Vandbårne varmeforsyningsanlæg

  • Opdateret 16. august 2022

Krav

EU GPP-kriterier for vandbårne varmeforsyningsanlæg  – basis

(Ikke længere aktuelt)
Publiceret i  2014

Dette dokument indeholder EU's kriterier for grønne offentlige indkøb, som er udviklet for produktgruppen "vandbårne varmeforsyningsanlæg".  

De kriterier, der finder anvendelse på kraftvarmeanlæg på under 50 kWe (mikrokraftvarmeværk), der producerer nyttevarme til vandbårne varmeforsyningsanlæg til rumopvarmning, har forrang for EU's kriterier for grønne offentlige indkøb for kraftvarmeproduktion fra 2010.  

NOTE (1):
Følgende tekst tilføjes EUs kriterier for grønne offentlige indkøb for kraftvarmeproduktion: 
De kraftvarmeanlæg på under 50 kWe (mikrokraftvarmeanlæg), der producerer nyttevarme fil vandbårne varmeforsyningsanlæg til rumopvarmning, hører ikke under anvendelsesområdet for EUs kriterier for grønne offentlige indkøb for kraftvarmeproduktion EU's kriterier for grønne offentlige indkøb for vandbårne varmeforsyningsanlæg finder anvendelse på indkøb af sådanne varmeforsyningsanlæg 
NOTE (2)
Artikel 6 og bilag i direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU). som skulle gennemføres i den nationale lovgivning inden juni 2014, indeholder specifikke forpligtelser for offentlige myndigheder om indkøb af visse former for energieffektivt udstyr. Dette omfatter forpligtelsen til kun at købe de produkter, der tilhører den højeste energieffektivitetsklasse for produkter, der hører ind under en gennemførelsesforanstaltning i 
energimærkningsdirektivet (2010/30/EU). For de vandbårne varmeforsyningsanlæg, der hører under anvendelsesområdet for Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 811/2013, træder gennemførelsesforanstaltningerne for energimærkning i kraft den 26. september 2015. Denne forpligtelse er begrænset til statsforvaltninger og indkøb. der overstiger tærskelværdierne i indkøbsdirektiverne. Endvidere skal kravene stemme overens med omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed. bæredygtighed generelt, teknisk egnethed og tilstrækkelig konkurrence. Disse faktorer kan være forskellige, alt efter de offentlige myndigheder og markederne. Yderligere vejledning i fortolkningen af dette aspekt af artikel 6 og bilag III i direktivet om energieffektivitet om statsforvaltningers indkøb af energieffektive produkter, tjenesteydelser og bygninger kan findes i punkt 33-42 i Kommissionens vejledende dokument. 

Definition og anvendelsesområde  

1.1 Varedækning  

Dette dokument omfatter indkøbsprocedurer for vandbårne varmeforsyningsanlæg. Med hensyn til disse kriterier omfatter produktgruppen "vandbårne varmeforsyningsanlæg" produkter, som bruges til at producere varme som del af et vandbaseret centralvarmesystem, hvor det opvarmede vand fordeles ved hjælp af cirkulationspumper og varmeafgivere med henblik på at nå og opretholde indetemperaturen på et ønsket niveau i et lukket rum, f.eks. en bygning, en bolig eller et lokale. Driften af den varmeproducerende enhed kan baseres på en række processer og teknologier som f.eks.:  

  • forbrænding af gasformige, flydende eller faste fossile brændsler  
  • forbrænding af gasformig, flydende eller fast biomasse  
  • brug af Joule-effekten i modstandsvarmelegemer  
  • opsamling af varme fra omgivende luft-, vand- eller jordkilde og/eller overskudsvarme  
  • kraftvarmeproduktion (samtidig produktion af elektricitet og varme)  
  • solenergi (supplerende). 

De vandbårne varmeforsyningsanlæg må højst levere 400 kW.  

Anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er omfattet af denne produktgruppe, hvis deres primære funktion er at levere varme til opvarmning af den omgivende luft.  

Produktgruppen omfatter ikke følgende produkter:  

  • forsyningsanlæg, hvis primære funktion er at levere varmt drikke- eller brugsvand  
  • forsyningsanlæg til opvarmning og distribution af gasformige varmeoverføringsmedier, f.eks. damp eller luft  
  • kraftvarmeanlæg til rumopvarmning med en maksimal elkapacitet på 50 kW eller derover  
  • anlæg til rumopvarmning, som både leverer indirekte varme via et vandbaseret centralvarmesystem og direkte varme via direkte varmeafgivelse i det rum eller lokale, hvor apparatet er installeret.  

Selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af ovenstående definitioner, kan cirkulationspumpen være en integreret del af forsyningsanlægget. For større forsyningsanlæg leveres cirkulationspumpen normalt særskilt, og selve cirkulationspumpen hører derfor ikke ind under anvendelsesområdet. De vandbårne varmeforsyningsanlæg må højst levere 400 kW.  

1.2 Produktdefinitioner  

I denne forordning forstås ved:  

  • "varmeforsyningsanlæg": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning  
  • "anlæg til rumopvarmning": et apparat, der  
    • (a.) leverer varme til et vandbaseret centralvarmeanlæg med henblik på at nå og opretholde indetemperaturen på et ønsket niveau i et lukket rum, f.eks. en bygning, en bolig eller et lokale  
    • (b.) er udstyret med en eller flere varmeproducerende enheder  
  • "anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning": et vandbaseret anlæg til rumopvarmning, der er konstrueret til inden for bestemte tidsrum også at levere varmt drikke- eller brugsvand ved bestemte temperaturniveauer og gennemstrømningshastigheder og i bestemte mængder og er tilsluttet en ekstern drikke- eller brugsvandforsyning  
  • "varmeproducerende enhed": den del af et forsyningsanlæg, der producerer varme ved hjælp af en eller flere af følgende processer:  
    • (a.) forbrænding af fossilt brændsel og/eller biomassebrændsel  
    • (b.) brug af Joule-effekten i modstandsvarmelegemer  
    • (c.) opsamling af varme fra en omgivende luftkilde, vandkilde eller jordkilde og/eller overskudsvarme  
  • "pakke med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent": en pakke, der tilbydes slutbrugeren, og som indeholder et eller flere anlæg til rumopvarmning kombineret med en eller flere temperaturstyringer og/eller en eller flere solvarmekomponenter  
  • "pakke med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent": en pakke, der tilbydes slutbrugeren, og som indeholder et eller flere anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning kombineret med en eller flere temperaturstyringer og/eller en eller flere solvarmekomponenter  
  • "solvarmekomponent": et rent solvarmeanlæg, en solfanger, en solopvarmet varmtvandsbeholder eller en pumpe i solfangerkredsen, som alle bringes i omsætning enkeltvis  
  • "vandbaseret centralvarmesystem": et system, der bruger vand som varmeoverføringsmedie til at distribuere centralt produceret varme til varmegivere til rumopvarmning af bygninger eller dele deraf  
  • "biomasse": den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald 
  • "forsyningsanlæg fyret med gasformigt brændsel": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, som fyres med gasformigt brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "forsyningsanlæg fyret med flydende brændsel": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, som fyres med flydende brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "forsyningsanlæg fyret med fast brændsel": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, som fyres med fast brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "elektrisk varmeforsyningsanlæg": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, der anvender elektricitet som brændsel  
  • "kedelanlæg": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, som fyres med gasformigt, flydende eller fast brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "kedelanlæg fyret med gasformigt brændsel": et kedelanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, som anvender forbrændingen af gasformigt brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "kedelanlæg fyret med flydende brændsel": et kedelanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, som anvender forbrændingen af flydende brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "kedelanlæg fyret med fast brændsel": et kedelanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, som anvender forbrændingen af fast brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "kedelanlæg fyret med fast biomasse": et kedelanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, som anvender forbrændingen af fast biomassebrændsel  
  • "elektrisk kedelanlæg": et kedelanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, der producerer varme udelukkende ved hjælp af Joule-effekten i modstandsvarmelegemer  
  • "varmepumpeanlæg": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, der producerer varme ved hjælp af omgivende varme fra en luftkilde, vandkilde eller jordkilde og/eller overskudsvarme  
  • "brændselsfyret varmepumpeanlæg": et varmepumpeanlæg til rumopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, som fyres med gasformigt eller flydende brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "elektrisk varmepumpeanlæg": et varmepumpeanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, som drives med elektricitet  
  • "kraftvarmeanlæg": et anlæg til rumopvarmning, der på én gang producerer varme og elektricitet i én proces  
  • "varmeforsyningsanlæg med ekstern forbrænding": en kategori af varmeforsyningsanlæg bestående af kedler, adsorptions- eller absorptionsvarmepumper og varmeforsyningsanlæg med ekstern forbrændingsmotor  
  • "temperaturstyring": udstyr, der danner grænseflade mod slutbrugeren for så vidt angår værdier og tidsrum for ønsket indetemperatur, og som sender relevante data om f.eks. faktiske inde- og/eller udetemperaturer til en grænseflade på forsyningsanlægget, f.eks. en CPU, og dermed hjælper med at regulere indetemperaturen  
  • "årsvirkningsgrad ved rumopvarmning (ηs)": forholdet mellem det rumopvarmningsbehov i en bestemt sæson, der leveres af et forsyningsanlæg til rumopvarmning, et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning eller et hydbridanlæg, herunder temperaturstyring, og det årlige energiforbrug, der kræves for at opfylde dette behov, udtrykt i %  
  • "nominel nytteeffekt": forsyningsanlæggets angivne effekt under rumopvarmning og evt. vandopvarmning ved standarddriftsforhold udtrykt i kW; for varmepumpeanlæg til rumopvarmning og varmepumpeanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er standarddriftsforholdene ved bestemmelse af den nominelle nytteeffekt de dimensionerende referencebetingelser, der er anført i Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning  
  • "standarddriftsforhold": standarddriftsforholdene for forsyningsanlæg under gennemsnitlige klimaforhold ved bestemmelse af den nominelle nytteeffekt, årsvirkningsgraden ved rumopvarmning, energieffektiviteten ved vandopvarmning, lydeffektniveauet og emissionerne af nitrogenoxid (NOx), kulmonoxid (CO), organisk gasformigt kulstof (OGC) og partikler  
  • "gennemsnitlige klimaforhold": temperaturforhold, der er kendetegnende for byen Strasbourg  
  • "årsemissioner ved rumopvarmning":  
    • for automatisk fyrede kedler til fast brændsel: et vægtet gennemsnit af emissionerne ved henholdsvis nominel nytteeffekt og 30 % af nominel nytteeffekt, udtrykt i mg/m3
    • for manuelt fyrede kedler til fast brændsel, som kan fungere ved 50 % af nominel nytteeffekt i kontinuerlig drift: et vægtet gennemsnit af emissionerne ved henholdsvis nominel nytteeffekt og 50 % af nominel nytteeffekt, udtrykt i mg/m3
    • for manuelt fyrede kedler til fast brændsel, der i kontinuerlig drift ikke kan fungere ved 50 % af nominel nytteeffekt eller derunder: emissionerne ved nominel nytteeffekt, udtrykt i mg/m3 
    • for kraftvarmekedler til fast brændsel: emissionerne ved nominel nytteeffekt, udtrykt i mg/m3 "globalt opvarmningspotentiale":   
  • "globalt opvarmningspotentiale": det globale opvarmningspotentiale i henhold til artikel 2, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 
  • "Nm3": normalkubikmeter (ved 101,325 kPa og 273,15 K).

De væsentligste miljøpåvirkninger  

De væsentligste miljøpåvirkninger fra vandbårne varmeforsyningsanlæg skyldes deres brugsfase og hænger primært sammen med produktets energieffektivitet og de dermed forbundne drivhusgasemissioner under drift. Drivhusgasemissioner skyldes primært emission af CO2 fra forbrænding og potentielt – i mindre grad – udsivning af kølemiddel (for visse typer opvarmningsteknologier som f.eks. varmepumper).  

Kriterierne for installationsvejledning og brugeroplysninger blev identificeret som nogle af de vigtigste kriterier med henblik på at garantere optimale miljøpræstationer for vandbårne varmeforsyningsanlæg.  

Yderligere miljøpåvirkninger som forsuring, troposfærisk ozon og luft-, vand- og jordforurening skyldes luftemissioner under drift, herunder nitrogenoxider (NOx), kulmonoxid (CO), organisk gasformigt kulstof (OGC) og partikler (PM).  

Andre relevante miljøspørgsmål omfatter: støj og produktdesign.  

De væsentligste miljøpåvirkninger GPP-tilgang
Energiforbrug i brugsfasen Køb vandbårne varmeforsyningsanlæg med høj energieffektivitet, lave luftemissioner, herunder drivhusgasemissioner, og lave støjemissioner
Drivhusgasemissioner i brugsfasen som følge af forbrænding af fossile brændsler eller udsivning af kølemiddel fra varmepumpe Støt brugen af vedvarende energikilder til vandbårne varmeforsyningsanlæg
Luftemissioner af NOx, OGC, CO og PM i brugsfasen Maksimer vandbårne varmeforsyningsanlæg
Støj i brugsfasen Vedligehold vandbårne varmeforsyningsanlægs effektivitet gennem effektiv vedligeholdelse udført af uddannet personale

 

Indkøb/Indkøb og montering af vandbårne varmeforsyningsanlæg med lav miljøpåvirkning  

1. Tilbudsgiverens kvalifikationer – kun i forbindelse med installation  

I forbindelse med installation af vandbårne varmeforsyningsanlæg skal tilbudsgiveren dokumentere, at installationen eller udskiftningen af produkterne vil blive udført af kvalificerede og erfarne medarbejdere.  

Installatører, forhandlere og serviceteknikere skal være fuldt kvalificerede. Uddannelsen bør omfatte følgende elementer:  

  • Montering, installation og idriftsættelse af varmeanlæg.  
  • Gældende sikkerhedsprøvninger i henhold til den nationale lovgivning  
  • Tilpasning af udstyr og miljøvenlige indstillinger  
  • Vedligeholdelse og reparation af varmeanlæg  
  • Teknikker til måling af luftemissioner.  
  • Teknisk og juridisk dokumentation for varmeanlæggene (prøvningsrapporter, certifikater, tilladelser)  

Verifikation: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over sammenlignelige projekter, som er udført for nylig (antallet af og tidsrammen for de projekter, der skal anføres, fastsættes af den ordregivende myndighed), certifikater for tilfredsstillende udførelse og oplysninger om medarbejdernes kvalifikationer og erfaring.  

