point i forhold til det garanterede indhold af mg/l i spildevandet (f.eks. nul point for indhold svarende til de krævede spildevandsstandarder og 10 point for 0 mg/l). 

2. Reduceret brug af fældningsreagenser pr. kg fjernet fosfor 
Enhed 

g fældningskemikalier (typisk jern- eller aluminiumsalte) pr. m3 renset spildevand eller
g fældningskemikalier pr. kg total fosfor i indløbet. 

Verifikation

Tilbudsgiveren skal beregne og dokumentere forbruget af fældningsreagenser pr. kg total fosfor i indløbet ved at angive det procentmæssige forhold mellem den traditionelle brug af fældningsreagenser delt med den lovlige koncentration af fosfor ved udløbet fra spildevandsrensningsanlægget, der er fastsat på nationalt plan. 

Der gives point for: 

Lavere forbrug af fældningskemikalier ved en enhed end det, der kræves i de tekniske specifikationer, baseret på den krævede mængde fosfor, der skal fjernes for hele spildevandsanlægget. 

Vurdering: Det gyldige bud, der har det laveste forbrug af fældningskemikalier pr. enhed, opnår fuld pointscore, og alle andre gyldige bud får point som følger: 

Point til bud B = det maksimale antal point til rådighed x (forbrug af fældningskemikalier pr. enhed i bud A/forbrug af fældningskemikalier pr. enhed i bud B), 

hvor bud A er det gyldige bud med det laveste forbrug af fældningskemikalier pr. enhed. 

Forklarende noter 

Prioriterede stoffer i vandrammedirektivet 

I princippet kan alle de nuværende 33 og de foreslåede 15 nye prioriterede stoffer i vandrammedirektivet forekomme i byspildevand. I realiteten vil mange af dem dog sjældent kunne registreres, eller i hvert fald vil de kun forekomme i meget små mængder på grund af deres oprindelse eller egenskaber, og derfor vil det for disse stoffer ikke være relevant at fastsætte krav til spildevandsrensningsanlægs effektivitet med hensyn til at sænke koncentrationen af dem i spildevandet. 

I betragtning af baggrunden for GPP-kriterierne og formålet med dem medtages her kun nogle få indikatorer fra listen over relevante farlige stoffer, for hvilke der kan kræves dokumentation for spildevandsrensningsanlægs effektivitet. 

Flygtige stoffer er udeladt, da de typisk fjernes fra vandfasen ved stripning under rensningen eller kort efter udledning. Ligeledes er stoffer, der indebærer særlige udfordringer med hensyn til analyse (f.eks. bromerede flammehæmmere), udeladt. 

Definition af spildevandets kvalitet  

Det bør nævnes, at det er meget vigtigt at fastlægge en præcis definition af spildevandets kvalitet ved indløbet og at anføre denne klart i udbudsdokumenterne, som desuden tydeligt skal beskrive den standard, som hvert af kriterierne skal analyseres i forhold til. 

Bemærkning til den ordregivende myndighed 

Det anbefales at tilskynde til genvinding af knappe ressourcer i overensstemmelse med nationale bestemmelser. Der bør tages hensyn til mulighederne for genvinding af knappe ressourcer ved beregning af livscyklusomkostninger/udvælgelse, for at vurdere hvordan man får "mest valuta for pengene". 

F.eks. kan genvinding af fosfat være en bekostelig affære, og det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at "sælge idéen". Fosfat kan f.eks. genvindes ved bundfældning som struvit (MgNH4PO4, også kendt som magnesiumammoniumfosfat) eller som calciumfosfat. De fleste genvindingsmetoder indebærer nogle ulemper. F.eks. er struvit ofte forurenet, navnlig med metaller og farmaceutiske stoffer, og metoden er også forholdsvis dyr. Bundfældning som calciumfosfat kan frembringe et råmateriale, som kan anvendes ved fosforanlæg, men dette er også forholdsvis dyrt, og materialet genvindes kun delvist, viser erfaringer fra Nederlandene17. Man har gjort lignende erfaringer i Danmark og ved andre rensningsanlæg i Europa. 

Effektivitet ved røggasrensning 

Tekniske specifikationer (TS) 

Slamforbrændingsanlæg skal overholde direktivet om affaldsforbrænding (2000/76/EF) og BAT-referencedokumentet om affaldsforbrænding fra august 2006 

Emissionsstandarder 

[Emissionsstandarderne i direktivet om affaldsforbrænding anføres i den tekniske baggrundsrapport, afsnit 9.2.6.] 

De typiske emissionsstandarder (døgngennemsnit) er: 

< 40 mg SO2/Nm3 < 100 mg NOX/Nm3 < 8 mg HCl/Nm3 

< 5 mg støv/Nm3 

For nogle forbrændingsanlæg kan der gælde strengere nationale grænseværdier for ovennævnte parametre og/eller yderligere emissionsstandarder for f.eks. kviksølv, PAH, cadmium, zink osv. 

Verifikation

Generelle betragtninger om verifikation af røggasrensningseffektiviteten findes i afsnit 5.5. 

Efterlevelsen af de garanterede emissionsstandarder skal verificeres i overensstemmelse med kravene i direktivet om affaldsforbrænding (2000/76/EF) eller i overensstemmelse med nationale standarder. 

Udbudsdokumenterne skal rumme en klar beskrivelse af sanktionerne ved manglende opfyldelse af standarderne og af de metoder, der vil blive brugt til at kontrollere røggasrensningseffektiviteten. 

Tildelingskriterier (AS)  

Der kan tildeles point i omvendt forhold til det garanterede indhold af SO2, NOX, HCl og støv (mg/Nm3) i emissionerne i mg/Nm3 (f.eks. nul point for indhold svarende til de krævede emissionsstandarder og 10 point for 0 mg/Nm3). 

Verifikation 

Tilbudsgiverne skal påvise efterlevelse af de garanterede emissionsstandarder for SO2, NOX, HCl og støv (mg/Nm3). 

Opnåelsen af det ønskede emissionsniveau skal betragtes som verificeret ved brug af et program med stikprøveudtagning og analyser. Antallet af stikprøver afhænger af anlæggets størrelse og skal angives i udbudsdokumenterne. 

De gennemsnitlige emissionsgrænser skal overholdes for SO2, NOX, HCl og støv – både pr. dag og pr. halve time. 

Klausuler om kontraktens udførelse  

Som anført i afsnit 4.1.4 er den generelle miljøklausul ofte af overordnet karakter, idet den suppleres af detaljerede krav i miljøledelsesplanen. De vigtigste elementer i miljøledelsesplanen er typisk: 

  • De udpegede miljøpåvirkninger og -mål, der kan variere efter omstændighederne, men som vil være fastlagt i miljøkonsekvensvurderinger eller anden dokumentation for planlægningen af projektet. De påvirkninger/mål, som går igen i de fleste projekter vedrørende konstruktion eller drift, er vand- og energiforbrug, brug af fornyelige materialer/genbrugsmaterialer og genvundne materialer, indvirkningen på flora og fauna, indvirkningen på den lokale trafik og støjemissioner/lugtgener. 
  • De centrale resultatindikatorer, der er fastlagt for måling af påvirkningerne. Her er der forskellige metoder til rådighed. Der anføres eksempler i tabellen nedenfor. 
  • De konkrete resultater, der kræves for at tage hånd om disse forskellige påvirkninger. 

I kontrakten skal der tages højde for regelmæssig opdatering for at imødekomme behov for bedre resultater eller endog nye former for miljøpåvirkninger. Når der er tale om kontrakter vedrørende drift, vil dette under alle omstændigheder være en naturlig følge af et eventuelt krav om en miljøledelsesplan med stadig højere mål for den private operatør. 

