Temagruppe: Grønt forbrug og adfærd i indkøbet

En omstilling af forbruget er en af krumtapperne i den grønne omstilling. Grønne løsninger, der virkelig rykker noget, er ikke nye grønne produktvarianter. Man bør i stedet fokusere på det reelle behov for produkter, så man undgår unødigt forbrug. Det stiller nye krav til indkøberen, som i højere grad skal fungere som forandringsagent frem for kun at være købmand.
 omstille forbruget, fremme grøn adfærd og udvikle cirkulære løsninger, som du vil dele med andre? Eller har du brug for inspiration og gode eksempler til, hvordan det kan gøres i praksis, og hvordan det både medfører miljømæssige og økonomiske besparelser? Så er denne temagruppe måske noget for dig!

Temagruppen mødtes tre gange i perioden marts til maj 2022 og var for både professionelle indkøbere, leverandører, konsulenter, NGO’er og andre med interesse i temaet. Møderne var en blanding af oplæg og diskussioner og resultatet af temagruppens arbejde skal formidles i form af et kommunikationsprodukt, som gruppen selv beslutter. Det kan fx være en guide, en case-samling eller andet der vil kunne bruges af både offentlige og private indkøbere. Produktet skal fremlægges ved Forums og POGI’s årskonference den 24. november 2022.

Gode eksempler fra regioner og kommuner

På første møde, som blev afholdt den 10. marts hos Miljøstyrelsen i Odense,  hørte deltagerne om regionernes arbejde med at omstille forbruget i et af verdens mest klimabelastende sundhedsvæsner. Regionerne har analyseret, hvad der skal til for at følge en målsætning om reduktion i CO2-aftrykket, som flugter med anbefalingerne i Parisaftalen.

90% af regionernes klimabelastning kommer fra indkøb af varer og serviceydelser. Hidtil har grønne indkøb typisk handlet om at stille miljøkrav til produkter i udbud. Men analysen viser, at de krav der stilles til de produkter, der købes i dag, ikke vil give en tilstrækkelig CO2-reduktion til at opnå den ønskede samlede reduktion. Regionerne bliver derfor nødt til at reducere forbruget væsentligt, dvs. overgå til flergangsprodukter i stedet for engangsprodukter, finde kliniske løsninger, der ikke medfører så højt forbrug af produkter og undgå unødigt forbrug og spild. Regionerne skal med andre ord gå fra brug-og-smid-væk til cirkulær økonomi, hvor produkter og ressourcer holdes i brug i lang tid.

Det samme gør sig gældende for kommunerne. Derfor hørte deltagerne også om Odense Kommunes koncept ”Nøjsomt forbrug” og erfaringerne fra udrulningen af interne kampagner om forbrug af kontorartikler, plastikservice og andre forbrugsartikler. Kampagnerne er rettet mod alle medarbejderne i forvaltningen og omfatter bl.a. små cases på medarbejderportalen, som skal starte en samtale blandt medarbejderne om hvordan man kan ændre forbrugsvaner.

1. temagruppemøde om grønt forbrug og adfærd i indkøb
Tid: Torsdag den 10. marts 2022, kl. 10.00-14.00.
Sted: Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C
Tovholdere:  Ida Ginsborg, Københavns Kommune, Rasmus Nielsen, Regionernes Fælles Indkøb og Charlotte Sander, IKA
Facilitator: Dorte Mindegaard, Miljøstyrelsen, og Anette Petersen, inVirke.

Temagruppen om Grønt forbrug og adfærd har holdt sit første møde hos Miljøstyrelsen i Odense. Fire gode oplægsholdere og 35 diskussionslystne deltagere fra både regioner, kommuner og leverandører bidrog til et godt og udbytterigt møde.

Den første oplægsholder var Rasmus Nielsen, som er specialkonsulent for Bæredygtig omstilling og Grønne Indkøb i Region Hovedstaden. Rasmus satte scenen for temaet ved at præsentere en analyse, der viser, at der skal en radikal omstilling til, hvis sundhedsvæsnet skal være bæredygtigt. Det kræver nye tilgange, og analysen dokumenterer, at de omstillingstiltag der batter mest, er der hvor patienter holdes ude af hospitalerne og hvor forbruget helt undgås. Det er også de lavt hængende frugter, da økonomi og reduktion i miljøbelastning går hånd i hånd. Rasmus understregede, at det ikke løses fra en indkøbsafdeling gennem grønne krav i udbud, men derimod ved at indkøberen i samarbejde med brugerne og evt. leverandørerne driver omstillingsprojekter. Fokus skal være bedre, billigere og mindre miljøbelastende behandling.