 

1. Mindstekrav til energieffektivitet  

Det vandbårne varmeforsyningsanlægs årsvirkningsgrad ved rumopvarmning, ηs, må ikke ligge under følende grænseværdier:  

Varmeproduktionsteknologi Mindste årsvirkningsgrad ved rumopvarmning
Alle forsyningsanlæg undtagen kedelanlæg med fast biomasse η≥ 90 %
Kedelanlæg fyret med fast biomasse η≥ 75 %


Årsvirkningsgrad ved rumopvarmning beregnes i overensstemmelse med  

  1. procedurerne i bilag III i forordningen om miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning  og  
  2.  de harmoniserede standarder og de foreløbige metoder til måling og beregning af forordningen om miljøvenligt design og forordningen om energimærkning i meddelelsen fra Kommissionen 2014/C 207/02.  

Ud over procedurerne i 1) og 2) finder procedurerne i bilag VII til forordningen om energimærkning af anlæg til rumopvarmning, anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning og pakker med anlæg til rumopvarmning anvendelse på pakkerne med anlæg til rumopvarmning.  

For kedelanlæg fyret med fast brændsel beregnes ηs i overensstemmelse med førnævnte procedurer under hensyntagen til følgende bestemmelser:  

  • (a.) beregningen af ηs skal baseres på den øvre brændværdi for det våde brændsel (som modtaget), GCVar, som korrigerer for brændslets vandindhold og inkluderer den latente varmeenergi lagret i brint, som oxideres til vand i forbrændingsprocessen. Principperne i standarden EN303-5 eller tilsvarende finder anvendelse ved estimering af ηs, mens GCVar anvendes til beregning af ηs i stedet for den nedre brændværdi for det våde brændsel (som modtaget), NCVar  
  • (b.) ved bestemmelse af den øvre brændværdi for det våde brændsel (som modtaget) GCVar, finder principperne i standarden EN14918 eller tilsvarende anvendelse.  

Verifikation:  

Produkter, som er tildelt EU's miljømærke til vandbårne varmeforsyningsanlæg (Kommissionens afgørelse 2014/314/EU10) eller et andet relevant miljømærke af type 1, der opfylder de opstillede krav, anses for at opfylde kravene. Anden passende dokumentation accepteres også, f.eks. en erklæring om, at kriteriet er overholdt, sammen med resultaterne af prøvning, som er gennemført i overensstemmelse med prøvningsprocedurer i de relevante EN- standarder eller tilsvarende standarder for en given produkttype (se tabel 1 i de forklarende bemærkninger).  

2. Emissionsgrænser for drivhusgasser  

Drivhusgasemissionerne fra det vandbårne varmeforsyningsanlæg, udtrykt i gram CO2-ækvivalent pr. kWh varmeydelse beregnet med TEWI-formlerne (Total Equivalent Warming Impact) i de forklarende bemærkninger, må ikke overskride følgende værdier:  

Varmeproduktionsteknologi  Emissionsgrænser for drivhusgasser
Alle forsyningsanlæg, undtagen varmepumpeanlæg 220 g CO2-ækvivalent/kWh varmeydelse
Varmepumpeanlæg 170 g CO2-ækvivalent(kWh varmeydelse

Verifikation:  

Produkter, som er tildelt EU's miljømærke til vandbårne varmeforsyningsanlæg eller et andet relevant miljømærke af type 1, der opfylder de opstillede krav, anses for at opfylde kravene. Anden passende dokumentation accepteres også, f.eks. en erklæring om, at kriteriet er overholdt, sammen med de beregnede drivhusgasemissioner i henhold til de foreslåede TEWI-formler og oplysninger om alle de parametre, som er anvendt ved beregningen af drivhusgasemissionerne.  

3. Produktlevetid og garanti  

Der skal være mindst fire års garanti på reparation eller udskiftning af produktet. Tilbudsgiveren skal endvidere sikre, at de originale reservedele eller reservedele af tilsvarende kvalitet (direkte eller via udpegede agenter) er tilgængelige i mindst 10 år fra købsdatoen. Denne klausul finder ikke anvendelse på uundgåelige midlertidige situationer, der ligger uden for producentens kontrol, som f.eks. naturkatastrofer.  

Verifikation:  

Produkter, som er tildelt EU's miljømærke til vandbårne varmeforsyningsanlæg (Kommissionens afgørelse 2014/314/EU) eller et andet relevant miljømærke af type 1, der opfylder de opstillede krav, anses for at opfylde kravene.  

Anden relevant dokumentation, f.eks. en erklæring fra producenten om, at ovennævnte krav vil blive opfyldt, accepteres også.  

4. Installationsvejledning og brugeroplysninger  

Følgende installationsvejledning og brugeroplysninger skal forefindes trykt på produktet (på emballagen og/eller i den dokumentation, der følger med produktet) eller i elektronisk format:  

  • (a.) generelle oplysninger om passende størrelser af forsyningsanlæg til bygninger med forskellige egenskaber/størrelser  
  • (b.) oplysninger om forsyningsanlæggets energiforbrug  
  • (c.) Vejledning i korrekt installation, herunder:  
    • (i.) anvisninger om, at forsyningsanlægget skal installeres af en fuldt kvalificeret installatør  
    • (ii.) evt. specifikke forholdsregler, der skal træffes, når forsyningsanlægget samles eller installeres  
    • (iii.) anvisninger om, at forsyningsanlæggets indstillinger ("varmekurven") skal indstilles korrekt efter installation 
    • (iv.) hvis relevant, nærmere oplysninger om, hvilke luftforureningsværdier røggassen skal overholde i driftsfasen, og hvordan forsyningsanlægget skal være justeret for at opnå dette. Af anbefalingerne bør det navnlig fremgå:  
    • at forsyningsanlægget skal justeres ved hjælp af målere, som måler CO, O2 eller CO2, NOx, temperatur og sod, for at sikre, at ingen af de tærskelværdier, der er anført i kriterium 2, 4, 5, 6 og 7, overskrides   
    • at der skal laves huller til målere de samme steder, som blev brugt ved laboratorieprøvningen  
    • at måleresultaterne skal registreres på en særlig formular eller et særligt diagram, hvoraf en kopi opbevares af slutbrugeren  
    • (v.) for teknologi med lavrøggastemperatur, anvisninger om, at systemet skal være udstyret med korrosionshæmmende teknologi  
    • (vi.) for kondensationskedelteknologi, anvisninger om, at skorstenen skal være beskyttet mod kondensat med lav pH- værdi  
    • (vii.) for varmepumper en tydelig angivelse af, at stoffer, der er klassificeret som miljøfarlige eller sundhedsskadelige som defineret i Rådets direktiv 67/548/EØF11 med efterfølgende ændringer, ikke må anvendes  
    • (viii.) oplysninger om, hvem installatøren kan kontakte om vejledning vedrørende installationen  
  • (d.) driftsvejledninger for serviceteknikere  
  • (e.) brugeroplysninger, herunder:  
    • (i.) henvisninger til kompetente installatører og serviceteknikere  
    • (ii.) anbefalinger om korrekt anvendelse og vedligeholdelse af forsyningsanlægget, herunder om det korrekte brændsel, der skal anvendes, og hvorledes dette bør oplagres med henblik på en optimal forbrænding samt en oversigt over frekvensen af serviceeftersyn, som bør følges  
    • (iii.) vejledning om, hvordan en rationel anvendelse kan mindske forsyningsanlæggets miljøvirkninger, herunder navnlig oplysninger om produktets korrekte anvendelse med henblik på at mindske energiforbruget  
    • (iv.) hvis relevant, oplysninger om, hvordan måleresultaterne bør fortolkes, og hvordan de kan forbedres  
    • (v.) oplysninger om, hvilke dele der kan udskiftes 
  • (f.) anbefalinger om passende bortskaffelse, når produktet er udtjent.  

Verifikation:  

Produkter med et relevant miljømærke af type 1, der opfylder de anførte kriterier, vil blive anset for at opfylde kravene. Anden relevant dokumentation, f.eks. en skriftlig erklæring om, at ovennævnte kriterier er opfyldt, accepteres også.  

 

 

Der gives point for:

1. Udvidet energieffektivitet  

Der tildeles yderligere point for hver 1% yderligere stigning i årsvirkningsgraden ved rumopvarmning ηs for det vandbårne varmeforsyningsanlæg som angivet i kriterium 1.  

Verifikation:  

Der skal foreligge en erklæring sammen med resultaterne af en prøvning, som er gennemført i overensstemmelse med prøvningsproceduren i de relevante EN-standarder eller tilsvarende standarder for en given produkttype (se tabel 1 i de forklarende bemærkninger).  

2. Yderligere nedbringelse af drivhusgasemissioner  

Der tildeles yderligere point for hver 5 g yderligere nedbringelse af drivhusgasemissioner for det vandbårne varmeforsyningsanlæg som angivet i kriterium 2.  

Verifikation:  

Der skal forelægges en erklæring sammen med de beregnede drivhusgasemissioner i henhold til de foreslåede TEWI-formler og oplysninger om alle de parametre, som er anvendt ved beregningen af drivhusgasemissionerne.  

3. Emissionsgrænser for støj  

Det anbefales at anvende dette tildelingskriterium ved offentlige indkøb af vandbårne varmeforsyningsanlæg, som skal installeredes i støjfølsomme bygninger som f.eks. hospitaler og skoler i henhold til anvendelsesområdet i direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj.  

Måleenheden er dB(A) eller dB(C), alt efter, hvad der er relevant. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med de relevante standarder eller tilsvarende i tabel 1 (se de forklarende bemærkninger) ved standarddriftsforhold og nominel nytteeffekt.  

De tildelte point beregnes som følger  

PL = ((LA,min/LA) x PLA,max) + ((LC,min/LC) x PLC,max)

Hvor  

  • PL er pointene for støjniveau  
  • LA,min er det laveste A-vægtede lydeffektniveau for et tilbud, der  
  • opfylder alle kravene. 
  • LC,min er det laveste C-vægtede lydeffektniveau for et tilbud, der opfylder alle kravene. 
  • LC,min er det laveste C-vægtede lydeffektniveau for et tilbud, der opfylder alle kravene, hvor det er relevant.  
  • LA er det A-vægtede lydeffektniveau, der vurderes  
  • LC er det C-vægtede lydeffektniveau, der vurderes, hvor det er opfylder alle kravene, hvor det er relevant. 
  • LA er det A-vægtede lydeffektniveau, der vurderes 
  • LC er det C-vægtede lydeffektniveau, der vurderes, hvor det er relevant 
  • PLA,max er det højeste antal A-vægtede point for lydeffektniveau, relevant 
  • PLA,max er det højeste antal A-vægtede point for lydeffektniveau, der kan tildeles 
  • PLC,max er det højeste antal C-vægtede point for lydeffektniveau, der kan tildeles 
  • PLC,max er det højeste antal C-vægtede point for lydeffektniveau, der kan tildeles, hvor det er relevant  

Der tildeles ingen point, hvis det vandbårne varmeforsyningsanlægs støjemissioner overskrider følgende grænseværdier.  

Varmeproduktionsteknologi Måling Emissionsgrænser for støj
Alle forsyningsanlæg bortset fra kraftvarmeanlæg og varmepumper med intern forbrændingsmotor Grænseværdi for A-vægtet lydeffektniveau (LWAd, lim) 17 + 36 log(PN + 10) dB(A)
Kraftvarmeanlæg og varmepumper med forbrændingsmotor lydtryksniveau (LPCd, lim) 30 + 20 + log (PE + 15) dB(A)

Bemærk: PN er den nominelle nytteeffekt (ved fuld belastning). PE er den elektriske effekt.  

Verifikation:  

Der skal forelægges en erklæring sammen med prøvningsresultaterne, der viser støjemissionerne (værdien for A-vægtet lydeffektniveau og, hvor det er relevant, værdien for C-vægtet lydeffektniveau).  

4. Produktdesign  

Der tildeles point, hvis det vandbårne varmeforsyningsanlæg let kan nedtages af faguddannede personer ved hjælp af almindeligt tilgængelige værktøjer med henblik på reparationer og udskiftninger af nedslidte dele, opgradering af ældre eller forældede dele samt adskillelse af dele og materialer til genanvendelse eller genbrug.  

Verifikation:  

Produkter med et relevant miljømærke af type 1, der opfylder de anførte krav, vil blive tildelt point. Anden passende dokumentation accepteres også, f.eks. en erklæring om, at kriteriet er overholdt, sammen med en teknisk rapport fra producenten, der viser nedtagelsen af produktet med et udskåret diagram med mærkning af de vigtigste komponenter samt identificering af farlige stoffer i disse komponenter som angivet i bilag II til direktiv 2002/96/EF18 (WEEE- direktivet). Dette diagram skal være tilgængeligt på producentens websted. Oplysninger om farlige stoffer skal gives til indkøberen i form af en liste over materialer med materialetype, anvendt mængde og placering i udstyret til det vandbårne varmeforsyningsanlæg.  

5. Emissionsgrænser for organisk gasformigt kulstof (OGC)  

Der tildeles point, hvis grænseværdierne for organisk gasformigt kulstof (OGC) ikke overstiger en værdi på 7 mg/Nm3 ved 10 % O2  

OGC-emissionerne måles som årsemissionerne ved rumopvarmning i henhold til tabel 2 i de forklarende bemærkninger.  

Måleenheden er mg/Nm3. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med de relevante standarder i tabel 1 (se de forklarende bemærkninger) eller tilsvarende.  

For andre teknologier end kedelanlæg fyret med fast brændsel bør der tildeles det højeste antal point for OGC-emissioner, eftersom det kun er kedelanlæg fyret med fast brændsel, som er kendt for at være potentielt problematiske med hensyn til OGC-emissioner.  

For kedelanlæg fyret med fast brændsel beregnes tildelte point som følger:  

POGC = (OGCmin / OGC) x POGCmax

Hvor  

  • POGC er pointene for OGC-emissioner  
  • OGCmin er det laveste prøvningsresultat for OGC-emissioner for et tilbud, der opfylder alle kravene for kedelanlæg fyret med fast brændsel  
  • OGC er prøvningsresultatet for de OGC-emissioner, der vurderes  
  • POGCmax er det højeste antal point for OGC-emissioner, der tildeles  

 Verifikation

Der skal udelukkende for kedelanlæg fyret med fast brændsel forelægges en erklæring sammen med prøvningsresultaterne, der viser OGC-emissionerne.  

