Vejanlæg

Definition og anvendelsesområde

Dette sæt GPP-kriterier omhandler indkøbsprocessen for design, bygning og vedligeholdelse af veje. 
En 'vej' defineres som: 

"Samfærdselsåre på stabilt underlag – dog ikke skinner eller start- og landingsbaner – der er åben for offentlig trafik, og som primært er beregnet til motorkøretøjer" (Eurostat, 2009). 

'Vejbygning' defineres som:

"Forberedelse til og bygning af en vej ved hjælp af materialer, herunder tilslagsmateriale og bituminøse og hydrauliske bindemidler og tilsætningsstoffer, der 
anvendes til vejens bundlag, bærelag og overfladelag"

• 'Vedligeholdelse af veje' defineres som: 
  "Alle foranstaltninger, der træffes for at vedligeholde og genoprette vejenes serviceegnethed og serviceniveau (PIARC Road Dictionary) med følgende to underkategorier: 
• 'Rutinemæssig vedligeholdelse' defineres som:
  "Alle foranstaltninger, som kan planlægges løbende med henblik på at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau, som er så tæt som muligt på den oprindelige tilstand og i overensstemmelse med vejens klassificering" (PIARC Road Dictionary). 
• 'Forebyggende vedligeholdelse og rehabilitering' defineres som:
  "Arbejde, der udføres med det formål at bevare og genoprette en eksisterende vejs serviceegnethed og forlænge dens levetid" (PIARC Road Dictionary).
  Forebyggende vedligeholdelse anvendes typisk til belægninger i god stand, der har en lang tilbageværende levetid, uden at ændre den strukturelle kapacitet væsentligt, mens rehabilitering finder sted, når den eksisterende facilitets strukturelle effektivitet er i fare. 

'Genopbygning af veje' defineres som:

"Arbejde, der udføres for at opgradere nettet eller udskifte hele vejsektionen" (CEDR 2013). Fra et indkøbsmæssigt perspektiv svarer denne fase til anlægsfasen og vil derfor være underlagt en særlig udbudsbekendtgørelse. 

Veje bygges i lag, og der kan identificeres tre vigtige typer vejbygning: fleksible belægninger, stive belægninger og halvstive belægninger (Sherwood, 2001). 

Disse kriterier indeholder anbefalinger, der gør sig gældende for både bygning af nye veje og vedligeholdelse og rehabilitering af eksisterende veje. Kriterierne suppleres af vejledning om proceduren vedrørende udformning og indkøb af en ny eller en vedligeholdt og rehabiliteret vej. De vigtigste faser i denne proces, som er fastlagt i vejledningen, er: 

• Indledende afgrænsning og gennemførlighed 
• Detaljerede krav til design og udførelse 
• Vejbygning eller større udvidelser 
• Vejens anvendelse 
• Vedligeholdelse og drift 
• Udtjent vej, dvs. nedlukning af vejen 

De specifikke faser i denne proces, hvor den formelle indkøbsprocedure finder sted, og for hvilke der opstilles kriterier i dette dokument, fremgår af afsnit 1.2. 
Der opstilles forslag til miljøkriterier for alle disse aktiviteter. Kriterierne omhandler de vigtigste hot-spots i hele vejens levetid fra materialeproduktion (herunder råstofudvinding og transport) til bygning, anvendelse (brændstofforbrug i løbet af vejens levetid på grund af interaktion mellem belægning og køretøj), vedligeholdelse (og drift) og den udtjente vej. De væsentligste miljøpåvirkninger er forbundet med drivhusgasemissioner fra brændstofforbruget i forbindelse med anvendelse af vejen og ressourceforbruget i forbindelse med fremstillingen af byggematerialer. Andre interessante miljøområder som vand og bevaring af levesteder samt reduktion af støjemissioner omhandles også. 
Overordnet set fokuserer kriterierne på en vej som en helhed frem for på de enkelte elementer. Det bør bemærkes, at der findes særskilte GPP-kriterier for gadebelysning og trafiksignaler1, og disse kan anvendes i forbindelse med vejindkøb. 

Anvendelse af kriterierne

Design og indkøb af bygnings-, vedligeholdelses- eller rehabiliteringsaktiviteter til veje med reduceret miljøpåvirkning er en kompleks proces. I lyset af denne kompleksitet er der udarbejdet en vejledning, som skal orientere indkøbere om, hvordan de effektivt integrerer GPP-kriterierne for design, bygning og vedligeholdelse af veje i indkøbsprocessen (se det særskilte dokument Procurement practice guidance document). 

Bygning af en ny vej eller gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter består af en særlig rækkefølge af indkøbsaktiviteter med dertilhørende kontrakter. Denne indkøbsrækkefølge kan have en afgørende betydning for slutresultatet. Dette skyldes, at hver enkelt type af kontrakt medfører et særligt samspil mellem indkøberen, designteamet og entreprenørerne. 

Afhængig af den valgte indkøbsprocedure kan det ske, at nogle af disse kontrakter bliver tildelt den samme entreprenør eller udbydes særskilt. Nogle kontrakter kan integreres i en ordning vedrørende design og bygning (DB) eller vedrørende design, bygning og drift (DBO), hvor den detaljerede designproces, den primære entreprisekontrakt og vedligeholdelses- og driftskontrakten alle potentielt koordineres af én entreprenør. 

Derfor er det vigtigt at udpege de vigtigste punkter i rækkefølgen af indkøbsaktiviteter, hvori GPP-kriterierne bør indgå. I denne forbindelse opstilles kriterierne med henblik på at afspejle de mest almindelige indkøbsaktiviteter og ledsages af en vejledning, der overordnet forklarer, hvordan og hvornår GPP-kriterierne kan integreres i denne proces. På baggrund af erfaringer fra projekter i hele EU giver den desuden forslag til, hvordan indkøbsrækkefølgen kan forvaltes for at opnå de bedste resultater, overvejelser i forbindelse med vigtige faser i processen og specifikke former for ekspertise, der kan bidrage til at opnå bedre resultater. 

Følgende faser i indkøbsproceduren vedrørende nye eller vedligeholdte veje er omfattet af de foreslåede kriterier. De anses for at være faser, hvor den formelle indkøbsprocedure finder sted, eller som kræver overvågning: 

• A) Udvælgelse af designteamet og entreprenører 
• B) Detaljerede krav til design og udførelse 
• C) Vejbygning eller større udvidelser 
• D) Vejens anvendelse 
• E) Vedligeholdelse og drift 
• F) Den udtjente vej 

Afhængigt af ambitionsniveauet for projektet, tidsmæssige udfordringer og den ordregivende myndigheds erfaringer er ikke alle GPP-kriterier i dette sæt af kriterier relevante. Nogle kriterier er desuden mere relevante i visse faser, hvilket afhænger af den valgte indkøbsrækkefølge. Det anbefales, at de strategiske målsætninger og mål for et projekt fastlægges fra projektets begyndelse med henvisning til GPP-kriterierne. De faser, der er optimale for integreringen af GPP-kriterier, bør evalueres for at fastlægge indkøbsproceduren. Under alle omstændigheder anbefales det, at GPP-kriterierne tidligt integreres i såvel den interne projektplanlægning som i indkøbsproceduren for at sikre det ønskede resultat og få mest valuta for pengene. 

De væsentligste miljøpåvirkninger 

De væsentligste miljøvirkninger fra veje 

De vigtigste miljøpåvirkninger skyldes den daglige trafik (bilers og tunge lastbilers brændstofforbrug) i den fase, hvor vejen anvendes. 

Rullemodstand forbundet med belægningens tekstur har generelt den højeste mulige påvirkning, fordi den er direkte forbundet med køretøjets brændstofforbrug. Ifølge Wang et al. (2012a) kan en reduktion af rullemodstanden på 10 % medføre en forbedring i brændstoføkonomien på 1-2 %. 

Trængsel kan skyldes faktorer, som ikke vedrører offentlige arbejder (som f.eks. myldretidstrafikken, ulykker, nedbrud og dårligt vejr) eller faktorer, som er direkte relateret til dem, som f.eks. lukning af spor/veje for at kunne anlægge og/eller vedligeholde veje. Det kan i høj grad påvirke køretøjets brændstofforbrug på grund af køer og den dermed forbundne langsomme kørsel, både i forbindelse med bygning og vedligeholdelse. 

Den fase i vejens livscyklus, som har den næststørste miljøpåvirkning, er bygningsfasen, hvor hot-spots er relateret til de anvendte ressourcer og emissioner og økosystemers indvirkning i forbindelse med materialeproduktion, herunder udvinding og transport. Ressourceforbruget påvirkes af den mængde affald, der fremkommer ved produktfremstillingen, under byggeriet på stedet og vedligeholdelsesfasen, som kan udgøre en væsentlig andel af de generelle materialestrømme på et arbejdssted. Dette understreger vigtigheden af at projektere og specificere med henblik på ressourceeffektivitet, idet de vigtigste vejelementer er underlaget, herunder jordarbejde, bundlag, bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer. I denne henseende kan genanvendelse og genbrug af byggematerialer og -varer bidrage til at nedbringe miljøpåvirkningerne og til, at der opstår en cirkulær økonomi. 

Ved store mængder af tunge byggematerialer skal der ligeledes tages højde for påvirkningen fra transporten af tilslagsmaterialer (naturlige, genanvendte eller sekundære) til produktionssteder. Transporten af disse materialer sker typisk ved hjælp af lastvogn, hvilket medfører brændstofrelaterede emissioner, der er større end eller lig med emissionerne fra materialernes fremstilling. Hvis disse materialer transporteres mere end 25 km, kan de deraf følgende emissioner bidrage væsentligt til miljøpåvirkningerne fra de vigtigste vejelementers produktionsfase. En reduktion af transportrelaterede emissioner kan bidrage til at fremme anvendelsen af transportformer med mindre miljøpåvirkning, som f.eks. jernbane- eller søtransport, i forbindelse med disse materialer. Endelig kan anvendelsen af genanvendelsesmaterialer, bl.a. tilslagsmaterialer fra bygge- og nedrivningsaffald, bidrage til at skabe et marked for disse materialer i tråd med EU's mål for den cirkulære økonomi og medføre fordele i form af ressourceeffektivitet. 

Under komplekse orografiforhold kan påvirkningerne fra jordarbejde, herunder stabilisering af jord, udgøre størstedelen af de samlede emissioner og op til 30 % af projektomkostningerne. 

I dag bliver vedligeholdelse og rehabilitering mere og mere relevant som følge af faldet i byggeriet af nye veje. Vedligeholdelse skal evalueres, ikke som en simpel gentagelse af restaurerings- og reparationsaktiviteter, men tværtimod som et komplekst netværk af designstrategier, herunder evaluering af rullemodstand, trængsel og holdbarheden af vejens overfladematerialer. Denne fase er ligesom bygningsfasen domineret af materialeproduktion og trængsel. Flere undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem holdbarhed og bæredygtighed. Når der således anvendes holdbare materialer, reduceres behovet for vedligeholdelse. 

En vigtig faktor er trafikafviklingens påvirkning af den relative betydning af de identificerede hot-spots:

• På meget trafikerede veje (f.eks. motorveje, hovedveje og landeveje) har rullemodstand og trængsel den største påvirkning af energiforbruget og emissionerne. Materialeproduktion og transport er det tredjevigtigste aspekt, som skal tages i betragtning. 
• På lidt trafikerede veje (dvs. sekundære og andre veje): en større påvirkning af energiforbruget og emissionerne kommer fra materialeproduktion og transport end fra rullemodstand og trængsel. Den relative betydning af materialeproduktion og transport stiger med faldet i trafikstrømmen. 

    
Andre påvirkninger, som generelt ikke er omfattet af livscyklusvurderinger af veje, men som er af særlig betydning, er: miljømæssige støjemissioner og regnvandsdræning. Med hensyn til ekstern støj er vejtrafik den måske mest dominerende kilde i det meste af EU. Der er to mulige tilgange til at reducere støj fra vejtrafik: at specificere støjsvage vejbelægninger eller installere støjbarrierer. Hvad angår regnvandsdræning, overføres en række forurenende stoffer fra veje til vandløb. Nøglen til at håndtere dræning og fjerne forurenende stoffer fra vejene er at fjerne flydende materiale (affald og olie) og faste partikler (sedimenter). Der er en enorm mulighed for, at dræningssystemer til veje kan tilvejebringe den tiltrængte oversvømmelseskapacitet i oversvømmelsestruede områder. I dag findes der to generelle typer af konstruerede dræningssystemer, som kan betegnes som "hård konstruktion" (mere betonbaseret) eller "blød konstruktion" (mindre betonbaseret). Med hensyn til oversvømmelser kan begge dele skræddersys, så de reducerer risikoen for oversvømmelser nedstrøms væsentligt. 

Håndtering af byggematerialernes miljøpåvirkninger i livscyklus 

Byggematerialer er som nævnt forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Kriterierne giver indkøbere og tilbudsgivere en række muligheder for at vurdere disse påvirkninger og hjælp til at vælge vejelementer med en lavere påvirkning. 

Kriterierne giver mulighed for at foretage en samlet vurdering af byggematerialernes miljøpåvirkninger i livscyklus, således at tilbudsgivere og deres designteams kan foretage forbedringer. Kriterierne er teknisk krævende og er dermed særligt velegnede til mere avancerede projekter med erfarne designteams. Nogle kriterier vedrører kun specifikke faser i en vejs livscyklus. De har til formål at fremme foranstaltninger, der tager hånd om kendte specifikke påvirkninger og forbedringsmuligheder for specifikke materialer. Disse kriterier er mindre teknisk krævende og er dermed mere velegnede til mindre avancerede projekter med mindre erfarne designteams. 

De tildelingskriterier, som indkøberne råder over, er (rangeret efter det højeste ambitionsniveau og den højeste tekniske kompleksitet og nedefter): 

1. Livscyklusvurdering: Gennemførelse af en livscyklusvurdering (jf. omfattende kriterium B14). Dette kræver, at tilbudsgiveren foretager en vurdering af de vigtigste vejelementers miljøpåvirkninger i livscyklus. 
2. CO2-aftryk: Gennemførelse af et CO2-aftryk (jf. centralt kriterium B14). Dette kræver, at tilbudsgiveren foretager en vurdering af de vigtigste vejelementers potentiale vedrørende global opvarmning i livscyklus. 
3. Krav om genanvendelses- og genbrugsmateriale: Dette kræver, at tilbudsgiverne anvender materialer med mindstekrav for andelen af genanvendt og genbrugt materiale til de vigtigste vejelementer (jf. kriterium B15). 
4. Krav om lavere emissioner fra transport af tunge materialer: Dette belønner lave CO2-emissioner fra transport af tilslagsmaterialer, der anvendes til beton eller murværk (kriterium 10.3). 

Hvis den ordregivende myndighed beslutter at belønne genanvendt eller genbrugt materiale (3.) eller lavere transportemissioner (4.), bør den overveje at fastsætte kriterier, der tager højde for de specifikke vilkår på det lokale marked for byggematerialer. Det anbefales at håndtere potentielle kompromisser mellem miljøpåvirkninger ved at kombinere krav om genanvendt og genbrugt materiale med lavere transportemissioner. Den forholdsmæssige vægtning af de to kriterier bør sikre effektiv konkurrence mellem mulige leverandører og samtidig tilskynde tilbudsgivere, der leverer en samlet miljøfordel. 

Det valgte ambitionsniveau for udbudsbekendtgørelsen vil afhænge af den ordregivende myndigheds viden og erfaring, projektets omfang samt en vurdering af mulige tilbudsgiveres erfaring. Den ordregivende myndighed må nøje afveje de forskellige miljøbetingede og øvrige tildelingskriterier og meddele dem tydeligt i udbudsbekendtgørelsen. 

De vigtigste miljøområder i vejes livscyklus og væsentligste miljøpåvirkninger

Foreslået tilgang til EU's GPP-kriterier for design, bygning og vedligeholdelse af veje

De vigtigste miljøområder Rullemodstand som følge af interaktion mellem belægning og køretøj samt relevant brændstofforbrug og dermed forbundne drivhusgasemissioner i vejens anvendelsesfase Udtømning af naturressourcer, indeholdt energi og emissioner i forbindelse med fremstilling og transport af byggematerialer Opgravede materialer og jord, herunder muldlag, som genereres under klargøring og jordarbejde. Bygning og opbrydning af vejen Støjemissioner fra bygning, anvendelse og vedligeholdelse af veje Holdbarheden af overfladebelægningen. Optimering af vedligeholdelsesstrategien for at garantere den ønskede ydeevne i forhold til rullemodstand, holdbarhed og støjreduktion Trængsel på grund af bygnings- og vedligeholdelsesarbejder Vandforurening under byggearbejdet og i anvendelsesfasen. Vejbelægningens bidrag til oversvømmelser. Fragmentering af levesteder og risici for flora og fauna i anvendelsesfasen. Væsentlige miljøpåvirkninger i livscyklus og parametre for ressourceforbrug: Følgende centrale miljøpåvirkningskategorier i produktets livscyklus anses for at være de vigtigste: globalt opvarmningspotentiale, fotokemisk ozondannelse, abiotisk ressourceudtømning, forsuring, eutrofiering, human toksicitet, økotoksicitet, arealanvendelse, udnyttelse af vedvarende og ikke-vedvarende primære energikilder, anvendelse af sekundære og genanvendte materialer og affaldsmaterialestrømme

Design og bygning med henblik på at opnå en lav rullemodstand (inden for teknisk acceptable sikkerhedsparametre) og et lavt relateret brændstofforbrug samt lave emissioner på motorveje og hovedveje ved at optimere makroteksturen (målt som gennemsnitlig profildybde (MPD) og overvågning deraf i anvendelsesfasen Design og specifikation skal nedbringe den indeholdte påvirkning og det ressourceforbrug, der er forbundet med byggematerialerne Design, specifikation og forvaltning af arbejdsstedet skal maksimere genanvendelsen af opgravede materialer og jord (herunder muldlag), maksimere genanvendelsen/genbruget af bygge- og nedrivningsaffald og affald fra andre industrielle processer og anvende byggematerialer med et højt indhold af genanvendte eller genbrugte materialer, herunder biprodukter Specifikation af tilgange til at reducere støjemissioner (herunder naturbaserede løsninger3) i bygge- anvendelses- og vedligeholdelsesfasen Øget materialeholdbarhed og reduceret vedligeholdelsesbehov Vedligeholdelses- og rehabiliteringsstrategier omfatter en overvågningsplan og en vedligeholdelsesplan En plan for reduktion af trafiktrængsel, herunder løsninger som alternative ruter, reversible vognbaner og nødspor, evalueret ved hjælp af en analyse af livscyklusomkostninger. Indførelse af komponenter til styring af vandforurening og tilbageholdelseskapacitet for regnvand, herunder bløde tekniske løsninger (f.eks. naturbaserede løsninger) i dræningssystemet, herunder mulighed for at skabe levesteder, navnlig for at reducere afstrømning til regnvandskloaker og den samlede mængde vand, der løber ud i lokale regnvandskloaker, eller overfladevand og dermed reducere oversvømmelsesrelaterede skader betydeligt.

Genstand

Bygning af nye ressourceeffektive veje, hvor der i designet tages hensyn til bredere miljømæssige påvirkninger, herunder støj, dræning og køretøjernes brændstofforbrug 
under anvendelsen. 

eller 

Vedligeholdelsesarbejder eller større rehabilitering af eksisterende veje på ressourceeffektiv vis, hvor der tages hensyn til bredere miljømæssige påvirkninger, herunder støj, dræning og køretøjernes brændstofforbrug under anvendelsen. 

Udvælgelseskriterier (SC)

Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse, hvor den ordregivende myndighed indkøber tjenesteydelser hos et designteam. Antallet og størrelsen af gennemførte projekter, der skal dokumentere erfaringen, bør være forholdsmæssigt afpasset efter det udbudte projekt. 

A1. Projektlederens og designteamets kompetencer 

Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse for den primære entreprenør, eller hvor den ordregivende myndighed indkøber tjenesteydelser hos et designteam. 

Konsortiet bestående af en projektleder, ingeniører, arkitekter, en konsulent og/eller designteamet skal have relevante kompetencer og relevant erfaring i hvert af de følgende områder, som de i henhold til kontrakten vil være ansvarlige for (vælg de områder, der er relevante for den specifikke kontrakt): 

• Projektledelse af vejbygnings- og vedligeholdelseskontrakter, som har leveret bedre miljøpræstationer 
• Vurdering af vejes miljøpræstationer ved hjælp af certificeringsordninger med flere kriterier og CO2-aftryksværktøjer i overensstemmelse med ISO 14067 eller tilsvarende 
• Specifikation, indkøb og anvendelse af byggematerialer med lav miljøpåvirkning 
• Anvendelse af byggematerialer med et højt indhold af genanvendte og genbrugte materialer og biprodukter i vejbygning og vedligeholdelse 
• Planer for reduktion af trængsel og analyser af livscyklusomkostninger til identificering af den mest omkostningsoptimale løsning 
• Løsninger til reduktion af trafikstøj i det virkelige liv ved hjælp af støjsvag belægning og støjbarrierer 
• Øget holdbarhed af belægning, bæreevne og træthedsstyrke 
• Udvikling og udførelse af overvågnings- og vedligeholdelsesplaner i det virkelige liv 
• Design og installation af komponenter til kontrol af regnvandsforurening og regnvandstilbageholdelseskapacitet, ideelt set med komponenter med blød konstruktion, i dræningssystemerne.

