Indkøb og verdensmål (SDG)

De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på et FN-topmøde i New York d. 25. september 2015. Målene vedrører emner som klima, fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig fødevareproduktion, anstændige jobs, fred, partnerskaber og meget mere.

Tilsammen udgør de 17 mål og 169 tilhørende delmål en hidtil uset ambitiøs global udviklingsplan og lægger kursen for en mere bæredygtig udvikling frem mod 2030. De 17 verdensmål er med andre ord verdens vigtigste dagsorden.

Med målene har verden for første gang nogensinde én fælles plan for verdens udvikling. Målene er relevante for alle lande og alle aktører. borgere, virksomheder, kommuner, organisationer, uddannelsesinstitutioner m.fl.

Man siger, at verdensmålene - eller SDG’erne, som er en forkortelse for den engelske betegnelse Sustainable Development Goals - har skabt et fælles sprog om bæredygtig udvikling og kan betragtes som en samlet beskrivelse af verdens største udfordringer. 

Verdensmålene er vigtige for dig som indkøber, fordi du med stor sandsynlighed arbejder i en virksomhed, organisation eller institution, der før eller siden vil sætte sig mål om at bidrage til verdensmålene.

Og fordi indkøb har potentiale til at spille en helt central rolle for indfrielse af verdensmålene. For størstedelen af danske virksomheder, organisationer eller institutioner er det nemlig i indkøb - og leverandørkæderne, at udfordringerne og mulighederne relateret til bæredygtighed er størst. For eksempel viste Region Midtjyllands grønne regnskab i 2017, at hele 70 procent af regionens klimaaftryk stammer fra indkøb af varer og tjenesteydelser.

Indkøb har potentiale til at ændre den måde, hvorpå vi producerer og forbruger, og kan derfor bidrage direkte til verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Men indkøb kan derudover bidrage til langt de fleste verdensmål. Se konkrete eksempler i figur 1.

Mere lavpraktisk kan du som indkøber også bruge verdensmålene til at strukturere og prioritere dit arbejde med ansvarlige indkøb. Med denne pjece får du gode idéer til at tage en strategisk tilgang, en værktøjskasse med konkrete redskaber, gode eksempler og konkrete råd og tips.

Kobling mellem indkøb og verdensmål:

I første omgang kan du starte med at skabe et overblik over, hvor du kan bidrage mest til verdensmålene med henblik på særlige risici eller muligheder i leverandørkæden for hvert indkøbsområde - både for de store og de mindre indkøb. Hermed menes at det for offentlige indkøbere er det relevant at kigge både på større udbud og mindre indkøb, og som virksomhed kan man kigge på de direkte og indirekte indkøb.

Din kortlægning af sammenhængen mellem indkøb og verdensmålene kan tage udgangspunkt i tilgængelige verdensmålsværktøjer.

Der findes for eksempel SDG Value Scan-værktøjet, som er udarbejdet af Märk. Med SDG Value scan kan du identificere den aktuelle og den potentielle værdi dine indkøb kan skabe for verdensmålene. Grundtanken er, at en virksomhed eller organisation qua sit aktuelle indkøb skaber både positiv og negativ værdi i forhold til verdensmålene, og SDG Value Scan hjælper at skabe det overblik (se figur 3).

Målet med denne kobling er at kortlægge de verdensmål, der er mest relevante for dine indkøb. Vi anbefaler, at du ser på verdensmålene på delmålsniveau, så du sikrer, at du ikke overser væsentlige sammenhænge. Eksempler på delmål, der er relevante for en indkøber er vist i figur 4.

Undgå at opfinde den dybe tallerken:

Når du kortlægger, kan du se på, hvad du allerede gør i dag, men også på de risici og muligheder der ligger i dine indkøb og din leverandørkæde. Træk på eksisterende kilder og på dit netværk for at udarbejde eller opdatere din risikokortlægning for hvert indkøbsområde eller produktkategori. Se fx

• CSR riskchecker,
• DIFI Norge,
• Samfundsansvar.dk

og/eller engager dig i netværk, hvor der findes viden om ansvarlige værdikæder.

Baseline:

Beskriv kort, hvad I allerede gør i dag, så I kender jeres udgangspunkt/baseline.

Prioritering:

Efter du har koblet dit indkøb med verdensmålene, kan du begynde at prioritere indkøbsområder eller verdens(del)mål alt efter, hvor du kan skabe mest værdi igennem dine indkøb.

I de fleste virksomheder, organisationer og institutioner er det - på grund af begrænsede ressourcer - ikke muligt at gøre det hele. Men med den rigtige prioritering kan du udvælge et eller to strategiske områder, hvor du kan bidrage mest til opfyldelse af verdensmålene.