Det kan være forholdsvis enkelt at fastsætte de centrale resultatindikatorer og de specifikke resultater med hensyn til f.eks. vand- og energiforbrug. I bund og grund handler det om at fastsætte et bestemt forbrugsniveau udtrykt i kvantitative termer (f.eks. kWh for energi). Følgende tabel indeholder resultatindikatorer, der er relevante for både konstruktions- og driftsfasen, samt niveauer, der bør anvendes for påvirkninger, som er mindre åbenbare: 

Påvirkning Centrale resultatindikatorer Resultat
Lugt Der må ikke forekomme alvorlige lugtproblemer i eller uden for anlægget Koncentrationen af hydrogensulfid (H2S) skal være mindre end xx ppb ved grænsen til anlægget og xx ppb inden for anlægget
Støj Maksimalt acceptabelt støjniveau Dag (kl. 08.00-20.00) maks. xx dB(A) Nat (kl. 20.00-08.00) maks. xx dB(A)
Lokal trafik Procentvis ændring af vejtrafikken til og fra anlægget i myldretiden i en bestemt periode En bestemt maksimal forøgelse af trafikken målt i procent

På andre områder, f.eks. affaldshåndtering, er der større råderum til at gøre brug af forskellige resultatindikatorer. Her kan en miljøledelsesplan f.eks. omfatte følgende: 

  • En overordnet indikator på x tons affald, der genereres under drift pr. år eller pr. anlægsudgift på 100 000 EUR, kombineret med en indikator for nedbringelse af affaldsproduktionen med x % i løbet af et vist antal år. 
  • Maksimalt x tons affald, der sendes på lossepladsen, og mindst x tons affald, som genbruges eller genanvendes. 
  • Mindst x % af de materialer, der bruges under konstruktion/drift, hentes fra genbrugte eller genanvendte materialer. 
Verifikation 

Verifikation af klausuler om kontraktens udførelse kan af åbenlyse årsager ikke være omfattet af udbudsfasen, men kun foretages under udførelsen af kontrakten. Midlerne til verifikation vil være de kontrol-/rapporteringsrutiner, der fastlægges i kontrakten, og andre kontraktlige foranstaltninger til sikring af gennemførelse. Disse midler skal anvendes for at sikre, at de målinger, som foretages i overensstemmelse med de centrale resultatindikatorer, er korrekte, og at gennemførelsen harmonerer med de forskellige niveauer med hensyn til påvirkninger, der er fastsat i miljøledelsesplanen. 

Forklarende noter 

Når det handler om de specifikke kontraktklausuler om miljøresultater, findes der mange muligheder. I praksis findes der eksempler på specifikke klausuler med hensyn til levetid, vand- og energiforbrug samt lugtgener. For at sikre effektiv og omfattende dækning af alle aspekter ved de udpegede miljøpåvirkninger, anvendes der dog i stigende grad en tilgang baseret på en generel klausul kombineret med en miljøledelsesplan som skitseret ovenfor. Denne tilgang vil lette eventuelle tilpasninger af kravene til miljøresultater med tiden. 

For at understøtte kontraktlige forpligtelser til kontrol og rapportering er det afgørende at fastlægge kontraktlige sanktioner, som kan udløses selv i mindre alvorlige tilfælde, hvor konstruktøren/operatøren ikke lever op til disse forpligtelser, herunder forpligtelser med hensyn til miljøresultater. De traditionelle sanktioner vedrørende erstatning og ophævelse har kun begrænset effekt i tilfælde af langtidskontrakter. Erstatning vil normalt kræve bevis på forsømmelighed og indebære bekostelige retssager. Det vil kun være relevant i tilfælde af alvorlige krænkelser og typisk medføre, at samarbejdet mellem parterne ophører. Ophævelse er også en sanktion, som kun vil være relevant i tilfælde af alvorlige krænkelser. Ingen af disse sanktioner er tilstrækkelige til at tage hånd om de mindre afvigelser fra de fastlagte krav til resultater, som måtte forekomme. I kontrakter om spildevandsrensningsanlæg er det derfor blevet almindeligt at træffe aftale om en ordning med mindre bøder. 

Disse bøder er ofte knyttet til et system med minuspoint, hvor manglende opnåelse af bestemte resultater med hensyn til f.eks. energiforbrug i løbet af en bestemt periode udløser et vist antal minuspoint. Hvis antallet af minuspoint når et bestemt niveau i løbet af en periode på f.eks. et år, kan krav om bøder eller lavere betaling gøres gældende. Systemet kan baseres på enhver resultatindikator i kontrakten, som "aktiveres" i tilfælde af manglende opfyldelse. Et system med graduerede sanktioner er et logisk supplement til verificerbare resultatkriterier og tilsyns-/kontrolprocedurer. 

Kontraktklausuler om miljøbeskyttelse omfatter ud over specifikke klausuler om udførelse også klausuler af mere generel art med det formål at sikre miljømæssige hensyn. Af eksempler kan nævnes en interventionsret, som giver den offentlige part ret til ensidigt at iværksætte afhjælpende foranstaltninger, som den private part skal betale for, i tilfælde af umiddelbar og alvorlig fare for miljøet. I en anden generel bestemmelse kan den private part pålægges at holde den offentlige part fri for ansvar i tilfælde af overtrædelse af miljølovgivningen. Med hensyn til investeringsforpligtelser kan der desuden være klausuler, der dækker behov for fornyede investeringer, som opstår på baggrund af nye miljøkrav snarere end blot almindeligt slid. Endelig kan der være klausuler, der pålægger den private part at tegne en obligatorisk forsikring, som dækker et eventuelt miljøansvar. 

Den konkrete verifikationsmetode for hvert af de forskellige GPP-kriterier beskrives i ovenstående afsnit. I dette afsnit anføres mere generelle overvejelser med hensyn til verifikation af GPP-kriterierne. 

Verifikation af energiforbrug 

Metoderne til verifikation af energiforbruget varierer afhængigt af projektstadiet. 

I den indledende fase baseres beregningen af energiforbruget typisk på referencetal fra andre lignende anlæg udtrykt i årligt kWh-forbrug pr. personækvivalent (PE) eller pr. m3 pumpet eller renset/behandlet materiale. I tilfælde af nye innovative teknologier, hvor der ikke findes lignende anlæg, kan det være nødvendigt at bruge tal fra pilotforsøg eller andre former for test. 

I den indledende projekteringsfase, hvor det vigtigste procesudstyr udpeges, kan beregningerne foretages på basis af referencetal og erfaringer med hensyn til det energiforbrug, som er fastlagt ud fra beregninger af den lufttilførsel, der er nødvendig for beluftning, antal m3 pumpet spildevand og pumpetryk, afvandet slam i tons osv. Ud over energiforbruget til det primære procesudstyr, som typisk tegner sig for mellem 80 og 90 % af det samlede energiforbrug, skal der medregnes et energiforbrug på 10-20 % til diverse udstyr, som dækker over mindre udstyr, belysning, it-udstyr osv. Beregningen udtrykkes typisk i årligt forbrug af kWh. 

I detailprojekteringsfasen og udbudsfasen, hvor udstyret kendes og kan udspecificeres præcist, kan beregningen af energiforbruget verificeres ved at gange effekten (kW) med det forventede gennemsnitlige antal daglige driftstimer for hver udstyrsdel og motor. 