6. Emission af partikler (PM)  

Der tildeles point, hvis emissionerne af partikler (PM) ikke overskrider en værdi på 20 mg/Nm3 ved 10 % O2.  

PM-emissionerne måles som årsemissionerne ved rumopvarmning i henhold til tabel 2 i de forklarende bemærkninger  

Måleenheden er mg/Nm3. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med de relevante standarder i tabel 1 (se de forklarende bemærkninger) eller tilsvarende.  

For andre teknologier end kedelanlæg fyret med fast brændsel bør der tildeles det højeste antal point for PM-emissioner, eftersom det kun er kedelanlæg fyret med fast brændsel, som er kendt for at være potentielt problematiske med hensyn til PM-emissioner.  

For kedelanlæg fyret med fast brændsel beregnes tildelte point som følger:  

PPM=(PMmin/PM) x PPMmax

Hvor  

  • PPM er pointene for PM-emissioner  
  • PMmin er det laveste prøvningsresultat for PM-emissioner for et tilbud, der opfylder alle kravene for kedelanlæg fyret med fast brændsel  
  • PM er prøvningsresultatet for de PM-emissioner, der vurderes  
  • PPMmax er det højeste antal point for PM-emissioner, der tildeles 

Verifikation: 

Der skal udelukkende for kedelanlæg fyret med fast brændsel forelægges en erklæring sammen med prøvningsresultaterne, der viser PM-emissionerne.  

 

  • (1.) Prøvningsmetoderne for hvert kriterie skal, medmindre andet er anført, være de metoder, der er beskrevet i de relevante standarder, jf. tabel 1 Der kan eventuelt anvendes andre prøvningsmetoder end dem, der er anført ved de enkelte kriterier, hvis de betragtes som ligeværdige.
Tabel 1. Relevante standarder for prøvningsmetoder
Nummer Titel
Kedelanlæg fyret med gasformigt brændsel
EN 676 Automatiske gasblæseluftbrændere
EN 15502-1 Gasfyrede varmekedler - Del 1: Generelle krav og prøvninger
Kedelanlæg fyret med flydende brændsel
EN 267 Automatiske blæseluftsoliebrændere til flydende brændstof
EN 303-1 Centralvarmekedler - Del 1: Kedler med blæseluftbrændere - Terminologi, generelle krav, prøvning og mærkning
EN 303-2 Centralvarmekedler - Del 2: Kedler med blæseluftbrændere - Specielle krav til kedler med forstøvningsbrændere 
EN 303-4 Centralvarmekedler - Del 4: Kedler med blæseluftbrændere. Særlige krav til kedler med blæseluftoliebrændere med nominel varmeeffekt på op til 70 kW og med et maksimalt driftstryk på 3 bar. Terminologi, særlige krav, prøvning og mærkning
EN 304 Centralvarmekedler. Prøvemetoder for centralvarmekedler til forstøvningsoliebrændere
Kedelanlæg fyret med fast brændsel 
EN 303-5 Centralvarmekedler - Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW - Terminologi, krav, prøvning og mærkning
EN 14918 Fast biobrændsel - Bestemmelse af brændværdi
Elektrisk kedelanlæg
EN 60335-2-35 Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. - Sikkerhed - Del 2-35: Særlige bestemmelser for gennemstrømningsvandvarmere
Brændselsfyret varmepumpeanlæg
Serie EN 12309 Gasfyrede apparater til luftkonditionering og/eller varmepumper ved absorption og adsorption med en varmebelastning efter nedre brændværdi, der ikke overstiger 70 kW
DIN 4702, del 8 (Tysk titel) Heizkessel; Ermittung des Norm-Nutzungsgrades und des Norm-Emissionsfaktors
Elektrisk varmepumpeanlæg
Serie EN 14511 Klimaanlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling
EN 14825 Klimaanlæg, væskekølere, og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling - Prøvning og effektmåling under delbelastning samt beregning af sæsonbestemt ydeevne
Kraftvarmeanlæg
EN 50465 Gasapparater - Brændselscelle anlæg til kraftvarme - Brændselscelle anlæg til kraftvarme med indfyret effekt mindre eller lig med 70 kW
ISO 3046-1 (Engelsk titel) Recirpocating internal combustion engines - Performance - Part 1: Declarations of power, fuel and lubricating oil consumptions, and test methods - Additional requirements for engines for general use
Emission af nitrogenoxider
EN 14792 Emissioner fra stationære kilder - Bestemmelse af nitrogenoxidkoncentration (NOx) - Referencemetode: kemiluminescens
Emission af kulmonoxid
EN 15058 Emissioner fra stationære kilder - Bestemmelse af massekoncentrationen af kulmonoxid (CO) - Reference metode: ikke-spredende infrarød spektrometri
Emission af gasformigt organisk kulstof
EN 12619 Emissioner fra stationære kilder - Bestemmelse af koncentrationen af totalt gasformigt organisk kulstof (TOC) - Kontinuerlig metode med flammeionisationsdetektor (FID
Emission af partikler
EN 13284-1 Emissioner fra stationære kilder - Bestemmelse af massekoncentration af støv i små mængder - Del 1: Manuel gravimetrisk metode
Støj
EN 15036 Varmekedler - Prøvningsforskrifter for støjudsendelse fra varmegeneratorer gennem luft
ISO EN 3743 Akustik - Bestemmelse af lydeffektniveauer for støjkilder ved måling af lydtryk - Små flytbare kilder - teknikermetode
EN ISO 3744 Akustik - Bestemmelse af lydeffektniveau og lydenerginiveau for støjkilder ved hjælp af lydtryk - Måling i tilnærmet frit felt over et reflekterende plan - Teknikermetoder (ISO 3744:2010)
EN ISO 3746 Akustik - Bestemmelse af lydeffektniveau og lydenerginiveau for støjkilder ved hjælp af lydtryk - Måling i tilnærmet frit felt over et reflekterende plan - Overslagsmetode (ISO 3746:2010)
EN 12102 Klimaanlæg, væskekølere, varmepumper og affugtere med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling - Måling af luftbåren støj - Bestemmelse af lydeffektniveau
Tabel 2. Metode til beregning af årsemissioner ved rumopvarmning
Type kedel til fast brændsel Formel
Manuelt fyrede kedler til fast brændstof, som kan fungere ved 50% af nominel nytteeffekt i kontinuerlig drift, og for automatisk fyrede kedler til fast brændsel.  Es = 0.85 x Es,p + 0.15 x Es,r
Manuelt fyrede kedler til fast brændsel, som ikke kan fungere ved 50 % eller mindre af nominel nytteeffekt i kontinuerlig drift, og for kraftvarmekedler til fast brændsel E= Er

Hvor

Es er årsemissionerne ved rumopvarmning.

Es,p er emissionerne af henholdsvis partikler, organiske gasformige forbindelser, kulmonoxid og nitrogenoxider, målt ved 30 % eller 50 % af nominel nytteeffekt, alt efter hvad der er relevant. 

Es,r er emissionerne af henholdsvis partikler, organiske gasformige forbindelser, kulmonoxid og nitrogenoxider, målt ved nominel nytteeffekt.

  • (2.) Emissionsgrænserne for drivhusgasser (GHG) i kriterium 2 i de tekniske specifikationer beregnes efter TEWI-formlerne, der er anført i tabel 3 (formlen afhænger af varmeproduktionsteknologien). Hver TEWI-formel kan bestå af to dele, hvor én del udelukkende er afhængig af forsyningsanlæggets virkningsgrad (udtrykt som årsvirkningsgraden, ηs) og brændslets kulstofintensitet (repræsenteret ved parameteren β), og den anden del (som kun gælder for varmepumpeanlæg) afhænger af drivhusgasemissioner, som skyldes udsivning af kølemiddel. Drivhusgasemissionerne fra udsivning af kølemiddel afhænger af kølemidlets globale opvarmningspotentiale (GWP100) og udsivningen af kølemiddel i brugsfasen (udtrykt som en udsivningsrate pr. år, ER, i procent af den samlede kølemiddelmasse pr. år), og når anlægget er udtjent (udtrykt som en procentdel af kølemidlets samlede masse, α).  
Tabel 3. TEWI-formler efter varmeproduktionsteknologi
Varmeproduktionsteknologi TEWI-formel (g CO2- ækvivalent/kWh varmeydelse
Kedelanlæg Se formlerne her
Varmepumpeanlæg  
Kraftvarme-anlæg  
Pakke med anlæg til rumopvarmning  

De vigtigste parametre i TEWI-formlerne ovenfor er beskrevet i tabel 4. 

Tabel 4. Vigtigste parametre til beregning af TEWI-formler
Parameter Beskrivelse af parameteren Enheder Fast værdi eller gennemførelse af prøvning for at bestemme parameteren
ßelec GHG-emissionsintensitet for elektricitet [g CO2-ækvivalent/kWhelec] 384
ßfuel GHG-emissionsintensitet for forsyningsanlæggets brændsel [-] Jf. tabel 5
ηs Årsvirkningsgrad ved rumopvarmning [-] Ansøgeren gennemfører prøvning og afgiver erklæring (kriterium 1)
ηs,b Årsvirkningsgrad for kedelanlægsdelen for gennemsnitlige klimaforhold [-] Ansøgeren gennemfører prøvning og afgiver erklæring; værdien svarer til årsvirkningsgraden for pakken minus supplerende varmepumpe som anført i produktdatabladet for pakker
ηs, HP Årsvirkningsgrad for varmepumpedelen for gennemsnitlige klimaforhold [-] Ansøgeren gennemfører prøvning og afgiver erklæring; værdien svarer til årsvirkningsgraden for den supplerende varmepumpe som anført i produktdatabladet for pakker
ηthermal Termisk virkningsgrad [-] jf. tabel 6
ηel Elvirkningsgrad [-] Jf. tabel 6
    δ Substitut [-]

= 0, hvis elektrisk varmepumpeanlæg 

= 1, hvis brændselsfyret

Tabel 5 beskriver, hvordan parameteren βfuel evalueres i TEWI-formler, alt efter, hvilket brændsel forsyningsanlægget anvender. Hvis kedlen er konstrueret til et brændsel, som ikke er opført i tabellen, vælges det nærmeste lignende brændsel på grundlag af oprindelse (fossilt brændsel eller biomasse) og form (gasformigt, flydende eller fast) af det anvendte brændsel.  

Tabel 5- Parameter βfuel (GHG-emissionsintensitet) til brug ved beregning af TEWI-formler
Brændsel anvendt i forsyningsanlægget GHG-emissionsintensitet Værdi (g CO2-ækvivalent/kWhgas)
Gasformige fossile brændsler βfuel = βgas 202
Flydende fossile brændsler βfuel = βoil 292
Faste fossile brændsler βfuel = βcoal 392
Gasformig biomasse βfuel = βbio-gas 98
Flydende biomasse βfuel = βbio-oil 149
Brænde βfuel = βbio-log 19
Træflis βfuel = βbio-chip 16
Træpiller βfuel = βbio-pellet 39
Blandninger af fossile brændsler og biomasse βfuel = vægtet gennemsnit afledt af summen af de enkelte brændslers vægtprocent ganget med deres GHG-emissionsparameter Σ(brændsel X % x βfuel x) + (brændsel Y % x βfuel Y) + ... (brændsel N % x βfuel N)

Tabel 6 beskriver, hvordan parametrene ηthermal og ηel evalueres i TEWI-formlerne for kraftvarmeanlæg.  

Tabel 6. Parametrene ηthermal og ηel til brug ved beregning af TEWI-formlen for kraftvarmeanlæg
Parameter Udtryk
ηthermal ηthermal= ηs- 2.5 x ηel
ηel

For kraftvarmeanlæg, som ikke har supplerende forsyningsanlæg

ηel = ηel,CHP100+Sup0

For kraftvarmeanlæg, som har supplerende forsyningsanlæg

ηel = 0.85 x ηel,CHP100+Sup0 + 0.15 x ηel,CHP100+Sup100

hvor 

ηer årsvirkningsgraden ved rumopvarmning som defineret i forordning (EU) nr. 813/2013

ηel er elvirkningsgraden som defineret i forordning (EU) nr. 813/2013

ηel,CHP100+Sup0 er virkningsgraden ved nominel nytteeffekt for et kraftvarmeanlæg med det supplerende forsyningsanlæg deaktiveret, som defineret forordning (EU) nr. 813/2013

ηel,CHP100+Sup100 er elvirkningsgraden ved nominel nytteeffekt for et kraftvarmeanlæg med det supplerende forsyningsanlæg aktiveret, som defineret i forordning (EU) nr. 813/2013

  • (3.) Den ordregivende myndighed skal sikre, at det vandbårne varmeforsyningsanlæg, som købes, overholder lovgivningen i det land, hvori anlægget skal anvendes. Det kan omfatte, men er ikke begrænset til lovgivning inden for miljø og sikkerhed.  
  • (4.) Den ordregivende myndighed skal tage hensyn til lokale forhold (bygningstyper og -størrelser samt energibehov, potentiel brændstofkilde osv.) og gennemføre en markedsundersøgelse for at bestemme den bedste tilgængelige teknologi til det påviste behov. Systemet skal konstrueres med tilstrækkelige kontrolsystemer for at sikre, at temperatur- og opvarmningsbehov kan kontrolleres i tilstrækkelig grad til at opfylde lokale krav  
  • (5.) De ordregivende myndigheder skal til anlægsarbejder sikre, at personalet har den fornødne uddannelse. Der kan være forskellige juridiske krav i de forskellige medlemsstater til uddannelsesprogrammet for personalet.  
  • (6.) Tildelingskriterier: De ordregivende myndigheder skal i udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet angive, hvor mange point, hvert enkelt kriterium tildeles. Tildelingskriterierne vedrørende miljø skal i alt udgøre mindst 15 % af det samlede antal mulige point.  

 

 

Ved udarbejdelsen af kriterier for grønne offentlige indkøb er det yderst vigtigt at analysere livscyklusomkostningerne for de bedste miljørigtige produkter for så vidt angår gennemsnitlige produkter på markedet. Omkostningsovervejelser er særligt vigtige i forbindelse med offentlige indkøb som følge af behovet for at kunne begrunde offentlige udgifter. Medlemsstaterne skal tilskyndes til at træffe valg, der på lang sigt repræsenterer god værdi og er forenelige med bredere politikker.  