Vejledende spørgsmål for de særligt strategisk og prioriterede områder kunne være:

• Kan vi stille (flere/andre) krav til markedet eller vores leverandører, og kan vi understøtte,uddanne, skabe innovation eller samarbejde tættere, langsigtet og strategisk med dem?
• Har vi kigget på vores egen indkøbspraksis?
• Kan vi arbejde med en eller flere mærkningsordninger?
• Kan vi erstatte nogle varer med mere bæredygtige alternativer eller (cirkulære) materialer?
• Hvor kan vi indtænke eller stimulere mere nøjsomt forbrug eller skubbe på nogle vaner for at skabe et mere bæredygtigt forbrug?

Disse spørgsmål kan også indgå i markedsdialogen. Se nedenfor.

Med afsæt i strategien og jeres mål kan I derefter udarbejde en konkret handlingsplan på både jeres strategiske områder og de andre indkøbsområder.

Integrér verdensmålene i din indkøbspolitik og/eller indkøbsstrategi, så der er sikret ledelsesmæssig opbakning til prioriteringer og valg af verdensmål/delmål.

Vælg eventuelt et antal strategiske indkøbsområder, som du vil arbejde mere dybdegående og langsigtet med, for at finde de bedste løsninger på dine indkøb i partnerskab med dine leverandører og andre relevante partnere.

Sæt klare mål for ansvarlige indkøb baseret på dine prioriteter og din baseline, fx ”80% certificerede varer på produktgrupper a og b” inden for x antal år.

Tænk over de forskellige knapper, du kan dreje på i dine indkøb, og hvor du kan gøre en betydelig forskel med netop din størrelse eller position i markedet. Del dine fremtidsambitioner og mål vedrørende bæredygtige indkøb med (potentielle) leverandører eller tilbudsgivere. Det er vigtigt, de kender de krav, de kan forvente at blive mødt med, så de allerede nu kan gøre sig klar til at opfylde dem.

Vejledende spørgsmål for de særligt strategisk og prioriterede områder kunne være:

• Kan vi stille (flere/andre) krav til markedet eller vores leverandører, og kan vi understøtte,uddanne, skabe innovation eller samarbejde tættere, langsigtet og strategisk med dem?
• Har vi kigget på vores egen indkøbspraksis?
• Kan vi arbejde med en eller flere mærkningsordninger?
• Kan vi erstatte nogle varer med mere bæredygtige alternativer eller (cirkulære) materialer?
• Hvor kan vi indtænke eller stimulere mere nøjsomt forbrug eller skubbe på nogle vaner for at skabe et mere bæredygtigt forbrug?

Disse spørgsmål kan også indgå i markedsdialogen. Se nedenfor. Med afsæt i strategien og jeres mål kan I derefter udarbejde en konkret handlingsplan på både jeres strategiske områder og de andre indkøbsområder.

Næste skridt er at komme i gang med de konkrete handlinger. Her er en liste med forslag til konkrete aktiviteter
og værktøjer:

Stil krav til dine leverandører.

Det kan være ved brug af et CSR-bilag eller en Code of Conduct eller i form af konkrete krav til de enkelte produkter om for eksempel energieffektivitet, brug af genanvendte materialer eller arbejdsforhold. Brug standarder hvor det giver mening. Se konkrete eksempler på krav her på siden. Det er helt centralt, at du også følger op på de krav, du stiller (se nedenfor).

Markedsdialog

Prioritér at gå i dialog med markedet/dine leverandører – både før og efter udbuds- eller indkøbsprocessen er startet. Se også Odense- og Frederiksberg-casen på side 9-10 i denne pjece og Forum for Bæredygtige Indkøbs Vejlednings- og inspirationskatalog om markedsdialog.

Brug mærkningsordninger og certificeringer.

Mærkningsordninger og certificeringer er en nem måde at stille krav på, og én af fordelene er, at en tredjepart står for at sikre, at kravene bag ordningerne er opfyldt.

Det kan fx være Svanemærket, EU’s miljømærke EU-Blomsten, Fairtrade, økologimærket, FSC (træ), MSC (fisk), GOTS (tekstil) eller Cradle to Cradle certified.

Der findes et overblik over de mest udbredte mærkningsordninger i bogen ’Mærk din forretning’ fra 2018 af Jacob Zeuthen. Du kan også hente inspiration i casene fra Letz Sushi og Københavns Kommune.

Brug bæredygtighed som tildelingskriterie.

Som indkøber kan du bidrage til at belønne og motivere de mest ansvarlige leverandører ved at anvende bæredygtighed, som tildelingskriterie i udbuddet.

Innovative indkøb

Tænk innovativt i alle indkøbsprocesser.

Det kan være, at der findes simple løsninger som elcykler som supplement til en taxa-aftale eller produkt leasing/leje i stedet for køb. I den cirkulære eller grønne omstilling er det desuden afgørende at fremme innovation i udbud i kommunerne, for der skal også efterspørges ’morgendagens løsninger’, der er mere komplekse.

Det kan derfor være en fordel at samarbejde på tværs af markedet og vidensinstitutioner og blandt andet teste og demonstrere nye løsninger i pilotprojekter, som så kan skaleres via indkøb. Se Frederiksberg-casen samt flere eksempler her på siden og Procuraplus.