For at kunne sammenligne de forskellige løsninger og tilbud er det meget vigtigt, at den ordregivende myndighed i udbudsdokumenterne specificerer de nøjagtige betingelser for den beregning af energiforbruget, som tilbudsgiveren skal foretage, dvs. ved hvilke gennemstrømningsmængder, forureningsniveauer, temperaturer osv. beregningerne skal foretages. Der findes ingen etablerede standarder på dette område, men en udbredt metode består i at måle det årlige energiforbrug på basis af den gennemsnitlige konstruktionsbestemte gennemstrømning (m3/dag) og forurening (kg COD/dag, kg SS/kg totalt kvælstof/dag, kg total fosfor osv.). Hvis der er store sæsonudsving i hydraulikstrømmene, forureningen eller temperaturerne, kan det dog være relevant at foretage beregninger af energiforbruget på månedsbasis og regne sammen for hele året. 

I driftsfasen er det muligt at måle energiforbruget ved at installere kWh-målere for hele anlægget og for udvalgte store energiforbrugende komponenter såsom blæsere, hovedpumper, slamafvandingsudstyr, slamtørringsudstyr osv. Energiforbruget skal typisk måles løbende, noteres for hver dag og opsummeres for et år for at kunne sammenligne med det aftalte forbrug, som garanteres. Sanktionerne ved manglende opnåelse af det garanterede niveau med hensyn til energiforbrug skal beskrives klart i udbudsdokumenterne. 

Verifikation af vandforbrug 

Metoderne til verifikation af vandforbruget afhænger ligesom for energiforbruget af projektstadiet. 

I den indledende fase og den indledende projekteringsfase baseres beregningen af vandforbruget typisk på referencetal fra andre lignende anlæg udtrykt i m3 vand brugt pr. 1 000 m3 renset spildevand, m3 vand brugt pr. 100 m installeret rørledning osv. 

I detailprojekteringsfasen og udbudsfasen, hvor udstyret kendes og kan udspecificeres præcist, kan beregningen af vandforbruget verificeres ved at sammenregne vandforbruget for alle større vandforbrugende faciliteter såsom sigteværk, slamafvandingsudstyr, vådvaskere osv. Derudover kan vandforbruget til mindre vandforbrugende udstyr og rengøring anslås på baggrund af erfaringer. For at kunne sammenligne de forskellige løsninger og tilbud er det meget vigtigt, at den ordregivende myndighed i udbudsdokumenterne specificerer de nøjagtige betingelser for den beregning af vandforbruget, som tilbudsgiveren skal foretage. Ligesom for energiforbruget (se ovenfor) findes der ingen etableret standard til fastlæggelse af vandforbruget, men den mest udbredte metode består i at måle vandforbruget på basis af den gennemsnitlige konstruktionsbestemte gennemstrømning (m3/dag). 

I driftsfasen er det muligt at måle vandforbruget ved at installere vandmålere for hele anlægget og for udvalgte komponenter, der bruger meget vand. Vandforbruget skal typisk måles løbende, noteres for hver dag og opsummeres for et år for at kunne sammenlignes med det aftalte forbrug, som garanteres. Sanktionerne ved manglende opnåelse af det garanterede niveau med hensyn til vandforbrug skal beskrives klart i udbudsdokumenterne. 

Verifikation af spildevandsrensningseffektivitet 

Tilbudsgiverne skal påvise, at den tilbudte teknologi kan opfylde de gældende spildevandsstandarder, og de kan anmodes om at underskrive en særlig garanti med hensyn til processens effektivitet. 

En præcis angivelse af spildevandets forventede kvalitet og kvantitet ved indløbet er meget vigtig, og disse oplysninger skal anføres tydeligt i udbudsdokumenterne som en del af konstruktionsgrundlaget. 

Udbudsdokumenterne skal klart beskrive den standard, som hvert af GPP-kriterierne skal analyseres i forhold til. Koncentrationen af de pågældende stoffer i spildevandet og/eller den procentdel af disse stoffer, der skal fjernes, skal tages i betragtning. 

Opfyldelsen af spildevandsstandarderne skal betragtes som verificeret ved brug af et program med stikprøveudtagning og analyser i overensstemmelse med de krav, der er anført i byspildevandsdirektivet eller i nationale standarder. 

I byspildevandsdirektivet anføres det minimale antal stikprøver, som afhænger af spildevandsrensningsanlæggets størrelse. Stikprøveudtagningen skal bestå af døgnprøver, der er repræsentative i forhold til gennemstrømningen og indsamles regelmæssigt i årets løb. 

Med hensyn til BOD og alle de parametre, der er anført i de omfattende kriterier, skal det maksimale antal stikprøver, som ikke overholder grænserne, angives. For totalt kvælstof og total fosfor skal stikprøvernes årlige gennemsnit overholde den garanterede værdi. 

Udbudsdokumenterne skal rumme en klar beskrivelse af sanktionerne ved manglende opfyldelse af standarderne og af de metoder, der vil blive brugt til at kontrollere spildevandsrensningsanlæggets ydeevne. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge verificerede beregninger om forbruget af fældningsreagenser pr. kg fosfor i indløbet. Antagelserne og resultaterne fra disse beregninger skal være identiske med inputoplysningerne til konstruktion af spildevandsrensningsanlægget. 

Verifikation af emissioner fra røggas 

Tilbudsgiverne skal fremlægge dokumentation for, at den tilbudte teknologi kan opfylde de krævede emissionsstandarder. 

Efterlevelsen af de garanterede emissionsstandarder skal verificeres i overensstemmelse med kravene i direktivet om affaldsforbrænding (2000/76/EF) eller i overensstemmelse med nationale standarder. 

Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K og et tryk på 101 kPa, efter at der er korrigeret for røggassens vanddampindhold. 

I henhold til direktivet skal de gennemsnitlige emissionsgrænser overholdes for SO2, NOX, HCl og støv – både pr. dag og pr. halve time, mens emissionsgrænserne for tungmetaller skal overholdes i en stikprøveudtagningsperiode på mindst 30 minutter og højst 8 timer. 

Sanktionerne ved manglende opnåelse af det garanterede niveau skal beskrives klart i udbudsdokumenterne. 

I dette afsnit beskrives konceptet LCC (livscyklusomkostninger), og der gives en vejledning i, hvordan det anvendes. Beregning af livscyklusomkostninger i forbindelse med spildevandsinfrastrukturprojekter foretages primært på to måder, for det første i planlægnings- og feasibility-fasen og for det andet i udbudsfasen. 

Det er vigtigt at huske på, at: 

  • der er en del udfordringer forbundet med LCC, hvad angår verifikation af de data, der skal anvendes. Dette kræver grundige overvejelser, før metoden anvendes. 
  • LCC er meget nyttig i planlægnings- og feasibility-fasen som led i udvælgelsen af den bedste samlede løsning og teknologi. 
  • hvis LCC anvendes i udbudsfasen, kan der være en risiko for medregning to gange, hvis bestemte elementer medtages både som GPP-kriterier og i LCC-beregningen. Dette kan undgås, ved at sikre at eventuelle værdisatte eksterne virkninger angives separat i forhold til de minimumskrav, der fastsættes i de tekniske specifikationer, og ikke er genstand for noget andet tildelingskriterium. 

LCC-begreber 

LCC er en metode, hvor alle relevante omkostninger i hele et projekts levetid vurderes (se figur 6-1). Der findes forskellige definitioner af LCC, og der findes også andre metoder til omkostningsvurdering, som har en tæt tilknytning til LCC. F.eks. dækker vurderingsmetoderne TCO (Total Cost of Ownership – de totale udgifter ved ejerskab) og cost-benefit-analyse mange af de samme aspekter som LCC. 