Rasmus gav ordet videre til Maria Gaden fra Region Midtjylland. Maria er leder af Center for Bæredygtige Hospitaler og hun fortalte om centerets arbejde med at udvikle og implementere konkrete løsninger, som reducerer klima og miljøaftryk fra forbruget knyttet til de kliniske aktiviteter. Maria bekræftede, at 80% af sygehusenes klimaaftryk kommer fra varer og tjenesteydelser, og at medicin og medicinsk udstyr er de to største poster, som udgør over halvdelen af CO2-udledningerne. Centeret har kørt en række lokale pilotprojekter med stor grad af involvering af brugerne, som har identificeret områder hvor forbruget kan reduceret markant. Et eksempel er en jordemoderkonsultation, hvor man ved at fjerne lejepapir undgår 426 kg papiraffald/år. Et andet eksempel er efterskyl med 100 ml NaCl, som kan reduceres med 60 stk/døgn på én sengekirurgisk afdeling. Næste skridt er at skalere de gennemprøvede tiltag til andre sygehuse og afdelinger. Udover at undgå spild, fokuserer regionen også på at bruge mere flergangsudstyr og på mere genanvendelse. Et fokusområde er forbruget af engangstekstiler, som er på 300 tons/år. Her har regionen sat et mål om at erstatte mindst halvdelen af engangstekstilerne med flergangstekstiler af genanvendte eller fornybare fibre.

Dagens tredje oplæg kom fra Monica Keaney, som er CSR-ansvarlig hos IKEA Danmark. Hun fortalte om IKEAs erfaringer med at engagere medarbejderne i bæredygtighedsarbejdet. Indsatsen er del af at IKEAs bæredygtighedsstrategi, som har tre spor: Healthy & Sustainable Living; Circular & climate positive; og Fair & equal. Monica zoomede ind på en række konkrete initiativer, som har bidraget til skabe opmærksomhed om bæredygtighedsindsatsen og få medarbejderne til at nytænke arbejdsprocesser. Et sjovt eksempel er IKEA Taastrup, hvor medarbejdernes aflagte tøj får nyt liv i udstillinger med garderobeskabe og andre opbevaringsløsninger. Andre eksempler hvor medarbejderne engageres omfatter sortering og genbrug af arbejdstøj i IKEA Gentofte, konkurrence mellem alle danske varehuse om at minimere madspil og deltagelse i Aarhus Kommunes REUSE partnership. Det betyder, at der foran IKEA Aarhus står en container, hvor IKEA sætter varer med småfejl, som ikke kan sælges, og som borgerne kan hente gratis.

Sidste oplægsholder var Melćijana Salispahić Starčević, som er bæredygtighedskonsulent i Odense Kommune og ansvarlig for kommunens koncept ”Nøjsomt forbrug”. Udgangspunktet for denne indsats er en politisk beslutning om at udskifte ’ordinære’ produkter med bæredygtige alternativer (miljømærkede hvor det er muligt) samt at reducere forbruget af kontorartikler og forbrugsartikler med 10 %. Kommunen arbejder efter en grøn model med tre greb: Det første er strukturelle greb, som omfatter et bæredygtigt varesortiment, et økonomisk tilpasset udvalg og lokale løsninger fx centraliserede lagre. Det andet er ledelsesmæssige greb, der sikrer et forvaltningsvis ledelsesmæssigt ophæng, strategisk fokus og ledelsesopfølgning. Og sidst men ikke mindst kulturelle greb, som omfatter informationskampagner for at fremme af grønne forbrugsvaner, identificere egne cases og fastsætte mål. Med kampagnesloganet ‘Nye Gode Vaner for Dig og Mig’ har kommunen sat fokus på forbruget af kopper, kuglepenne, batterier, post-it og papir. Kampagneaktiviteterne var plakater på få, men strategiske steder kombineret med facts, cases og konkurrencer på medarbejderportalen, som skulle starte en samtale blandt medarbejderne om hvordan man kan ændre forbrugsvaner.

Mødet sluttede med en times workshop hvor deltagerne bl.a. diskuterede hvilket behov resultatet af temagruppens arbejde skal bidrage til at opfylde, hvilken form et eller flere produkter kan have samt ønsker til indhold og form af temagruppemøde 2.

Hent oplæg fra 1. temagruppemøde her:Introduktion til 1. temagruppemøde om grønt forbrug og adfærd v/Dorte Mindegaard, Miljøstyrelsen, og Anette Petersen, inVirke.
Analyserne bag regionernes strategiske fokus på at reducere klimaaftrykket gennem omstilling af forbruget v/ Rasmus Nielsen, Region Hovedstaden
Region Midtjyllands erfaringer med at udvikle og implementere løsninger som reducerer klima og miljøaftryk fra forbruget knyttet til de kliniske aktiviteter v/ Maria Gaden, Region Midtjylland
IKEAs erfaringer med at engagere medarbejderne i bæredygtighedsarbejdet v/ Monica Keaney, IKEA Danmark
Odense Kommunes koncept ”Nøjsomt forbrug” og interne kampagner til fremme af grønne forbrugsvaner v/ Melćijana Salispahić Starčević, Odense Kommune

2. temagruppemøde om grønt forbrug og adfærd i indkøb
Tid & sted: Torsdag den 7. april 2022, kl. 10.00-14.00, Københavns Kommune.