Når du handler med leverandører i andre verdensdele kan du med fordel evaluere din egen indkøbspraksis og vurdere, hvordan den bidrager eller hindrer indfrielsen af verdensmål. Jeres krav, prissætning, leveringstider, sidste-øjebliks- ændringer i ordrer, betalingsrutiner, kommunikation etc. kan påvirke producenternes mulighed for at investere i ansvarlig forretningsdrift og bæredygtige tiltag. Læs mere i DIEHs Guide to Buying Responsibly.

Alternative produkter og materialer

Undersøg om det er muligt at skifte eksisterende produkter eller materialer ud med et mere bæredygtigt alternativ.

Skift for eksempel fra diesel til elbiler, til flere plantebaserede, lokale og/eller sæsonbaserede fødevarer (også i egen catering), undersøg alternativer til engangsplast/emballage, cirkulære eller mere ressource-effektive byggematerialer, såsom træ frem for beton. Se eksempler på cirkulære indkøb i Forum for Bæredygtige Indkøbs Cirkulær indkøbsguide.

Totalomkostninger

Baser dine indkøbsbeslutninger på betragtninger vedrørende de totale omkostninger, der er forbundet med produktet frem for indkøbsprisen alene.

Totalomkostninger (TCO) dækker summen af omkostninger ved anskaffelse af et produkt, omkostninger til brug af produktet i brugsperioden samt omkostninger relateret til bortskaffelse. Der er udviklet TCO værktøjer, som du kan anvende. 

Indtænk nøjsomt forbrug gennem en grundig behovsafdækning. Definer det egentlige behov og undersøg, om dette behov kan dækkes på anden vis. Overvej, om du kan erstatte visse indkøb med noget andet - eller helt undlade dem?

Du kan for eksempel tage udgangspunkt i en grundig behovsafdækning og stille de rigtige spørgsmål internt i forhold til at ændre eller justere behov og adfærd blandt kunder/medarbejdere. Her kan du tænke på indkøb af genbrugsmøbler, delebiler, efterspørgsel af reparationsydelser på møbler eller tekstiler mv. frem for indkøb af nye varer.

Du kan desuden prioritere indkøb af produkter af god kvalitet, som holder længere, eller udvælge bæredygtige (firma-)gaver, dekoration, markedsføringsmateriale, forplejning til arrangementer med mere.

Hvad enten du bruger en Code of Conduct, klausuler, CSR-bilag, krav om cirkularitet i dine udbud eller kontrakter for at fremme verdensmålene, er det afgørende med en (proaktiv) opfølgning og fokus på kontinuerlige forbedringer baseret på vurderinger, dialog, træning og langvarigt samarbejde med leverandørerne. Se også Ørsted-casen.

Hvis du vælger produkter med tredjepartscertificerede mærker, vil en ekstern tredjepart fortage denne opfølgning. Du bør dog stadig sikre dig, at selve leverancen har mærket, og at en eventuel sortimentsopdatering inden for kontraktperioden også har mærket. 

Overvej at indgå i samarbejder om forbedring af arbejdsforhold i globale værdikæder som for eksempel Amfori BSCI, Sedex, SAI (Social Accountability International) eller Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) med henblik på at bruge initiativerne og deres redskaber for at følge op og kapacitetsopbygge producenter og fabriksmedarbejdere.

Det er meget vigtigt, at I kommunikerer jeres tiltag både for at skabe opbakning og forståelse internt i organisationen og for at nuværende og kommende leverandører kender jeres strategi og kan forberede sig på at kunne levere i forhold til den. Desuden kan det styrke jeres forretning eller indkøbsafdeling, hvis jeres kunder eller slutbrugere kender til jeres tiltag for at bidrage til verdensmål igennem indkøb.

Monitorér fremgang og juster dine mål hvor nødvendigt, og kommuniker både fremgang og udfordringer internt og eksternt. Ærlig kommunikation er vigtigere end at være i mål med det hele. Arbejdet for at fremme verdensmålene gennem indkøb handler i høj grad om at tænke fremad - det er en løbende proces!

Nogle mærkningsordninger og initiativer har udviklet formidlingsmaterialer, der kan understøtte jeres kommunikation om indkøb og verdensmålene.

For eksempel kan nævnes

• Miljømærkning Danmarks faktaark om miljømærkerne og verdensmålene
• FSCs materiale om verdensmålene samt hjælpepakke til offentlige indkøbere,
• Fairtrade Danmarks beskrivelse af Fairtrade og verdensmålene
• MSC Danmarks beskrivelse af MSC og verdensmålene
• Amfori BSCIs kortlægning  af, hvordan initiativets ydelser bidrager til verdensmålene

Endelig kan du i din kommunikation fremhæve gode eksempler på leverandører, der bidrager til verdensmålene i værdikæderne. Det kunne for eksempel være en kaffeleverandør der investerer i træning, kapacitetsopbygning eller leveløn for kaffebønder i udviklingslande og dermed bidrager til verdensmålene.