Følgende definition af LCC anvendes i denne vejledning: 

  • De konventionelle LCC-teknikker, som er mest udbredt hos selskaber og/eller regeringer er baseret på en rent økonomisk værdiansættelse. Fire primære omkostningskategorier vurderes: omkostninger til henholdsvis investering, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse efter brug, med fradrag af eventuel relevant indtægt. 
  • Ved den miljøbaserede LCC-metode tages der hensyn til ovennævnte fire primære omkostningskategorier plus eksterne miljøomkostninger

Fordelene ved at anvende LCC 

Beregning af livscyklusomkostninger for spildevandsinfrastruktur kan være et godt middel til at minimere miljøpåvirkningerne i kraft af grønne offentlige udbud og samtidig holde omkostningerne nede. Skøn over livscyklusomkostninger antyder, at de samlede driftsomkostninger ofte overstiger de oprindelige investeringsomkostninger. Derfor er det vigtigt at sammenligne en forholdsvis dyr investering, hvor driftsomkostningerne er lavere eller levetiden er længere, med en alternativ investering, hvor de oprindelige investeringsomkostninger er lavere, men driftsomkostningerne er højere. 

Værdien af at foretage beregning af livscyklusomkostningerne i forskellige faser i projektcyklussen fremgår nedenfor. Figur 6-2 viser, at der er et stort potentiale for værdiforøgelse i fasen med planlægning af investeringen, hvor der er flere løsningsmodeller til rådighed. Længere henne i projektcyklussen er der mindre valgfrihed og dermed mindre potentiale for værdiforøgelse. 


Potential for value improvement = Potentiale for værdiforøgelse  

Planning = Planlægning 

Design = Projektering 

Construction = Konstruktion 

Operation = Drift 

End of life = Nedlukning/driftsophør 

Den kendsgerning, at de potentielle fordele er størst i de indledende faser, betyder ikke, at brugen af LCC bør begrænses til disse faser. Det kan være mere enkelt at anvende LCC i de senere faser, så de forbundne omkostninger falder også fra planlægningsfasen til driftsfasen. Nærmere detaljer fremgår af den tekniske baggrundsrapport. 

LCC-processen  

Generelle betragtninger 

Overvejelser med hensyn til LCC kan indgå i alle former for kontrakter om spildevandsinfrastruktur og -udstyr eller relaterede konsulenttjenesteydelser. Som nævnt ovenfor er det i forbindelse med spildevandsinfrastrukturprojekter muligt at anvende LCC 

  • i den indledende fase for at overveje relevante løsninger, herunder alternative teknologier, og 
  • i den fase, hvor arbejde udbydes. 

Hvis LCC anvendes i den indledende fase for at vurdere alternative teknologier og løsninger, foretages beregningerne typisk af en konsulent (ekstern eller intern teknisk/økonomisk rådgiver) i forbindelse med feasibilityundersøgelsen. Denne konsulent skal have den fornødne ekspertise til at indsamle de relevante data og foretage LCC-beregningen (se afsnit 5.3 om indkøb af konsulenttjenester). 

Hvis LCC anvendes ved udbud af arbejde eller udstyr, bør den ordregivende myndighed eller den konsulent, der er ansat i forbindelse med forberedelse af udbuddet, udvikle en detaljeret LCC-model. Denne LCC-model bør være nem at bruge for de kontrahenter, der byder på anlægsarbejdet. Uanset om udbuddet er baseret på FIDIC's Red Book, Yellow Book, Silver Book eller Golden Book, skal tilbudsgiverne udarbejde input til LCC-beregningerne på grundlag af specifikke beregningsprincipper, der er udviklet af den part, som forbereder udbudsdokumenterne. Selve LCC-beregningerne foretages af den ordregivende myndighed i fasen med evaluering af bud på baggrund af de input, som tilbudsgiverne har fremlagt. Denne tilgang sikrer, at buddene er sammenlignelige med hensyn til de anslåede livscyklusomkostninger. 

Særlige aspekter 

I dette dokument gives der anvisninger i, hvordan en LCC-beregning kan foretages, enten ved kun at tage de økonomiske livscyklusomkostninger ved et projekt i betragtning (den konventionelle tilgang) eller ved også at omfatte eksterne omkostninger (den miljøbaserede tilgang). De eksterne omkostninger skal værdisættes for at kunne medtages i beregningen. Når det handler om spildevandsinfrastruktur, kan disse mulige eksterne omkostninger bestå af udledning af næringsstoffer, farlige materialer og drivhusgasser samt trafikforstyrrelser i forbindelse med konstruktion osv. 

Tabel 6-1 Konventionel og miljøbaseret LCC-tilgang
Tilgang Omkostningselementer i LCC-beregningen 
Konventionel LCC-beregning (beregning af økonomiske livscyklusomkostninger) Investeringsomkostninger + driftsomkostninger + vedligeholdelsesomkostninger + omkostninger til nedlukning
Miljøbaseret LCC-tilgang (Inkl. miljømæssige og andre eksterne omkostninger) Investeringsomkostninger + driftsomkostninger + vedligeholdelsesomkostninger + omkostninger til nedlukning + eksterne omkostninger

Beslutningen om, hvorvidt der skal foretages en rent økonomisk LCC-beregning, eller om den skal omfatte de eksterne omkostninger, skal træffes i det konkrete tilfælde, og den vil afhænge af projektets art, ønsket om at tackle eksterne miljøpåvirkninger og adgangen til data om potentielle eksterne omkostninger (se beslutningstræet i afsnit 4.4). 

Tabel 6-2 LCC-elementer afhængigt af spildevandsinfrastrukturens art
Anlægstype Vigtigste alternativer, der skal overvejes ved LCC Levetid Eksterne visninger Andre overvejelser 
Opsamlingssystem Brug af andre materiale, teknologi med eller uden udgravning

Konstruktionsfase vigtig

Driftsomkostningerne er typisk lave - opsamlingssystemets levetid er vigtig

Indlejret energi i materialer

Trafikforstyrrelser i konstruktionsfasen 

 
Spildevands-rensningssystemer

Alternative behandlings-teknologier 

Rensningsniveau

Konstruktions- og driftsfaserne er vigtige

Indlejret energi i materialer 

Udledning af forurenende stoffer kan være vigtig og skal tages i betragtning. Det gælder bl.a. følgende

- CO2-udledninger

- Udledning af næringsstoffer

- Farlige stoffer

- Luftforurenende stoffer 

- Trafikforstyrrelser

Omkostninger til erhvervelse/brug af jord kan være vigtige

Nedlukning kan være relevant

Behandling af slam Alternative behandlings-teknologier Konstruktions- og driftsfaserne er vigtige

Indlejret energi i materialer 

Energiforbrug/- produktion i driftsfasen

Omkostninger til erhvervelse/brug af jord kan være vigtige

Indtægter fra behandling/bortskaffelse af slam skal medregnes

De vigtigste elementer ved LCC-beregning i forbindelse med grønne offentlige udbud af spildevandsinfrastruktur består sammenlignet med traditionel omkostningsanalyse i forbindelse med indkøb af følgende: 

  • Inddragelse af driftsfasen, hvor infrastrukturens levetid og dens bestanddele er vigtige, og 
  • Hensyntagen til miljøpåvirkningerne, hvor udfordringen består i at fastsætte priserne på de konkrete påvirkninger 
  • Hensynet til driftsomkostningerne gælder ikke specifikt for grønne offentlige udbud, men det er ofte vigtigt ud fra et miljømæssigt perspektiv. Lavere driftsomkostninger hænger ofte sammen med mere begrænsede miljøpåvirkninger (f.eks. lavere energiforbrug), så hvis der foretages en økonomisk LCC-beregning og vælges en løsning/teknologi med de laveste livscyklusomkostninger, vil det ofte også være en løsning med færre miljøpåvirkninger, end hvis man blot valgte løsningen med de laveste oprindelige investeringsomkostninger. 