Vandbårne varmeforsyningsanlæg er et af de produkter, hvor livscykluspåvirkning primært afhænger af brugsfasen (hovedsagelig energiforbrug i brugsfasen). Købspriser er derfor kun en forholdsvis en lille del af varernes samlede livscyklusomkostninger. I en række undersøgelser om omkostningsovervejelser ved grønne offentlige indkøb er det konkluderet, at lavere driftsomkostninger sædvanligvis kompenserer for højere købspriser, især for produkter med høj energieffektivitet. Et typisk eksempel ses ved højeffektive varmeinstallationer. I hele varmeinstallationens levetid fandt man i ovennævnte forsøg, at ca. 95 % af de samlede omkostninger blev bestemt af driftsomkostninger. Det konkluderes derfor, at beslutninger om offentlige indkøb baseret alene på anskaffelsespris sandsynligvis vil føre til fejlinvesteringer.  

I den tekniske baggrundsrapport i forbindelse med denne undersøgelse fremlægges en detaljeret analyse af livscyklusomkostningerne ved vandbårne varmeforsyningsanlæg, og et resumé af hovedkonklusionerne er fremlagt her.  

De samlede livscyklusomkostninger ved de forskellige vandbårne varmeforsyningsanlæg (inklusive anskaffelse, vedligeholdelse og driftsomkostninger) viser sig at være meget følsomme over for de aktuelle energiomkostninger. Særligt har nogle undersøgelser vist, at statslige beslutninger vedrørende energiafgifter kan ændre et varmeforsyningsanlægs økonomiske virkninger fra positive til negative. Særligt elektriske varmepumpeanlæg og kraftvarmeanlæg synes følsomme over for sådanne virkninger.  

Varmepumper var stadig et relativ dyrt varmeforsyningsanlæg, især ved inkorporering af det nødvendige arbejde til den komplette installation (udnyttelse af varmekildesystem og varmeafløb/emissionskilde/system).  

Modellen til arbejdet på foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design (mere i den tekniske baggrundsrapport) indeholdt livscyklusomkostningerne på LLCC-niveau (mindste livscyklusomkostninger) og BAT-niveau (bedste tilgængelige teknologi). Den viser besparelser på LLCC-niveau på op til 16 % for de mindre klasser (op til 29 kW) og 30-46 % for de største (> 60 kW). Besparelserne på BAT-niveau indikerer, at BAT-løsningerne, bortset fra det mindste XXS-niveau (op til 10 kW) ikke udgør så stor en besparelse som LLCC-løsningerne, men stadig er mere økonomiske end udgangspunktet.  

BAT-niveauerne er primært baseret på varmepumpeteknologi til tider med en yderligere fordel ved solvarmeanlæg. Der blev tilføjet nogle forklaringer i undersøgelsen:  

  • Varmepumper kan ikke anvendes i alle tilfælde. Særligt "geotermiske" eller "vertikale" jordvarmepumper kræver særlig tilladelse fra vandværker og/eller kommunen osv.  
  • Faguddannede installatører og særligt udstyr er nødvendigt og (endnu) ikke omfattende  
  • Varmepumpens effektivitet afhænger i særdeleshed af anlægsplanen og installationen  
  • Ofte er en varmepumpe en grundbelastningsenhed, hvilket betyder, at en hybridenhed (f.eks. med en traditionel kedel) ofte kan være en økonomisk løsning for at fange både grund- og spidsbelastning  
  • De energimæssige fordele afhænger i høj grad af klimaet, især ved luftbaserede varmepumper og solenergi  
  • Som følge af ovenstående varierer tilbagebetalingstiden i høj grad efter land og forhold.  

De energimæssige besparelser (og de tilhørende omkostningsbesparelser, der afhænger af energipriserne), som kunne opnås ved anvendelse af EU's kriterier for grønne offentlige indkøb for vandbårne opvarmningsanlæg afhænger af teknologien. For kedler kan anvendelsen af det centrale kriterium for energieffektivitet indebære energibesparelser på omkring 40 % (besparelser henviste til basisscenariet i Preparatory study of Ecodesign Lot 1) for de mindre klasser og 50 % for de største. For varmepumper ville disse energimæssige besparelser være henholdsvis 45 % og 55 %. Ved det udvidede kriterium kunne energibesparelserne for kedler nå 44 % for de mindre og 55 % for de største, mens de samme tal for varmepumper ville stige til henholdsvis 55 % og 64 %. Stigningen på 1 % i energieffektivitet (tildelingskriterium) ville indebære en yderligere energibesparelse på omkring 0,5 % for kedler og 0,3 % for varmepumper.  

 

EU GPP-kriterier for vandbårne varmeforsyningsanlæg  – udvidet

(Ikke længere aktuelt)
Publiceret i  2014

Dette dokument indeholder EU's kriterier for grønne offentlige indkøb, som er udviklet for produktgruppen "vandbårne varmeforsyningsanlæg".  

De kriterier, der finder anvendelse på kraftvarmeanlæg på under 50 kWe (mikrokraftvarmeværk), der producerer nyttevarme til vandbårne varmeforsyningsanlæg til rumopvarmning, har forrang for EU's kriterier for grønne offentlige indkøb for kraftvarmeproduktion fra 2010

NOTE (1):
Følgende tekst tilføjes EUs kriterier for grønne offentlige indkøb for kraftvarmeproduktion: 
De kraftvarmeanlæg på under 50 kWe (mikrokraftvarmeanlæg), der producerer nyttevarme fil vandbårne varmeforsyningsanlæg til rumopvarmning, hører ikke under anvendelsesområdet for EUs kriterier for grønne offentlige indkøb for kraftvarmeproduktion EU's kriterier for grønne offentlige indkøb for vandbårne varmeforsyningsanlæg finder anvendelse på indkøb af sådanne varmeforsyningsanlæg 
NOTE (2)
Artikel 6 og bilag i direktivet om energieffektivitet (2012/27,EU). som skulle gennemføres i den nationale lovgivning inden juni 2014, indeholder specifikke forpligtelser for offentlige myndigheder om indkøb af visse former for energieffektivt udstyr. Dette omfatter forpligtelsen til kun at købe de produkter, der tilhører den højeste energieffektivitetsklasse for produkter, der hører ind under en gennemførelsesforanstaltning i 
energimærkningsdirektivet (2010/30/EU) For de vandbårne varmeforsyningsanlæg, der hører under anvendelsesområdet for Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 811/2013, træder gennemførelsesforanstaltningerne for energimærkning i kraft den 26. september 2015 
Denne forpligtelse er begrænset til statsforvaltninger og indkøb. der overstiger tærskelværdierne i indkøbsdirektiverne. Endvidere skal kravene stemme overens med omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed. bæredygtighed generelt, teknisk egnethed og tilstrækkelig konkurrence. Disse faktorer kan være forskellige, alt efter de offentlige myndigheder og markederne. Yderligere vejledning i fortolkningen af dette aspekt af artikel 6 og bilag III i direktivet om energieffektivitet om statsforvaltningers indkøb af energieffektive produkter, tjenesteydelser og bygninger kan findes i punkt 33-42 i Kommissionens vejledende dokument. 

Definition og anvendelsesområde  

1.1 Varedækning  

Dette dokument omfatter indkøbsprocedurer for vandbårne varmeforsyningsanlæg. Med hensyn til disse kriterier omfatter produktgruppen "vandbårne varmeforsyningsanlæg" produkter, som bruges til at producere varme som del af et vandbaseret centralvarmesystem, hvor det opvarmede vand fordeles ved hjælp af cirkulationspumper og varmeafgivere med henblik på at nå og opretholde indetemperaturen på et ønsket niveau i et lukket rum, f.eks. en bygning, en bolig eller et lokale. Driften af den varmeproducerende enhed kan baseres på en række processer og teknologier som f.eks.:  

  • forbrænding af gasformige, flydende eller faste fossile brændsler  
  • forbrænding af gasformig, flydende eller fast biomasse  
  • brug af Joule-effekten i modstandsvarmelegemer  
  • opsamling af varme fra omgivende luft-, vand- eller jordkilde og/eller overskudsvarme  
  • kraftvarmeproduktion (samtidig produktion af elektricitet og varme)  
  • solenergi (supplerende). 

De vandbårne varmeforsyningsanlæg må højst levere 400 kW.  

Anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er omfattet af denne produktgruppe, hvis deres primære funktion er at levere varme til opvarmning af den omgivende luft.  

Produktgruppen omfatter ikke følgende produkter:  

  • forsyningsanlæg, hvis primære funktion er at levere varmt drikke- eller brugsvand  
  • forsyningsanlæg til opvarmning og distribution af gasformige varmeoverføringsmedier, f.eks. damp eller luft  
  • kraftvarmeanlæg til rumopvarmning med en maksimal elkapacitet på 50 kW eller derover  
  • anlæg til rumopvarmning, som både leverer indirekte varme via et vandbaseret centralvarmesystem og direkte varme via direkte varmeafgivelse i det rum eller lokale, hvor apparatet er installeret.  

Selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af ovenstående definitioner, kan cirkulationspumpen være en integreret del af forsyningsanlægget. For større forsyningsanlæg leveres cirkulationspumpen normalt særskilt, og selve cirkulationspumpen hører derfor ikke ind under anvendelsesområdet. De vandbårne varmeforsyningsanlæg må højst levere 400 kW.  

1.2 Produktdefinitioner  

I denne forordning forstås ved:  

  • "varmeforsyningsanlæg": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning  
  • "anlæg til rumopvarmning": et apparat, der  
    • (a.) leverer varme til et vandbaseret centralvarmeanlæg med henblik på at nå og opretholde indetemperaturen på et ønsket niveau i et lukket rum, f.eks. en bygning, en bolig eller et lokale  
    • (b.) er udstyret med en eller flere varmeproducerende enheder  
  • "anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning": et vandbaseret anlæg til rumopvarmning, der er konstrueret til inden for bestemte tidsrum også at levere varmt drikke- eller brugsvand ved bestemte temperaturniveauer og gennemstrømningshastigheder og i bestemte mængder og er tilsluttet en ekstern drikke- eller brugsvandforsyning  
  • "varmeproducerende enhed": den del af et forsyningsanlæg, der producerer varme ved hjælp af en eller flere af følgende processer:  
    • (a.) forbrænding af fossilt brændsel og/eller biomassebrændsel  
    • (b.) brug af Joule-effekten i modstandsvarmelegemer  
    • (c.) opsamling af varme fra en omgivende luftkilde, vandkilde eller jordkilde og/eller overskudsvarme  
  • "pakke med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent": en pakke, der tilbydes slutbrugeren, og som indeholder et eller flere anlæg til rumopvarmning kombineret med en eller flere temperaturstyringer og/eller en eller flere solvarmekomponenter  
  • "pakke med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent": en pakke, der tilbydes slutbrugeren, og som indeholder et eller flere anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning kombineret med en eller flere temperaturstyringer og/eller en eller flere solvarmekomponenter  
  • "solvarmekomponent": et rent solvarmeanlæg, en solfanger, en solopvarmet varmtvandsbeholder eller en pumpe i solfangerkredsen, som alle bringes i omsætning enkeltvis  
  • "vandbaseret centralvarmesystem": et system, der bruger vand som varmeoverføringsmedie til at distribuere centralt produceret varme til varmegivere til rumopvarmning af bygninger eller dele deraf  
  • "biomasse": den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald  
  • "forsyningsanlæg fyret med gasformigt brændsel": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, som fyres med gasformigt brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "forsyningsanlæg fyret med flydende brændsel": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, som fyres med flydende brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "forsyningsanlæg fyret med fast brændsel": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, som fyres med fast brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "elektrisk varmeforsyningsanlæg": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, der anvender elektricitet som brændsel  
  • "kedelanlæg": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, som fyres med gasformigt, flydende eller fast brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "kedelanlæg fyret med gasformigt brændsel": et kedelanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, som anvender forbrændingen af gasformigt brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "kedelanlæg fyret med flydende brændsel": et kedelanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, som anvender forbrændingen af flydende brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "kedelanlæg fyret med fast brændsel": et kedelanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, som anvender forbrændingen af fast brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "kedelanlæg fyret med fast biomasse": et kedelanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, som anvender forbrændingen af fast biomassebrændsel  
  • "elektrisk kedelanlæg": et kedelanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, der producerer varme udelukkende ved hjælp af Joule-effekten i modstandsvarmelegemer  
  • "varmepumpeanlæg": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, der producerer varme ved hjælp af omgivende varme fra en luftkilde, vandkilde eller jordkilde og/eller overskudsvarme  
  • "brændselsfyret varmepumpeanlæg": et varmepumpeanlæg til rumopvarmning med én eller flere varmeproducerende enheder, som fyres med gasformigt eller flydende brændsel af fossil oprindelse eller fra biomasse  
  • "elektrisk varmepumpeanlæg": et varmepumpeanlæg med én eller flere varmeproducerende enheder, som drives med elektricitet  
  • "kraftvarmeanlæg": et anlæg til rumopvarmning, der på én gang producerer varme og elektricitet i én proces  
  • "varmeforsyningsanlæg med ekstern forbrænding": en kategori af varmeforsyningsanlæg bestående af kedler, adsorptions- eller absorptionsvarmepumper og varmeforsyningsanlæg med ekstern forbrændingsmotor  
  • "temperaturstyring": udstyr, der danner grænseflade mod slutbrugeren for så vidt angår værdier og tidsrum for ønsket indetemperatur, og som sender relevante data om f.eks. faktiske inde- og/eller udetemperaturer til en grænseflade på forsyningsanlægget, f.eks. en CPU, og dermed hjælper med at regulere indetemperaturen  
  • "årsvirkningsgrad ved rumopvarmning (ηs)": forholdet mellem det rumopvarmningsbehov i en bestemt sæson, der leveres af et forsyningsanlæg til rumopvarmning, et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning eller et hydbridanlæg, herunder temperaturstyring, og det årlige energiforbrug, der kræves for at opfylde dette behov, udtrykt i %  
  • "nominel nytteeffekt": forsyningsanlæggets angivne effekt under rumopvarmning og evt. vandopvarmning ved standarddriftsforhold udtrykt i kW; for varmepumpeanlæg til rumopvarmning og varmepumpeanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er standarddriftsforholdene ved bestemmelse af den nominelle nytteeffekt de dimensionerende referencebetingelser, der er anført i Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning
  • "standarddriftsforhold": standarddriftsforholdene for forsyningsanlæg under gennemsnitlige klimaforhold ved bestemmelse af den nominelle nytteeffekt, årsvirkningsgraden ved rumopvarmning, energieffektiviteten ved vandopvarmning, lydeffektniveauet og emissionerne af nitrogenoxid (NOx), kulmonoxid (CO), organisk gasformigt kulstof (OGC) og partikler  
  • "gennemsnitlige klimaforhold": temperaturforhold, der er kendetegnende for byen Strasbourg  
  • "årsemissioner ved rumopvarmning":  
    • for automatisk fyrede kedler til fast brændsel: et vægtet gennemsnit af emissionerne ved henholdsvis nominel nytteeffekt og 30 % af nominel nytteeffekt, udtrykt i mg/m3 
    • for manuelt fyrede kedler til fast brændsel, som kan fungere ved 50 % af nominel nytteeffekt i kontinuerlig drift: et vægtet gennemsnit af emissionerne ved henholdsvis nominel nytteeffekt og 50 % af nominel nytteeffekt, udtrykt i mg/m3
    • for manuelt fyrede kedler til fast brændsel, der i kontinuerlig drift ikke kan fungere ved 50 % af nominel nytteeffekt eller derunder: emissionerne ved nominel nytteeffekt, udtrykt i mg/m3  
    • for kraftvarmekedler til fast brændsel: emissionerne ved nominel nytteeffekt, udtrykt i mg/m3 "globalt opvarmningspotentiale":   
  • "globalt opvarmningspotentiale": det globale opvarmningspotentiale i henhold til artikel 2, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006
  • "Nm3": normalkubikmeter (ved 101,325 kPa og 273,15 K).  