Projekterfaring og løbende faglig udvikling med relevans for disse områder skal fremhæves. Den ordregivende myndighed kan øge antallet af år til indsamling af den tekniske dokumentation og kan kræve bevis for et minimumsantal kontrakter, alt efter projektets art.

Verifikation:
Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende relevante kontrakter fra de seneste 5 år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet. 

A2. Den primære byggeentreprenørs kompetencer 

Disse kriterier kan indgå i en forhåndsudvælgelsesprocedure for den primære byggeentreprenør. 

Den primære byggeentreprenør skal have relevante kompetencer og erfaring med færdiggørelse af vejbygnings- og vedligeholdelseskontrakter, der har leveret dokumenterede forbedrede miljøpræstationer. 

For så vidt angår design- og byggekontrakter (DB) eller design-, bygge- og driftskontrakter (DBO), er kriterium A2 også relevant for det designteam, der benyttes. 

Relevant erfaring omfatter (afhængig af projektet og de valgte GPP-kriterier): 

• Iværksættelse af overvågnings- og rutinemæssige vedligeholdelsesaktiviteter om makrotekstur (MPD) 
• Evaluering af holdbarhed relateret til byggematerialer 
• Iværksættelse af en plan for reduktion og styring af trængsel på vejene under bygning og vedligeholdelse, herunder løsninger såsom alternative ruter, reversible vognbaner, nødspor, ITS-enheder og evaluering deraf ved hjælp af en analyse af livscyklusomkostninger. 
• Køb og anvendelse af byggematerialer med lav miljøpåvirkning og verificering af deres præstationer. Forvaltning af forsyningskæden for at sikre overholdelse af ordninger for bygningsvurdering og -certificering, f.eks. CEEQUAL eller Greenroads mv. 
• Køb og anvendelse af byggematerialer med et højt indhold af genanvendte og genbrugte materialer og biprodukter i vejbygning og vedligeholdelse 
• Vellykket gennemførelse af planer for nedrivningsaffald og opgravet materiale samt planer for håndtering af jord for at mindske affaldsproduktionen. Valg af og viden om muligheder for affaldsbehandling uden for arbejdsstedet 
• Erfaring med lavtemperaturasfalt, navnlig med hensyn til bedste praksis vedrørende arbejdstageres sundhed og sikkerhed 
• Konstruktion af støjsvage belægninger 
• Langtidsholdbare belægninger og øget holdbarhed af belægningens overfladelag 
• Bygning og idriftsættelse af komponenter til kontrol af vandforurening og regnvandstilbageholdelseskapacitet, herunder med komponenter med blød konstruktion. 

Projekterfaring og løbende faglig udvikling med relevans for disse områder skal fremhæves. Den ordregivende myndighed kan øge antallet af år til indsamling af den tekniske dokumentation og kan stille krav om et minimumsantal kontrakter, alt efter projektets art. 
Verifikation: Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende relevante kontrakter fra de seneste fem år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal også understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet. 

Forklarende noter: 

• Evaluering af konsulenter, designteams og entreprenører kræver et erfarent evalueringspanel. Det kan være hensigtsmæssigt at søge ekstern ekspertbistand, som kan omfatte udpegelse af en projektleder og nedsættelse af et panel, der har den fornødne viden og erfaring til at bedømme de konkurrerende entreprenørers erfaring. Listerne under udvælgelseskriterium 1 og 2 er vejledende og bør tilpasses projektet og indkøbsfasen. 
• Det fremgår udtrykkeligt af reformen af direktiverne om offentlige indkøb4,5 (offentliggjort i EU-Tidende den 28.3.2014 med krav om, at medlemsstaterne gennemfører dem inden for 24 måneder) (artikel 67 i direktiv 2014/24/EU), at organiseringen af det personale, der skal udføre kontrakten (hvor kvaliteten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan påvirke niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt), og dets kvalifikationer og erfaring, kan være et kriterium for tildeling af kontrakter. Ved komplekse kontrakter, såsom vejkontrakter, kan det sædvanligvis forventes, at kvaliteten af projektlederne, designteamet, specialiserede konsulenter og entreprenører kan påvirke resultaterne af projektet i væsentlig grad. Bemærk, at de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller virksomhedens ledende medarbejdere kun må evalueres én gang i løbet af en udbudsprocedure, enten i udvælgelsesfasen eller som et tildelingskriterium (bilag XII, del II, litra f), i direktiv 2014/24/EU). 

Tekniske specifikationer

B1. Lavtemperaturasfalt 

Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal bruge bedste praksis og teknikker til at lægge bituminøse blandinger for at sænke asfaltens produktions- og anvendelsestemperatur. 
Maksimumtemperaturen for at lægge de bituminøse blandinger af overflade- og bindelag må ikke overstige 140° C. Kun i tilfælde af højere viskositet er det tilladt at anvende særlige bituminøse blandinger med en læggetemperatur på op til over 140° C, men lavere end 155° C. 

Verifikation: 
Designtemaet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren udarbejder en teknisk rapport og en arbejdsplan over designaktiviteter med angivelse af blandings- og læggeteknikker samt de højeste temperaturer, som disse teknikker kræver, herunder tekniske datablade på bindemiddelformulering og design af asfaltblandinger fra producenten/producenterne. 

B2. Plan for opgravet materiale og jordbearbejdning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Det affald, der genereres under opgravning, dog ikke bygge- og nedrivningsaffald, skal registreres.

Der skal udarbejdes en plan for opgravet materiale og jordbearbejdning med ordninger for særskilt indsamling af: 

• i) opgravet materiale fra opgravningsaktiviteter (f.eks. fra byggemodning og nivellering, fundament, udgravning af bund og grøfter), typisk jord og sten, herunder underjord 
• ii) det øverste jordlag. 

Lukket kredsløb af genanvendelse på arbejdsstedet for både opgravet materiale og det øverste jordlag bør maksimeres i forhold til resultaterne af CO2-aftrykket eller vurderingen af livscyklusvurderingens præstation (se kriterium B14). Særskilt indsamling af opgravet materiale med henblik på genbrug, genanvendelse og genvinding skal ske i henhold til affaldshierarkiet i direktiv 2008/98/EF. 

Verifikation: 
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge en plan for opgravet materiale og jordbearbejdning, som omfatter: 

• i) En mængdefortegnelse med estimater for opgravet materiale baseret på god praksis som defineret i adfærdskodeksen om jordbearbejdning fra DEFRA (2009) og/eller i ENCODE- protokollen (2013) 
• ii) Estimater over alle materialer fra deponeringsanlæg og identificering af potentielle farlige stoffer 
• iii) Estimater over vægten af genanvendte og/eller genbrugte materialer på stedet i % 
• iv) Estimater over vægten af genanvendte og/eller genbrugte materialer uden for arbejdsstedet i % 
• v) Samlet mængde jord (øverste jordlag) og strategier til at bevare kvaliteten deraf. 

B3. Præstationskrav til komponenter til styring af vandforurening i dræningssystemer 

Medmindre der specifikt stilles krav om kloaktilslutninger i lokale forskrifter eller under særlige omstændigheder 

Vejdræningssystemer skal ikke tilsluttes hovedkloakledningen. 

Dræningssystemet skal indeholde dræningskomponenter, der hjælper med at fjerne sediment og faste partikler fra regnvand. 

Verifikation: 
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal gøre det klart, hvor det drænede vand skal ledes hen, og hvilken anordning til fjernelse af sediment, som skal indarbejdes i dræningssystemet. 

B4. Præstationskrav til tilbageholdelseskapacitet for regnvand i dræningssystemer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

Når det kræves af lovgivningen, eller når det er at særlig betydning for det specifikke arbejdssted 

Dræningssystemet skal designes, så det kan: 

• tilbageholde regnvand fra et dimensionsgivende nedbørsforløb6 med en returperiode (frekvens) på 1 i X år og en varighed på Y minutter på tværs af et defineret drænet område 
• begrænse den maksimale afstrømning fra dræningssystemet, så den ikke overstiger afstrømningen fra en tilsvarende bar mark eller en anden specifik værdi, der klart er defineret af den ordregivende myndighed i udbudsbekendtgørelsen. 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal oplyses nedbørsdata for det dimensionsgivende nedbørsforløb af den ordregivende myndighed. 
Med disse data skal de køre en hydraulisk simulering ved hjælp af passende modelleringssoftware angivet af den ordregivende myndighed. Simuleringen skal vise, at: 

• dræningssystemets kapacitet på intet tidspunkt under det dimensionsgivende nedbørsforløb overskrides, og 
• afstrømningen på intet tidspunkt under det dimensionsgivende nedbørsforløb overstiger værdien angivet af den ordregivende myndighed. 

B5. Plan for integration og genopretning af miljøet 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Dette kriterium gælder, når der findes passende jord til tilplantning, som kan omfatte plantning i enhver blødt konstrueret dræningsinfrastruktur som f.eks. regnvandsbassiner, damme eller kunstige vådområder 

En plan for integration og genopretning af miljøet skal indgå som en del af vejens design og skal indeholde følgende oplysninger: 

• Et kort over stedet med angivelse af type, placering og mængder/tæthed af alle plantearter (kun ikke-invasive og hjemmehørende plantearter skal indgå) 
• En beskrivelse over den anvendte procedure til udvælgelse af plantearter og en kort begrundelse for, hvorfor disse arter er passende for de særlige miljøforhold på stedet 
• Krav til plantebedet anvendt(e) jord/kompost/vækstmedier og deres dybde, anvendelse af startgødning, brug af barkflis, såning af græsfrø 
• Planlagte foranstaltninger for at undgå jorderosion, både før og efter etableringen af bevoksningsdække 
• Forventede vedligeholdelseskrav i vegetationen. Herunder kunstvanding, græsslåning, beskæring eller udskiftning af planter. 

Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne for bedste praksis som de, der er beskrevet i rapporten COST 341 eller anden tilsvarende litteratur. 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge den ordregivende myndighed en kopi af planen for integration og genopretning af miljøet. 

B6. Overvågning af støjemissioner under bygning og vedligeholdelse 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Når dette kræves i byggetilladelsen eller den lokale/nationale lovgivning, eller når den ordregivende myndighed specifikt anmoder om det 

Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal give oplysninger om, hvordan midlertidige støjbarrierer (eller permanente, hvis de indgår i det endelige design) skal opføres for at reducere støjniveauet i det afgrænsede modtagerområde til under X dB (A) som gennemsnitlige LdEN- og Y dB(A) som gennemsnitlige L_night-værdier som defineret i bilag I i direktivet om ekstern støj (2002/49/EF). 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal fremsende: 

• en plan over arbejdsstedet og modtageområdet som defineret i miljøkonsekvensvurderingen, lovgivningen eller af den ordregivende myndighed, hvor dette er relevant 
• en arbejdstidsplan med fremhævelse af de mest støjende arbejder 
• specifikation af støjbarrierens placering og de omtrentlige egenskaber kombineret med grundlæggende akustiske beregninger, der viser, at det er muligt at dæmpe støjen i modtageområdet. 

B7. Minimumskrav til design af støjsvag belægning 

Når lokal eller national lovgivning kræver det, eller når det prioriteres, at denne vej er støjsvag 

Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal erklære, at den foreslåede støjsvage belægning overholder følgende støjemissionsniveauer for "tæt nærhed" (CPX) ifølge 
ISO/DIS 11819-2 som en funktion af den maksimale tilladte hastighed på vejsektionen: 
    - 90 dB(A) ved 50 km/t og/eller 
    - 95 dB(A) ved 70 km/t og/eller 
    - 98 dB(A) ved 90 km/t. 
Testdata, der anvendes til at støtte designet, og eventuelle forudsætninger skal redegøre for anvendelsen af CPX-testkøretøjer og/eller anhængere med radialdæk med stålforstærkning med dimensionskoden P225/60 R16 som defineret i ASTM F2493-14 med minimum 5 mm slidbane. 

Testdata skal korrigeres for en lufttemperatur på 20° C. Usikkerhedsanalyse af testdata skal evalueres i henhold til vejledningen om udtryk for usikkerhed i målinger (ISO/IEC Guide 98- 3:2008), og testene skal vise, at resultaterne, herunder deres usikkerhed, ikke overstiger ovennævnte værdier eller de værdier, der hævdes i designet (hvis disse er lavere) med mere end 1 dB(A). 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal beskrive arten af den foreslåede støjsvage belægning som f.eks. tilslagsgradering, maksimal tilslagsstørrelse, anvendt bindemiddel, forventet porevolumen og forventet CPX-støjemission fra testkøretøjer ved den rigtige hastighed for vejen. 

Den forventede støjreduktion med de nye belægningsværdier skal baseres på målinger af testvejsektionerne i laboratoriet og/eller på stedet og kan sammenlignes med andre velkendte støjsvage referenceoverflader. Tilbudsgiverne kan selv generere data og oplysninger fra fagfællebedømt litteratur eller fra erklæringer underskrevet af kompetente myndigheder på området for støjmåling fra vejbelægninger. 

Efter åbningen skal der udarbejdes en testrapport underskrevet af en kompetent myndighed om CPX-støjresultaterne fra test af aftalte vejsektioner ved en aftalt køretøjshastighed eller aftalte køretøjshastigheder, som påviser overensstemmelse med de relevante grænseværdier for støjemission. 
Fysiske variationer i den testede vejsektion skal vise, at ingen individuelle dele af testsektionen overstiger disse generelle grænseværdier med mere end 2 dB(A). 

B8. Præstationskrav til belysningsinstallationer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

For dette kriterium henvises til EU's GPP-kriterier for gadebelysning og trafiksignaler.

Verifikation: 
Jf. de respektive dokumenter vedrørende EU's GPP-kriterier. 

B10. Plan for reduktion af trafikal trængsel 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Der skal sammen med designet af vejen fremlægges en plan for reduktion af trafikal trængsel, som skal gennemføres under bygnings- og vedligeholdelsesaktiviteter, og som skal omfatte: 

• En tidslinje med forventede bygnings- og/eller vedligeholdelsesaktiviteter for vejens levetid 
• Alternative ruter for omkørselstrafik under sådanne aktiviteter, hvor dette er nødvendigt.

Hvis designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren medtager trængselsløsninger i anvendelsesfasen og eventuelle vedligeholdelsesaktiviteter baseret på reversible vognbaner eller nødspor, som skal bruges som vognbaner, skal de udgøre en analyse af livscyklusomkostninger, herunder eksterne brugeromkostninger som følge af trængsel. 

For de veje, hvor der gennemføres intelligente trafiksystemer (ITS) til trafikstyring, skal vejen udstyres med de enheder, der er nødvendige for at støtte ITS: kameraer, trafiklys, informationstavler og variable vejskilte. 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal udarbejde den detaljerede plan for reduktion af trafikal trængsel, analysen af livscyklusomkostninger i overensstemmelse med ISO 15686-5 (hvis påkrævet) og beskrivelserne af ITS-enhederne (hvis påkrævet). 

B11. Præstationskrav til belægningens holdbarhed 

Vejbelægningens nominelle minimumslevetid, undtagen overfladelaget, skal angives af den ordregivende myndighed, men bør ikke være kortere end: 

• 15 år for bindelaget med mulighed for at reducere den til mindst 10 år under særlige omstændigheder (som f.eks. et aggressivt klima – angives i udbudsbekendtgørelsen) 
• 20 år for bærelaget for fleksible/halvstive belægninger og for betonelementerne for stive belægninger 
• 40 år for bundlaget. 

Derudover kan den ordregivende myndighed angive en nominel minimumslevetid for overfladelaget, hvis vejbelægningens særlige omstændigheder gør det muligt at fastsætte en grænseværdi. 

Verifikation: 
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge en teknisk rapport med angivelse af den nominelle minimumslevetid for bindelaget og bærelaget samt bundlaget, som ikke må være kortere end angivet ovenfor. Rapporten skal omfatte evalueringen af bæreevnen og træthedsstyrken samt de kritiske belastninger og spændinger i vejbelægningens lag. Rapporten skal omfatte relevante data og oplysninger, der specifikt vedrører: materialernes fysisk-mekaniske præstationer, anvendte byggemetoder og -processer og arbejdsplanen for byggeaktiviteten. 

B12. Plan for vedligeholdelse og rehabilitering 

Mulighed 1

Denne mulighed gælder i tilfælde af DBO-kontrakter 

DBO-tilbudsgiveren skal vedlægge en plan for vedligeholdelse og rehabilitering i detailprojekteringen. For hver vejsektion kendetegnet ved særlige byggemetoder, materialer, miljøforhold, meteorologiske forhold og anvendelse skal planen for vedligeholdelse og rehabilitering som minimum: 

• indeholde rutine, forebyggende aktiviteter og rehabiliteringsaktiviteter 
• optimere cost/benefit-forholdet for vedligeholdelsesarbejde 
• erklære miljøpræstationerne for alle rutiner, forebyggende aktiviteter og rehabiliteringsaktiviteter/-strategier, som er omfattet af CO2-aftrykket (ifølge kriterium B14, hvor dette er relevant) 
• indeholde omkostninger, forventede intervaller mellem vedligeholdelsesaktiviteter, planen for reduktion af trafikal trængsel (ifølge kriterium B10) og forvaltningsplanen for nedrivningsaffald (ifølge kriterium E2) for hver aktivitet. 

Mulighed 2

Denne mulighed gælder i tilfælde af særskilte design- og byggekontrakter eller DB-kontrakter 
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren skal medtage en global plan for vedligeholdelse og rehabilitering i detailprojekteringen. For hver vejsektion kendetegnet ved særlige byggemetoder, materialer, miljøforhold, meteorologiske forhold og anvendelse skal planen for vedligeholdelse og rehabilitering indeholde: 

• miljøpræstationerne for rutinen, de forebyggende aktiviteter og rehabiliteringsaktiviteterne (ifølge kriterium B14 i CO2-aftrykket, hvor dette er muligt) 
• de gennemsnitlige intervaller for alle rutiner, forebyggende aktiviteter og rehabiliteringsaktiviteter (hvis dette ikke er fastsat af den ordregivende myndighed) 
• planen for reduktion af trafikal trængsel (ifølge kriterium B10) og forvaltningsplanen for nedrivningsaffald (ifølge kriterium E2) for hver aktivitet. 

Verifikation: 
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal fremlægge en teknisk rapport med relevante data og oplysninger og en arbejdsplan for designaktiviteterne. 

Tildelingskriterier (AC)

B13 

I/O 

B14. De vigtigste vejelementers ydeevne i forhold til livscyklusvurderinger 

Hvis virkningen af vejens anvendelsesfase skal vurderes, skal dette kriterium ses i kombination med tildelingskriteriet B13 Præstationskrav for trafikbrændstofforbruget på grund af rullemodstand. 

Dette kriterium må kun anvendes, hvis tilbudsgiverne forelægges en mængdefortegnelse8 for en referencevej som grundlag for sammenligning, eller hvis design, der er indsendt af forskellige tilbudsgivere, skal sammenlignes i en konkurrenceproces. 

Yderligere teknisk vejledning skal følges i løbet af indkøbsproceduren, jf. bilag 1 (CO2-aftryk). 

En teknisk sagkyndig med speciale i CO2-aftryk skal bistå i arbejdet med udarbejdelse af udbudsbekendtgørelsen og skal foretage en kritisk gennemgang af tilbuddene. 

Der gives point på grundlag af forbedringen af vejens CO2-aftryk, herunder som minimum de vigtige vejelementer, som fremgår af tabel a sammenlignet med en referencevej eller andre konkurrerende design. 

Grundlaget for sammenligningen skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen.

Tabel a. Omfang et af vejelementer, der skal vurderes

Nybygning eller større udvidelser	Vedligeholdelse og rehabilitering
Underlag, herunder jordarbejde Bundlag Bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer Supplerende vejelementer (valgfrit)	Bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer

Ydeevnen skal vurderes ved hjælp af vejens CO2-aftryk i overensstemmelse med ISO 14067 eller tilsvarende. I udbudsbekendtgørelsen skal det anføres, hvilken metode der skal anvendes til evalueringen (jf. bilag A). 

Den tilbudsgiver, som viser det laveste CO2-aftryk, rangeres med den højeste værdi. 