Vejledning i vurdering af LCC-elementer 

Følgende underafsnit rummer yderligere praktisk vejledning i vurdering af LCC-elementerne. Et afsnit om de økonomiske omkostninger efterfølges af en vejledning i vurdering af de eksterne omkostninger. 

Dette afsnit er tiltænkt de konsulenter/tekniske rådgivere, som udarbejder materiale til brug ved udbud af arbejde og udstyr. I de indledende faser vil alle overslagene blive tilvejebragt af de konsulenter/tekniske rådgivere, som foretager feasibilityundersøgelser osv., og også i disse faser vil vejledningen i vurdering af de enkelte LCC-elementer være relevant. 

Vurdering af de økonomiske livscyklusomkostninger 

Ved vurderingen af de økonomiske livscyklusomkostninger anbefales det at medtage følgende LCC- elementer: 

Fase i livscyklussen Beskrivelse af økonomiske omkostninger
Nedlukning (ophør i drift) På grund af de særlige egenskaber ved spildevandsinfrastruktur er det sandsynligvis irrelevant at medtage omkostningerne til nedlukning i de centrale kriterier. Det er typisk ikke så nemt at genvinde og genbruge de materialer, der bruges til etablering af spildevandsinfrastruktur, og de har derfor ikke så høj værdi i forbindelse med nedlukning. Afhængigt af omstændighederne i det enkelte tilfælde kan det imidlertid tilrådes at medtage omkostningerne til nedlukning i LCC-beregningerne.
Samlede LCC De samlede økonomiske omkostninger til konstruktionselementer, drift og udstyr baseret på levetid og diskonteringsfaktor

Det at udarbejde et overslag over konstruktionsomkostningerne er et standardelement i forbindelse med udbud. 

De elementer med hensyn til drift og vedligeholdelse, som tilbudsgiverne kan fremlægge overslag for, vedrører: 

  • forbrugsstoffer (f.eks. kemikalier) 
  • energi 
  • reservedele 
  • personale (eventuelt). 

Tilbudsgiveren skal fremlægge følgende oplysninger: 

Bestanddele Navn/beskrivelse Mængde Pristilbud
Forbrugsstoffer  F.eks. type af kemikalier F.eks. kg pr. år F.eks. pristilbud fra leverandørerne af forbrugsstofferne
Energi F.eks. elektricitet F.eks. antal kWh pr. år  Indkøberen skal angive en pris
Reservedele F.eks. udskiftning af pumpe F.eks. antal pumper af typen xx hvert 10. år F.eks. leverandørers pristilbud
Personale Driftsovervågning F.eks. 1 000 timer om året Indkøberen skal angive en pris

Driftsomkostningerne er ikke i så høj grad et standardelement, og det kan være vanskeligt at fremlægge et pålideligt estimat. Hvis projektet handler om renovering eller opgradering af et eksisterende anlæg, kan det konkrete behov for personale ikke anslås af tilbudsgiverne. Indkøberen skal beslutte, om personalekrav skal udelades, eller om der kan fastlægges specifikke driftsfunktioner med relation til konstruktionselementerne, og i så fald fremlægger tilbudsgiveren et estimat over timeforbruget på disse funktioner. 

Materialers og udstyrs levetid kan baseres på følgende antagelser, som er estimater fra eksperter, da der ikke findes datakilder med hensyn til levetid. Det bør bemærkes, at produkter med forskellig holdbarhed kan have meget forskellig levetid, så tallene på denne liste er blot grove skøn. Endvidere gælder det, at hvis bestemte former for udstyrs levetid varierer væsentligt, kan udstyrskategorien inddeles i enkeltelementer og -komponenter.

Udstyrskategori Levetid i år, ca.
Rørledninger 60
Bygninger, tanke 40
Udstyr (f.eks. pumper, blandeanlæg, blæsere osv.)  15

Tilbudsgiverne kan blive anmodet om at udspecificere levetiden for enkeltkomponenter i infrastrukturen og fremlægge dokumentation for deres anslåede levetid. Under evalueringen af bud skal der foretages en følsomhedsanalyse, for at afprøve om rangeringen af alternative bud baseret på LCC-beregningen afhænger af de skøn for levetid, som tilbudsgiverne har fremlagt. Hvis rangeringen er følsom over for tilbudsgiverens skøn, kan indkøberen anmode om yderligere oplysninger som dokumentation for den anslåede levetid. 

Diskonteringsfaktor: 5% (den faktor, som Europa-Kommissionen har anbefalet for programmeringsperioden 2007-2013 i vejledningen Guide to Cost-Benefit Analysis of Investment Projects). Der kan dog anvendes en anden diskonteringsfaktor, afhængigt af særlige makroøkonomiske forhold, sektoren og investoren (f.eks. OPP-projekter). 

Vurdering og værdisætning af eksterne elementer i LCC-beregningen 

Den samlede LCC-tilgang skal omfatte følgende eksterne omkostningselementer som beskrevet i nedenstående tabel. Disse skal medtages i beregningen ud over de økonomiske omkostninger, der beskrives ovenfor. 

Tabel 6-3 Eksterne omkostningselementer i LCC-beregningen
Levetid Omkostningselement Beskrivelse
Bygge- og anlægsvirksomhed Eksternt

Eksterne omkostninger ved forstyrrelser under konstruktionen, f.eks. trafikforstyrrelser (hvis relevant) 

CO2 indlejret i byggematerialer

Drift Eksternt

Udledning af organiske vandforurenende stoffer (BOD)

Udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor)

Udledning af prioriterede farlige stoffer

Udledning af farlige stoffer i røggas 

Udledning af CO2

Nedlukning (ophør af drift) Eksternt Det er typisk ikke så nemt at genvinde og genbruge de materialer, der bruges til etablering af spildevandsinfrastruktur, og de har derfor ikke så høj en værdi i forbindelse med nedlukning. Afhængigt af omstændighederne i det enkelte tilfælde kan det imidlertid tilrådes at medtage omkostningerne til nedlukning i LCC-beregningerne
Tabel 6-4 Estimater over eksterne virkninger - tilgang og datakilder
Eksterne virkninger Estimeringstilgang Datakilder
Udledning af CO2 Omkostninger til alternativ nedbringelse (baseret EU's scenarier for nedbringelse af drivhusgasudledninger eller nationale marginalomkostninger for at opnå nationale mål for nedbringelse)

Vejledende værdier fremgår af forordningen om bygningers energimæssige ydeevne (forordning (EU) nr. 244/2012)

Nationale vurderinger af marginalomkostninger til nedbringelse kan også lægges til grund. De nationale energi- eller miljøministerier vil typisk være den relevante kilde.