De væsentligste miljøpåvirkninger  

De væsentligste miljøpåvirkninger fra vandbårne varmeforsyningsanlæg skyldes deres brugsfase og hænger primært sammen med produktets energieffektivitet og de dermed forbundne drivhusgasemissioner under drift. Drivhusgasemissioner skyldes primært emission af CO2 fra forbrænding og potentielt – i mindre grad – udsivning af kølemiddel (for visse typer opvarmningsteknologier som f.eks. varmepumper).  

Kriterierne for installationsvejledning og brugeroplysninger blev identificeret som nogle af de vigtigste kriterier med henblik på at garantere optimale miljøpræstationer for vandbårne varmeforsyningsanlæg.  

Yderligere miljøpåvirkninger som forsuring, troposfærisk ozon og luft-, vand- og jordforurening skyldes luftemissioner under drift, herunder nitrogenoxider (NOx), kulmonoxid (CO), organisk gasformigt kulstof (OGC) og partikler (PM).  

Andre relevante miljøspørgsmål omfatter: støj og produktdesign. 

De væsentligste miljøpåvirkninger GPP-tilgang
Energiforbrug i brugsfasen Køb vandbårne varmeforsyningsanlæg med høj energieffektivitet, lave luftemissioner, herunder drivhusgasemissioner, og lave støjemissioner
Drivhusgasemissioner i brugsfasen som følge af forbrænding af fossile brændsler eller udsivning af kølemiddel fra varmepumpe Støt brugen af vedvarende energikilder til vandbårne varmeforsyningsanlæg
Luftemissioner af NOx, OGC, CO og PM i brugsfasen Maksimer vandbårne varmeforsyningsanlæg
Støj i brugsfasen Vedligehold vandbårne varmeforsyningsanlægs effektivitet gennem effektiv vedligeholdelse udført af uddannet personale

Indkøb/Indkøb og montering af vandbårne varmeforsyningsanlæg med lav miljøpåvirkning

1. Tilbudsgiverens kvalifikationer – kun i forbindelse med installation  

I forbindelse med installation af vandbårne varmeforsyningsanlæg skal tilbudsgiveren dokumentere, at installationen eller udskiftningen af produkterne vil blive udført af kvalificerede og erfarne medarbejdere.  

Installatører, forhandlere og serviceteknikere skal være fuldt kvalificerede. Uddannelsen bør omfatte følgende elementer:  

  • Montering, installation og idriftsættelse af varmeanlæg.  
  • Gældende sikkerhedsprøvninger i henhold til den nationale lovgivning  
  • Tilpasning af udstyr og miljøvenlige indstillinger  
  • Vedligeholdelse og reparation af varmeanlæg  
  • Teknikker til måling af luftemissioner.  
  • Teknisk og juridisk dokumentation for varmeanlæggene (prøvningsrapporter, certifikater, tilladelser)  

Verifikation: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over sammenlignelige projekter, som er udført for nylig (antallet af og tidsrammen for de projekter, der skal anføres, fastsættes af den ordregivende myndighed), certifikater for tilfredsstillende udførelse og oplysninger om medarbejdernes kvalifikationer og erfaring.  

 

1. Mindstekrav til energieffektivitet  

Det vandbårne varmeforsyningsanlægs årsvirkningsgrad ved rumopvarmning, ηs, må ikke ligge under følende grænseværdier:  

Varmeproduktionsteknologi  Mindste årsvirkningsgrad 
ved rumopvarmning 
 
Varmeproduktionsteknologi 
Alle forsyningsanlæg undtagen 
kedelanlæg fyret med fast 
biomasse 
η≥ 96 %
Kedelanlæg fyret med fast 
biomasse 
η≥ 77 %


Årsvirkningsgrad ved rumopvarmning beregnes i overensstemmelse med  

  1. procedurerne i bilag III i forordningen om miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning og  
  2.  de harmoniserede standarder og de foreløbige metoder til måling og beregning af forordningen om miljøvenligt design og forordningen om energimærkning i meddelelsen fra Kommissionen 2014/C 207/02.  

Ud over procedurerne i 1) og 2) finder procedurerne i bilag VII til forordningen om energimærkning af anlæg til rumopvarmning, anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning og pakker med anlæg til rumopvarmning anvendelse på pakkerne med anlæg til rumopvarmning.  

For kedelanlæg fyret med fast brændsel beregnes ηs i overensstemmelse med førnævnte procedurer under hensyntagen til følgende bestemmelser:  

  • (a.) beregningen af ηs skal baseres på den øvre brændværdi for det våde brændsel (som modtaget), GCVar, som korrigerer for brændslets vandindhold og inkluderer den latente varmeenergi lagret i brint, som oxideres til vand i forbrændingsprocessen. Principperne i standarden EN303-5 eller tilsvarende finder anvendelse ved estimering af ηs, mens GCVar anvendes til beregning af ηs i stedet for den nedre brændværdi for det våde brændsel (som modtaget), NCVar  
  • (b.) ved bestemmelse af den øvre brændværdi for det våde brændsel (som modtaget) GCVar, finder principperne i standarden EN14918 eller tilsvarende anvendelse.  

Verifikation:  

Produkter, som er tildelt EU's miljømærke til vandbårne varmeforsyningsanlæg (Kommissionens afgørelse 2014/314/EU10) eller et andet relevant miljømærke af type 1, der opfylder de opstillede krav, anses for at opfylde kravene. Anden passende dokumentation accepteres også, f.eks. en erklæring om, at kriteriet er overholdt, sammen med resultaterne af prøvning, som er gennemført i overensstemmelse med prøvningsprocedurer i de relevante EN- standarder eller tilsvarende standarder for en given produkttype (se tabel 1 i de forklarende bemærkninger).  

2. Emissionsgrænser for drivhusgasser  

Drivhusgasemissionerne fra det vandbårne varmeforsyningsanlæg, udtrykt i gram CO2-ækvivalent pr. kWh varmeydelse beregnet med TEWI-formlerne (Total Equivalent Warming Impact) i de forklarende bemærkninger, må ikke overskride følgende værdier:  

Varmeproduktionsteknologi 
 
Emissionsgrænser for 
drivhusgasser 
Alle forsyningsanlæg, undtagen 
varmepumpeanlæg 
Emissionsgrænser for 
drivhusgasser 
210 g CO2-ækvivalent/kWh varmeydelse
Varmepumpeanlæg 
 
150 g CO2-ækvivalent/kWh varmeydelse

Verifikation:  

Produkter som er tildelt EU's miljømærke til vandbårne varmeforsyningsanlæg eller et andet relevant miljømærke af type 1, der opfylder de anførte kriterier, vil blive anset for at opfylde kravene. Anden passende dokumentation accepteres også, f.eks. en erklæring om, at kriteriet er overholdt, sammen med de beregnede drivhusgasemissioner i henhold til de foreslåede TEWI-formler og oplysninger om alle de parametre, som er anvendt ved beregningen af drivhusgasemissionerne.  

3. Produktlevetid og garanti  

Der skal være mindst fem års garanti på reparation eller udskiftning af produktet. Tilbudsgiveren skal endvidere sikre, at de originale reservedele eller reservedele af tilsvarende kvalitet (direkte eller via udpegede agenter) er tilgængelige i mindst 10 år fra købsdatoen. Denne klausul finder ikke anvendelse på uundgåelige midlertidige situationer, der ligger uden for producentens kontrol, som f.eks. naturkatastrofer.  

Verifikation:  

Produkter, som er tildelt EU's miljømærke til vandbårne varmeforsyningsanlæg (Kommissionens afgørelse 2014/314/EU) eller et andet relevant miljømærke af type 1, der opfylder de opstillede krav, anses for at opfylde kravene.  

Anden relevant dokumentation, f.eks. en erklæring fra producenten om, at ovennævnte krav vil blive opfyldt, accepteres også. 

4. Installationsvejledning og brugeroplysninger  

Følgende installationsvejledning og brugeroplysninger skal forefindes trykt på produktet (på emballagen og/eller i den dokumentation, der følger med produktet) eller i elektronisk format:  

  • (a.) generelle oplysninger om passende størrelser af forsyningsanlæg til bygninger med forskellige egenskaber/størrelser  
  • (b.) oplysninger om forsyningsanlæggets energiforbrug  
  • (c.) Vejledning i korrekt installation, herunder: 
    • (i.) anvisninger om, at forsyningsanlægget skal installeres af en fuldt kvalificeret installatør  
    • (ii.)evt. specifikke forholdsregler, der skal træffes, når forsyningsanlægget samles eller installeres  
    • (iii.) anvisninger om, at forsyningsanlæggets indstillinger ("varmekurven") skal indstilles korrekt efter installation 
    • (iv.) hvis relevant, nærmere oplysninger om, hvilke luftforureningsværdier røggassen skal overholde i driftsfasen, og hvordan forsyningsanlægget skal være justeret for at opnå dette. Af anbefalingerne bør det navnlig fremgå:  
    • at forsyningsanlægget skal justeres ved hjælp af målere, som måler CO, O2 eller CO2, NOx, temperatur og sod, for at sikre, at ingen af de tærskelværdier, der er anført i kriterium 2, 4, 5, 6 og 7, overskrides   
    • at der skal laves huller til målere de samme steder, som blev brugt ved laboratorieprøvningen  
    • at måleresultaterne skal registreres på en særlig formular eller et særligt diagram, hvoraf en kopi opbevares af slutbrugeren  
    • (v.) for teknologi med lavrøggastemperatur, anvisninger om, at systemet skal være udstyret med korrosionshæmmende teknologi  
    • (vi.) for kondensationskedelteknologi, anvisninger om, at skorstenen skal være beskyttet mod kondensat med lav pH- værdi  
    • (vii.) for varmepumper en tydelig angivelse af, at stoffer, der er klassificeret som miljøfarlige eller sundhedsskadelige som defineret i Rådets direktiv 67/548/EØF11 med efterfølgende ændringer, ikke må anvendes  
    • (viii.) oplysninger om, hvem installatøren kan kontakte om vejledning vedrørende installationen  
  • (d.) driftsvejledninger for serviceteknikere  
  • (e.) brugeroplysninger, herunder:  
    • (i.) henvisninger til kompetente installatører og serviceteknikere  
    • (ii.) anbefalinger om korrekt anvendelse og vedligeholdelse af forsyningsanlægget, herunder om det korrekte brændsel, der skal anvendes, og hvorledes dette bør oplagres med henblik på en optimal forbrænding samt en oversigt over frekvensen af serviceeftersyn, som bør følges  
    • (iii.) vejledning om, hvordan en rationel anvendelse kan mindske forsyningsanlæggets miljøvirkninger, herunder navnlig oplysninger om produktets korrekte anvendelse med henblik på at mindske energiforbruget  
    • (iv.) hvis relevant, oplysninger om, hvordan måleresultaterne bør fortolkes, og hvordan de kan forbedres  
    • (v.) oplysninger om, hvilke dele der kan udskiftes 
  • (f.) anbefalinger om passende bortskaffelse, når produktet er udtjent.  

Verifikation:  

Produkter med et relevant miljømærke af type 1, der opfylder de anførte kriterier, vil blive anset for at opfylde kravene. Anden relevant dokumentation, f.eks. en skriftlig erklæring om, at ovennævnte kriterier er opfyldt, accepteres også.  

5. Primært og sekundært kølemiddel  

Primært kølemiddel  

Det primære kølemiddels globale opvarmningspotentiale over en periode på 100 år (GWP100) må ikke overskride 2000. GWP100- værdier skal være de værdier, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 517/2014. GWP100værdier for kølemidler skal beregnes med hensyn til det 100-årige opvarmningspotentiale for et kilo gas i forhold til et kilo CO2. For de kølemidler, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 517/2014, bør som referencekilde for GWP100-værdierne anvendes værdierne i bilag I, punkt 1, nr. 7, i forordning (EU) nr. 206/2012.  

Sekundært kølemiddel  

Hvis anlæg til rumopvarmning anvender et sekundært kølemiddel, må udformningen af disse anlæg ikke være baseret på sekundært kølemiddel, frostsikret væske (brine) eller tilsætningsstoffer, der er klassificeret som miljøfarlige eller sundhedsskadelige som defineret i forordning (EF) nr. 1272/2008(15) og Rådets direktiv 67/548/EØF(16), og installationsvejledninger skal tydeligt angive, at stoffer, som er klassificeret som miljøfarlige eller sundhedsskadelige, ikke må anvendes som sekundært kølemiddel.  