Såfremt der gennemføres en analyse ved hjælp af CO2-aftryk, inden der indgås en kontrakt med den primære entreprenør, skal den vindende tilbudsgiver udarbejde et overdragelsesdokument med de vigtigste forudsætninger og resultater, navnlig med hensyn til: 

• løsninger vedrørende jordarbejde 
• forslag til anvendte materialer, anvendte teknikker som WMA, HWMA, CMA og genanvendt indhold, genbrugt indhold og/eller biprodukter 
• CO2-emissioner pr. ton transporteret materiale fra produktionsstedet til arbejdsstedet (massetransportplan) 
• % af genanvendelse, genbrug af opgravede materialer og bygge- og nedrivningsaffald på og uden for arbejdsstedet 
• vedligeholdelsesaktiviteter og hyppigheden deraf. 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge en materialeliste for det foreslåede design og resultaterne af CO2-aftrykket, som skal rapporteres i henhold til ISO 14067 eller tilsvarende. Sammenligningen med referencevejen skal nedskrives i en kortfattet teknisk rapport, der sammenligner de foreslåede designforslag og beregner forbedringspotentialet. Den tekniske rapport skal beskrive, hvordan de "vigtige tekniske punkter" (som fastlagt i bilag A) er blevet håndteret. 
Den ordregivende myndighed anvender overdragelsesdokumentet til den fremtidige udbudsbekendtgørelse i tilfælde af særskilte design- og byggekontrakter, eller det ajourføres og forbedres af den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO- entreprenøren, inden byggefasen indledes. 

Den vindende tilbudsgiver afslutter designfasen med udarbejdelse af overdragelsesdokumentet. 

Den vindende DB-tilbudsgiver eller DBO-tilbudsgiver udarbejder overdragelsesdokumentet, inden byggefasen indledes. 

Den tekniske sagkyndige for livscyklusvurderinger, som den ordregivende myndighed har udpeget, skal foretage en kritisk gennemgang af den tekniske rapport. Den kritiske gennemgang skal følge retningslinjerne i bilag C. 

B15. Inkorporering af genanvendt materiale 

Det anbefales at overveje at kombinere det med kriterium B16, men det bør ikke anvendes, hvis kriterium B14 er valgt9. 

Den ordregivende myndighed skal give point til tilbudsgivere, der opnår en værdi for genanvendt materiale, genbrugt materiale og/eller biprodukter10 på mindst 15 % af summen af de vigtigste vejelementer i tabel c. 

Der kan fastsættes et højere krav til mindsteindhold, hvis der er enighed herom med designteamet forud for udbuddet vedrørende hovedentreprisen. 

Den ordregivende myndighed kan vælge at give flere point til genbrugt materiale end til genanvendt materiale i overensstemmelse med de lokale forhold. 

Tabel c. Omfanget af de vejelementer, der skal vurderes 

Nybygning eller større udvidelser	Vedligeholdelse og rehabilitering
Underlag, herunder jordarbejde Bundlag Bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer	Bærelag, bindelag og overflade lag eller betonelementer

Det genanvendte materiale samt det genbrugte materiale skal beregnes ud fra den gennemsnitlige massebalance af genbrugt materiale, genanvendt materiale og/eller biprodukter, alt efter hvordan det fremstilles og leveres til arbejdsstedet (vælg den relevante metode): 

• For hvert færdigblandet parti, hvorfra leveringerne sendes til arbejdsstedet i overensstemmelse med standarder om: 
  • tilslagsmaterialer EN 13242, EN 13285
  • asfaltbelægning EN 13043, EN 13108-1, EN 13108-2, EN 13108-3, EN 13108- 4, EN 13108-5, EN 13108-6, EN 13108-7, EN 13108-8
  • betonbelægning EN 206, EN 12620, EN13877
  • hydraulisk bundne blandinger med granuleret materiale EN 14227, del 1 til 5 o stabiliseret jord EN 14227, del 10 til 15. 
• På årsbasis for fabriksfremstillede elementer med de påståede indholdsniveauer, i overensstemmelse med EN 12620 og EN 206, EN 13877 og national lovgivning. 

Verifikation: 
Designteamet eller DB-tilbudsgiverne eller DBO-tilbudsgiverne skal foreslå det genanvendte materiale, genbrugte materiale og/eller biprodukter og kvantificere det genanvendte eller genbrugte materiales forholdsmæssige bidrag til det samlede vægt for de angivne vejelementer på baggrund af oplysninger fra byggevareproducenterne. 
Designteamet eller DB-tilbudsgiverne eller DBO-tilbudsgiverne skal beskrive, hvordan det genanvendte materiale beregnes og verificeres, herunder, som minimum, dokumentation for typetestrapporten, dokumentation for fabrikkens produktionskontrol og dokumentation for levering, samt for hvordan der vil blive foretaget tredjepartsverifikation i løbet af byggefasen. 

B16. Præstationskrav for CO2-emissioner fra transport af tilslagsmaterialer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

• Dette kriterium bør ikke anvendes, når kriterium B14 anvendes. Det anbefales at overveje at kombinere dette kriterium med kriterium B15 for at opnå en samlet miljøfordel. Dette bør altid ske på grundlag af viden om de lokale markedsforhold og ved i udbudsbekendtgørelsen at fastlægge og tydeligt angive vægtningen af de to kriterier, hvilket vil sikre effektiv konkurrence og belønne tilbud, der tilbyder den bedste generelle miljøpræstation. 

Der gives point i forhold til nedbringelsen af CO2-emissioner/ton tilslagsmateriale11, der anvendes i fremstillingen af de vigtigste vejelementer i tabel e. Metoden og værktøjet, der anvendes til beregning af CO2-emissioner fra transporten, skal angives i udbudsbekendtgørelsen. I visse medlemsstater er der allerede tilladelseskrav og lignende værktøjer til beregning af transportrelaterede emissioner af CO2-ækvivalenter. I disse tilfælde skal tilbudsgiverne angive emissionerne i henhold til disse regler. 

Den ordregivende myndighed kan fastsætte et maksimumsmål for CO2-emissioner/ton transporteret tilslagsmateriale på baggrund af oplysninger fra designteamet. Dette skal sammen med deres antagelser og regler indgå i udbudsbekendtgørelsen for hovedentreprisen. 

Tabel e. Omfanget af de vejelementer, der skal vurderes

Nybygning eller større udvidelser	Vedligeholdelse og rehabilitering
Underlag, herunder jordarbejde Bundlag Bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer Supplerende vejelementer (valgfrit)	Bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer

Verifikation: 
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge et skøn over CO2-emissioner/ton tilslagsmateriale, der anvendes i de angivne vejelementer, ved hjælp af det beregningsværktøj, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen. Transportformerne skal angives, og emissionsfaktoren for hver transportform skal multipliceres med de relevante materialemængder i henhold til mængdefortegnelsen. 

B17. Krav til "blødt konstruerede" komponenter til styring af vandforurening i dræningssystemer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Der gives point til dræningssystemer, der indeholder "blødt konstruerede" komponenter (ofte kaldet SuDS), som følger: 

• Filtreringsgrøfter med lav (< 25 mm) eller ingen kantsten langs vejen, der dækker mindst 40 % af vejsiden (0,25X point). 
• Lavtliggende græsstrækninger, der dækker mindst 40 % af vejsiden (0,5X point). 
• Regnvandsbassiner med vegetation og bund uden foring til nedsivning, som alt vand, der drænes fra vejen, ledes til, inden det når ud i det lokale overfladevandløb (0,5X point). 
• Regnvandsbassiner med vegetation og foring, der skaber et kunstigt vådområde og/eller et permanent vandområde i hele eller en del af bassinet, hvor alt vand, der drænes fra vejen, ledes til, inden det når ud i det lokale overfladevandløb (0,75X point). 

Der kan indgå mere end én SuDS i dræningsdesignet 

Disse systemer skal designes i overensstemmelse med retningslinjer for bedste praksis, f.eks. "The SUDS Manual C697" offentliggjort af CIRIA i 2007 eller anden tilsvarende, men nyere litteratur. 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge oplysninger om disse dræningsløsninger og tydeligt angive dem i designet. Hvor det er relevant, skal der henvises til oplysninger om bedste praksis for design, og hvordan disse indarbejdes i designet. 

B18. Krav til tilbageholdelseskapacitet for regnvand, der indeholder "blødt konstruerede" komponenter 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Der gives point for dræningssystemer, der indeholder "blødt konstruerede" komponenter (ofte kaldet SuDS), der omfatter regnvandstilbageholdelsesenheder, som forbedrer stedets æstetik og bidrager til at kunne skabe habitater, som følger: 

• Lavtliggende græsstrækninger med reguleringsdæmninger og en blænde i bunden, der fungerer som tilbageholdelsesenhed under intense regnskyl, men som normalt vil være tør (0,50X point). 
• Regnvandsbassiner med vegetation og bund uden foring til nedsivning og oversvømmelser i svære tilfælde, som alt vand, der drænes fra vejen, ledes til, inden det når ud i det lokale overfladevandløb (0,5X point). 
• Regnvandsbassiner med vegetation og foring, der skaber et kunstigt vådområde og/eller et permanent vandområde i hele eller en del af bassinet, hvor alt vand, der drænes fra vejen, ledes til, inden det når ud i det lokale overfladevandløb (0,75X point). 

En eller flere funktioner kan indarbejdes i dræningsdesignet og kan kombineres med "hårdt konstruerede" dræningskomponenter i henhold til arbejdsstedets krav. 

Disse systemer skal designes i overensstemmelse med retningslinjer for bedste praksis, f.eks. "The SUDS Manual C697" offentliggjort af CIRIA i 2007 eller anden tilsvarende, men nyere litteratur. 

Verifikation: Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge oplysninger om disse dræningsløsninger og tydeligt angive dem i designet. Hvor det er relevant, skal der henvises til oplysninger om bedste praksis for design, og hvordan disse indarbejdes i designet. 

B19. Krav til ydeevne for passager, hvor dyreliv kan krydse vejen 

Der gives point for dræningsinfrastruktur (rør eller undergange), der lader små dyr og padder eller akvatiske arter krydse vejen sikkert. Der gives point som følger: 

• Filtreringsgrøfter med lav (< 25 mm) eller ingen kantsten langs vejen, der dækker mindst 40 % af vejsiden (0,5X point). 
• Mindst 50 % af alle rør til gennemgang af overfladevand på tværs af vejen skal sikre flade og tørre gangbroer til små dyr (0,5X point). 
• Alle rør, der kanaliserer permanent overfladevandløb, forhindrer ikke fisk eller padder i at vandre mod strømmen (0,5X point). 

Rør, der lader små dyr eller akvatiske arter krydse vejen, skal designes i henhold til retningslinjer for bedste praksis, f.eks. som offentliggjort i manualen COST 341 eller anden lignende dokumentation, som den ordregivende myndighed foreslår.

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal give oplysninger om alle kantsten, filtreringsgrøfter eller rør og sammenligne disse med de retningslinjer for bedste praksis, som den ordregivende myndighed har identificeret. 

B20. Krav til ydeevne for støjsvag vejbelægning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Der gives point, hvis belægningens design hævder at opnå CPX-støjemissioner, som er >1 dB(A) lavere end de tekniske minimumskrav (se B7). Der gives point i forhold til antal decibel (dB(A), hvormed den anslåede ydeevne forbedres i forhold til de tekniske minimumskrav. 

Verifikation: 
Samme som anført i verifikationen for kriterium B7. 

Kontraktopfyldelsesbestemmelse

C1. Idriftsættelse af vejbygningen 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal sikre, at idriftsættelsen af vejbygningen opfylder de aftalte design og specifikationer. Der bør lægges særlig vægt på følgende aspekter: 

• Ydeevne for CO2-aftryk/livscyklusvurdering i de vigtigste vejelementer (kriterium B14) eller CO2-emissioner pr. ton transporteret materiale (kriterium B16). 
• Plan for opgravet materiale og jordbearbejdning (kriterium B2). 
• Komponenter til kontrol af vandforurening, tilbageholdelseskapacitet for regnvand og plan for integration og genopretning af miljøet samt designet for dyrelivets passage i dræningssystemet (kriterium B3, B4, B5, B17, B18, B19). 
• Belægningens holdbarhed (kriterium B11). 
• Gennemførelse af plan for reduktion af trafikal trængsel (kriterium B10). 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal, såfremt det anses for at være nødvendigt med en betydelig afvigelse fra designkravet i løbet af byggefasen, underrette den ordregivende myndighed og, såfremt det er berettiget, aftale en eventuel afvigelse. 
Såfremt det ikke er muligt at nå frem til en aftale, bør kontraktbestemmelserne indeholde en på forhånd fastlagt procedure for at træffe beslutning om passende og forholdsmæssige sanktioner for manglende overholdelse og/eller afhjælpende eller afbødende foranstaltninger. 

C2.

I/O 

C3. Inkorporering af genanvendt materiale 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

I takt med at materialer leveres til arbejdsstedet, skal den angivne genanvendelsesprocent verificeres for hvert enkelt vareparti12 med tydelig angivelse af sporbarhed. Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal kontrollere kravene ved at forelægge enten: 

• en uafhængig tredjeparts certificering af sporbarhed og massebalance for produktet og/eller det genanvendte materiale 
• eller tilsvarende dokumentation fra producenterne. 

C4. Overvågning af lavtemperaturasfalt 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Læggetemperaturen for lavtemperaturasfalt skal kontrolleres for hvert enkelt vareparti13 på arbejdsstedet. Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge enten: 

• en uafhængig laboratoriecertificering af asfaltens maksimale læggetemperatur 
• eller tilsvarende dokumentation fra asfaltproducenterne. 

C5. Idriftsættelse af planen for opgravet materiale og jordbearbejdning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal gennemføre et system til overvågning og rapportering om aktiviteter, der omfatter opgravede materialer og jord i forbindelse med byggeriet på stedet. Dette system skal omfatte data, der viser den genererede vægt (øverste jordlag og opgravet materiale), procentdelen af genanvendt/genbrugt materiale på arbejdsstedet og procentdelen af genanvendt og/eller genbrugt materiale uden for arbejdsstedet. 

Den skal desuden spore og verificere destinationen for sendinger af opgravet materiale. Overvågnings- og sporingsdata skal indsendes til den ordregivende myndighed regelmæssigt efter aftale. 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal, såfremt det anses for at være nødvendigt med en betydelig afvigelse fra planen for opgravet materiale og jordbearbejdning foreslået i designfasen, underrette den ordregivende myndighed og, såfremt det er berettiget, aftale en eventuel afvigelse. 

C6. Inspektion af komponenter til styring af vandforurening i dræningssystemer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Entreprenøren skal foretage inspektioner på arbejdsstedet for at fastslå dimensionerne af dræningssystemet, passager og forbindelser mellem dræningskomponenter, og at disse stemmer overens med designplanerne. Oplysningerne skal sendes til den ordregivende myndighed på grundlag af en aftalt tidsplan. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C7. Konstruktion af "blødt konstruerede" komponenter til styring af vandforurening i dræningssystemer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Entreprenøren skal foretage inspektioner på arbejdsstedet både under og efter installationen af komponenterne til dræning med bevoksning og sikre, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med retningslinjerne for bedste praksis ved etablering af overdækninger med bevoksning i SuDS-dræningskomponenter. Oplysningerne skal sendes til den ordregivende myndighed på grundlag af en aftalt tidsplan. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C8. Inspektion af tilbageholdelseskapacitet for regnvand i dræningssystemer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal inspicere dræningssystemet i byggefasen for at sikre, at dette følger det aftalte design, og sikre, at det 
opfylder kravene til dimensioner, hældninger og andre tekniske oplysninger i designet.

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C9. Inspektion af tilbageholdelseskapacitet for regnvand i dræningssystemer, der indeholder "blødt konstruerede" komponenter 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal foretage inspektioner på arbejdsstedet både under og efter installationen af komponenterne til dræning med bevoksning og sikre, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med retningslinjerne for bedste praksis ved etablering af overdækninger med bevoksning i SuDS- dræningskomponenter. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C10. Idriftsættelse af planen for integration og genopretning af miljøet 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

Under arbejdet skal den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren acceptere en inspektion af arbejdsstedet for at sikre, at planen er blevet gennemført. 

Efter arbejdets gennemførelse skal den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren acceptere en inspektion af arbejdsstedet for at sikre, at planen og eventuelle afvigelser fra planen er blevet gennemført. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C11. Inspektion af passager for vilde dyr og andre foranstaltninger 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal inspicere eventuelle filtreringsgrøfter eller rør, der indgår i dennes tilbud, både under og umiddelbart efter 
byggearbejdet og sikre, at de opfylder minimumskravene i de tekniske oplysninger, som er angivet i designet, og at de opfylder de krav, der kræves for at få point. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C12. Overvågning af støje missioner underbygge arbejdet 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Under byggearbejdet skal den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren sikre, at: 

• der findes en passende støjskærm, der stemmer overens med eller overstiger designet 
• støjniveauet i modtagerområdet overvåges i den tidsplan, der er aftalt med den ordregivende myndighed 
• støjdata behandles for at nå frem til enkelte værdier for Lden og L_night for hver dag i arbejdstidsplanen, som kan sammenlignes med de grænser, der er aftalt med den ordregivende myndighed. 

Hvis det konstateres, at Lden og/eller L_night-værdierne i den aftalte overvågningsperiode overskrider de grænser, som er defineret i det accepterede tilbud, kan den ordregivende myndighed standse arbejdet eller indføre sanktioner som defineret i udbudsbekendtgørelsen. Eventuelle sanktioner skal stige proportionalt med produktet af antallet af dB(A), hvormed grænseværdierne blev overskredet, og det tidspunkt, hvor den manglende overholdelse indtraf. 

C13. Produktionstestens overensstemmelse med støjsvag belægning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Efter arbejdets færdiggørelse og 4-12 uger efter åbningen af vejen skal den primære byggeentreprenør, DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren foranledige en CPX-test af, om produktionen er i overensstemmelse med designkravene til støjemissioner fra vejoverfladen fra uafhængige og kompetente tredjeparter. 

Testen skal udføres ved hjælp af et skræddersyet køretøj og i overensstemmelse med ISO/DIS 11819-2. De referencedæk, som skal anvendes under testene, skal være såkaldte P225/60R16 Radial Standard Reference Test Tyres som defineret i ASTM F2493-14l, og dette skal tydeligt fremgå af udbudsbekendtgørelsen. 

Testene skal udføres under tørre forhold og for porøse vejbelægninger, først mindst to dage efter seneste nedbør er faldet. 

Hvis CPX-dataene ikke opfylder designkravene, skal DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren betale finansielle sanktioner og/eller er forpligtet til at udføre afhjælpende foranstaltninger uden ekstra omkostninger for den ordregivende myndighed. 

Hvis en rumlig analyse viser, at det kun er en lille del af vejsektionen, som ikke overholder grænseværdierne for støj, gælder enhver afhjælpende foranstaltning kun for det pågældende område. 

Rammerne for gældende sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger skal klart fremgå af udbudsbekendtgørelsen. 

C14. Idriftsættelse af planen for reduktion af trafik al trængsel

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge dokumentation for, at planen for reduktion af trafikal trængsel er korrekt gennemført. 

Den ordregivende myndighed vil kontrollere de specifikke krav til trængsel (UTS-enheder, reversible vognbaner eller nødspor) efter byggearbejdet, inden vejen åbnes og seks måneder efter åbningen (i anvendelse). 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal, såfremt det anses for at være nødvendigt med en betydelig afvigelse fra planen for reduktion af trafikal trængsel foreslået i designfasen, underrette den ordregivende myndighed og, såfremt det er berettiget, aftale en eventuel afvigelse. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

Tekniske specifikationer

D1. Holdbarheden af støjsvage belægningers ydeevne 

Når lokal eller national lovgivning kræver det, eller når det prioriteres, at denne vej er støjsvag
 
Støjemissioner fra en støjsvag vejoverflade målt ved hjælp af CPX-metoden (Close Proximity Method) defineret i ISO/DIS 11819-2 må ikke overstige følgende grænseværdier som en funktion af vejens hastighedsbegrænsning i en femårig periode efter testen af produktionens overensstemmelse. 

•     93 dB(A) ved 50 km/t og/eller 
•     98 dB(A) ved 70 km/t og/eller 
•     101 dB(A) ved 90 km/t. 

Der skal foretages en test mindst en gang hver 30. måned efter vejens åbning. 

CPX-testede køretøjer og/eller anhængere skal bruge radialdæk med stålforstærkning med dimensionskoden P225/60 R16 som defineret i ASTM F2493-14 med mindst 5 mm slidbane. 

Testdata skal korrigeres for en lufttemperatur på 20° C. Usikkerhedsanalyse af testdata skal evalueres i henhold til vejledningen om udtryk for usikkerhed i målinger (ISO/IEC Guide 98- 3:2008), og testene skal vise, at resultaterne, herunder deres usikkerhed, ikke overstiger ovennævnte værdier eller mere ambitiøse værdier, der hævdes i designet, med mere end 1 dB(A).

Fysiske variationer i den testede vejsektion skal vise, at ingen individuelle dele af testsektionen overstiger disse generelle grænseværdier med mere end 2 dB(A). 

Verifikation:
Testrapporter fra CPX-tests udført af uafhængige og kompetente myndigheder og i overensstemmelse med ISO/DIS 11819-2 skal forelægges den ordregivende myndighed og skal opfylde de ovennævnte grænser. 

Kontraktopfyldelsesbestemmelse

D2. Holdbarheden af støjsvage belægningers ydeevne 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

I en periode på fem år efter testen af produktionens overensstemmelse skal den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren foranledige, at støjemissioner fra vejoverfladen underkastes en CPX-test i overensstemmelse med den metode, som er defineret i de tekniske specifikationer D1, af uafhængig og kompetente tredjeparter. 