BOD og udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) Omkostninger til alternativ nedbringelse Vandområdeplaner og tilhørende programmer med foranstaltninger
Farlige stoffer Omkostninger til alternativ nedbringelse/fjernelse Kræver specifik vurdering af lokale omkostninger
Luftforurenende stoffer Omkostninger til alternativ nedbringelse Cost-benefit-analyse af EU-lovgivningen om luftkvalitet og luftemissioner omfatter omkostningerne pr. kg forurenende stof for hver medlemsstat
Trafikforstyrrelser Erstatningsomkostninger Specifik enhedsværdi for lokal vurdering af rejsetid fra nationale transportplanlægningsinstitutioner

Ved beregning af de eksterne omkostninger kan følgende oplysninger anvendes: 

Trafikforstyrrelser 

Eksterne omkostninger, der stammer fra trafikforstyrrelser på grund af arbejde på spildevandsinfrastruktur, skal anslås ved hjælp af metoden baseret på pengeværdien af rejsetidsbesparelser (VTTS – value of travel time savings). Værdien af rejsetidsbesparelser afspejler offeromkostningerne for den tid, som rejsende bruger på deres rejse. Forsinkelser i rejsetider på grund af arbejde på spildevandsanlæg vil forårsage eksterne omkostninger, der er proportionale med VTTS. VTTS måles i euro pr. persontime eller pr. køretøjstime, og VTTS-værdierne for de forskellige medlemsstater afhænger af en række faktorer, herunder lønniveau. Det nationale transportministerium kan kontaktes vedrørende overslag over VTTS og HEATCO (Harmonized European Approaches for Transport Costing and Project Assessment). For at beregne de eksterne omkostninger, der forårsages af trafikforstyrrelser, og anslå VTTS er der behov for data om den gennemsnitlige ekstra rejsetid på grund af anlægsarbejdet, antallet af dage med forstyrrelser og trafikmængden. 

Drivhusgasudledninger 

Eksterne omkostninger fra udledning af CO2 og andre drivhusgasser kan beregnes ved hjælp af en enhedspris/pris pr. CO2-ækvivalent. Det anbefales at anvende den samme tilgang som den, der kræves for bygningers energimæssige ydeevne i henhold til forordning (EU) nr. 244/2012. Her baseres prisen pr. CO2-ækvivalent på de langsigtede scenarier for emissionshandelssystemet. I referencescenariet indgår følgende minimumsværdier: 


Carbon price evolution = CO2-prisens udvikling 

Reference = Reference 

(frag. action, ref. fossil f. prices) = (fragmenteret indsats, referencepriser på fossile brændstoffer) Effect. Techn. = Effektiv teknologi 

(glob. action, low fossil f. prices) = (helhedsindsats, lave priser på fossile brændstoffer) 

Effect. Techn. = Effektiv teknologi 

(frag. action, ref. fossil f. prices) = (fragmenteret indsats, referencepriser på fossile brændstoffer)

Source: Annex 7.10 to = Kilde: Bilag 7.10 i http://eur- lex.europa.eu/LexUriServ.do?uri=SEC:2011:0288:FIN:EN:PDF 

I scenariet med de laveste værdier opereres der med 20 EUR pr. ton CO2-ækvivalent frem til 2025, 36 EUR pr. ton frem til 2030 og 50 EUR pr. ton efter 2030. Ved beregninger af bygningers energimæssige ydeevne er det ikke muligt at anvende lavere værdier end i dette scenario. Hvis de på nationalt plan aftalte priser på CO2-ækvivalenter er højere end ovennævnte værdier, skal de anvendes i stedet for disse. Medlemsstaterne kan have anslået marginalomkostningerne til opnåelse af de nationale mål for nedbringelse af drivhusgasudledninger til at være højere.18 

De værdier, der er baseret på EU's scenarier eller nationale omkostninger til nedbringelse, kan blive revideret, i takt med at der opnås enighed om nye mål for nedbringelse, eller politikkerne opdateres. Derfor anbefales det at forhøre sig hos den nationale myndighed, der har ansvaret for opfyldelse af de nationale mål for nedbringelse af drivhusgasudledningen, for at få oplyst de seneste værdier på det tidspunkt, hvor LCC-beregningen foretages. 

Udledninger af BOD og næringsstoffer 

Ved beregning af de eksterne omkostninger ved udledning af BOD, nitrat og fosfor kan nedenstående tabel anvendes. Værdierne for udløbskoncentrationer angives af tilbudsgiveren og kan bruges til beregning af udledningsmængden pr. år. Marginalomkostningerne til alternative metoder til nedbringelse skal baseres på data fra en vandområdeplan eller lignende, hvor der er foretaget vurderinger af omkostningseffektiviteten for fjernelse af BOD og næringsstoffer. Omkostningerne er marginalomkostningerne til nedbringelse på det niveau for fjernelse af BOD og næringsstoffer, hvor målsætningerne for det pågældende vandområde opnås. 

  Anslået udledning Marginalomkostninger til alternativ nedbringelse Samlede eksterne omkostninger
Kg/år EUR pr. kg EUR pr. år
BOD      
Kvælstof      
Fosfor      
I alt      

Da de lokale forhold varierer, skal der anvendes vejledende værdier. Det er vigtigt at forhøre sig hos den myndighed, der har ansvaret for vandområdeplanen, for at undersøge, om det er relevant at medtage disse udledninger, og få oplysninger om de enhedsomkostninger, der skal anvendes. 

Udledning af prioriterede farlige stoffer 

Udledningen af prioriterede stoffer kan medtages i LCC-beregningen, hvis den er blevet udpeget som et miljøproblem, som der skal tages hånd om ved netop denne punktkilde, og hvis der findes enhedsomkostninger til beregning af omkostningerne. Kildekontrol er den mest omkostningseffektive metode til at nedbringe udledninger af farlige stoffer. Som nævnt i afsnit 3 kan der være situationer, hvor det drejer sig om et lokalt problem, som skal afhjælpes på kort sigt. 

Indløbskoncentrationerne skal angives i udbudsmaterialet, og tilbudsgiveren skal anføre rensningseffektiviteten for hvert stof. Under evalueringen af bud vil livscyklusomkostningerne blive anslået på baggrund af de data om rensningseffektivitet, som tilbudsgiverne fremlægger. Enhedsomkostningerne skal baseres på omkostningerne ved alternative metoder til fjernelse. Hvis f.eks. udledningerne forekommer opstrøms i forhold til en vandforsyningskilde, kan omkostningerne baseres på omkostningerne til rensning ved den pågældende kilde. 

Tabel 6-5 Livscyklusomkostninger for prioriterede farlige stoffer
Eksempler på stoffer Anslået udledning Enhedsomkostninger for det enkelte stof Udledningsomkostninger
Kg/år EUR pr. kg EUR. pr år
Cadmium      
Bly      
Kviksølv      
Nikkel      
Eksempler på stoffer Anslået udledning Enhedsomkostninger for det enkelte stof Udledningsomkostninger
Kg/år EUR pr. kg EUR. pr år
Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)      
Nonylphenoler      
Octylphenoler      
Benzo(a)pyren      
I alt      
Luftemissioner 

Hvis projektet omfatter behandling af slam, kan udledningen af farlige stoffer i røggassen fra slamforbrændingen også medtages i livscyklusomkostningerne. Proceduren ved omkostningsvurderingen vil bestå i, at tilbudsgiverne fremlægger data om røggasemissionerne, og livscyklusomkostningerne anslås under evalueringen af buddene. 

Tabel 6-6 Livscyklusomkostninger for prioriterede farlige stoffer
Eksempler på stoffer Anslået udledning Enhedsomkostninger for det enkelte stof Udledningsomkostninger
Kg/år EUR pr. kg EUR. pr år
SO2      
NOx      
HCl      
Støv      
Kviksølv      
PAH      
Cadmium og tallium (samt forbindelser deraf)      
Zink      
I alt      

Omkostningerne ved udledningerne er marginalomkostningerne ved alternative foranstaltninger til nedbringelse af udledningerne. For luftemissioner kan de opdaterede værdier, der anvendes til vurdering af EU's politik på området for luftkvalitet, bruges. Se f.eks.: hhtp://ec.europa.eu/environment/air/pollutants/cba.html 

LCC-model 

Hvis der ved et udbud om arbejde eller udstyr vælges en LCC-tilgang, skal udbudsmaterialet omfatte en LCC-model, hvor tilbudsgiverne fremlægger input om økonomiske omkostninger og eksterne virkninger og angiver typiske data i fysiske enheder (kWh, km berørt vejstrækning, kg udledninger osv.). Modellen kan se ud som følger.