Verifikation:  

Produkter, som er tildelt EU's miljømærke til vandbårne varmeforsyningsanlæg (Kommissionens afgørelse 2014/314/EU) eller et andet relevant miljømærke af type 1, der opfylder de opstillede krav, anses for at opfylde kravene. Anden passende dokumentation accepteres også, f.eks. en erklæring om, at kriteriet er overholdt, sammen med navnene på det eller de kølemidler, der er anvendt i produktet, samt deres GWP100-værdier.  

6. Emissionsgrænser for nitrogenoxid (NOX)  

Udstødningsgassens NOx-indhold må ikke overskride de grænseværdier, der er anført nedenfor (gælder ikke for elektriske forsyningsanlæg). NOx-emissioner måles som summen af nitrogenmonoxid og nitrogendioxid og ved følgende driftsforhold:  

  • forsyningsanlæg til gasformigt og flydende brændsel: ved standarddriftsforhold og nominel nytteeffekt  
  • forsyningsanlæg til fast brændsel: som årsemissionerne ved rumopvarmning i henhold til tabel 2 i de forklarende bemærkninger.   
Varmeproduktionsteknologi Emissionsgrænser for NOx
Forsyningsanlæg fyret med gas

Med intern forbrændningsmotor: 170 mg/kWh GCV energitilførsel

Med ekstern forbrænding: 36 mg/kWh GCV energitilførsel

Forsyningsanlæg fyret med flydende brændsel

Med intern forbrændningsmotor: 380 mg/kWh GCV energitilførsel

Med ekstern forbrænding: 100 mg/kWh GCV energitilførsel

Forsyningsanlæg fyret med fast brændsel 150 mg/Nm2 ved 10 % O2

Måleenheden er mg/kWh GCV energitilførsel henholdsvis mg/Nm3. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med de relevante standarder i tabel 1 (se de forklarende bemærkninger) eller tilsvarende.

Verifikation:  

Produkter, som er tildelt EU's miljømærke til vandbårne varmeforsyningsanlæg (Kommissionens afgørelse 2014/314/EU) eller et andet relevant miljømærke af type 1, der opfylder de opstillede krav, anses for at opfylde kravene. Anden passende dokumentation accepteres også, f.eks. en erklæring om, at kriteriet er overholdt, sammen med prøvningsresultaterne, der viser NOx-emissionerne i udstødningsgassen  

7. Emissionsgrænser for kulmonoxid (CO)  

Udstødningsgassens CO-indhold må ikke overskride de nedenstående grænseværdier (gælder ikke elektriske forsyningsanlæg). CO- emissioner måles ved standarddriftsforhold og nominel nytteeffekt ved  

følgende driftsforhold:  

  • forsyningsanlæg til gasformigt og flydende brændsel: ved standarddriftsforhold og nominel nytteeffekt  
  • forsyningsanlæg til fast brændsel: som årsemissionerne ved rumopvarmning i henhold til tabel 2 i de forklarende bemærkninger.  
Varmeproduktionsteknologi Emissionsgrænser for CO
Forsyningsanlæg fyret med gas

Med intern forbrændingsmotor: 150 mg/Nm3 ved 5 % O2

Med ekstern forbrænding: 25 mg//kWh GCV energitilførsel

Forsyningsanlæg fyret med flydende brændsel

Med intern forbrændingsmotor: 200 mg/Nm3 ved 5 % O2

Med ekstern forbrænding: 50 mg//kWh GCV energitilførsel

Forsyningsanlæg fyret med fast brændsel

Automatisk fyret: 175 mg/Nm3 ved 10 % O2

Håndfyret: 250 mg/Nm3 ved 10 % O2

Måleenheden er mg/kWh GCV energitilførsel henholdsvis mg/Nm3. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med de relevante standarder i tabel 1 (se de forklarende bemærkninger) eller tilsvarende.

Verifikation:  

Produkter, som er tildelt EU's miljømærke til vandbårne varmeforsyningsanlæg (Kommissionens afgørelse 2014/314/EU) eller et andet relevant miljømærke af type 1, der opfylder de opstillede krav, anses for at opfylde kravene. Anden passende dokumentation accepteres også, f.eks. en erklæring om, at kriteriet er overholdt, sammen med prøvningsresultaterne, der viser CO-emissionerne i udstødningsgassen  

8. Emissionsgrænser for organisk gasformigt kulstof (OGC)  

Det organiske gasformige kulstof (OGC) i udstødningsgassen må ikke overskride de nedenfor anførte grænseværdier (gælder kun forsyningsanlæg fyret med fast brændsel). OGC-emissionerne måles som årsemissionerne ved rumopvarmning i henhold til tabel 2 i de forklarende bemærkninger.  

Varmeproduktionsteknologi Emissionsgrænser for OGC
Kedelanlæg - fast brændsel 7 mg/Nm3 ved 10 % O2

Måleenheden er mg/Nm3. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med de relevante standarder i tabel 1 (se de forklarende bemærkninger) eller tilsvarende.  

Verifikation:  

Produkter, som er tildelt EU's miljømærke til vandbårne varmeforsyningsanlæg (Kommissionens afgørelse 2014/314/EU) eller et andet relevant miljømærke af type 1, der opfylder de opstillede krav, anses for at opfylde kravene. Anden passende dokumentation accepteres også, f.eks. en erklæring om, at kriteriet er overholdt, sammen med prøvningsresultaterne, der viser OGC-emissionerne i udstødningsgassen  

9. Emissionsgrænser for partikler (PM)  

Udstødningsgassens indhold af partikler (PM) må ikke overskride de nedenfor anførte grænseværdier. PM-emissioner måles ved standarddriftsforhold og nominel nytteeffekt ved følgende driftsforhold:  

forsyningsanlæg til flydende brændsel: ved standarddriftsforhold og nominel nytteeffekt  

forsyningsanlæg til fast brændsel: som årsemissionerne ved rumopvarmning i henhold til tabel 2 i de forklarende bemærkninger.  

Varmeproduktionsteknologi Emissionsgrænser for PM
Forsyningsanlæg fyret med flydende brændsel

Med intern forbrændingsmotor: 1 mg/Nm3 ved 5 % O2

Med ekstern forbrændning: ingen begrænsning

Forsyningsanlæg fyret med fast brændsel 20 mg/Nm3 ved 10 % O2

Verifikation:  

Produkter, som er tildelt EU's miljømærke til vandbårne varmeforsyningsanlæg (Kommissionens afgørelse 2014/314/EU) eller et andet relevant miljømærke af type 1, der opfylder de opstillede krav, anses for at opfylde kravene. Anden passende dokumentation accepteres også, f.eks. en erklæring om, at kriteriet er overholdt, sammen med prøvningsresultaterne, der viser PM-emissionerne i udstødningsgassen  

Der gives point for:  

1. Udvidet energieffektivitet  

Der tildeles yderligere point for hver 1% yderligere stigning i årsvirkningsgraden ved rumopvarmning ηs for det vandbårne varmeforsyningsanlæg som angivet i kriterium 1.  

Verifikation:  

Der skal foreligge en erklæring sammen med resultaterne af en prøvning, som er gennemført i overensstemmelse med prøvningsproceduren i de relevante EN-standarder eller tilsvarende standarder for en given produkttype (se tabel 1 i de forklarende bemærkninger).  

2. Yderligere nedbringelse af drivhusgasemissioner  

Der tildeles yderligere point for hver 5 g yderligere nedbringelse af drivhusgasemissioner for det vandbårne varmeforsyningsanlæg som angivet i kriterium 2.  

Verifikation:  

Der skal forelægges en erklæring sammen med de beregnede drivhusgasemissioner i henhold til de foreslåede TEWI-formler og oplysninger om alle de parametre, som er anvendt ved beregningen af drivhusgasemissionerne.  

3. Emissionsgrænser for støj  

Det anbefales at anvende dette tildelingskriterium ved offentlige indkøb af vandbårne varmeforsyningsanlæg, som skal installeredes i støjfølsomme bygninger som f.eks. hospitaler og skoler i henhold til anvendelsesområdet i direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj.  

Måleenheden er dB(A) eller dB(C), alt efter, hvad der er relevant. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med de relevante standarder eller tilsvarende i tabel 1 (se de forklarende bemærkninger) ved standarddriftsforhold og nominel nytteeffekt.  

De tildelte point beregnes som følger  

PL = ((LA,min/LA) x PLA,max) + ((LC,min/LC) x PLC,max

Hvor  

  • PL er pointene for støjniveau  
  • LA,min er det laveste A-vægtede lydeffektniveau for et tilbud, der  
  • opfylder alle kravene. 
  • LC,min er det laveste C-vægtede lydeffektniveau for et tilbud, der opfylder alle kravene. 
  • LC,min er det laveste C-vægtede lydeffektniveau for et tilbud, der opfylder alle kravene, hvor det er relevant.  
  • LA er det A-vægtede lydeffektniveau, der vurderes  
  • LC er det C-vægtede lydeffektniveau, der vurderes, hvor det er opfylder alle kravene, hvor det er relevant. 
  • LA er det A-vægtede lydeffektniveau, der vurderes 
  • LC er det C-vægtede lydeffektniveau, der vurderes, hvor det er relevant 
  • PLA,max er det højeste antal A-vægtede point for lydeffektniveau, relevant 
  • PLA,max er det højeste antal A-vægtede point for lydeffektniveau, der kan tildeles 
  • PLC,max er det højeste antal C-vægtede point for lydeffektniveau, der kan tildeles 
  • PLC,max er det højeste antal C-vægtede point for lydeffektniveau, der kan tildeles, hvor det er relevant  

Der tildeles ingen point, hvis det vandbårne varmeforsyningsanlægs støjemissioner overskrider følgende grænseværdier.  

Varmeproduktionsteknologi Måling Emissionsgrænser for støj
Alle forsyningsanlæg bortset fra kraftvarmeanlæg og varmepumper med intern forbrændingsmotor Grænseværdi for A-vægtet lydeffektniveau (LWAd, lim) 17 + 36 log(PN + 10) dB(A)
Kraftvarmeanlæg og varmepumper med forbrændingsmotor lydtryksniveau (LPCd, lim) 30 + 20 + log (PE + 15) dB(A)

Bemærk: PN er den nominelle nytteeffekt (ved fuld belastning). PE er den elektriske effekt.  

Verifikation:  

Der skal forelægges en erklæring sammen med prøvningsresultaterne, der viser støjemissionerne (værdien for A-vægtet lydeffektniveau og, hvor det er relevant, værdien for C-vægtet lydeffektniveau).  

4. Produktdesign  

Der tildeles point, hvis det vandbårne varmeforsyningsanlæg let kan nedtages af faguddannede personer ved hjælp af almindeligt tilgængelige værktøjer med henblik på reparationer og udskiftninger af nedslidte dele, opgradering af ældre eller forældede dele samt adskillelse af dele og materialer til genanvendelse eller genbrug.  

 Verifikation:  

Produkter med et relevant miljømærke af type 1, der opfylder de anførte krav, vil blive tildelt point. Anden passende dokumentation accepteres også, f.eks. en erklæring om, at kriteriet er overholdt, sammen med en teknisk rapport fra producenten, der viser nedtagelsen af produktet med et udskåret diagram med mærkning af de vigtigste komponenter samt identificering af farlige stoffer i disse komponenter som angivet i bilag II til direktiv 2002/96/EF (WEEE- direktivet). Dette diagram skal være tilgængeligt på producentens websted. Oplysninger om farlige stoffer skal gives til indkøberen i form af en liste over materialer med materialetype, anvendt mængde og placering i udstyret til det vandbårne varmeforsyningsanlæg.  

5. Emissionsgrænser for organisk gasformigt kulstof (OGC)  

(samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

Der tildeles point, hvis grænseværdierne for organisk gasformigt kulstof (OGC) ikke overstiger en værdi på 7 mg/Nm3 ved 10 % O2  

OGC-emissionerne måles som årsemissionerne ved rumopvarmning i henhold til tabel 2 i de forklarende bemærkninger.  

Måleenheden er mg/Nm3. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med de relevante standarder i tabel 1 (se de forklarende bemærkninger) eller tilsvarende.  

For andre teknologier end kedelanlæg fyret med fast brændsel bør der tildeles det højeste antal point for OGC-emissioner, eftersom det kun er kedelanlæg fyret med fast brændsel, som er kendt for at være potentielt problematiske med hensyn til OGC-emissioner.  

For kedelanlæg fyret med fast brændsel beregnes tildelte point som følger:  

POGC = (OGCmin / OGC) x POGCmax

Hvor  

  • POGC er pointene for OGC-emissioner  
  • OGCmin er det laveste prøvningsresultat for OGC-emissioner for et tilbud, der opfylder alle kravene for kedelanlæg fyret med fast brændsel  
  • OGC er prøvningsresultatet for de OGC-emissioner, der vurderes  
  • POGCmax er det højeste antal point for OGC-emissioner, der tildeles  

Verifikation  

Der skal udelukkende for kedelanlæg fyret med fast brændsel forelægges en erklæring sammen med prøvningsresultaterne, der viser OGC-emissionerne.

6. Emission af partikler (PM)  

(samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

Der tildeles point, hvis emissionerne af partikler (PM) ikke overskrider en værdi på 20 mg/Nm3 ved 10 % O2.  

PM-emissionerne måles som årsemissionerne ved rumopvarmning i henhold til tabel 2 i de forklarende bemærkninger  

Måleenheden er mg/Nm3. Prøvningerne udføres i overensstemmelse med de relevante standarder i tabel 1 (se de forklarende bemærkninger) eller tilsvarende.  

For andre teknologier end kedelanlæg fyret med fast brændsel bør der tildeles det højeste antal point for PM-emissioner, eftersom det kun er kedelanlæg fyret med fast brændsel, som er kendt for at være potentielt problematiske med hensyn til PM-emissioner.  

For kedelanlæg fyret med fast brændsel beregnes tildelte point som følger:  

PPM=(PMmin/PM) x PPMmax

Hvor  

  • PPM er pointene for PM-emissioner  
  • PMmin er det laveste prøvningsresultat for PM-emissioner for et tilbud, der opfylder alle kravene for kedelanlæg fyret med fast brændsel  
  • PM er prøvningsresultatet for de PM-emissioner, der vurderes  
  • PPMmax er det højeste antal point for PM-emissioner, der tildeles 

Verifikation: 

Der skal udelukkende for kedelanlæg fyret med fast brændsel forelægges en erklæring sammen med prøvningsresultaterne, der viser PM-emissionerne.  