Testene skal udføres under tørre forhold og for porøse vejbelægninger, først mindst to dage efter seneste nedbør er faldet. 

Hvis CPX-dataene ikke opfylder de relevante grænseværdier for kriteriet om holdbarheden af ydeevnen, skal DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren betale finansielle sanktioner og/eller er forpligtet til at udføre afhjælpende foranstaltninger uden ekstra omkostninger for den ordregivende myndighed. 

Rammerne for gældende sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger skal klart fremgå af udbudsbekendtgørelsen. 

D3. Idriftsættelse af planen for vedligeholdelse og rehabilitering

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Denne mulighed gælder for DBO-kontrakter, hvor overvågningen gennemføres af DBO-entreprenøren 

DBO-entreprenøren skal, såfremt det anses for at være nødvendigt med en betydelig afvigelse fra planen for vedligeholdelse og rehabilitering foreslået i designfasen, underrette den ordregivende myndighed og, såfremt det er berettiget, aftale en eventuel afvigelse. 

Tekniske specifikationer

E1. Tjæreholdig asfalt 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Den ordregivende myndighed kan anvende dette kriterium, hvis overfladelagenes tjæreindhold (overflade + bindelag) og bærelaget/bærelagene overstiger grænseværdierne i den nationale lovgivning 

Hvis tjæreindholdet i den asfalt, som skal geninddrives, overstiger grænseværdierne i den nationale lovgivning, skal der anvendes de bedste tilgængelige teknikker (efter hvad der anses for at være de bedste tilgængelige teknikker i de enkelte medlemsstater med henvisning til den lokale situation) til at behandle den geninddrevne asfalt, og anvendelsen af disse teknikker skal beskrives i en teknisk rapport. 

Verifikation: 
Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge en teknisk rapport bestående af de bedste tilgængelige teknikker til behandling af den geninddrevne tjæreholdige asfalt ved hjælp af koldblanding på eller uden for stedet. 

Der skal anvendes et system til overvågning af og redegørelse for den geninddrevne tjæreholdige asfalt og til sporing af destinationer uden for stedet og genbrug på stedet med angivelse af mængder af materialer og identificering af placeringen (kort, GIS). Overvågningsdataene skal forelægges den ordregivende myndighed. 

E2. Revisions- og forvaltningsplan for nedrivningsaffald 

Mindst 70 % af vægten af det ikke-farlige affald, der fremkommer ved nedrivning, herunder opfyldning, skal klargøres til genbrug, genanvendelse og andre former for materialegenvinding, herunder: 

• i) Beton, geninddrevet asfaltbelægning (RAP), tilslagsmateriale fra store vejelementer 
• ii) Materialer geninddrevet fra supplerende elementer. 

Tilbagefyldning er ikke tilladt på bare marker uden for kørebanen. Tilbagefyldning i gennemtrængelige områder af kørebanen må kun foregå med opgravede materialer og jord. Genbrugte, genanvendte og genvundne materialer må kun anvendes til tilbagefyldning i områder af kørebanen, som ikke er gennemtrængelige. 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal foretage en revision forud for nedrivning for at fastlægge, hvad der kan genbruges, genanvendes eller genvindes. Revisionen skal omfatte: 

• i) Identifikation og risikovurdering af farligt affald 
• ii) En mængdefortegnelse med en opgørelse over de forskellige vejmaterialer 
• iii) Et procentvist skøn over genbrugs- og genanvendelsespotentialet på grundlag af forslag til ordninger for særskilt indsamling i løbet af nedrivningsfasen 

De identificerede materialer, produkter og elementer skal specificeres i en mængdefortegnelse 
for nedrivningen. 

Verifikation: 
Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge en revision forud for nedrivningen, der indeholder de angivne oplysninger. Der skal gennemføres et system til overvågning og registrering af affaldsproduktion. Destinationen for affaldsleverancer og materialer, der ophører med at være affald, skal spores ved hjælp af ledsagedokumenter og fakturaer. Overvågningsdataene skal forelægges den ordregivende myndighed.

Kontraktopfyldelsesbestemmelse

E3. Idriftsættelse af planen for vedligeholdelse og rehabilitering  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forpligte sig til at vedligeholde vejen i henhold til vedligeholdelses- og rehabiliteringsplanen (se kriterium B12). 

E4. Idriftsættelse af vejvedligeholdelsen 

Den primære vedligeholdelsesentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal sikre, at idriftsættelsen af vejvedligeholdelsen opfylder de aftalte design og specifikationer. Der bør lægges særlig vægt på følgende aspekter: 

• Ydeevne for CO2-aftryk/livscyklusvurdering i de vigtigste vejelementer (kriterium B14) eller CO2-emissioner pr. ton transporteret materiale (kriterium B16). 
• Komponenter til kontrol af vandforurening, tilbageholdelseskapacitet for regnvand og plan for integration og genopretning af miljøet samt designet for dyrelivets passage i dræningssystemet (kriterium B3, B4, B5, B17, B18, B19). 
• Belægningens holdbarhed (kriterium B11). 
• Gennemførelse af plan for reduktion af trafikal trængsel (kriterium B10). 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal, såfremt det anses for at være nødvendigt med en betydelig afvigelse fra designkravet i løbet af byggefasen, underrette den ordregivende myndighed og, såfremt det er berettiget, aftale en eventuel afvigelse. 
Såfremt det ikke er muligt at nå frem til en aftale, bør den ordregivende myndighed indføre en beslutningsprocedure for at træffe beslutning om passende og forholdsmæssige sanktioner for manglende overholdelse og/eller afhjælpende eller afbødende foranstaltninger. 

E5. Inkorporering af genanvendt materiale 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 
Samme som C3. 

E6. Overvågning af lavtemperaturasfalt 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) Samme som C4. 

E7. Idriftsættelse af planen for integration og genopretning af miljøet 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 
Under arbejdet skal den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren sikre, at der træffes passende foranstaltninger til at vedligeholde det etablerede bevoksningsdække og habitatkvaliteten. Disse systemer omfatter bl.a.: anvendelse af muld/kompost, beskæring, udskiftning af døde planter mv. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i E4. 

E8. Overvågning af støjemissioner under vedligeholdelse 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 
Samme som C12.

E9. Idriftsættelse af planen for reduktion af trafikal trængsel 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 
Samme som C14.

Tekniske specifikationer

F1. Revisions- og forvaltningsplan for nedrivningsaffald 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 
Samme som E2. 
 

Overvejelser om livscyklusomkostninger har fyldt udarbejdelsen af EU's GPP-kriterier for design, bygning og vedligeholdelse af veje. Livscyklusomkostninger kan anvendes til at vurdere de samlede omkostninger ved ejerskab af en vej i løbet af dens planlagte levetid eller brugslevetid. De gør det navnlig muligt "at foretage komparative omkostningsvurderinger i løbet af et specifikt tidsrum under hensyntagen til alle relevante økonomiske faktorer, både i form af startkapitalomkostninger, fremtidige driftsomkostninger og aktivets udskiftningsomkostninger". 

Baggrunden for og omfanget af vurderingen af livscyklusomkostninger 

Livscyklusomkostninger er især relevante for at opnå forbedrede miljøpræstationer, fordi det kan kræve højere startkapitalomkostninger at opnå lavere driftsomkostninger i løbet af vejens livscyklus. Det er derfor en metode til at træffe effektive og langsigtede investeringsbeslutninger. 

For vejinfrastrukturer giver aktivforvaltning en systematisk tilgang til at vedligeholde, opgradere og styre fysiske aktiver på omkostningseffektiv vis ved hjælp af en række vejforvaltningsprocedurer og -værktøjer til både kort- og langsigtet planlægning. 

Livscyklusomkostninger er ofte første skridt i retning af at skabe en omfattende tilgang til aktivforvaltning. Livscyklusomkostninger kan anvendes som et værktøj i forbindelse med fastlæggelsen af projektet, konceptudformningen og den detaljerede designfase, hvor de kan anvendes til at udvælge og værdianalysere det design, der medfører de laveste samlede omkostninger (og højeste restværdi) i løbet af aktivets livscyklus. Der kan gennemføres en fuld beregning af livscyklusomkostninger i henhold til ISO 15685-5 eller tilsvarende. 

3.2 Sådan kan GPP-kriterierne nedbringe livscyklusomkostningerne 

EU's GPP-kriterier for design, bygning og vedligeholdelse af veje vil have en positiv indvirkning på nogle af de vigtigste faktorer, der påvirker en vejs samlede livscyklusomkostninger. Disse faktorer gengives kort nedenfor med en henvisning til de vigtigste omkostningsvariabler for livscyklusomkostninger. Det bør bemærkes, at de potentielle fordele altid vil afhænge af det enkelte projekts særlige kendetegn (dvs. placering, vejrforhold, lokal tilgængelighed, byggepraksis): 

• Erhvervelsesomkostninger:
  • Udvælgelseskriterierne kan anvendes til at få fat på kvalificerede projektledere, designteams, omkostningskonsulenter og entreprenører, hvilket som regel vil nedbringe risikoen for budgetoverskridelser på innovative projekter. 
  • Den medfølgende GPP-vejledning understreger, hvordan omkostningsbesparelser kan identificeres gennem en tidlig vurdering af mulighederne, f.eks. ved at evaluere forskellige vejtilpasninger. 
  • Kriterierne for ressourceeffektive byggerier tilskynder til at nedbringe transportomkostningerne for de vigtigste byggematerialer (f.eks. asfalt, beton, tilslagsmaterialer) og opfordrer til at bruge lavtemperaturasfalt, som er mindre energikrævende i produktionsfasen. Alt dette kan bidrage til at reducere byggeomkostningerne. Endvidere kan jordarbejde udgøre op til 30 % af projektomkostningerne i komplekse orografiforhold, og kriteriet om optimering af forvaltningen af opgravet materiale har til formål at reducere disse omkostninger. 

        

• Drifts-, vedligeholdelses- og rehabiliteringsomkostninger: 
  • Vedligeholdelses- og rehabiliteringsstrategier søger at garantere den bedste ydeevne af belægningerne og omkostningsoptimale løsninger fra bevarelse, forbedring og drift af infrastrukturaktiver. Derudover kan trængselsomkostningerne minimeres, hvis vedligeholdelsesaktiviteterne planlægges til tiden. 
  • Kvaliteten af byggeriet af belægningsoverflader med lav rullemodstand, dræningssystemer og støjsvage belægninger behandles også for at sikre, at designets ydeevne opnås, samt den korrekte idriftsættelse for at sikre, at disse parametres ydeevne stemmer overens med designspecifikationerne. 
  • Kriterierne omfatter muligheden for at gennemføre et CO2-aftryk eller en livscyklusvurdering af en vej, hvilket giver mulighed for modelberegning og optimering af vejens levetid som helhed samt af individuelle elementer på baggrund af skøn over vedligeholdelses- og rehabiliteringsomkostninger og forventet brugslevetid. 
  • En mindste nominel levetid for vejens belægning (undtagen overfladelaget) er ligeledes blevet overvejet under hensyntagen til, at de mest holdbare materialer kan omfatte højere byggeomkostninger, men disse udgifter kan modregnes ved hjælp af et mindre behov for vedligeholdelse. 
  • Specifikke krav til design-, bygnings- og driftsprojekter kan anvendes som incitament til entreprenørerne til at mindske de langsigtede driftsomkostninger, herunder rutinemæssig vedligeholdelse, forebyggende vedligeholdelse og rehabiliteringsomkostninger til fordel for begge parter. 
• Restværdi:
  • Anvendelse af GPP-kriterierne vil vise, at vejen har forbedrede miljøpræstationer, som kan bidrage til at bevare eller forøge dens fremtidige aktivværdi, eftersom dette nedbringer omkostningerne og viser, at der er tale om en ansvarlig investering. 

Endvidere tages der i kriterierne hensyn til immaterielle fordele som herlighedsværdi, brugerkomfort og tilfredshed. Eksempelvis kan afhjælpning af trafikal trængsel bidrage til brugernes (bilisternes) komfort og reducere tabte køretøjstimer. 

Endelig kan færre omkostninger for samfundet til specifikke miljømæssige påvirkninger (miljømæssige eksternaliteter) også opnås ved at anvende kriterierne, f.eks.: 

• Kriterier om rullemodstand i forbindelse med belægningens struktur og ruhed er direkte knyttet til køretøjets brændstofforbrug i anvendelsesfasen (en reduktion på 10 % i rullemodstanden kan medføre en reduktion i brændstofforbruget på 1-2 %) og derfor i drivhusgasemissionerne. Dette medfører også økonomiske fordele for vejens brugere (bilisterne). 
• Kriterier om trængsel har til formål at reducere det ekstra brændstofforbrug og emissioner til luften relateret til trængsel, som kan være en væsentlig del af vejens livscyklusomkostninger, navnlig for motorveje og hovedveje. 
• Kriterier om miljømæssig støjforurening påvirker både menneskers sundhed og mere generelle økonomiske faktorer som f.eks. ejendomsværdi. Eksterne omkostninger som følge af støjemissioner fra passagerkøretøjer på veje er vurderet til at være i gennemsnit 2 EUR/1000 pkm (passagerkilometer) og fra fragtkøretøjer 2,5 EUR/1000 ton.km – i alt anslået omkring 20 mia. EUR i 2008 i EU-28. 
• Kriterier om dræningssystemer ("hård eller blød konstruktion") kan hjælpe med at nedbringe risikoen for oversvømmelse. Aktuelt anslås det, at oversvømmelsesskader i EU løber op i 5,3-6,4 mia. EUR om året og påvirker 200.000 menneskers liv negativt hvert år. En nylig undersøgelse fra Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) forudsiger, at de årlige omkostninger til disse skader kan øges 7-8 gange frem til 2050 og nå op på 40 mia. EUR og påvirke 500.000 menneskers liv negativt hvert år. 

Definition og anvendelsesområde

Dette sæt GPP-kriterier omhandler indkøbsprocessen for design, bygning og vedligeholdelse af veje. 
En 'vej' defineres som: 

"Samfærdselsåre på stabilt underlag – dog ikke skinner eller start- og landingsbaner – der er åben for offentlig trafik, og som primært er beregnet til motorkøretøjer" (Eurostat, 2009). 

'Vejbygning' defineres som:

"Forberedelse til og bygning af en vej ved hjælp af materialer, herunder tilslagsmateriale og bituminøse og hydrauliske bindemidler og tilsætningsstoffer, der 
anvendes til vejens bundlag, bærelag og overfladelag"

• 'Vedligeholdelse af veje' defineres som: 
  "Alle foranstaltninger, der træffes for at vedligeholde og genoprette vejenes serviceegnethed og serviceniveau (PIARC Road Dictionary) med følgende to underkategorier: 
• 'Rutinemæssig vedligeholdelse' defineres som:
  "Alle foranstaltninger, som kan planlægges løbende med henblik på at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau, som er så tæt som muligt på den oprindelige tilstand og i overensstemmelse med vejens klassificering" (PIARC Road Dictionary). 
• 'Forebyggende vedligeholdelse og rehabilitering' defineres som:
  "Arbejde, der udføres med det formål at bevare og genoprette en eksisterende vejs serviceegnethed og forlænge dens levetid" (PIARC Road Dictionary).
  Forebyggende vedligeholdelse anvendes typisk til belægninger i god stand, der har en lang tilbageværende levetid, uden at ændre den strukturelle kapacitet væsentligt, mens rehabilitering finder sted, når den eksisterende facilitets strukturelle effektivitet er i fare. 

'Genopbygning af veje' defineres som:

"Arbejde, der udføres for at opgradere nettet eller udskifte hele vejsektionen" (CEDR 2013). Fra et indkøbsmæssigt perspektiv svarer denne fase til anlægsfasen og vil derfor være underlagt en særlig udbudsbekendtgørelse. 

Veje bygges i lag, og der kan identificeres tre vigtige typer vejbygning: fleksible belægninger, stive belægninger og halvstive belægninger (Sherwood, 2001). 

Disse kriterier indeholder anbefalinger, der gør sig gældende for både bygning af nye veje og vedligeholdelse og rehabilitering af eksisterende veje. Kriterierne suppleres af vejledning om proceduren vedrørende udformning og indkøb af en ny eller en vedligeholdt og rehabiliteret vej. De vigtigste faser i denne proces, som er fastlagt i vejledningen, er: 

• Indledende afgrænsning og gennemførlighed 
• Detaljerede krav til design og udførelse 
• Vejbygning eller større udvidelser 
• Vejens anvendelse 
• Vedligeholdelse og drift 
• Udtjent vej, dvs. nedlukning af vejen 

De specifikke faser i denne proces, hvor den formelle indkøbsprocedure finder sted, og for hvilke der opstilles kriterier i dette dokument, fremgår af afsnit 1.2. 
Der opstilles forslag til miljøkriterier for alle disse aktiviteter. Kriterierne omhandler de vigtigste hot-spots i hele vejens levetid fra materialeproduktion (herunder råstofudvinding og transport) til bygning, anvendelse (brændstofforbrug i løbet af vejens levetid på grund af interaktion mellem belægning og køretøj), vedligeholdelse (og drift) og den udtjente vej. De væsentligste miljøpåvirkninger er forbundet med drivhusgasemissioner fra brændstofforbruget i forbindelse med anvendelse af vejen og ressourceforbruget i forbindelse med fremstillingen af byggematerialer. Andre interessante miljøområder som vand og bevaring af levesteder samt reduktion af støjemissioner omhandles også. 
Overordnet set fokuserer kriterierne på en vej som en helhed frem for på de enkelte elementer. Det bør bemærkes, at der findes særskilte GPP-kriterier for gadebelysning og trafiksignaler1, og disse kan anvendes i forbindelse med vejindkøb. 

Anvendelse af kriterierne

Design og indkøb af bygnings-, vedligeholdelses- eller rehabiliteringsaktiviteter til veje med reduceret miljøpåvirkning er en kompleks proces. I lyset af denne kompleksitet er der udarbejdet en vejledning, som skal orientere indkøbere om, hvordan de effektivt integrerer GPP-kriterierne for design, bygning og vedligeholdelse af veje i indkøbsprocessen (se det særskilte dokument Procurement practice guidance document). 

Bygning af en ny vej eller gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter består af en særlig rækkefølge af indkøbsaktiviteter med dertilhørende kontrakter. Denne indkøbsrækkefølge kan have en afgørende betydning for slutresultatet. Dette skyldes, at hver enkelt type af kontrakt medfører et særligt samspil mellem indkøberen, designteamet og entreprenørerne. 

Afhængig af den valgte indkøbsprocedure kan det ske, at nogle af disse kontrakter bliver tildelt den samme entreprenør eller udbydes særskilt. Nogle kontrakter kan integreres i en ordning vedrørende design og bygning (DB) eller vedrørende design, bygning og drift (DBO), hvor den detaljerede designproces, den primære entreprisekontrakt og vedligeholdelses- og driftskontrakten alle potentielt koordineres af én entreprenør. 

Derfor er det vigtigt at udpege de vigtigste punkter i rækkefølgen af indkøbsaktiviteter, hvori GPP-kriterierne bør indgå. I denne forbindelse opstilles kriterierne med henblik på at afspejle de mest almindelige indkøbsaktiviteter og ledsages af en vejledning, der overordnet forklarer, hvordan og hvornår GPP-kriterierne kan integreres i denne proces. På baggrund af erfaringer fra projekter i hele EU giver den desuden forslag til, hvordan indkøbsrækkefølgen kan forvaltes for at opnå de bedste resultater, overvejelser i forbindelse med vigtige faser i processen og specifikke former for ekspertise, der kan bidrage til at opnå bedre resultater. 

Følgende faser i indkøbsproceduren vedrørende nye eller vedligeholdte veje er omfattet af de foreslåede kriterier. De anses for at være faser, hvor den formelle indkøbsprocedure finder sted, eller som kræver overvågning: 

• A) Udvælgelse af designteamet og entreprenører 
• B) Detaljerede krav til design og udførelse 
• C) Vejbygning eller større udvidelser 
• D) Vejens anvendelse 
• E) Vedligeholdelse og drift 
• F) Den udtjente vej 

Afhængigt af ambitionsniveauet for projektet, tidsmæssige udfordringer og den ordregivende myndigheds erfaringer er ikke alle GPP-kriterier i dette sæt af kriterier relevante. Nogle kriterier er desuden mere relevante i visse faser, hvilket afhænger af den valgte indkøbsrækkefølge. Det anbefales, at de strategiske målsætninger og mål for et projekt fastlægges fra projektets begyndelse med henvisning til GPP-kriterierne. De faser, der er optimale for integreringen af GPP-kriterier, bør evalueres for at fastlægge indkøbsproceduren. Under alle omstændigheder anbefales det, at GPP-kriterierne tidligt integreres i såvel den interne projektplanlægning som i indkøbsproceduren for at sikre det ønskede resultat og få mest valuta for pengene. 

De væsentligste miljøpåvirkninger 

De væsentligste miljøvirkninger fra veje 

De vigtigste miljøpåvirkninger skyldes den daglige trafik (bilers og tunge lastbilers brændstofforbrug) i den fase, hvor vejen anvendes. 