Tabel 6-7 Illustration af LCC-model
Fase i livscyklussen Omkostningselement Enhed Enhedspris LCC
Bygge- og anlægsvirksomhed Konstruktionsomkostninger Monetær Ikke relevant  
  Eksterne påvirkninger under konstruktion Fysisk (km berørt vejstrækning, kg udledninger osv.)   Fysiske enheder gange med enhedsomkostninger
Drift Driftsomkostninger Monetær kWh Personale Kemikalier  
  Vedligeholdelsesomkostninger Monetær + gentagelseshyppighed Personale Udstyr  
  Eksterne påvirkninger under drift Fysisk (emissioner)   Udledninger ganget med enhedsomkostninger
Nedlukning (ophør af drift) Omkostninger til nedrivning Monetær  Ikke relevant  
  Omkostninger til bortskaffelse af nedrivningsaffald Materialelængde   Fysiske enheder ganget med enhedsomkostninger
  Indtægter fra genanvendelsesmateriale Materialelængde   Fysiske enheder ganget med enhedspris

Yderligere vejledning i LCC 

Begrebet LCC stammer fra ingeniørvidenskaben/byggeøkonomien, mens cost-benefit-analyse stammer fra den økonomiske verden. Det vil være relevant at opsøge eksisterende materiale med vejledning i, hvordan omkostningsvurdering og cost-benefit-analyse foretages, navnlig GD REGIO's vejledning i cost-benefit-analyse. 

Følgende elementer er omfattet af forskellige former for vejledning: 

Tabel 6-8 Henvisninger til LCC
Vurderingsform Hvor der findes vejledning
Beregning af investeringsomkostninger Nationale vejledninger og håndbøger om omkostningsberegning inden for ingeniørvidenskab/byggeøkonomi
Beregning af driftsomkostninger Nationale vejledninger og håndbøger om omkostningsberegning inden for ingeniørvidenskab/byggeøkonomi
Beregning af eksterne omkostninger Vejledning cost-benefit analyse, herunder specifikke elementer
Diskonteringsfaktor, prisniveauer, finansiel eller økonomisk prissætning Cost-benefit-analyse (f.eks. GD REGIO's vejledning i cost-benefit-analyse)

Lovgivning om offentlige udbud 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjeneste, som i øjeblikket er ved at blive omarbejdet 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som i øjeblikket er ved at blive omarbejdet 

Horisontal miljølovgivning 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (VVM) 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EF af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) 

Specifik lovgivning på området for vand 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse 

Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15.februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet 

Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget 

Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand 

Relevant lovgivning og bestemmelser om energibesparelse i forbindelse med affald 

Rådets direktiv af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg 

Andre kilder

Meddelelsen "Offentlige udbud for et bedre miljø" (KOM (2008) 400) 

EPA 832-R-10-005. Evaluation of Energy Conservation Measures for Waste Water Treatment Facilities. September 2010 

Pump Life Cycle Costs: A Guide to LCC Analysis for Pumping Systems er resultatet af et samarbejde mellem Hydraulic Institute, Europump og det amerikanske energiministeriums Office of Industrial Technologies (OIT). DOE/GO-102001-1190, januar 2001 

Nye bæredygtige idéer og processer til optimering og opgradering af rensning af byspildevand og behandling af slam: http://www.eu-neptune.org/Publications%20and%20Presentations/D4-3__NEPTUNE.pdf 

Direktiv om affaldsforbrænding (2000/76/EF): http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32000L0076:EN:NOT 

BAT-referencedokument om affaldsforbrænding fra august 2006: http://eippcb.jrc.es/reference/BREF/wi_bref_0806.pdf

Krav til samfundsansvar

Man kan vælge at stille overordnede krav til leverandørens samfundsansvarlighed, herunder menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø. 

Disse krav kan fremgå i et særskilt ansvarlighedsbilag, som kan være del af de aftaler, der indgås med leverandørerne. Kravene bør bygge på OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. 

Eksempelvis er et ansvarlighedsbilag altid en del af alle SKI-aftaler. Læs SKI’s ansvarlighedsbilag her.

1. Indledning

Ved opfyldelsen af Kontrakten forpligter Leverandøren sig til at vise samfundsansvar. Leverandøren viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sin interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

2. Internationalt anerkendte principper

Leverandøren anses ved opfyldelsen af Kontrakten at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor i punkt 3-5 nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, der er nævnt i punkt 2.1-2.3 og de konventioner, som ligger til grund for principperne. 

2.1 FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv 

FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv) blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. FN’s Vejledende Principper udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter.  

Principperne kan hentes på OHCHR’s hjemmeside

2.2 OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvarlighed, der indarbejder en lang rækker internationale standarder og principper, herunder FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (jf. punkt 2.1) og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik. 

Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt uanset, hvor de opererer, hvad angår at sikre respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og retningslinjer for antikorruption mv. 

OECD’s Retningslinjer er ikke begrænset til kun at omfatte multinationale virksomheder, men alle virksomheder uanset størrelse.

Retningslinjerne kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.3 OECDs due diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder 

OECD’s due-diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder giver detaljerede anbefalinger og hjælp til virksomheder med henblik på at respektere menneskerettighederne og undgå at bidrage til konflikt gennem deres aktiviteter.  

Vejledningen kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.4 Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd

Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) har til opgave at behandle sager om overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder' (jf. punkt 2.2) og udbrede kendskabet til Retningslinjerne. Institutionen er også OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Institutionens virksomhed er reguleret i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. (lov nr. 546 af 18/06/2012)

NCP Danmark kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende mulige overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder', der enten er begået i Danmark eller vedrører en dansk virksomhed (gælder både offentlige og private virksomheder), statslige eller regionale myndigheder.

Læs mere på NCP Danmarks hjemmeside

3. Materielle krav til leverandøren

3.1 Menneskerettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:

  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination. 
  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100. 

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammeaftalen at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i 'UN Guiding Principles on Business and Human Rights'.

3.2 Arbejdstagerrettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer: 

  • At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod tvangsarbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 29 og 105.
  • At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod anvendelse af børnearbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 138 og 182.
  • At de leverede Produkter er produceret under forhold, hvor de generelle principper om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 87, 98 og 135.
  •  At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 26 og 131 og FN's Menneskerettighedserklærings artikel 23, stk. 3.
  • At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 1 og 30 samt FN's Menneskerettighedserklærings artikel 24.
  • At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 155.
3.3 Arbejdsklausul

Leverandøren skal ved udførelse af tjenesteydelser, herunder i form af eventuelle tilknyttede serviceydelser, sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Ved ”medvirker til at opfylde Kontrakten” forstås arbejde udført i Danmark med henblik på Kontraktens opfyldelse.

Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

3.4 Miljø

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der sigtes hermed særligt til, at Leverandøren ved produktion og levering af de af Rammeaftalen omfattede Produkter/Ydelser på god vis søger:

  • At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
  • At anvende hygiejnisk begrundede processer af betydning for miljøet og for mennesker.
  • At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi.
  • At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Der lægges herved vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Leverandøren forpligter sig således til ved opfyldelsen af Kontrakten at medvirke til at værne natur og miljø, som fastlagt i 'OECD Guidelines for Multinational Enterprises'.