 

 

  • (1.) Prøvningsmetoderne for hvert kriterie skal, medmindre andet er anført, være de metoder, der er beskrevet i de relevante standarder, jf. tabel 1 Der kan eventuelt anvendes andre prøvningsmetoder end dem, der er anført ved de enkelte kriterier, hvis de betragtes som ligeværdige.
Tabel 1. Relevante standarder for prøvningsmetoder
Nummer Titel
Kedelanlæg fyret med gasformigt brændsel
EN 676 Automatiske gasblæseluftbrændere
EN 15502-1 Gasfyrede varmekedler - Del 1: Generelle krav og prøvninger
Kedelanlæg fyret med flydende brændsel
EN 267 Automatiske blæseluftsoliebrændere til flydende brændstof
EN 303-1 Centralvarmekedler - Del 1: Kedler med blæseluftbrændere - Terminologi, generelle krav, prøvning og mærkning
EN 303-2 Centralvarmekedler - Del 2: Kedler med blæseluftbrændere - Specielle krav til kedler med forstøvningsbrændere 
EN 303-4 Centralvarmekedler - Del 4: Kedler med blæseluftbrændere. Særlige krav til kedler med blæseluftoliebrændere med nominel varmeeffekt på op til 70 kW og med et maksimalt driftstryk på 3 bar. Terminologi, særlige krav, prøvning og mærkning
EN 304 Centralvarmekedler. Prøvemetoder for centralvarmekedler til forstøvningsoliebrændere
Kedelanlæg fyret med fast brændsel 
EN 303-5 Centralvarmekedler - Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW - Terminologi, krav, prøvning og mærkning
EN 14918 Fast biobrændsel - Bestemmelse af brændværdi
Elektrisk kedelanlæg
EN 60335-2-35 Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. - Sikkerhed - Del 2-35: Særlige bestemmelser for gennemstrømningsvandvarmere
Brændselsfyret varmepumpeanlæg
Serie EN 12309 Gasfyrede apparater til luftkonditionering og/eller varmepumper ved absorption og adsorption med en varmebelastning efter nedre brændværdi, der ikke overstiger 70 kW
DIN 4702, del 8 (Tysk titel) Heizkessel; Ermittung des Norm-Nutzungsgrades und des Norm-Emissionsfaktors
Elektrisk varmepumpeanlæg
Serie EN 14511 Klimaanlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling
EN 14825 Klimaanlæg, væskekølere, og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling - Prøvning og effektmåling under delbelastning samt beregning af sæsonbestemt ydeevne
Kraftvarmeanlæg
EN 50465 Gasapparater - Brændselscelle anlæg til kraftvarme - Brændselscelle anlæg til kraftvarme med indfyret effekt mindre eller lig med 70 kW
ISO 3046-1 (Engelsk titel) Recirpocating internal combustion engines - Performance - Part 1: Declarations of power, fuel and lubricating oil consumptions, and test methods - Additional requirements for engines for general use
Emission af nitrogenoxider
EN 14792 Emissioner fra stationære kilder - Bestemmelse af nitrogenoxidkoncentration (NOx) - Referencemetode: kemiluminescens
Emission af kulmonoxid
EN 15058 Emissioner fra stationære kilder - Bestemmelse af massekoncentrationen af kulmonoxid (CO) - Reference metode: ikke-spredende infrarød spektrometri
Emission af gasformigt organisk kulstof
EN 12619 Emissioner fra stationære kilder - Bestemmelse af koncentrationen af totalt gasformigt organisk kulstof (TOC) - Kontinuerlig metode med flammeionisationsdetektor (FID
Emission af partikler
EN 13284-1 Emissioner fra stationære kilder - Bestemmelse af massekoncentration af støv i små mængder - Del 1: Manuel gravimetrisk metode
Støj
EN 15036 Varmekedler - Prøvningsforskrifter for støjudsendelse fra varmegeneratorer gennem luft
ISO EN 3743 Akustik - Bestemmelse af lydeffektniveauer for støjkilder ved måling af lydtryk - Små flytbare kilder - teknikermetode
EN ISO 3744 Akustik - Bestemmelse af lydeffektniveau og lydenerginiveau for støjkilder ved hjælp af lydtryk - Måling i tilnærmet frit felt over et reflekterende plan - Teknikermetoder (ISO 3744:2010)
EN ISO 3746 Akustik - Bestemmelse af lydeffektniveau og lydenerginiveau for støjkilder ved hjælp af lydtryk - Måling i tilnærmet frit felt over et reflekterende plan - Overslagsmetode (ISO 3746:2010)
EN 12102 Klimaanlæg, væskekølere, varmepumper og affugtere med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling - Måling af luftbåren støj - Bestemmelse af lydeffektniveau
Tabel 2. Metode til beregning af årsemissioner ved rumopvarmning
Type kedel til fast brændsel Formel
Manuelt fyrede kedler til fast brændstof, som kan fungere ved 50% af nominel nytteeffekt i kontinuerlig drift, og for automatisk fyrede kedler til fast brændsel.  Es = 0.85 x Es,p + 0.15 x Es,r
Manuelt fyrede kedler til fast brændsel, som ikke kan fungere ved 50 % eller mindre af nominel nytteeffekt i kontinuerlig drift, og for kraftvarmekedler til fast brændsel E= Er

Hvor

Es er årsemissionerne ved rumopvarmning.

Es,p er emissionerne af henholdsvis partikler, organiske gasformige forbindelser, kulmonoxid og nitrogenoxider, målt ved 30 % eller 50 % af nominel nytteeffekt, alt efter hvad der er relevant. 

Es,r er emissionerne af henholdsvis partikler, organiske gasformige forbindelser, kulmonoxid og nitrogenoxider, målt ved nominel nytteeffekt.

  • (2.) Emissionsgrænserne for drivhusgasser (GHG) i kriterium 2 i de tekniske specifikationer beregnes efter TEWI-formlerne, der er anført i tabel 3 (formlen afhænger af varmeproduktionsteknologien). Hver TEWI-formel kan bestå af to dele, hvor én del udelukkende er afhængig af forsyningsanlæggets virkningsgrad (udtrykt som årsvirkningsgraden, ηs) og brændslets kulstofintensitet (repræsenteret ved parameteren β), og den anden del (som kun gælder for varmepumpeanlæg) afhænger af drivhusgasemissioner, som skyldes udsivning af kølemiddel. Drivhusgasemissionerne fra udsivning af kølemiddel afhænger af kølemidlets globale opvarmningspotentiale (GWP100) og udsivningen af kølemiddel i brugsfasen (udtrykt som en udsivningsrate pr. år, ER, i procent af den samlede kølemiddelmasse pr. år), og når anlægget er udtjent (udtrykt som en procentdel af kølemidlets samlede masse, α).  
Tabel 3. TEWI-formler efter varmeproduktionsteknologi
Varmeproduktionsteknologi TEWI-formel (g CO2- ækvivalent/kWh varmeydelse
Kedelanlæg Se formlerne her
Varmepumpeanlæg  
Kraftvarme-anlæg  
Pakke med anlæg til rumopvarmning  

De vigtigste parametre i TEWI-formlerne ovenfor er beskrevet i tabel 4. 

Tabel 4. Vigtigste parametre til beregning af TEWI-formler
Parameter Beskrivelse af parameteren Enheder Fast værdi eller gennemførelse af prøvning for at bestemme parameteren
ßelec GHG-emissionsintensitet for elektricitet [g CO2-ækvivalent/kWhelec] 384
ßfuel GHG-emissionsintensitet for forsyningsanlæggets brændsel [-] Jf. tabel 5
ηs Årsvirkningsgrad ved rumopvarmning [-] Ansøgeren gennemfører prøvning og afgiver erklæring (kriterium 1)
ηs,b Årsvirkningsgrad for kedelanlægsdelen for gennemsnitlige klimaforhold [-] Ansøgeren gennemfører prøvning og afgiver erklæring; værdien svarer til årsvirkningsgraden for pakken minus supplerende varmepumpe som anført i produktdatabladet for pakker
ηs, HP Årsvirkningsgrad for varmepumpedelen for gennemsnitlige klimaforhold [-] Ansøgeren gennemfører prøvning og afgiver erklæring; værdien svarer til årsvirkningsgraden for den supplerende varmepumpe som anført i produktdatabladet for pakker
ηthermal Termisk virkningsgrad [-] jf. tabel 6
ηel Elvirkningsgrad [-] Jf. tabel 6
    δ Substitut [-]

= 0, hvis elektrisk varmepumpeanlæg 

= 1, hvis brændselsfyret

Tabel 5 beskriver, hvordan parameteren βfuel evalueres i TEWI-formler, alt efter, hvilket brændsel forsyningsanlægget anvender. Hvis kedlen er konstrueret til et brændsel, som ikke er opført i tabellen, vælges det nærmeste lignende brændsel på grundlag af oprindelse (fossilt brændsel eller biomasse) og form (gasformigt, flydende eller fast) af det anvendte brændsel.  

Tabel 5- Parameter βfuel (GHG-emissionsintensitet) til brug ved beregning af TEWI-formler
Brændsel anvendt i forsyningsanlægget GHG-emissionsintensitet Værdi (g CO2-ækvivalent/kWhgas)
Gasformige fossile brændsler βfuel = βgas 202
Flydende fossile brændsler βfuel = βoil 292
Faste fossile brændsler βfuel = βcoal 392
Gasformig biomasse βfuel = βbio-gas 98
Flydende biomasse βfuel = βbio-oil 149
Brænde βfuel = βbio-log 19
Træflis βfuel = βbio-chip 16
Træpiller βfuel = βbio-pellet 39
Blandninger af fossile brændsler og biomasse βfuel = vægtet gennemsnit afledt af summen af de enkelte brændslers vægtprocent ganget med deres GHG-emissionsparameter Σ(brændsel X % x βfuel x) + (brændsel Y % x βfuel Y) + ... (brændsel N % x βfuel N)

Tabel 6 beskriver, hvordan parametrene ηthermal og ηel evalueres i TEWI-formlerne for kraftvarmeanlæg.  

Tabel 6. Parametrene ηthermal og ηel til brug ved beregning af TEWI-formlen for kraftvarmeanlæg
Parameter Udtryk
ηthermal ηthermal= ηs- 2.5 x ηel
ηel

For kraftvarmeanlæg, som ikke har supplerende forsyningsanlæg

ηel = ηel,CHP100+Sup0

For kraftvarmeanlæg, som har supplerende forsyningsanlæg

ηel = 0.85 x ηel,CHP100+Sup0 + 0.15 x ηel,CHP100+Sup100

hvor 

ηer årsvirkningsgraden ved rumopvarmning som defineret i forordning (EU) nr. 813/2013

ηel er elvirkningsgraden som defineret i forordning (EU) nr. 813/2013

ηel,CHP100+Sup0 er virkningsgraden ved nominel nytteeffekt for et kraftvarmeanlæg med det supplerende forsyningsanlæg deaktiveret, som defineret forordning (EU) nr. 813/2013

ηel,CHP100+Sup100 er elvirkningsgraden ved nominel nytteeffekt for et kraftvarmeanlæg med det supplerende forsyningsanlæg aktiveret, som defineret i forordning (EU) nr. 813/2013

  • (3.) Den ordregivende myndighed skal sikre, at det vandbårne varmeforsyningsanlæg, som købes, overholder lovgivningen i det land, hvori anlægget skal anvendes. Det kan omfatte, men er ikke begrænset til lovgivning inden for miljø og sikkerhed.  
  • (4.) Den ordregivende myndighed skal tage hensyn til lokale forhold (bygningstyper og -størrelser samt energibehov, potentiel brændstofkilde osv.) og gennemføre en markedsundersøgelse for at bestemme den bedste tilgængelige teknologi til det påviste behov. Systemet skal konstrueres med tilstrækkelige kontrolsystemer for at sikre, at temperatur- og opvarmningsbehov kan kontrolleres i tilstrækkelig grad til at opfylde lokale krav  
  • (5.) De ordregivende myndigheder skal til anlægsarbejder sikre, at personalet har den fornødne uddannelse. Der kan være forskellige juridiske krav i de forskellige medlemsstater til uddannelsesprogrammet for personalet.  
  • (6.) Tildelingskriterier: De ordregivende myndigheder skal i udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet angive, hvor mange point, hvert enkelt kriterium tildeles. Tildelingskriterierne vedrørende miljø skal i alt udgøre mindst 15 % af det samlede antal mulige point.  

 

Ved udarbejdelsen af kriterier for grønne offentlige indkøb er det yderst vigtigt at analysere livscyklusomkostningerne for de bedste miljørigtige produkter for så vidt angår gennemsnitlige produkter på markedet. Omkostningsovervejelser er særligt vigtige i forbindelse med offentlige indkøb som følge af behovet for at kunne begrunde offentlige udgifter. Medlemsstaterne skal tilskyndes til at træffe valg, der på lang sigt repræsenterer god værdi og er forenelige med bredere politikker.  

Vandbårne varmeforsyningsanlæg er et af de produkter, hvor livscykluspåvirkning primært afhænger af brugsfasen (hovedsagelig energiforbrug i brugsfasen). Købspriser er derfor kun en forholdsvis en lille del af varernes samlede livscyklusomkostninger. I en række undersøgelser om omkostningsovervejelser ved grønne offentlige indkøb20 er det konkluderet, at lavere driftsomkostninger sædvanligvis kompenserer for højere købspriser, især for produkter med høj energieffektivitet. Et typisk eksempel ses ved højeffektive varmeinstallationer. I hele varmeinstallationens levetid fandt man i ovennævnte forsøg, at ca. 95 % af de samlede omkostninger blev bestemt af driftsomkostninger. Det konkluderes derfor, at beslutninger om offentlige indkøb baseret alene på anskaffelsespris sandsynligvis vil føre til fejlinvesteringer.  

I den tekniske baggrundsrapport i forbindelse med denne undersøgelse fremlægges en detaljeret analyse af livscyklusomkostningerne ved vandbårne varmeforsyningsanlæg, og et resumé af hovedkonklusionerne er fremlagt her.  