Rullemodstand forbundet med belægningens tekstur har generelt den højeste mulige påvirkning, fordi den er direkte forbundet med køretøjets brændstofforbrug. Ifølge Wang et al. (2012a) kan en reduktion af rullemodstanden på 10 % medføre en forbedring i brændstoføkonomien på 1-2 %. 

Trængsel kan skyldes faktorer, som ikke vedrører offentlige arbejder (som f.eks. myldretidstrafikken, ulykker, nedbrud og dårligt vejr) eller faktorer, som er direkte relateret til dem, som f.eks. lukning af spor/veje for at kunne anlægge og/eller vedligeholde veje. Det kan i høj grad påvirke køretøjets brændstofforbrug på grund af køer og den dermed forbundne langsomme kørsel, både i forbindelse med bygning og vedligeholdelse. 

Den fase i vejens livscyklus, som har den næststørste miljøpåvirkning, er bygningsfasen, hvor hot-spots er relateret til de anvendte ressourcer og emissioner og økosystemers indvirkning i forbindelse med materialeproduktion, herunder udvinding og transport. Ressourceforbruget påvirkes af den mængde affald, der fremkommer ved produktfremstillingen, under byggeriet på stedet og vedligeholdelsesfasen, som kan udgøre en væsentlig andel af de generelle materialestrømme på et arbejdssted. Dette understreger vigtigheden af at projektere og specificere med henblik på ressourceeffektivitet, idet de vigtigste vejelementer er underlaget, herunder jordarbejde, bundlag, bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer. I denne henseende kan genanvendelse og genbrug af byggematerialer og -varer bidrage til at nedbringe miljøpåvirkningerne og til, at der opstår en cirkulær økonomi. 

Ved store mængder af tunge byggematerialer skal der ligeledes tages højde for påvirkningen fra transporten af tilslagsmaterialer (naturlige, genanvendte eller sekundære) til produktionssteder. Transporten af disse materialer sker typisk ved hjælp af lastvogn, hvilket medfører brændstofrelaterede emissioner, der er større end eller lig med emissionerne fra materialernes fremstilling. Hvis disse materialer transporteres mere end 25 km, kan de deraf følgende emissioner bidrage væsentligt til miljøpåvirkningerne fra de vigtigste vejelementers produktionsfase. En reduktion af transportrelaterede emissioner kan bidrage til at fremme anvendelsen af transportformer med mindre miljøpåvirkning, som f.eks. jernbane- eller søtransport, i forbindelse med disse materialer. Endelig kan anvendelsen af genanvendelsesmaterialer, bl.a. tilslagsmaterialer fra bygge- og nedrivningsaffald, bidrage til at skabe et marked for disse materialer i tråd med EU's mål for den cirkulære økonomi og medføre fordele i form af ressourceeffektivitet. 

Under komplekse orografiforhold kan påvirkningerne fra jordarbejde, herunder stabilisering af jord, udgøre størstedelen af de samlede emissioner og op til 30 % af projektomkostningerne. 

I dag bliver vedligeholdelse og rehabilitering mere og mere relevant som følge af faldet i byggeriet af nye veje. Vedligeholdelse skal evalueres, ikke som en simpel gentagelse af restaurerings- og reparationsaktiviteter, men tværtimod som et komplekst netværk af designstrategier, herunder evaluering af rullemodstand, trængsel og holdbarheden af vejens overfladematerialer. Denne fase er ligesom bygningsfasen domineret af materialeproduktion og trængsel. Flere undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem holdbarhed og bæredygtighed. Når der således anvendes holdbare materialer, reduceres behovet for vedligeholdelse. 

En vigtig faktor er trafikafviklingens påvirkning af den relative betydning af de identificerede hot-spots:

• På meget trafikerede veje (f.eks. motorveje, hovedveje og landeveje) har rullemodstand og trængsel den største påvirkning af energiforbruget og emissionerne. Materialeproduktion og transport er det tredjevigtigste aspekt, som skal tages i betragtning. 
• På lidt trafikerede veje (dvs. sekundære og andre veje): en større påvirkning af energiforbruget og emissionerne kommer fra materialeproduktion og transport end fra rullemodstand og trængsel. Den relative betydning af materialeproduktion og transport stiger med faldet i trafikstrømmen. 

    
Andre påvirkninger, som generelt ikke er omfattet af livscyklusvurderinger af veje, men som er af særlig betydning, er: miljømæssige støjemissioner og regnvandsdræning. Med hensyn til ekstern støj er vejtrafik den måske mest dominerende kilde i det meste af EU. Der er to mulige tilgange til at reducere støj fra vejtrafik: at specificere støjsvage vejbelægninger eller installere støjbarrierer. Hvad angår regnvandsdræning, overføres en række forurenende stoffer fra veje til vandløb. Nøglen til at håndtere dræning og fjerne forurenende stoffer fra vejene er at fjerne flydende materiale (affald og olie) og faste partikler (sedimenter). Der er en enorm mulighed for, at dræningssystemer til veje kan tilvejebringe den tiltrængte oversvømmelseskapacitet i oversvømmelsestruede områder. I dag findes der to generelle typer af konstruerede dræningssystemer, som kan betegnes som "hård konstruktion" (mere betonbaseret) eller "blød konstruktion" (mindre betonbaseret). Med hensyn til oversvømmelser kan begge dele skræddersys, så de reducerer risikoen for oversvømmelser nedstrøms væsentligt. 

Håndtering af byggematerialernes miljøpåvirkninger i livscyklus 

Byggematerialer er som nævnt forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Kriterierne giver indkøbere og tilbudsgivere en række muligheder for at vurdere disse påvirkninger og hjælp til at vælge vejelementer med en lavere påvirkning. 

Kriterierne giver mulighed for at foretage en samlet vurdering af byggematerialernes miljøpåvirkninger i livscyklus, således at tilbudsgivere og deres designteams kan foretage forbedringer. Kriterierne er teknisk krævende og er dermed særligt velegnede til mere avancerede projekter med erfarne designteams. Nogle kriterier vedrører kun specifikke faser i en vejs livscyklus. De har til formål at fremme foranstaltninger, der tager hånd om kendte specifikke påvirkninger og forbedringsmuligheder for specifikke materialer. Disse kriterier er mindre teknisk krævende og er dermed mere velegnede til mindre avancerede projekter med mindre erfarne designteams. 

De tildelingskriterier, som indkøberne råder over, er (rangeret efter det højeste ambitionsniveau og den højeste tekniske kompleksitet og nedefter): 

1. Livscyklusvurdering: Gennemførelse af en livscyklusvurdering (jf. omfattende kriterium B14). Dette kræver, at tilbudsgiveren foretager en vurdering af de vigtigste vejelementers miljøpåvirkninger i livscyklus. 
2. CO2-aftryk: Gennemførelse af et CO2-aftryk (jf. centralt kriterium B14). Dette kræver, at tilbudsgiveren foretager en vurdering af de vigtigste vejelementers potentiale vedrørende global opvarmning i livscyklus. 
3. Krav om genanvendelses- og genbrugsmateriale: Dette kræver, at tilbudsgiverne anvender materialer med mindstekrav for andelen af genanvendt og genbrugt materiale til de vigtigste vejelementer (jf. kriterium B15). 
4. Krav om lavere emissioner fra transport af tunge materialer: Dette belønner lave CO2-emissioner fra transport af tilslagsmaterialer, der anvendes til beton eller murværk (kriterium 10.3). 

Hvis den ordregivende myndighed beslutter at belønne genanvendt eller genbrugt materiale (3.) eller lavere transportemissioner (4.), bør den overveje at fastsætte kriterier, der tager højde for de specifikke vilkår på det lokale marked for byggematerialer. Det anbefales at håndtere potentielle kompromisser mellem miljøpåvirkninger ved at kombinere krav om genanvendt og genbrugt materiale med lavere transportemissioner. Den forholdsmæssige vægtning af de to kriterier bør sikre effektiv konkurrence mellem mulige leverandører og samtidig tilskynde tilbudsgivere, der leverer en samlet miljøfordel. 

Det valgte ambitionsniveau for udbudsbekendtgørelsen vil afhænge af den ordregivende myndigheds viden og erfaring, projektets omfang samt en vurdering af mulige tilbudsgiveres erfaring. Den ordregivende myndighed må nøje afveje de forskellige miljøbetingede og øvrige tildelingskriterier og meddele dem tydeligt i udbudsbekendtgørelsen. 

De vigtigste miljøområder i vejes livscyklus og væsentligste miljøpåvirkninger

Foreslået tilgang til EU's GPP-kriterier for design, bygning og vedligeholdelse af veje

De vigtigste miljøområder Rullemodstand som følge af interaktion mellem belægning og køretøj samt relevant brændstofforbrug og dermed forbundne drivhusgasemissioner i vejens anvendelsesfase Udtømning af naturressourcer, indeholdt energi og emissioner i forbindelse med fremstilling og transport af byggematerialer Opgravede materialer og jord, herunder muldlag, som genereres under klargøring og jordarbejde. Bygning og opbrydning af vejen Støjemissioner fra bygning, anvendelse og vedligeholdelse af veje Holdbarheden af overfladebelægningen. Optimering af vedligeholdelsesstrategien for at garantere den ønskede ydeevne i forhold til rullemodstand, holdbarhed og støjreduktion Trængsel på grund af bygnings- og vedligeholdelsesarbejder Vandforurening under byggearbejdet og i anvendelsesfasen. Vejbelægningens bidrag til oversvømmelser. Fragmentering af levesteder og risici for flora og fauna i anvendelsesfasen. Væsentlige miljøpåvirkninger i livscyklus og parametre for ressourceforbrug: Følgende centrale miljøpåvirkningskategorier i produktets livscyklus anses for at være de vigtigste: globalt opvarmningspotentiale, fotokemisk ozondannelse, abiotisk ressourceudtømning, forsuring, eutrofiering, human toksicitet, økotoksicitet, arealanvendelse, udnyttelse af vedvarende og ikke-vedvarende primære energikilder, anvendelse af sekundære og genanvendte materialer og affaldsmaterialestrømme

Design og bygning med henblik på at opnå en lav rullemodstand (inden for teknisk acceptable sikkerhedsparametre) og et lavt relateret brændstofforbrug samt lave emissioner på motorveje og hovedveje ved at optimere makroteksturen (målt som gennemsnitlig profildybde (MPD) og overvågning deraf i anvendelsesfasen Design og specifikation skal nedbringe den indeholdte påvirkning og det ressourceforbrug, der er forbundet med byggematerialerne Design, specifikation og forvaltning af arbejdsstedet skal maksimere genanvendelsen af opgravede materialer og jord (herunder muldlag), maksimere genanvendelsen/genbruget af bygge- og nedrivningsaffald og affald fra andre industrielle processer og anvende byggematerialer med et højt indhold af genanvendte eller genbrugte materialer, herunder biprodukter Specifikation af tilgange til at reducere støjemissioner (herunder naturbaserede løsninger3) i bygge- anvendelses- og vedligeholdelsesfasen Øget materialeholdbarhed og reduceret vedligeholdelsesbehov Vedligeholdelses- og rehabiliteringsstrategier omfatter en overvågningsplan og en vedligeholdelsesplan En plan for reduktion af trafiktrængsel, herunder løsninger som alternative ruter, reversible vognbaner og nødspor, evalueret ved hjælp af en analyse af livscyklusomkostninger. Indførelse af komponenter til styring af vandforurening og tilbageholdelseskapacitet for regnvand, herunder bløde tekniske løsninger (f.eks. naturbaserede løsninger) i dræningssystemet, herunder mulighed for at skabe levesteder, navnlig for at reducere afstrømning til regnvandskloaker og den samlede mængde vand, der løber ud i lokale regnvandskloaker, eller overfladevand og dermed reducere oversvømmelsesrelaterede skader betydeligt.

Genstand

Bygning af nye ressourceeffektive veje, hvor der i designet tages hensyn til bredere miljømæssige påvirkninger, herunder støj, dræning og køretøjernes brændstofforbrug 
under anvendelsen. 

eller

Vedligeholdelsesarbejder eller større rehabilitering af eksisterende veje på ressourceeffektiv vis, hvor der tages hensyn til bredere miljømæssige påvirkninger, herunder støj, dræning og køretøjernes brændstofforbrug under anvendelsen. 

Udvælgelseskriterier (SC)

Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse, hvor den ordregivende myndighed indkøber tjenesteydelser hos et designteam. Antallet og størrelsen af gennemførte projekter, der skal dokumentere erfaringen, bør være forholdsmæssigt afpasset efter det udbudte projekt. 

A1. Projektlederens og designteamets kompetencer 

Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse for den primære entreprenør, eller hvor den ordregivende myndighed indkøber tjenesteydelser hos et designteam. 

Konsortiet bestående af en projektleder, ingeniører, arkitekter, en konsulent og/eller designteamet skal have relevante kompetencer og relevant erfaring i hvert af de følgende områder, som de i henhold til kontrakten vil være ansvarlige for (vælg de områder, der er relevante for den specifikke kontrakt): 

• Projektledelse af vejbygnings- og vedligeholdelseskontrakter med bedre miljøpræstationer 
• Evaluering af ujævnheders og makroteksturs påvirkning af rullemodstand og dermed af brændstofforbruget og i forhold til skridsikkerhed. Evaluering af makrotekstur (målt som MPD) og holdbarhed relateret til byggematerialer. Brug af MIRAVEC-værktøj eller evt. andre vurderingsværktøjer til at vurdere brændstofforbruget 
• Anvendelse af helhedsorienterede vurderingsværktøjer i forbindelse med design og specifikation af miljømæssigt forbedrede veje, herunder livscyklusomkostninger og livscyklusvurderinger. Komparative undersøgelser i overensstemmelse med ISO 14040 og ISO 14044 
• Specifikation, indkøb og anvendelse af byggematerialer med lav miljøpåvirkning 
• Anvendelse af byggematerialer med et højt indhold af genanvendte og genbrugte materialer og biprodukter i vejbygning og vedligeholdelse 
• Planer for reduktion af trængsel og analyser af livscyklusomkostninger til identificering af den mest omkostningsoptimale løsning 
• Løsninger til reduktion af trafikstøj i det virkelige liv ved hjælp af støjsvag belægning og støjbarrierer 
• Øget holdbarhed af belægning, bæreevne og træthedsstyrke. Erfaring med belægninger med lang holdbarhed og vedvarende belægninger 
• Udvikling og udførelse af overvågnings- og vedligeholdelsesplaner i det virkelige liv 
• Design og installation af komponenter til kontrol af regnvandsforurening og regnvandstilbageholdelseskapacitet, ideelt set med komponenter med blød konstruktion, i dræningssystemerne. 

Projekterfaring og løbende faglig udvikling med relevans for disse områder skal fremhæves. 
Den ordregivende myndighed kan øge antallet af år til indsamling af den tekniske dokumentation og kan kræve bevis for et minimumsantal kontrakter, alt efter vejprojektets art. 

Verifikation:
Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende relevante kontrakter fra de seneste fem år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet. 

A2. Den primære byggeentreprenørs kompetencer 

Disse kriterier kan indgå i en forhåndsudvælgelsesprocedure for den primære byggeentreprenør. 

Den primære byggeentreprenør skal have relevante kompetencer og erfaring med færdiggørelse af vejbygnings- og vedligeholdelseskontrakter, der har leveret dokumenterede forbedrede miljøpræstationer. 

For så vidt angår design- og byggekontrakter (DB) eller design-, bygge- og driftskontrakter (DBO), er kriterium A2 også relevant for det designteam, der benyttes. 

Relevant erfaring omfatter (afhængig af projektet og de valgte GPP-kriterier): 

• Iværksættelse af overvågnings- og rutinemæssige vedligeholdelsesaktiviteter om makrotekstur (MPD) og evaluering af brændstofforbruget på grund af ændringer i MPD, ujævnheder og overfladefejl 
• Evaluering af holdbarhed relateret til byggematerialer. Brug af MIRAVEC-værktøj eller evt. andre vurderingsværktøjer til at vurdere brændstofforbruget 
• Iværksættelse af en plan for reduktion og styring af trængsel på vejene under bygning og vedligeholdelse, herunder løsninger såsom alternative ruter, reversible vognbaner, nødspor, ITS-enheder og evaluering deraf ved hjælp af en analyse af livscyklusomkostninger. 
• Køb og anvendelse af byggematerialer med lav miljøpåvirkning og verificering af deres præstationer. Forvaltning af forsyningskæden for at sikre overholdelse af ordninger for bygningsvurdering og -certificering, f.eks. CEEQUAL eller Greenroads mv. Erfaring med livscyklusvurderings- og værktøjer til livscyklusomkostninger 
• Køb og anvendelse af byggematerialer med et højt indhold af genanvendte og genbrugte materialer og biprodukter i vejbygning og vedligeholdelse 
• Vellykket gennemførelse af planer for nedrivningsaffald og opgravet materiale samt planer for håndtering af jord for at mindske affaldsproduktionen. Valg af og viden om muligheder for affaldsbehandling uden for arbejdsstedet 
• Erfaring med lavtemperaturasfalt, navnlig med hensyn til bedste praksis vedrørende arbejdstageres sundhed og sikkerhed 
• Konstruktion og overvågning af støjsvage belægninger, analyse af holdbarheden af støjsvagheden 
• Langtidsholdbare belægninger og øget holdbarhed af belægningens overfladelag 
• Bygning og idriftsættelse af komponenter til kontrol af vandforurening og regnvandstilbageholdelseskapacitet, herunder med komponenter med blød konstruktion.

Projekterfaring og løbende faglig udvikling med relevans for disse områder skal fremhæves.
Den ordregivende myndighed kan øge antallet af år til indsamling af den tekniske dokumentation og kan stille krav om et minimumsantal kontrakter, alt efter projektets art. 
Verifikation: Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende tidligere kontrakter fra de seneste fem år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal understøttes af dokumentation og data fra: 

• Tredjepartsaudit (f.eks. fra auditten af nedrivningsaffald) 
• Livscyklusvurdering/analyse af livscyklusomkostninger for de vigtigste vejelementer og/eller 
• Dataindsamling fra overvågning af f.eks. produktion og styring af C&DW og opgravede materialer og jord, præstationsparametre for vejrutine og forebyggende vedligeholdelse og rehabilitering mv. 

    
Dette skal også understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet 

Forklarende noter: 

• Evaluering af konsulenter, designteams og entreprenører kræver et erfarent evalueringspanel. Det kan være hensigtsmæssigt at søge ekstern ekspertbistand, som kan omfatte udpegelse af en projektleder og nedsættelse af et panel, der har den fornødne viden og erfaring til at bedømme de konkurrerende entreprenørers erfaring. Listerne under udvælgelseskriterium 1 og 2 er vejledende og bør tilpasses projektet og indkøbsfasen. 
• Det fremgår udtrykkeligt af reformen af direktiverne om offentlige indkøb4,5 (offentliggjort i EU-Tidende den 28.3.2014 med krav om, at medlemsstaterne gennemfører dem inden for 24 måneder) (artikel 67 i direktiv 2014/24/EU), at organiseringen af det personale, der skal udføre kontrakten (hvor kvaliteten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan påvirke niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt), og dets kvalifikationer og erfaring, kan være et kriterium for tildeling af kontrakter. Ved komplekse kontrakter, såsom vejkontrakter, kan det sædvanligvis forventes, at kvaliteten af projektlederne, designteamet, specialiserede konsulenter og entreprenører kan påvirke resultaterne af projektet i væsentlig grad. Bemærk, at de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller virksomhedens ledende medarbejdere kun må evalueres én gang i løbet af en udbudsprocedure, enten i udvælgelsesfasen eller som et tildelingskriterium (bilag XII, del II, litra f), i direktiv 2014/24/EU). 

Tekniske specifikationer

B1. Lavtemperaturasfalt 

Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal bruge bedste praksis og teknikker til at lægge bituminøse blandinger for at sænke asfaltens produktions- og anvendelsestemperatur. 

Maksimumtemperaturen for at lægge de bituminøse blandinger af overflade- og bindelag må ikke overstige 120° C. Kun i tilfælde af højere viskositet er det tilladt at anvende særlige bituminøse blandinger med en læggetemperatur på op til over 120° C, men lavere end 155° C. 

Verifikation: 
Designtemaet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren udarbejder en teknisk rapport og en arbejdsplan over designaktiviteter med angivelse af blandings- og læggeteknikker samt de højeste temperaturer, som disse teknikker kræver, herunder tekniske datablade på bindemiddelformulering og design af asfaltblandinger fra producenten/producenterne. 

B2. Plan for opgravet materiale og jordbearbejdning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Det affald, der genereres under opgravning, dog ikke bygge- og nedrivningsaffald, skal registreres.

Der skal udarbejdes en plan for opgravet materiale og jordbearbejdning med ordninger for særskilt indsamling af: 

• i) opgravet materiale fra opgravningsaktiviteter (f.eks. fra byggemodning og nivellering, fundament, udgravning af bund og grøfter), typisk jord og sten, herunder underjord 
• ii) det øverste jordlag. 