3.5 Antikorruption

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.

Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra alle former for korruption. 

Ved korruption forstås aktiv bestikkelse som defineret i artikel 3 i Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i Leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor Leverandøren er etableret.

4. Krav om risikobaseret due diligence

4.1 Indledning

Kravene om risikobaseret due diligence baserer sig navnlig på FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECDs retningslinjer for Multinationale Virksomheder  

Risikobaseret due diligence indebærer, at virksomheden aktivt og systematisk undersøger risikoen for overtrædelser af de internationalt anerkendte retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, fx leverandører. Endvidere omfatter begrebet due diligence, at virksomheden træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser. 

Virksomhederne skal ifølge retningslinjerne konkret identificere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund. 

Retningslinjerne omfatter både overtrædelser, som virksomheden forårsager eller medvirker til, eller som er direkte forbundet med virksomhedens operationelle aktiviteter, Produkter eller serviceydelser

4.2 Generelt

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelse af Kontrakten til at udvise risikobaseret due diligence i relation til kravene i punkt 3. Leverandøren skal således undersøge risikoen for overtrædelse af kravene i punkt 3 i forbindelse med Leverandørens forretningsaktiviteter, både hos Leverandøren selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. underleverandører, og træffe foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser ved opfyldelse af Kontrakten.

Ansvaret for at respektere menneskerettighederne gælder for alle virksomheder uanset deres størrelse, sektor, operationel kontekst, ejerskab og struktur. Imidlertid kan virksomhederne have varierende mulighed for at arbejde med menneskerettighederne som følge af ovenfornævnte faktorer.  

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandører, der er større virksomheder, anses under alle omstændigheder for at udvise nødvendig omhu, hvis Leverandøren sikrer følgende fire grundlæggende tiltag i relation til de af Kontrakten omfattede produkter eller dele heraf:

  1. Politik, der overordnet beskriver Leverandørens holdning til ansvarlig leverandørstyring.
  2. Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle indvirkninger relateret til Leverandørens aktiviteter og relationer til det under Kontrakten leverede.
  3. Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte underleverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Leverandøren bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder.
  4. Rapportering om indsatsen og dens resultater.

Leverandøren kan udvise nødvendig omhu på anden vis, som er tilpasset Leverandørens indsats set ud fra en pragmatisk tilgang og under hensyntagen til de konkrete forhold og Leverandørens ressourcer.

4.3 Mineraler og metaller fra konfliktramte og højrisikoområder

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til i sine forretningsmæssige systemer at integrere OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde i form af den i guiden nævnte "Five-Step Framework for Risk-Based Due Diligence in the Mineral Supply Chain", jf. annex I til guiden. 

Disse forpligtelser medfører, at Leverandøren for de af Kontrakten omfattede Produkter eller dele heraf i overensstemmelse med OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde skal: 

  1. Etablere stærke forretningsmæssige systemer, som understøtter retningslinjerne,
  2. Identificere og håndtere risici i leverandørkæden,
  3. Udarbejde og implementere en strategi som svar på identificerede risici,
  4. Understøtte uafhængige tredjeparts audits i leverandørkæden, og
  5. Foretage offentlig rapportering om Leverandørens due diligence
  6. Dokumentation

Ud over dokumentation for opfyldelse af de i Kontraktens fastlagte specifikke krav til Produktets egenskaber vil [jeres organisation] som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammeaftalen lever op til kravene i dette bilag.

5. Dokumentation

5.1 Dokumentation – særligt om arbejdsklausuler

[Jeres organisation] kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen i punkt 3.3. fastsætter.

[Jeres organisation] kan kræve, at Leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.

[Jeres organisation] kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

5.2 Dokumentation – i øvrigt

Leverandøren skal til hver en tid, og senest 30 Dage efter [jeres organisation]’s skriftlige anmodning herom, opfylde dokumentationskravene jf. punkt 5.2.1-5.2.3.

5.2.1 Erklæring fra Leverandørens ledelse

Heri erklæres det, at Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og due diligence.

5.2.2 Beskrivelse af praktiske tiltag

Heri beskrives de tiltag, som Leverandøren har gennemført med henblik på at sikre overholdelsen af de nævnte krav. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag.

5.2.3 Beskrivelse af resultatmålinger

Heri beskrives, hvorledes resultatet af iværksatte tiltag måles. Dette kan ske ved brug af standarder så som Global Reporting Initiative's standarder for rapportering eller de standarder, der er fastlagt i EU’s Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som forventeligt snart bliver erstattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).  

[Jeres organisation] accepterer naturligvis også andre bevistyper, der opfylder de i nærværende punkt 5 fastlagte dokumentationskrav.

6. Leverandørens ansvar

Som anført ovenfor er Leverandøren efter Kontrakten alene forpligtet til at sikre overholdelsen af de i punkt 3, 4 og 5 nævnte krav "ved opfyldelsen af Kontrakten". Leverandørens ansvar angår således alene det under Kontrakten leverede.

Ved vurderingen af, hvorvidt en Leverandør kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod de nævnte krav, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist ”due diligence” i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af Leverandøren ud fra den kontekst, Leverandøren opererer i. Due diligence afhænger af den pågældende Leverandørs størrelse, forretningsmæssige sammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

7. Procedure ved konkret begrundet mistanke

Såfremt der opstår konkret begrundet mistanke om, at Leverandørens opfyldelse af Kontrakten strider mod de i punkt 3 og 4 nævnte krav, skal Leverandøren straks efter [jeres organisation]’s anmodning herom fremsende en skriftlig redegørelse indeholdende følgende punkter:

  1. Afvisning eller bekræftelse af den konkret begrundede mistanke.
  2. Redegørelse for de omhandlede forhold samt ved bekræftelse af mistanken en handlingsplan for, hvorledes der kan rettes op på situationen, herunder hvilke foranstaltninger Leverandøren sætter i værk for at påvirke forholdet, herunder at mindske risikoen for, at tilsvarende situationer opstår.

Redegørelsen kan i relevant omfang omfatte dokumentation for, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de varer og/eller tjenesteydelser, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er tilvirket, samt fornøden dokumentation for hvilke materialer, der indgår i Produkterne .Derudover skal der være en angivelse af hvorledes en part har mulighed for at søge genoprejsning og udbedring af eventuelle skader, såfremt en sag om negativ indvirkning af menneskerettighederne måtte opstå (jf. FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv nr. 29). Endvidere skal Leverandøren redegøre for, hvorvidt årsagen til mistanken er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

Konkret begrundet mistanke kan bl.a. anses at foreligge, såfremt Leverandøren indbringes for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark), jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, uanset i hvilket land retsforfølgelsen finder sted. 

Leverandøren skal derfor af egen drift straks kontakte [jeres organisation], hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at der foreligger overtrædelse af punkt 3 og 4, eller hvis Leverandøren indbringes for NCP Danmark, jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten og i den forbindelse af egen drift fremsende redegørelse og dokumentation som ovenfor anført. 

[Jeres organisation] vil på baggrund af overnævnte skriftlige redegørelse og dokumentation mv. foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle relevante forhold vil blive taget i betragtning.

Fandt du ikke hvad du ledte efter? 

Send os ønsker til krav og kriterier som du ønsker produktsiden skal indeholde. Du har også mulighed for at ønske en temagruppe, som Forum for Bæredygtige Indkøb kan arbejde med.

Giv os feedback