De samlede livscyklusomkostninger ved de forskellige vandbårne varmeforsyningsanlæg (inklusive anskaffelse, vedligeholdelse og driftsomkostninger) viser sig at være meget følsomme over for de aktuelle energiomkostninger. Særligt har nogle undersøgelser21 vist, at statslige beslutninger vedrørende energiafgifter kan ændre et varmeforsyningsanlægs økonomiske virkninger fra positive til negative. Særligt elektriske varmepumpeanlæg og kraftvarmeanlæg synes følsomme over for sådanne virkninger.  

Varmepumper var stadig et relativ dyrt varmeforsyningsanlæg, især ved inkorporering af det nødvendige arbejde til den komplette installation (udnyttelse af varmekildesystem og varmeafløb/emissionskilde/system).  

Modellen til arbejdet på foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design (mere i den tekniske baggrundsrapport) indeholdt livscyklusomkostningerne på LLCC-niveau (mindste livscyklusomkostninger) og BAT-niveau (bedste tilgængelige teknologi). Den viser besparelser på LLCC-niveau på op til 16 % for de mindre klasser (op til 29 kW) og 30-46 % for de største (> 60 kW). Besparelserne på BAT-niveau indikerer, at BAT-løsningerne, bortset fra det mindste XXS-niveau (op til 10 kW) ikke udgør så stor en besparelse som LLCC-løsningerne, men stadig er mere økonomiske end udgangspunktet.  

BAT-niveauerne er primært baseret på varmepumpeteknologi til tider med en yderligere fordel ved solvarmeanlæg. Der blev tilføjet nogle forklaringer i undersøgelsen:  

  • Varmepumper kan ikke anvendes i alle tilfælde. Særligt "geotermiske" eller "vertikale" jordvarmepumper kræver særlig tilladelse fra vandværker og/eller kommunen osv.  
  • Faguddannede installatører og særligt udstyr er nødvendigt og (endnu) ikke omfattende  
  • Varmepumpens effektivitet afhænger i særdeleshed af anlægsplanen og installationen  
  • Ofte er en varmepumpe en grundbelastningsenhed, hvilket betyder, at en hybridenhed (f.eks. med en traditionel kedel) ofte kan være en økonomisk løsning for at fange både grund- og spidsbelastning  
  • De energimæssige fordele afhænger i høj grad af klimaet, især ved luftbaserede varmepumper og solenergi  
  • Som følge af ovenstående varierer tilbagebetalingstiden i høj grad efter land og forhold.  

De energimæssige besparelser (og de tilhørende omkostningsbesparelser, der afhænger af energipriserne), som kunne opnås ved anvendelse af EU's kriterier for grønne offentlige indkøb for vandbårne opvarmningsanlæg afhænger af teknologien. For kedler kan anvendelsen af det centrale kriterium for energieffektivitet indebære energibesparelser på omkring 40 % (besparelser henviste til basisscenariet i Preparatory study of Ecodesign Lot 122) for de mindre klasser og 50 % for de største. For varmepumper ville disse energimæssige besparelser være henholdsvis 45 % og 55 %. Ved det udvidede kriterium kunne energibesparelserne for kedler nå 44 % for de mindre og 55 % for de største, mens de samme tal for varmepumper ville stige til henholdsvis 55 % og 64 %. Stigningen på 1 % i energieffektivitet (tildelingskriterium) ville indebære en yderligere energibesparelse på omkring 0,5 % for kedler og 0,3 % for varmepumper.  

 

Ved at sætte krav om positive sociale resultater i offentlige udbud og kontrakter kan offentlige indkøbere fremme social inklusion og dermed beskæftigelsesmuligheder, opkvalificering omskoling, etisk handel og design m.m. Det kan også være med til at sikre menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder.

En social klausul fastsætter de krav, som fremmer de ønskede sociale hensyn.

Find muligheder til specifik krav tekst

Krav til samfundsansvar

Man kan vælge at stille overordnede krav til leverandørens samfundsansvarlighed, herunder menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø. 

Disse krav kan fremgå i et særskilt ansvarlighedsbilag, som kan være del af de aftaler, der indgås med leverandørerne. Kravene bør bygge på OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. 

Eksempelvis er et ansvarlighedsbilag altid en del af alle SKI-aftaler. Læs SKI’s ansvarlighedsbilag her.

1. Indledning

Ved opfyldelsen af Kontrakten forpligter Leverandøren sig til at vise samfundsansvar. Leverandøren viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sin interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

2. Internationalt anerkendte principper

Leverandøren anses ved opfyldelsen af Kontrakten at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor i punkt 3-5 nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, der er nævnt i punkt 2.1-2.3 og de konventioner, som ligger til grund for principperne. 

2.1 FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv 

FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv) blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. FN’s Vejledende Principper udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter.  

Principperne kan hentes på OHCHR’s hjemmeside

2.2 OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvarlighed, der indarbejder en lang rækker internationale standarder og principper, herunder FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (jf. punkt 2.1) og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik. 

Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt uanset, hvor de opererer, hvad angår at sikre respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og retningslinjer for antikorruption mv. 

OECD’s Retningslinjer er ikke begrænset til kun at omfatte multinationale virksomheder, men alle virksomheder uanset størrelse.

Retningslinjerne kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.3 OECDs due diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder 

OECD’s due-diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder giver detaljerede anbefalinger og hjælp til virksomheder med henblik på at respektere menneskerettighederne og undgå at bidrage til konflikt gennem deres aktiviteter.  

Vejledningen kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.4 Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd

Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) har til opgave at behandle sager om overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder' (jf. punkt 2.2) og udbrede kendskabet til Retningslinjerne. Institutionen er også OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Institutionens virksomhed er reguleret i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. (lov nr. 546 af 18/06/2012)

NCP Danmark kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende mulige overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder', der enten er begået i Danmark eller vedrører en dansk virksomhed (gælder både offentlige og private virksomheder), statslige eller regionale myndigheder.

Læs mere på NCP Danmarks hjemmeside

3. Materielle krav til leverandøren

3.1 Menneskerettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:

  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination. 
  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100. 

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammeaftalen at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i 'UN Guiding Principles on Business and Human Rights'.

3.2 Arbejdstagerrettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer: 

  • At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod tvangsarbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 29 og 105.
  • At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod anvendelse af børnearbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 138 og 182.
  • At de leverede Produkter er produceret under forhold, hvor de generelle principper om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 87, 98 og 135.
  •  At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 26 og 131 og FN's Menneskerettighedserklærings artikel 23, stk. 3.
  • At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 1 og 30 samt FN's Menneskerettighedserklærings artikel 24.
  • At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 155.
3.3 Arbejdsklausul

Leverandøren skal ved udførelse af tjenesteydelser, herunder i form af eventuelle tilknyttede serviceydelser, sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Ved ”medvirker til at opfylde Kontrakten” forstås arbejde udført i Danmark med henblik på Kontraktens opfyldelse.

Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

3.4 Miljø

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der sigtes hermed særligt til, at Leverandøren ved produktion og levering af de af Rammeaftalen omfattede Produkter/Ydelser på god vis søger:

  • At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
  • At anvende hygiejnisk begrundede processer af betydning for miljøet og for mennesker.
  • At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi.
  • At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Der lægges herved vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Leverandøren forpligter sig således til ved opfyldelsen af Kontrakten at medvirke til at værne natur og miljø, som fastlagt i 'OECD Guidelines for Multinational Enterprises'.

3.5 Antikorruption

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.

Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra alle former for korruption. 

Ved korruption forstås aktiv bestikkelse som defineret i artikel 3 i Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i Leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor Leverandøren er etableret.

4. Krav om risikobaseret due diligence

4.1 Indledning

Kravene om risikobaseret due diligence baserer sig navnlig på FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECDs retningslinjer for Multinationale Virksomheder  

Risikobaseret due diligence indebærer, at virksomheden aktivt og systematisk undersøger risikoen for overtrædelser af de internationalt anerkendte retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, fx leverandører. Endvidere omfatter begrebet due diligence, at virksomheden træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser. 

Virksomhederne skal ifølge retningslinjerne konkret identificere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund. 

Retningslinjerne omfatter både overtrædelser, som virksomheden forårsager eller medvirker til, eller som er direkte forbundet med virksomhedens operationelle aktiviteter, Produkter eller serviceydelser

4.2 Generelt

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelse af Kontrakten til at udvise risikobaseret due diligence i relation til kravene i punkt 3. Leverandøren skal således undersøge risikoen for overtrædelse af kravene i punkt 3 i forbindelse med Leverandørens forretningsaktiviteter, både hos Leverandøren selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. underleverandører, og træffe foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser ved opfyldelse af Kontrakten.

Ansvaret for at respektere menneskerettighederne gælder for alle virksomheder uanset deres størrelse, sektor, operationel kontekst, ejerskab og struktur. Imidlertid kan virksomhederne have varierende mulighed for at arbejde med menneskerettighederne som følge af ovenfornævnte faktorer.  

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandører, der er større virksomheder, anses under alle omstændigheder for at udvise nødvendig omhu, hvis Leverandøren sikrer følgende fire grundlæggende tiltag i relation til de af Kontrakten omfattede produkter eller dele heraf:

  1. Politik, der overordnet beskriver Leverandørens holdning til ansvarlig leverandørstyring.
  2. Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle indvirkninger relateret til Leverandørens aktiviteter og relationer til det under Kontrakten leverede.
  3. Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte underleverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Leverandøren bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder.
  4. Rapportering om indsatsen og dens resultater.

Leverandøren kan udvise nødvendig omhu på anden vis, som er tilpasset Leverandørens indsats set ud fra en pragmatisk tilgang og under hensyntagen til de konkrete forhold og Leverandørens ressourcer.

4.3 Mineraler og metaller fra konfliktramte og højrisikoområder

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til i sine forretningsmæssige systemer at integrere OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde i form af den i guiden nævnte "Five-Step Framework for Risk-Based Due Diligence in the Mineral Supply Chain", jf. annex I til guiden. 

Disse forpligtelser medfører, at Leverandøren for de af Kontrakten omfattede Produkter eller dele heraf i overensstemmelse med OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde skal: 

  1. Etablere stærke forretningsmæssige systemer, som understøtter retningslinjerne,
  2. Identificere og håndtere risici i leverandørkæden,
  3. Udarbejde og implementere en strategi som svar på identificerede risici,
  4. Understøtte uafhængige tredjeparts audits i leverandørkæden, og
  5. Foretage offentlig rapportering om Leverandørens due diligence
  6. Dokumentation

Ud over dokumentation for opfyldelse af de i Kontraktens fastlagte specifikke krav til Produktets egenskaber vil [jeres organisation] som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammeaftalen lever op til kravene i dette bilag.

5. Dokumentation

5.1 Dokumentation – særligt om arbejdsklausuler

[Jeres organisation] kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen i punkt 3.3. fastsætter.

[Jeres organisation] kan kræve, at Leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.

[Jeres organisation] kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

5.2 Dokumentation – i øvrigt

Leverandøren skal til hver en tid, og senest 30 Dage efter [jeres organisation]’s skriftlige anmodning herom, opfylde dokumentationskravene jf. punkt 5.2.1-5.2.3.

5.2.1 Erklæring fra Leverandørens ledelse

Heri erklæres det, at Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og due diligence.

5.2.2 Beskrivelse af praktiske tiltag

Heri beskrives de tiltag, som Leverandøren har gennemført med henblik på at sikre overholdelsen af de nævnte krav. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag.

5.2.3 Beskrivelse af resultatmålinger

Heri beskrives, hvorledes resultatet af iværksatte tiltag måles. Dette kan ske ved brug af standarder så som Global Reporting Initiative's standarder for rapportering eller de standarder, der er fastlagt i EU’s Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som forventeligt snart bliver erstattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).  

[Jeres organisation] accepterer naturligvis også andre bevistyper, der opfylder de i nærværende punkt 5 fastlagte dokumentationskrav.

6. Leverandørens ansvar

Som anført ovenfor er Leverandøren efter Kontrakten alene forpligtet til at sikre overholdelsen af de i punkt 3, 4 og 5 nævnte krav "ved opfyldelsen af Kontrakten". Leverandørens ansvar angår således alene det under Kontrakten leverede.

Ved vurderingen af, hvorvidt en Leverandør kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod de nævnte krav, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist ”due diligence” i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af Leverandøren ud fra den kontekst, Leverandøren opererer i. Due diligence afhænger af den pågældende Leverandørs størrelse, forretningsmæssige sammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

7. Procedure ved konkret begrundet mistanke

Såfremt der opstår konkret begrundet mistanke om, at Leverandørens opfyldelse af Kontrakten strider mod de i punkt 3 og 4 nævnte krav, skal Leverandøren straks efter [jeres organisation]’s anmodning herom fremsende en skriftlig redegørelse indeholdende følgende punkter:

  1. Afvisning eller bekræftelse af den konkret begrundede mistanke.
  2. Redegørelse for de omhandlede forhold samt ved bekræftelse af mistanken en handlingsplan for, hvorledes der kan rettes op på situationen, herunder hvilke foranstaltninger Leverandøren sætter i værk for at påvirke forholdet, herunder at mindske risikoen for, at tilsvarende situationer opstår.

Redegørelsen kan i relevant omfang omfatte dokumentation for, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de varer og/eller tjenesteydelser, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er tilvirket, samt fornøden dokumentation for hvilke materialer, der indgår i Produkterne .Derudover skal der være en angivelse af hvorledes en part har mulighed for at søge genoprejsning og udbedring af eventuelle skader, såfremt en sag om negativ indvirkning af menneskerettighederne måtte opstå (jf. FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv nr. 29). Endvidere skal Leverandøren redegøre for, hvorvidt årsagen til mistanken er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

Konkret begrundet mistanke kan bl.a. anses at foreligge, såfremt Leverandøren indbringes for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark), jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, uanset i hvilket land retsforfølgelsen finder sted. 

Leverandøren skal derfor af egen drift straks kontakte [jeres organisation], hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at der foreligger overtrædelse af punkt 3 og 4, eller hvis Leverandøren indbringes for NCP Danmark, jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten og i den forbindelse af egen drift fremsende redegørelse og dokumentation som ovenfor anført. 

[Jeres organisation] vil på baggrund af overnævnte skriftlige redegørelse og dokumentation mv. foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle relevante forhold vil blive taget i betragtning.

Fandt du ikke hvad du ledte efter?

Send os ønsker til krav og kriterier som du ønsker produktsiden skal indeholde. Du har også mulighed for at ønske en temagruppe, som Forum for Bæredygtige Indkøb kan arbejde med.
 

Giv os feedback