Lukket kredsløb af genanvendelse på arbejdsstedet for både opgravet materiale og det øverste jordlag bør maksimeres i forhold til resultaterne af CO2-aftrykket eller vurderingen af livscyklusvurderingens præstation (se kriterium B14). Særskilt indsamling af opgravet materiale med henblik på genbrug, genanvendelse og genvinding skal ske i henhold til affaldshierarkiet i direktiv 2008/98/EF. 

Verifikation: 
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge en plan for opgravet materiale og jordbearbejdning, som omfatter: 

• i) En mængdefortegnelse med estimater for opgravet materiale baseret på god praksis som defineret i adfærdskodeksen om jordbearbejdning fra DEFRA (2009) og/eller i ENCODE- protokollen (2013) 
• ii) Estimater over alle materialer fra deponeringsanlæg og identificering af potentielle farlige stoffer 
• iii) Estimater over vægten af genanvendte og/eller genbrugte materialer på stedet i % 
• iv) Estimater over vægten af genanvendte og/eller genbrugte materialer uden for arbejdsstedet i % 
• v) Samlet mængde jord (øverste jordlag) og strategier til at bevare kvaliteten deraf. 

B3. Præstationskrav til komponenter til styring af vandforurening i dræningssystemer 

Medmindre der specifikt stilles krav om kloaktilslutninger i lokale forskrifter eller under særlige omstændigheder 

Vejdræningssystemer skal ikke tilsluttes hovedkloakledningen. 

Dræningssystemet skal indeholde dræningskomponenter, der hjælper med at fjerne sediment og faste partikler fra regnvand. Sådanne "hårdt konstruerede" dræningskomponenter skal kombineres med "blødt konstruerede" komponenter (ofte kaldet SuDS). 

Verifikation: 
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal gøre det klart, hvor det drænede vand skal ledes hen, og hvilke komponenter/anordninger til fjernelse af sediment, som skal indarbejdes i dræningssystemet, og hvilke af disse komponenter/anordninger der føler SuDS-principperne. 

B4. Præstationskrav til tilbageholdelseskapacitet for regnvand i dræningssystemer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

Når det kræves af lovgivningen, eller når det er at særlig betydning for det specifikke arbejdssted 

Dræningssystemet skal designes, så det kan: 

• tilbageholde regnvand fra et dimensionsgivende nedbørsforløb6 med en returperiode (frekvens) på 1 i X år og en varighed på Y minutter på tværs af et defineret drænet område 
• begrænse den maksimale afstrømning fra dræningssystemet, så den ikke overstiger afstrømningen fra en tilsvarende bar mark eller en anden specifik værdi, der klart er defineret af den ordregivende myndighed i udbudsbekendtgørelsen. 

    
Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal oplyses nedbørsdata for det dimensionsgivende nedbørsforløb af den ordregivende myndighed. 
Med disse data skal de køre en hydraulisk simulering ved hjælp af passende modelleringssoftware angivet af den ordregivende myndighed. Simuleringen skal vise, at: 

• dræningssystemets kapacitet på intet tidspunkt under det dimensionsgivende nedbørsforløb overskrides, og 
• afstrømningen på intet tidspunkt under det dimensionsgivende nedbørsforløb overstiger værdien angivet af den ordregivende myndighed. 

B5. Plan for integration og genopretning af miljøet 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Dette kriterium gælder, når der findes passende jord til tilplantning, som kan omfatte plantning i enhver blødt konstrueret dræningsinfrastruktur som f.eks. regnvandsbassiner, damme eller kunstige vådområder 

En plan for integration og genopretning af miljøet skal indgå som en del af vejens design og skal indeholde følgende oplysninger: 

• Et kort over stedet med angivelse af type, placering og mængder/tæthed af alle plantearter (kun ikke-invasive og hjemmehørende plantearter skal indgå) 
• En beskrivelse over den anvendte procedure til udvælgelse af plantearter og en kort begrundelse for, hvorfor disse arter er passende for de særlige miljøforhold på stedet 
• Krav til plantebedet anvendt(e) jord/kompost/vækstmedier og deres dybde, anvendelse af startgødning, brug af barkflis, såning af græsfrø 
• Planlagte foranstaltninger for at undgå jorderosion, både før og efter etableringen af bevoksningsdække 
• Forventede vedligeholdelseskrav i vegetationen. Herunder kunstvanding, græsslåning, beskæring eller udskiftning af planter. 

    
Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne for bedste praksis som de, der er beskrevet i rapporten COST 341 eller anden tilsvarende litteratur. 
Verifikation: Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge den ordregivende myndighed en kopi af planen for integration og genopretning af miljøet. 

B6. Overvågning af støjemissioner under bygning og vedligeholdelse

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Når dette kræves i byggetilladelsen eller den lokale/nationale lovgivning, eller når den ordregivende myndighed specifikt anmoder om det 

Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal give oplysninger om, hvordan midlertidige støjbarrierer (eller permanente, hvis de indgår i det endelige design) skal opføres for at reducere støjniveauet i det afgrænsede modtagerområde til under X dB (A) som gennemsnitlige LdEN- og Y dB(A) som gennemsnitlige L_night-værdier som defineret i bilag I i direktivet om ekstern støj (2002/49/EF). 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal fremsende: 

• en plan over arbejdsstedet og modtageområdet som defineret i miljøkonsekvensvurderingen, lovgivningen eller af den ordregivende myndighed, hvor dette er relevant 
• en arbejdstidsplan med fremhævelse af de mest støjende arbejder 
• specifikation af støjbarrierens placering og de omtrentlige egenskaber kombineret med grundlæggende akustiske beregninger, der viser, at det er muligt at dæmpe støjen i modtageområdet. 

B7. Minimumskrav til design af støjsvag belægning 

Når lokal eller national lovgivning kræver det, eller når det prioriteres, at denne vej er støjsvag 

Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal erklære, at den foreslåede støjsvage belægning overholder følgende støjemissionsniveauer for "tæt nærhed" (CPX) ifølge 
ISO/DIS 11819-2 som en funktion af den maksimale tilladte hastighed på vejsektionen: 

• 87 dB(A) ved 50 km/t og/eller 
• 92 dB(A) ved 70 km/t og/eller 
• 95 dB(A) ved 90 km/t. 

Testdata, der anvendes til at støtte designet, og eventuelle forudsætninger skal redegøre for anvendelsen af CPX-testkøretøjer og/eller anhængere med radialdæk med stålforstærkning med dimensionskoden P225/60 R16 som defineret i ASTM F2493-14 med minimum 5 mm slidbane. 
Testdata skal korrigeres for en lufttemperatur på 20° C. Usikkerhedsanalyse af testdata skal evalueres i henhold til vejledningen om udtryk for usikkerhed i målinger (ISO/IEC Guide 98- 3:2008), og testene skal vise, at resultaterne, herunder deres usikkerhed, ikke overstiger ovennævnte værdier eller de værdier, der hævdes i designet (hvis disse er lavere) med mere end 1 dB(A). 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal beskrive arten af den foreslåede støjsvage belægning som f.eks. tilslagsgradering, maksimal tilslagsstørrelse, anvendt bindemiddel, forventet porevolumen og forventet CPX-støjemission fra testkøretøjer ved den rigtige hastighed for vejen. 

Den forventede støjreduktion med de nye belægningsværdier skal baseres på målinger af testvejsektionerne i laboratoriet og/eller på stedet og kan sammenlignes med andre velkendte støjsvage referenceoverflader. Tilbudsgiverne kan selv generere data og oplysninger fra fagfællebedømt litteratur eller fra erklæringer underskrevet af kompetente myndigheder på området for støjmåling fra vejbelægninger. 

Efter åbningen skal der udarbejdes en testrapport underskrevet af en kompetent myndighed om CPX-støjresultaterne fra test af aftalte vejsektioner ved en aftalt køretøjshastighed eller aftalte køretøjshastigheder, som påviser overensstemmelse med de relevante grænseværdier for støjemission. 

Fysiske variationer i den testede vejsektion skal vise, at ingen individuelle dele af testsektionen overstiger disse generelle grænseværdier med mere end 2 dB(A). 

B8. Præstationskrav til belysningsinstallationer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

For dette kriterium henvises til EU's GPP-kriterier for gadebelysning og trafiksignaler.

Verifikation: 
Jf. de respektive dokumenter vedrørende EU's GPP-kriterier. 

B10. Plan for reduktion af trafikal trængsel 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Der skal sammen med designet af vejen fremlægges en plan for reduktion af trafikal trængsel, som skal gennemføres under bygnings- og vedligeholdelsesaktiviteter, og som skal omfatte: 

• En tidslinje med forventede bygnings- og/eller vedligeholdelsesaktiviteter for vejens levetid 
• Alternative ruter for omkørselstrafik under sådanne aktiviteter, hvor dette er nødvendigt.

Hvis designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren medtager trængselsløsninger i anvendelsesfasen og eventuelle vedligeholdelsesaktiviteter baseret på reversible vognbaner eller nødspor, som skal bruges som vognbaner, skal de udgøre en analyse af livscyklusomkostninger, herunder eksterne brugeromkostninger som følge af trængsel. 

For de veje, hvor der gennemføres intelligente trafiksystemer (ITS) til trafikstyring, skal vejen udstyres med de enheder, der er nødvendige for at støtte ITS: kameraer, trafiklys, informationstavler og variable vejskilte. 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal udarbejde den detaljerede plan for reduktion af trafikal trængsel, analysen af livscyklusomkostninger i overensstemmelse med ISO 15686-5 (hvis påkrævet) og beskrivelserne af ITS-enhederne (hvis påkrævet). 

B11. Præstationskrav til belægningens holdbarhed 

Vejbelægningens nominelle minimumslevetid, undtagen overfladelaget, skal angives af den ordregivende myndighed, men bør ikke være kortere end: 

• 20 år for bindelaget med mulighed for at reducere den til mindst 15 år under særlige omstændigheder (som f.eks. et aggressivt klima – angives i udbudsbekendtgørelsen) 
• 40 år for bærelaget for fleksible/halvstive belægninger og for betonelementerne for stive belægninger 
• 60 år for bundlaget. 

Derudover kan den ordregivende myndighed angive en nominel minimumslevetid for overfladelaget, hvis vejbelægningens særlige omstændigheder gør det muligt at fastsætte en grænseværdi.

Verifikation: 
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge en teknisk rapport med angivelse af den nominelle minimumslevetid for bindelaget og bærelaget samt bundlaget, som ikke må være kortere end angivet ovenfor. Rapporten skal omfatte evalueringen af bæreevnen og træthedsstyrken samt de kritiske belastninger og spændinger i vejbelægningens lag. Rapporten skal omfatte relevante data og oplysninger, der specifikt vedrører: materialernes fysisk-mekaniske præstationer, anvendte byggemetoder og -processer og arbejdsplanen for byggeaktiviteten. 

B12. Plan for vedligeholdelse og rehabilitering 

Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal medtage en plan for vedligeholdelse og rehabilitering i detailprojekteringen. For hver vejsektion specifikt kendetegnet ved særlige byggemetoder, materialer, miljøforhold, meteorologiske forhold og anvendelse skal planen for vedligeholdelse og rehabilitering som minimum: 

• indeholde rutine, forebyggende aktiviteter og rehabiliteringsaktiviteter 
• optimere cost/benefit-forholdet for vedligeholdelsesarbejde 
• erklære miljøpræstationerne for alle rutiner, forebyggende aktiviteter og rehabiliteringsaktiviteter/-strategier, som er omfattet af livscyklusvurderingen (ifølge kriterium B14, hvor dette er relevant) 
• indeholde omkostninger, forventede intervaller mellem vedligeholdelsesaktiviteter, planen for reduktion af trafikal trængsel (ifølge kriterium B10) og forvaltningsplanen for nedrivningsaffald (ifølge kriterium E2) for hver aktivitet. 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal fremlægge en teknisk rapport med relevante data og oplysninger og en arbejdsplan for designaktiviteterne. 

Tildelingskriterier (AC)

B13 Præstationskrav for trafikbrændstofforbruget på grund af rullemodstand 

Kun for motorveje, hovedveje og landeveje, som kan bære en høj ÅDT7 – årsdøgntrafik – ved en konstant hastighed 

Den ordregivende myndighed kan vælge en af nedenstående muligheder for at gennemføre dette kriterium. For alle tre muligheder gælder det, at MPD'en skal sikre, at den skridsikkerhed og våde friktion, som kræves af national, regional og/eller lokal lovgivning, overholdes. 

Mulighed 1
Der gives point til de tilbud, der lover en lavere MPD for vejens overflade inden for de 
sikkerhedsmæssige betingelser, som er fastsat for skridsikkerhed og våd friktion. 

Mulighed 2
Der gives point til de tilbud, der lover en lavere rullemodstand for vejens overflade. Denne mulighed bør kun benyttes, hvis følgende tre krav er opfyldt: 

1. Den ordregivende myndighed fastsætter de testmetoder, som skal anvendes til direkte måling af rullemodstand i udbudsbekendtgørelsen. 
2. Tilbudsgiverne har adgang til laboratorier, der tester rullemodstanden ifølge denne testmetode. 
3. Testmetoden er valideret i overensstemmelse med bestemmelserne i ISO 17025. 

Mulighed 3 
Der gives point til de tilbud, der lover en vejoverflade, der reducerer brændstofforbruget i trafikken. 

Den ordregivende myndighed stiller værktøjet til rådighed for tilbudsgiverne, herunder planlægningsdata (rute, trafikstrøm, gennemsnitlig krumningsgrad, stigende/faldende hældningsgrad). Tilbudsgiveren skal medtage de designparametre, der påvirker brændstofforbruget og angive disse værdier sammen med graden af usikkerhed samt 
usikkerheden i vurderingen af brændstofforbruget i trafikken. 

Verifikation: 
Alle muligheder: Designteamet, DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge et detaljeret design, herunder de erklærede resultatparametre sammen med testresultaterne af en repræsentativ prøve af overfladen. Tests skal udføres af et uafhængigt laboratorium, der opfylder de generelle principper i ISO 17025. 

Mulighed 1: MPD'en skal måles i henhold til standarden ISO 13473-1.

Mulighed 2: Rullemodstanden skal måles ved hjælp af den testmetode, som den ordregivende 
myndighed har angivet i udbudsbekendtgørelsen. 

Mulighed 3: Designteamet, DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge resultaterne af det forventede brændstofforbrug ved hjælp af MIRAVEC eller, hvor sådanne findes, andre tilsvarende evalueringsredskaber. For at blive anset for tilsvarende skal disse redskaber indeholde følgende parametre: 

• Model for brændstofforbrug for fri trafikstrøm baseret på: 
  • køretøjernes egenskaber (type, anvendt brændstof, Euroklasse) 
  • rullemodstand, luftmodstand, gennemsnitlig krumningsgrad, stigende/faldende hældningsgrad, hastighed 
• rullemodstand afhængigt af den omgivende temperatur, IRI, MPD 
• køretøjernes hastighed baseret på angivet hastighed, køretøjstype, trafikmængde, hældningsgrad, IRI og sporkøring 
• tomgangstid. 

B14. De vigtigste vejelementers ydeevne i forhold til livscyklusvurderinger 

Hvis virkningen af vejens anvendelsesfase skal vurderes, skal dette kriterium ses i kombination med tildelingskriteriet B13 Præstationskrav for trafikbrændstofforbruget på grund af rullemodstand. 

Dette kriterium må kun anvendes, hvis tilbudsgiverne forelægges en mængdefortegnelse8 for en referencevej som grundlag for sammenligning, eller hvis design, der er indsendt af forskellige tilbudsgivere, skal sammenlignes i en konkurrenceproces. 

Yderligere teknisk vejledning skal følges i løbet af indkøbsproceduren, jf. bilag B (muligheden vedrørende livscyklusvurderinger). 

En teknisk sagkyndig med speciale i livscyklusvurderinger skal bistå i arbejdet med udarbejdelse af udbudsbekendtgørelsen og skal foretage en kritisk gennemgang af tilbuddene. 

Der gives point på grundlag af forbedringen af vejens livscyklusvurdering, herunder som minimum de vigtige vejelementer, som fremgår af tabel b sammenlignet med en referencevej eller andre konkurrerende design. 

Grundlaget for den anvendte sammenligning skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen.

Tabel b. Omfanget af de vejelementer, der skal vurderes 

Nybygning eller større udvidelser	Vedligeholdelse og rehabilitering
Underlag, herunder jordarbejde Bundlag Bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer Supplerende vejelementer (valgfrit)	Bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer

Ydeevnen skal vurderes ved hjælp af en livscyklusvurdering af vejen i overensstemmelse med ISO 14040/14044. I udbudsbekendtgørelsen skal det angives, hvilken af de følgende metoder der skal anvendes til vurderingen (jf. bilag B): 

• i) Påvirkningskategoriresultater: de aggregerede resultater af specifikationen for hver indikator, opnået ved hjælp af den fastlagte livscyklusvurderingsmetode eller 
• ii) livscyklusvurderingsscore: en enkelt score ud fra et nationalt eller regionalt livscyklusvurderingsværktøj, der anvendes af offentlige myndigheder. 

I hvert tilfælde skal metoden som minimum omfatte påvirkningskategoriindikatorerne for livscyklussens miljøaftryk, som er fastlagt i bilag B. 

Livscyklusvurderingen skal omfatte teknologier til energiindvinding ifølge bilag B, litra d). 
Såfremt der gennemføres en livscyklusvurdering, inden der indgås en kontrakt med den primære entreprenør, skal den vindende tilbudsgiver udarbejde et overdragelsesdokument med de vigtigste forudsætninger og resultater, navnlig med hensyn til: 

• løsninger vedrørende jordarbejde 
• forslag til anvendte materialer, anvendte teknikker som WMA, HWMA, CMA og genanvendt indhold, genbrugt indhold og/eller biprodukter 
• CO2-emissioner pr. ton transporteret materiale fra produktionsstedet til arbejdsstedet (massetransportplan) 
• % af genanvendelse, genbrug af opgravede materialer og bygge- og nedrivningsaffald på og uden for arbejdsstedet 
• vedligeholdelsesaktiviteter og hyppigheden deraf. 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge en materialeliste for det foreslåede design og resultaterne af livscyklusvurderingen, som skal rapporteres i henhold til ISO 14044. Sammenligningen med referencevejen skal nedskrives i en kortfattet teknisk rapport, der sammenligner de foreslåede designforslag og beregner forbedringspotentialet. Den tekniske rapport skal beskrive, hvordan de "vigtige tekniske punkter" (som fastlagt i bilag B) er blevet håndteret. 

Den ordregivende myndighed anvender overdragelsesdokumentet til den fremtidige udbudsbekendtgørelse i tilfælde af særskilte design- og byggekontrakter, eller det ajourføres og forbedres af den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO- entreprenøren, inden byggefasen indledes. 

Den vindende tilbudsgiver afslutter designfasen med udarbejdelse af overdragelsesdokumentet. 

Den vindende DB-tilbudsgiver eller DBO-tilbudsgiver udarbejder overdragelsesdokumentet, inden byggefasen indledes. 

Den tekniske sagkyndige for livscyklusvurderinger, som den ordregivende myndighed har udpeget, skal foretage en kritisk gennemgang af den tekniske rapport. Den kritiske gennemgang skal følge retningslinjerne i bilag C. 

B15. Inkorporering af genanvendt materiale 

Det anbefales at overveje at kombinere det med kriterium B16, men det bør ikke anvendes, hvis kriterium B14 er valgt9. 

Den ordregivende myndighed skal give point til tilbudsgivere, der opnår en værdi for genanvendt materiale, genbrugt materiale og/eller biprodukter10 på mindst 30 % af summen af de vigtigste vejelementer i tabel d. 

Der kan fastsættes et højere krav til mindsteindhold, hvis der er enighed herom med designteamet forud for udbuddet vedrørende hovedentreprisen. 

Den ordregivende myndighed kan vælge at give flere point til genbrugt materiale end til genanvendt materiale i overensstemmelse med de lokale forhold. 

Tabel d. Omfanget af de vejelementer, der skal vurderes 

Nybygning eller større udvidelser	Vedligeholdelse og rehabilitering
Underlag, herunder jordarbejde Bundlag Bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer	Bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer

Det genanvendte materiale samt det genbrugte materiale skal beregnes ud fra den gennemsnitlige massebalance af genbrugt materiale, genanvendt materiale og/eller biprodukter, alt efter hvordan det fremstilles og leveres til arbejdsstedet (vælg den relevante metode): 

• For hvert færdigblandet parti, hvorfra leveringerne sendes til arbejdsstedet i overensstemmelse med standarder om: 
  • tilslagsmaterialer EN 13242, EN 13285
  • asfaltbelægning EN 13043, EN 13108-1, EN 13108-2, EN 13108-3, EN 13108- 4, EN 13108-5, EN 13108-6, EN 13108-7, EN 13108-8
  • betonbelægning EN 206, EN 12620, EN13877
  • hydraulisk bundne blandinger med granuleret materiale EN 14227, del 1 til 5 o stabiliseret jord EN 14227, del 10 til 15. 
• På årsbasis for fabriksfremstillede elementer med de påståede indholdsniveauer, i overensstemmelse med EN 12620 og EN 206, EN 13877 og national lovgivning.

Verifikation: 
Designteamet eller DB-tilbudsgiverne eller DBO-tilbudsgiverne skal foreslå det genanvendte materiale, genbrugte materiale og/eller biprodukter og kvantificere det genanvendte eller genbrugte materiales forholdsmæssige bidrag til det samlede vægt for de angivne vejelementer på baggrund af oplysninger fra byggevareproducenterne. 

Designteamet eller DB-tilbudsgiverne eller DBO-tilbudsgiverne skal beskrive, hvordan det genanvendte materiale beregnes og verificeres, herunder, som minimum, dokumentation for typetestrapporten, dokumentation for fabrikkens produktionskontrol og dokumentation for levering, samt for hvordan der vil blive foretaget tredjepartsverifikation i løbet af byggefasen. 

B16. Præstationskrav for CO2-emissioner fra transport af tilslagsmaterialer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

• Dette kriterium bør ikke anvendes, når kriterium B14 anvendes. Det anbefales at overveje at kombinere dette kriterium med kriterium B15 for at opnå en samlet miljøfordel. Dette bør altid ske på grundlag af viden om de lokale markedsforhold og ved i udbudsbekendtgørelsen at fastlægge og tydeligt angive vægtningen af de to kriterier, hvilket vil sikre effektiv konkurrence og belønne tilbud, der tilbyder den bedste generelle miljøpræstation. 

Der gives point i forhold til nedbringelsen af CO2-emissioner/ton tilslagsmateriale11, der anvendes i fremstillingen af de vigtigste vejelementer i tabel e. Metoden og værktøjet, der anvendes til beregning af CO2-emissioner fra transporten, skal angives i udbudsbekendtgørelsen. I visse medlemsstater er der allerede tilladelseskrav og lignende værktøjer til beregning af transportrelaterede emissioner af CO2-ækvivalenter. I disse tilfælde skal tilbudsgiverne angive emissionerne i henhold til disse regler. 

Den ordregivende myndighed kan fastsætte et maksimumsmål for CO2-emissioner/ton transporteret tilslagsmateriale på baggrund af oplysninger fra designteamet. Dette skal sammen med deres antagelser og regler indgå i udbudsbekendtgørelsen for hovedentreprisen. 

Tabel e. Omfanget af de vejelementer, der skal vurderes 

Nybygning eller større udvidelser	Vedligeholdelse og rehabilitering
Underlag, herunder jordarbejde Bundlag Bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer Supplerende vejelementer (valgfrit)	Bærelag, bindelag og overfladelag eller betonelementer

Verifikation: 
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge et skøn over CO2-emissioner/ton tilslagsmateriale, der anvendes i de angivne vejelementer, ved hjælp af det beregningsværktøj, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen. Transportformerne skal angives, og emissionsfaktoren for hver transportform skal multipliceres med de relevante materialemængder i henhold til mængdefortegnelsen. 

B17. Krav til "blødt konstruerede" komponenter til styring af vandforurening i dræningssystemer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Der gives point til dræningssystemer, der indeholder "blødt konstruerede" komponenter (ofte kaldet SuDS), som følger: 

• Filtreringsgrøfter med lav (< 25 mm) eller ingen kantsten langs vejen, der dækker mindst 40 % af vejsiden (0,25X point). 
• Lavtliggende græsstrækninger, der dækker mindst 40 % af vejsiden (0,5X point). 
• Regnvandsbassiner med vegetation og bund uden foring til nedsivning, som alt vand, der drænes fra vejen, ledes til, inden det når ud i det lokale overfladevandløb (0,5X point). 
• Regnvandsbassiner med vegetation og foring, der skaber et kunstigt vådområde og/eller et permanent vandområde i hele eller en del af bassinet, hvor alt vand, der drænes fra vejen, ledes til, inden det når ud i det lokale overfladevandløb (0,75X point). 

Der kan indgå mere end én SuDS i dræningsdesignet 
Disse systemer skal designes i overensstemmelse med retningslinjer for bedste praksis, f.eks. "The SUDS Manual C697" offentliggjort af CIRIA i 2007 eller anden tilsvarende, men nyere litteratur. 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge oplysninger om disse dræningsløsninger og tydeligt angive dem i designet. Hvor det er relevant, skal der henvises til oplysninger om bedste praksis for design, og hvordan disse indarbejdes i designet. 

B18. Krav til tilbageholdelseskapacitet for regnvand, der indeholder "blødt konstruerede" komponenter 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Der gives point for dræningssystemer, der indeholder "blødt konstruerede" komponenter (ofte kaldet SuDS), der omfatter regnvandstilbageholdelsesenheder, som forbedrer stedets æstetik og bidrager til at kunne skabe habitater, som følger: 

• Lavtliggende græsstrækninger med reguleringsdæmninger og en blænde i bunden, der fungerer som tilbageholdelsesenhed under intense regnskyl, men som normalt vil være tør (0,50X point). 
• Regnvandsbassiner med vegetation og bund uden foring til nedsivning og oversvømmelser i svære tilfælde, som alt vand, der drænes fra vejen, ledes til, inden det når ud i det lokale overfladevandløb (0,5X point). 
• Regnvandsbassiner med vegetation og foring, der skaber et kunstigt vådområde og/eller et permanent vandområde i hele eller en del af bassinet, hvor alt vand, der drænes fra vejen, ledes til, inden det når ud i det lokale overfladevandløb (0,75X point). 

En eller flere funktioner kan indarbejdes i dræningsdesignet og kan kombineres med "hårdt konstruerede" dræningskomponenter i henhold til arbejdsstedets krav. 

Disse systemer skal designes i overensstemmelse med retningslinjer for bedste praksis, f.eks. "The SUDS Manual C697" offentliggjort af CIRIA i 2007 eller anden tilsvarende, men nyere litteratur. 
 

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge oplysninger om disse dræningsløsninger og tydeligt angive dem i designet. Hvor det er relevant, skal der henvises til oplysninger om bedste praksis for design, og hvordan disse indarbejdes i designet. 

B19. Krav til ydeevne for passager, hvor dyreliv kan krydse vejen 

Der gives point for dræningsinfrastruktur (rør eller undergange), der lader små dyr og padder eller akvatiske arter krydse vejen sikkert. Der gives point som følger: 

• Filtreringsgrøfter med uden kantsten langs vejen, der dækker mindst 60 % af vejsiden (0,5X point). 
• Alle rør til gennemgang af overfladevand på tværs af vejen skal sikre flade og tørre gangbroer til små dyr (0,5X point). 
• Alle rør, der kanaliserer permanent overfladevandløb, forhindrer ikke fisk eller padder i at vandre mod strømmen (0,5X point). 

Rør, der lader små dyr eller akvatiske arter krydse vejen, skal designes i henhold til retningslinjer for bedste praksis, f.eks. som offentliggjort i manualen COST 341 eller anden lignende dokumentation, som den ordregivende myndighed foreslår.

Verifikation:
Designteamet eller DB-tilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal give oplysninger om alle kantsten, filtreringsgrøfter eller rør og sammenligne disse med de retningslinjer for bedste praksis, som den ordregivende myndighed har identificeret. 

B20. Krav til ydeevne for støjsvag vejbelægning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Der gives point, hvis belægningens design hævder at opnå CPX-støjemissioner, som er >1 dB(A) lavere end de tekniske minimumskrav (se B7). Der gives point i forhold til antal decibel (dB(A), hvormed den anslåede ydeevne forbedres i forhold til de tekniske minimumskrav. 

Verifikation: 
Samme som anført i verifikationen for kriterium B7. 

Kontraktopfyldelsesbestemmelse

C1. Idriftsættelse af vejbygningen 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal sikre, at idriftsættelsen af vejbygningen opfylder de aftalte design og specifikationer. Der bør lægges særlig vægt på følgende aspekter: 

• Belægningens makrostruktur (MPD) (se kriterium B13). 
• Ydeevne for CO2-aftryk/livscyklusvurdering i de vigtigste vejelementer (kriterium B14) eller CO2-emissioner pr. ton transporteret materiale (kriterium B16). 
• Plan for opgravet materiale og jordbearbejdning (kriterium B2). 
• Komponenter til kontrol af vandforurening, tilbageholdelseskapacitet for regnvand og plan for integration og genopretning af miljøet samt designet for dyrelivets passage i dræningssystemet (kriterium B3, B4, B5, B17, B18, B19). 
• Belægningens holdbarhed (kriterium B11). 
• Gennemførelse af plan for reduktion af trafikal trængsel (kriterium B10). 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal, såfremt det anses for at være nødvendigt med en betydelig afvigelse fra designkravet i løbet af byggefasen, underrette den ordregivende myndighed og, såfremt det er berettiget, aftale en eventuel afvigelse. 
Såfremt det ikke er muligt at nå frem til en aftale, bør kontraktbestemmelserne indeholde en på forhånd fastlagt procedure for at træffe beslutning om passende og forholdsmæssige sanktioner for manglende overholdelse og/eller afhjælpende eller afbødende foranstaltninger. 

C2.

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal overvåge de aftalte parametre for ydeevne for rullemodstand, der påvirker trafikkens brændstofforbrug efter byggearbejdet, og inden vejen åbner, og seks måneder efter åbningen (servicevej) og forelægge en kopi af testresultaterne. 

I tilfælde af resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C3. Inkorporering af genanvendt materiale 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

I takt med at materialer leveres til arbejdsstedet, skal den angivne genanvendelsesprocent verificeres for hvert enkelt vareparti12 med tydelig angivelse af sporbarhed. Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal kontrollere kravene ved at forelægge enten: 

• en uafhængig tredjeparts certificering af sporbarhed og massebalance for produktet og/eller det genanvendte materiale 
• eller tilsvarende dokumentation fra producenterne. 

C4. Overvågning af lavtemperaturasfalt 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Læggetemperaturen for lavtemperaturasfalt skal kontrolleres for hvert enkelt vareparti13 på arbejdsstedet. Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge enten: 

• en uafhængig laboratoriecertificering af asfaltens maksimale læggetemperatur 
• eller tilsvarende dokumentation fra asfaltproducenterne. 

C5. Idriftsættelse af planen for opgravet materiale og jordbearbejdning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal gennemføre et system til overvågning og rapportering om aktiviteter, der omfatter opgravede materialer og jord i forbindelse med byggeriet på stedet. Dette system skal omfatte data, der viser den genererede vægt (øverste jordlag og opgravet materiale), procentdelen af genanvendt/genbrugt materiale på arbejdsstedet og procentdelen af genanvendt og/eller genbrugt materiale uden for arbejdsstedet. 

Den skal desuden spore og verificere destinationen for sendinger af opgravet materiale. Overvågnings- og sporingsdata skal indsendes til den ordregivende myndighed regelmæssigt efter aftale. 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal, såfremt det anses for at være nødvendigt med en betydelig afvigelse fra planen for opgravet materiale og jordbearbejdning foreslået i designfasen, underrette den ordregivende myndighed og, såfremt det er berettiget, aftale en eventuel afvigelse. 

C6. Inspektion af komponenter til styring af vandforurening i dræningssystemer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Entreprenøren skal foretage inspektioner på arbejdsstedet for at fastslå dimensionerne af dræningssystemet, passager og forbindelser mellem dræningskomponenter, og at disse stemmer overens med designplanerne. Oplysningerne skal sendes til den ordregivende myndighed på grundlag af en aftalt tidsplan. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C7. Konstruktion af "blødt konstruerede" komponenter til styring af vandforurening i dræningssystemer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Entreprenøren skal foretage inspektioner på arbejdsstedet både under og efter installationen af komponenterne til dræning med bevoksning og sikre, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med retningslinjerne for bedste praksis ved etablering af overdækninger med bevoksning i SuDS-dræningskomponenter. Oplysningerne skal sendes til den ordregivende myndighed på grundlag af en aftalt tidsplan. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C8. Inspektion af tilbageholdelseskapacitet for regnvand i dræningssystemer 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal inspicere dræningssystemet i byggefasen for at sikre, at dette følger det aftalte design, og sikre, at det 
opfylder kravene til dimensioner, hældninger og andre tekniske oplysninger i designet.

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C9. Inspektion af tilbageholdelseskapacitet for regnvand i dræningssystemer, der indeholder "blødt konstruerede" komponenter 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal foretage inspektioner på arbejdsstedet både under og efter installationen af komponenterne til dræning med bevoksning og sikre, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med retningslinjerne for bedste praksis ved etablering af overdækninger med bevoksning i SuDS- dræningskomponenter. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C10. Idriftsættelse af planen for integration og genopretning af miljøet 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

Under arbejdet skal den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren acceptere en inspektion af arbejdsstedet for at sikre, at planen er blevet gennemført. 

Efter arbejdets gennemførelse skal den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren acceptere en inspektion af arbejdsstedet for at sikre, at planen og eventuelle afvigelser fra planen er blevet gennemført. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C11. Inspektion af passager for vilde dyr og andre foranstaltninger 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal inspicere eventuelle filtreringsgrøfter eller rør, der indgår i dennes tilbud, både under og umiddelbart efter 
byggearbejdet og sikre, at de opfylder minimumskravene i de tekniske oplysninger, som er angivet i designet, og at de opfylder de krav, der kræves for at få point. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

C12. Overvågning af støjemissioner underbygge arbejdet 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Under byggearbejdet skal den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren sikre, at: 

• der findes en passende støjskærm, der stemmer overens med eller overstiger designet 
• støjniveauet i modtagerområdet overvåges i den tidsplan, der er aftalt med den ordregivende myndighed 
• støjdata behandles for at nå frem til enkelte værdier for LdEN og L_night for hver dag i arbejdstidsplanen, som kan sammenlignes med de grænser, der er aftalt med den ordregivende myndighed. 

Hvis det konstateres, at LdEN og/eller L_night -værdierne i den aftalte overvågningsperiode overskrider de grænser, som er defineret i det accepterede tilbud, kan den ordregivende myndighed standse arbejdet eller indføre sanktioner som defineret i udbudsbekendtgørelsen. Eventuelle sanktioner skal stige proportionalt med produktet af antallet af dB(A), hvormed grænseværdierne blev overskredet, og det tidspunkt, hvor den manglende overholdelse indtraf. 

C13. Produktionstestens overensstemmelse med støjsvag belægning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Efter arbejdets færdiggørelse og 4-12 uger efter åbningen af vejen skal den primære byggeentreprenør, DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren foranledige en CPX-test af, om produktionen er i overensstemmelse med designkravene til støjemissioner fra vejoverfladen fra uafhængige og kompetente tredjeparter. 

Testen skal udføres ved hjælp af et skræddersyet køretøj og i overensstemmelse med ISO/DIS 11819-2. De referencedæk, som skal anvendes under testene, skal være såkaldte P225/60R16 Radial Standard Reference Test Tyres som defineret i ASTM F2493-14l, og dette skal tydeligt fremgå af udbudsbekendtgørelsen. 

Testene skal udføres under tørre forhold og for porøse vejbelægninger, først mindst to dage efter seneste nedbør er faldet. 

Hvis CPX-dataene ikke opfylder designkravene, skal DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren betale finansielle sanktioner og/eller er forpligtet til at udføre afhjælpende foranstaltninger uden ekstra omkostninger for den ordregivende myndighed. 

Hvis en rumlig analyse viser, at det kun er en lille del af vejsektionen, som ikke overholder grænseværdierne for støj, gælder enhver afhjælpende foranstaltning kun for det pågældende område. 

Rammerne for gældende sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger skal klart fremgå af udbudsbekendtgørelsen. 

C14. Idriftsættelse af planen for reduktion af trafik al trængsel 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge dokumentation for, at planen for reduktion af trafikal trængsel er korrekt gennemført. 

Den ordregivende myndighed vil kontrollere de specifikke krav til trængsel (UTS-enheder, reversible vognbaner eller nødspor) efter byggearbejdet, inden vejen åbnes og seks måneder efter åbningen (i anvendelse). 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal, såfremt det anses for at være nødvendigt med en betydelig afvigelse fra planen for reduktion af trafikal trængsel foreslået i designfasen, underrette den ordregivende myndighed og, såfremt det er berettiget, aftale en eventuel afvigelse. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i C1. 

Tekniske specifikationer

D1. Holdbarheden af støjsvage belægningers ydeevne 

Når lokal eller national lovgivning kræver det, eller når det prioriteres, at denne vej er støjsvag 

Støjemissioner fra en støjsvag vejoverflade målt ved hjælp af CPX-metoden (Close Proximity Method) defineret i ISO/DIS 11819-2 må ikke overstige følgende grænseværdier som en funktion af vejens hastighedsbegrænsning i en femårig periode efter testen af produktionens overensstemmelse. 

• 90 dB(A) ved 50 km/t og/eller 
• 95 dB(A) ved 70 km/t og/eller 
•  98 dB(A) ved 90 km/t. 

Der skal foretages en test mindst en gang hver 30. måned efter vejens åbning. 
CPX-testede køretøjer og/eller anhængere skal bruge radialdæk med stålforstærkning med dimensionskoden P225/60 R16 som defineret i ASTM F2493-14 med mindst 5 mm slidbane. 
Testdata skal korrigeres for en lufttemperatur på 20° C. Usikkerhedsanalyse af testdata skal evalueres i henhold til vejledningen om udtryk for usikkerhed i målinger (ISO/IEC Guide 98- 3:2008), og testene skal vise, at resultaterne, herunder deres usikkerhed, ikke overstiger ovennævnte værdier eller mere ambitiøse værdier, der hævdes i designet, med mere end 1 dB(A). 
Fysiske variationer i den testede vejsektion skal vise, at ingen individuelle dele af testsektionen overstiger disse generelle grænseværdier med mere end 2 dB(A).

Verifikation: Testrapporter fra CPX-tests udført af uafhængige og kompetente myndigheder og i overensstemmelse med ISO/DIS 11819-2 skal forelægges den ordregivende myndighed og skal opfylde de ovennævnte grænser. 

Kontraktopfyldelsesbestemmelse

D2. Holdbarheden af støjsvage belægningers ydeevne 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)

I en periode på fem år efter testen af produktionens overensstemmelse skal den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren foranledige, at støjemissioner fra vejoverfladen underkastes en CPX-test i overensstemmelse med den metode, som er defineret i de tekniske specifikationer D1, af uafhængig og kompetente tredjeparter. 

Testene skal udføres under tørre forhold og for porøse vejbelægninger, først mindst to dage efter seneste nedbør er faldet. 

Hvis CPX-dataene ikke opfylder de relevante grænseværdier for kriteriet om holdbarheden af ydeevnen, skal DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren betale finansielle sanktioner og/eller er forpligtet til at udføre afhjælpende foranstaltninger uden ekstra omkostninger for den ordregivende myndighed. 

Rammerne for gældende sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger skal klart fremgå af udbudsbekendtgørelsen. 

D3. Idriftsættelse af planen for vedligeholdelse og rehabilitering

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Denne mulighed gælder for DBO-kontrakter, hvor overvågningen gennemføres af DBO-entreprenøren 

DBO-entreprenøren skal, såfremt det anses for at være nødvendigt med en betydelig afvigelse fra planen for vedligeholdelse og rehabilitering foreslået i designfasen, underrette den ordregivende myndighed og, såfremt det er berettiget, aftale en eventuel afvigelse. 

Tekniske specifikationer

E1. Tjæreholdig asfalt 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Den ordregivende myndighed kan anvende dette kriterium, hvis overfladelagenes tjæreindhold (overflade + bindelag) og bærelaget/bærelagene overstiger grænseværdierne i den nationale lovgivning 

Hvis tjæreindholdet i den asfalt, som skal geninddrives, overstiger grænseværdierne i den nationale lovgivning, skal der anvendes de bedste tilgængelige teknikker (efter hvad der anses for at være de bedste tilgængelige teknikker i de enkelte medlemsstater med henvisning til den lokale situation) til at behandle den geninddrevne asfalt, og anvendelsen af disse teknikker skal beskrives i en teknisk rapport. 

Verifikation: 
Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge en teknisk rapport bestående af de bedste tilgængelige teknikker til behandling af den geninddrevne tjæreholdige asfalt ved hjælp af koldblanding på eller uden for stedet. 

Der skal anvendes et system til overvågning af og redegørelse for den geninddrevne tjæreholdige asfalt og til sporing af destinationer uden for stedet og genbrug på stedet med angivelse af mængder af materialer og identificering af placeringen (kort, GIS). Overvågningsdataene skal forelægges den ordregivende myndighed. 

E2. Revisions- og forvaltningsplan for nedrivningsaffald 

Mindst 90 % af vægten af det ikke-farlige affald, der fremkommer ved nedrivning, herunder opfyldning, skal klargøres til genbrug, genanvendelse og andre former for materialegenvinding, herunder: 

• i) beton, geninddrevet asfaltbelægning (RAP), tilslagsmateriale fra store vejelementer 
• ii) materialer geninddrevet fra supplerende elementer. 

Tilbagefyldning er ikke tilladt på bare marker uden for kørebanen. Tilbagefyldning i gennemtrængelige områder af kørebanen må kun foregå med opgravede materialer og jord. Genbrugte, genanvendte og genvundne materialer må kun anvendes til tilbagefyldning i områder af kørebanen, som ikke er gennemtrængelige. 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal foretage en revision forud for nedrivning for at fastlægge, hvad der kan genbruges, genanvendes eller genvindes. Revisionen skal omfatte: 

• i) Identifikation og risikovurdering af farligt affald 
• ii) En mængdefortegnelse med en opgørelse over de forskellige vejmaterialer 
• (iii) Et procentvist skøn over genbrugs- og genanvendelsespotentialet på grundlag af forslag til ordninger for særskilt indsamling i løbet af nedrivningsfasen 

De identificerede materialer, produkter og elementer skal specificeres i en mængdefortegnelse 
for nedrivningen. 

Verifikation: 
Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge en revision forud for nedrivningen, der indeholder de angivne oplysninger. Der skal gennemføres et system til overvågning og registrering af affaldsproduktion. Destinationen for affaldsleverancer og materialer, der ophører med at være affald, skal spores ved hjælp af ledsagedokumenter og fakturaer. Overvågningsdataene skal forelægges den ordregivende myndighed.

Kontraktopfyldelsesbestemmelse

E3. Idriftsættelse af planen for vedligeholdelse og rehabilitering  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forpligte sig til at vedligeholde vejen i henhold til vedligeholdelses- og rehabiliteringsplanen (se kriterium B12). 

E4. Idriftsættelse af vejvedligeholdelsen 

Den primære vedligeholdelsesentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal sikre, at idriftsættelsen af vejvedligeholdelsen opfylder de aftalte design og specifikationer. Der bør lægges særlig vægt på følgende aspekter: 

• Belægningens makrostruktur (MPD) (se kriterium B13). 
• Ydeevne for CO2-aftryk/livscyklusvurdering i de vigtigste vejelementer (kriterium B14) eller CO2-emissioner pr. ton transporteret materiale (kriterium B16). 
• Komponenter til kontrol af vandforurening, tilbageholdelseskapacitet for regnvand og plan for integration og genopretning af miljøet samt designet for dyrelivets passage i dræningssystemet (kriterium B3, B4, B5, B17, B18, B19). 
• Belægningens holdbarhed (kriterium B11). 
• Gennemførelse af plan for reduktion af trafikal trængsel (kriterium B10). 

Den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren skal, såfremt det anses for at være nødvendigt med en betydelig afvigelse fra designkravet i løbet af byggefasen, underrette den ordregivende myndighed og, såfremt det er berettiget, aftale en eventuel afvigelse. 
Såfremt det ikke er muligt at nå frem til en aftale, bør den ordregivende myndighed indføre en beslutningsprocedure for at træffe beslutning om passende og forholdsmæssige sanktioner for manglende overholdelse og/eller afhjælpende eller afbødende foranstaltninger. 

E5. Inkorporering af genanvendt materiale 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 
Samme som C3. 

E6. Overvågning af lavtemperaturasfalt 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) Samme som C4. 

E7. Idriftsættelse af planen for integration og genopretning af miljøet 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 
Under arbejdet skal den primære byggeentreprenør eller DB-entreprenøren eller DBO-entreprenøren sikre, at der træffes passende foranstaltninger til at vedligeholde det etablerede bevoksningsdække og habitatkvaliteten. Disse systemer omfatter bl.a.: anvendelse af muld/kompost, beskæring, udskiftning af døde planter mv. 

I tilfælde af utilfredsstillende resultater eller resultater, der ikke opfylder kravene, henvises til den generelle bestemmelse i kontrakten om ydeevne i E4. 

E8. Overvågning af støjemissioner under vedligeholdelse 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 
Samme som C12.

E9. Idriftsættelse af planen for reduktion af trafikal trængsel 
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 
Samme som C14.

Tekniske specifikationer

F1. Revisions- og forvaltningsplan for nedrivningsaffald 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 
Samme som E2. 

Overvejelser om livscyklusomkostninger har fyldt udarbejdelsen af EU's GPP-kriterier for design, bygning og vedligeholdelse af veje. Livscyklusomkostninger kan anvendes til at vurdere de samlede omkostninger ved ejerskab af en vej i løbet af dens planlagte levetid eller brugslevetid. De gør det navnlig muligt "at foretage komparative omkostningsvurderinger i løbet af et specifikt tidsrum under hensyntagen til alle relevante økonomiske faktorer, både i form af startkapitalomkostninger, fremtidige driftsomkostninger og aktivets udskiftningsomkostninger". 

Baggrunden for og omfanget af vurderingen af livscyklusomkostninger 

Livscyklusomkostninger er især relevante for at opnå forbedrede miljøpræstationer, fordi det kan kræve højere startkapitalomkostninger at opnå lavere driftsomkostninger i løbet af vejens livscyklus. Det er derfor en metode til at træffe effektive og langsigtede investeringsbeslutninger. 

For vejinfrastrukturer giver aktivforvaltning en systematisk tilgang til at vedligeholde, opgradere og styre fysiske aktiver på omkostningseffektiv vis ved hjælp af en række vejforvaltningsprocedurer og -værktøjer til både kort- og langsigtet planlægning. 

Livscyklusomkostninger er ofte første skridt i retning af at skabe en omfattende tilgang til aktivforvaltning. Livscyklusomkostninger kan anvendes som et værktøj i forbindelse med fastlæggelsen af projektet, konceptudformningen og den detaljerede designfase, hvor de kan anvendes til at udvælge og værdianalysere det design, der medfører de laveste samlede omkostninger (og højeste restværdi) i løbet af aktivets livscyklus. Der kan gennemføres en fuld beregning af livscyklusomkostninger i henhold til ISO 15685-5 eller tilsvarende. 

3.2 Sådan kan GPP-kriterierne nedbringe livscyklusomkostningerne 

EU's GPP-kriterier for design, bygning og vedligeholdelse af veje vil have en positiv indvirkning på nogle af de vigtigste faktorer, der påvirker en vejs samlede livscyklusomkostninger. Disse faktorer gengives kort nedenfor med en henvisning til de vigtigste omkostningsvariabler for livscyklusomkostninger. Det bør bemærkes, at de potentielle fordele altid vil afhænge af det enkelte projekts særlige kendetegn (dvs. placering, vejrforhold, lokal tilgængelighed, byggepraksis): 

• Erhvervelsesomkostninger:
  • Udvælgelseskriterierne kan anvendes til at få fat på kvalificerede projektledere, designteams, omkostningskonsulenter og entreprenører, hvilket som regel vil nedbringe risikoen for budgetoverskridelser på innovative projekter. 
  • Den medfølgende GPP-vejledning understreger, hvordan omkostningsbesparelser kan identificeres gennem en tidlig vurdering af mulighederne, f.eks. ved at evaluere forskellige vejtilpasninger. 
  • Kriterierne for ressourceeffektive byggerier tilskynder til at nedbringe transportomkostningerne for de vigtigste byggematerialer (f.eks. asfalt, beton, tilslagsmaterialer) og opfordrer til at bruge lavtemperaturasfalt, som er mindre energikrævende i produktionsfasen. Alt dette kan bidrage til at reducere byggeomkostningerne. Endvidere kan jordarbejde udgøre op til 30 % af projektomkostningerne i komplekse orografiforhold, og kriteriet om optimering af forvaltningen af opgravet materiale har til formål at reducere disse omkostninger. 

        

• Drifts-, vedligeholdelses- og rehabiliteringsomkostninger: 
  • Vedligeholdelses- og rehabiliteringsstrategier søger at garantere den bedste ydeevne af belægningerne og omkostningsoptimale løsninger fra bevarelse, forbedring og drift af infrastrukturaktiver. Derudover kan trængselsomkostningerne minimeres, hvis vedligeholdelsesaktiviteterne planlægges til tiden. 
  • Kvaliteten af byggeriet af belægningsoverflader med lav rullemodstand, dræningssystemer og støjsvage belægninger behandles også for at sikre, at designets ydeevne opnås, samt den korrekte idriftsættelse for at sikre, at disse parametres ydeevne stemmer overens med designspecifikationerne. 
  • Kriterierne omfatter muligheden for at gennemføre et CO2-aftryk eller en livscyklusvurdering af en vej, hvilket giver mulighed for modelberegning og optimering af vejens levetid som helhed samt af individuelle elementer på baggrund af skøn over vedligeholdelses- og rehabiliteringsomkostninger og forventet brugslevetid. 
  • En mindste nominel levetid for vejens belægning (undtagen overfladelaget) er ligeledes blevet overvejet under hensyntagen til, at de mest holdbare materialer kan omfatte højere byggeomkostninger, men disse udgifter kan modregnes ved hjælp af et mindre behov for vedligeholdelse. 
  • Specifikke krav til design-, bygnings- og driftsprojekter kan anvendes som incitament til entreprenørerne til at mindske de langsigtede driftsomkostninger, herunder rutinemæssig vedligeholdelse, forebyggende vedligeholdelse og rehabiliteringsomkostninger til fordel for begge parter. 
• Restværdi:
  • Anvendelse af GPP-kriterierne vil vise, at vejen har forbedrede miljøpræstationer, som kan bidrage til at bevare eller forøge dens fremtidige aktivværdi, eftersom dette nedbringer omkostningerne og viser, at der er tale om en ansvarlig investering. 

Endvidere tages der i kriterierne hensyn til immaterielle fordele som herlighedsværdi, brugerkomfort og tilfredshed. Eksempelvis kan afhjælpning af trafikal trængsel bidrage til brugernes (bilisternes) komfort og reducere tabte køretøjstimer. 

Endelig kan færre omkostninger for samfundet til specifikke miljømæssige påvirkninger (miljømæssige eksternaliteter) også opnås ved at anvende kriterierne, f.eks.: 

• Kriterier om rullemodstand i forbindelse med belægningens struktur og ruhed er direkte knyttet til køretøjets brændstofforbrug i anvendelsesfasen (en reduktion på 10 % i rullemodstanden kan medføre en reduktion i brændstofforbruget på 1-2 %) og derfor i drivhusgasemissionerne. Dette medfører også økonomiske fordele for vejens brugere (bilisterne). 
• Kriterier om trængsel har til formål at reducere det ekstra brændstofforbrug og emissioner til luften relateret til trængsel, som kan være en væsentlig del af vejens livscyklusomkostninger, navnlig for motorveje og hovedveje. 
• Kriterier om miljømæssig støjforurening påvirker både menneskers sundhed og mere generelle økonomiske faktorer som f.eks. ejendomsværdi. Eksterne omkostninger som følge af støjemissioner fra passagerkøretøjer på veje er vurderet til at være i gennemsnit 2 EUR/1000 pkm (passagerkilometer) og fra fragtkøretøjer 2,5 EUR/1000 ton.km – i alt anslået omkring 20 mia. EUR i 2008 i EU-28. 
• Kriterier om dræningssystemer ("hård eller blød konstruktion") kan hjælpe med at nedbringe risikoen for oversvømmelse. Aktuelt anslås det, at oversvømmelsesskader i EU løber op i 5,3-6,4 mia. EUR om året og påvirker 200.000 menneskers liv negativt hvert år. En nylig undersøgelse fra Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) forudsiger, at de årlige omkostninger til disse skader kan øges 7-8 gange frem til 2050 og nå op på 40 mia. EUR og påvirke 500.000 menneskers liv negativt hvert år. 

1. Indledning

Ved opfyldelsen af Kontrakten forpligter Leverandøren sig til at vise samfundsansvar. Leverandøren viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sin interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

2. Internationalt anerkendte principper

Leverandøren anses ved opfyldelsen af Kontrakten at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor i punkt 3-5 nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, der er nævnt i punkt 2.1-2.3 og de konventioner, som ligger til grund for principperne. 

2.1 FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv 

FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv) blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. FN’s Vejledende Principper udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter.  

Principperne kan hentes på OHCHR’s hjemmeside

2.2 OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvarlighed, der indarbejder en lang rækker internationale standarder og principper, herunder FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (jf. punkt 2.1) og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik. 

Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt uanset, hvor de opererer, hvad angår at sikre respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og retningslinjer for antikorruption mv. 

OECD’s Retningslinjer er ikke begrænset til kun at omfatte multinationale virksomheder, men alle virksomheder uanset størrelse.

Retningslinjerne kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.3 OECDs due diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder 

OECD’s due-diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder giver detaljerede anbefalinger og hjælp til virksomheder med henblik på at respektere menneskerettighederne og undgå at bidrage til konflikt gennem deres aktiviteter.  

Vejledningen kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.4 Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd

Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) har til opgave at behandle sager om overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder' (jf. punkt 2.2) og udbrede kendskabet til Retningslinjerne. Institutionen er også OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Institutionens virksomhed er reguleret i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. (lov nr. 546 af 18/06/2012)

NCP Danmark kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende mulige overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder', der enten er begået i Danmark eller vedrører en dansk virksomhed (gælder både offentlige og private virksomheder), statslige eller regionale myndigheder.

Læs mere på NCP Danmarks hjemmeside

3. Materielle krav til leverandøren

3.1 Menneskerettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:

• At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination. 
• At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100. 

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammeaftalen at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i 'UN Guiding Principles on Business and Human Rights'.

3.2 Arbejdstagerrettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer: 

• At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod tvangsarbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 29 og 105.
• At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod anvendelse af børnearbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 138 og 182.
• At de leverede Produkter er produceret under forhold, hvor de generelle principper om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 87, 98 og 135.
•  At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 26 og 131 og FN's Menneskerettighedserklærings artikel 23, stk. 3.
• At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 1 og 30 samt FN's Menneskerettighedserklærings artikel 24.
• At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 155.

3.3 Arbejdsklausul

Leverandøren skal ved udførelse af tjenesteydelser, herunder i form af eventuelle tilknyttede serviceydelser, sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Ved ”medvirker til at opfylde Kontrakten” forstås arbejde udført i Danmark med henblik på Kontraktens opfyldelse.

Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

3.4 Miljø

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der sigtes hermed særligt til, at Leverandøren ved produktion og levering af de af Rammeaftalen omfattede Produkter/Ydelser på god vis søger:

• At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
• At anvende hygiejnisk begrundede processer af betydning for miljøet og for mennesker.
• At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi.
• At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Der lægges herved vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Leverandøren forpligter sig således til ved opfyldelsen af Kontrakten at medvirke til at værne natur og miljø, som fastlagt i 'OECD Guidelines for Multinational Enterprises'.

3.5 Antikorruption

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.

Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra alle former for korruption. 

Ved korruption forstås aktiv bestikkelse som defineret i artikel 3 i Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i Leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor Leverandøren er etableret.

4. Krav om risikobaseret due diligence

4.1 Indledning

Kravene om risikobaseret due diligence baserer sig navnlig på FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECDs retningslinjer for Multinationale Virksomheder  

Risikobaseret due diligence indebærer, at virksomheden aktivt og systematisk undersøger risikoen for overtrædelser af de internationalt anerkendte retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, fx leverandører. Endvidere omfatter begrebet due diligence, at virksomheden træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser. 

Virksomhederne skal ifølge retningslinjerne konkret identificere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund. 

Retningslinjerne omfatter både overtrædelser, som virksomheden forårsager eller medvirker til, eller som er direkte forbundet med virksomhedens operationelle aktiviteter, Produkter eller serviceydelser

4.2 Generelt

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelse af Kontrakten til at udvise risikobaseret due diligence i relation til kravene i punkt 3. Leverandøren skal således undersøge risikoen for overtrædelse af kravene i punkt 3 i forbindelse med Leverandørens forretningsaktiviteter, både hos Leverandøren selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. underleverandører, og træffe foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser ved opfyldelse af Kontrakten.

Ansvaret for at respektere menneskerettighederne gælder for alle virksomheder uanset deres størrelse, sektor, operationel kontekst, ejerskab og struktur. Imidlertid kan virksomhederne have varierende mulighed for at arbejde med menneskerettighederne som følge af ovenfornævnte faktorer.  

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandører, der er større virksomheder, anses under alle omstændigheder for at udvise nødvendig omhu, hvis Leverandøren sikrer følgende fire grundlæggende tiltag i relation til de af Kontrakten omfattede produkter eller dele heraf:

1. Politik, der overordnet beskriver Leverandørens holdning til ansvarlig leverandørstyring.
2. Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle indvirkninger relateret til Leverandørens aktiviteter og relationer til det under Kontrakten leverede.
3. Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte underleverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Leverandøren bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder.
4. Rapportering om indsatsen og dens resultater.

Leverandøren kan udvise nødvendig omhu på anden vis, som er tilpasset Leverandørens indsats set ud fra en pragmatisk tilgang og under hensyntagen til de konkrete forhold og Leverandørens ressourcer.

4.3 Mineraler og metaller fra konfliktramte og højrisikoområder

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til i sine forretningsmæssige systemer at integrere OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde i form af den i guiden nævnte "Five-Step Framework for Risk-Based Due Diligence in the Mineral Supply Chain", jf. annex I til guiden. 

Disse forpligtelser medfører, at Leverandøren for de af Kontrakten omfattede Produkter eller dele heraf i overensstemmelse med OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde skal: 

1. Etablere stærke forretningsmæssige systemer, som understøtter retningslinjerne,
2. Identificere og håndtere risici i leverandørkæden,
3. Udarbejde og implementere en strategi som svar på identificerede risici,
4. Understøtte uafhængige tredjeparts audits i leverandørkæden, og
5. Foretage offentlig rapportering om Leverandørens due diligence
6. Dokumentation

Ud over dokumentation for opfyldelse af de i Kontraktens fastlagte specifikke krav til Produktets egenskaber vil [jeres organisation] som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammeaftalen lever op til kravene i dette bilag.

5. Dokumentation

5.1 Dokumentation – særligt om arbejdsklausuler

[Jeres organisation] kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen i punkt 3.3. fastsætter.

[Jeres organisation] kan kræve, at Leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.

[Jeres organisation] kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

5.2 Dokumentation – i øvrigt

Leverandøren skal til hver en tid, og senest 30 Dage efter [jeres organisation]’s skriftlige anmodning herom, opfylde dokumentationskravene jf. punkt 5.2.1-5.2.3.

5.2.1 Erklæring fra Leverandørens ledelse

Heri erklæres det, at Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og due diligence.

5.2.2 Beskrivelse af praktiske tiltag

Heri beskrives de tiltag, som Leverandøren har gennemført med henblik på at sikre overholdelsen af de nævnte krav. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag.

5.2.3 Beskrivelse af resultatmålinger

Heri beskrives, hvorledes resultatet af iværksatte tiltag måles. Dette kan ske ved brug af standarder så som Global Reporting Initiative's standarder for rapportering eller de standarder, der er fastlagt i EU’s Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som forventeligt snart bliver erstattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).  

[Jeres organisation] accepterer naturligvis også andre bevistyper, der opfylder de i nærværende punkt 5 fastlagte dokumentationskrav.

6. Leverandørens ansvar

Som anført ovenfor er Leverandøren efter Kontrakten alene forpligtet til at sikre overholdelsen af de i punkt 3, 4 og 5 nævnte krav "ved opfyldelsen af Kontrakten". Leverandørens ansvar angår således alene det under Kontrakten leverede.

Ved vurderingen af, hvorvidt en Leverandør kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod de nævnte krav, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist ”due diligence” i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af Leverandøren ud fra den kontekst, Leverandøren opererer i. Due diligence afhænger af den pågældende Leverandørs størrelse, forretningsmæssige sammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

7. Procedure ved konkret begrundet mistanke

Såfremt der opstår konkret begrundet mistanke om, at Leverandørens opfyldelse af Kontrakten strider mod de i punkt 3 og 4 nævnte krav, skal Leverandøren straks efter [jeres organisation]’s anmodning herom fremsende en skriftlig redegørelse indeholdende følgende punkter:

1. Afvisning eller bekræftelse af den konkret begrundede mistanke.
2. Redegørelse for de omhandlede forhold samt ved bekræftelse af mistanken en handlingsplan for, hvorledes der kan rettes op på situationen, herunder hvilke foranstaltninger Leverandøren sætter i værk for at påvirke forholdet, herunder at mindske risikoen for, at tilsvarende situationer opstår.

Redegørelsen kan i relevant omfang omfatte dokumentation for, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de varer og/eller tjenesteydelser, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er tilvirket, samt fornøden dokumentation for hvilke materialer, der indgår i Produkterne .Derudover skal der være en angivelse af hvorledes en part har mulighed for at søge genoprejsning og udbedring af eventuelle skader, såfremt en sag om negativ indvirkning af menneskerettighederne måtte opstå (jf. FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv nr. 29). Endvidere skal Leverandøren redegøre for, hvorvidt årsagen til mistanken er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

Konkret begrundet mistanke kan bl.a. anses at foreligge, såfremt Leverandøren indbringes for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark), jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, uanset i hvilket land retsforfølgelsen finder sted. 

Leverandøren skal derfor af egen drift straks kontakte [jeres organisation], hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at der foreligger overtrædelse af punkt 3 og 4, eller hvis Leverandøren indbringes for NCP Danmark, jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten og i den forbindelse af egen drift fremsende redegørelse og dokumentation som ovenfor anført. 

[Jeres organisation] vil på baggrund af overnævnte skriftlige redegørelse og dokumentation mv. foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle relevante forhold vil blive taget i betragtning.