På det andet møde i temagruppen om Forbrug og grøn adfærd hos Københavns Kommune gav Christina Gravert, som er adfærdsforsker på Københavns Universitet, et meget inspirerende oplæg om hvordan man kan påvirke forbrugsadfærd. Christina lagde ud med at sige, at de fleste mennesker har gode intentioner og ved hvordan de burde handle for eksempel tage cyklen i stedet for bilen. At det så ikke altid sker skyldes, at vi har to ’systems of thinking’. System 2, som er det rationelle, reflekterende og bevidste, og system 1, som er det følelsesmæssige, automatiske og ubeviste. Når man vil lave adfærdsændringer, handler det dermed om at se på, hvordan man kan påvirke system 1, så vi kan træffe optimale beslutninger. Christina forklarede, at det er vigtigt at oversætte det ønskede resultat til konkrete handlemuligheder, så brugerne ved hvad de konkret skal gøre. Desuden finder man bedst ud af, hvilke handlemuligheder der virker ved at teste dem, og hvis man ingen effekt opnår, så må man prøve noget andet. Adfærdsstudier kan dog pege på handlemuligheder, som er dokumenteret effektive. For eksempel at brugere oftest vælger den lette løsning, der er lige for. Derfor kan man med fordel sætte de grønne produkter øverst på listen, dobbeltsidet print som standard, engangskopperne på øverste hylde, osv.

Dagens andet oplæg var fra leverandørperspektivet, hvor Jonas Fribo-Søndergaard fra Silentia fortalte om deres tilgang til arbejdet med bæredygtighed, og hvordan leverandører kan understøtte kommunernes og regionernes indsats for at reducere forbruget. Silentia sælger patientafskærmning, som er et hygiejnisk alternativ til gardiner. Virksomhedens bæredygtighedsindsats omfatter LCA baseret accounting, cirkulært brug af overskudende materiale fra produktionen og et take-back program. Jonas fortalte, at Silentia gerne vil styrke samarbejdet med hospitalerne, da de oplever, at den bedste innovation skabes gennem brugergrupper og testopsætninger, og at det er særligt afgørende, når det gælder cirkulære initiativer. Desuden har Silentia observeret, at der sker færre fejl og bruges færre ressourcer, når virksomheden involveres i alle faser. For eksempel giver samarbejde med hospitalernes tekniske afdelinger bedre reparationer og færre omkostninger.

Resten af mødet blev brugt på workshop, hvor deltagerne arbejdede i grupper med at udvikle anbefalinger og handlemuligheder under tre overskrifter: Strukturelle greb, ledelsesmæssige greb og kulturelle greb. Grupperne foreslog også en række gode konkrete eksempler, som vil kunne understøtte og supplere de overordnede anbefalinger. Gruppernes input bliver skrevet sammen og udsendt til deltagerne inden næste og sidste møde, hvor der skal arbejdes videre med anbefalinger og cases, som bliver det samlede output/produkt fra temagruppemøderne.

Hent oplæg fra 2. temagruppemøde her:Adfærdsøkonomi, nudging og indkøb – hvordan påvirker man forbrugsadfærd? v/ Christina Gravert, adfærdsforsker på Københavns Universitet
Hvordan kan leverandører understøtte kommuner og regioner i indsatsen for at reducere forbruget? v/ Jonas Fribo-Søndergaard, Silentia ApS

3. temagruppemøde om grønt forbrug og adfærd i indkøb
Tid & sted: Tirsdag den 10. maj 2022, kl. 10.00-14.00, Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, Odense.

Hovedparten af det sidste møde i temagruppen om Forbrug og grøn adfærd blev brugt på workshop. Deltagerne arbejdede i grupper med at uddybe og supplere de anbefalinger og handlemuligheder, som blev identificeret på forrige møde. Temagruppen glæder sig til at præsentere det samlede resultat af anstrengelserne på Forums årskonference den 24. november.

Inden gruppearbejdet holdt adfærdsforsker Charlotte Louise Jensen fra CONCITO et inspirerende oplæg om hvordan man kommer fra klimabevidsthed til klimahandling. Charlotte startede med at slå fast, at Danmarks klimaaftryk pr. indbygger er blandt verdens højeste og tæt indlejret i vores livsstil og infrastruktur. Vi er dermed nødt til at træde et skridt tilbage og se på hvordan bæredygtighed, behov og livsstile hænger sammen. Brundtland Rapporten definerede i 1987, at ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” Charlotte fortalte, at udviklingen har vist, at vores behov ændrer sig, og at det ikke altid er i den bæredygtige retning. Vi har fået flere biler og elektriske apparater i hjemmet, og vi bor i større huse. Så selvom teknologisk udvikling og optimering er vigtigt for bæredygtig udvikling, er det ikke nok. Man er nødt til også at se på de sociale praksisser, normer og infrastrukturer i vores hverdagsliv, som er med at understøtte, hvad vi opfatter som normalt og som præger vores forestilling om det gode liv. Hun forklarede, at selvom man selvfølgelig kan gøre noget som forbruger og borger, så er systemiske forandringer helt nødvendige. For eksempel kan man arbejde med folks oplevelse af og forventning til komfortabel rumtemperatur i hjemmet, men man skal også arbejde med at gøre varmesystemer fleksible, og huse mindre, hvis der virkelige skal hente besparelser. Og man skal også genforhandle hvad det gode liv er. Skal vi bruge bestemte produkter? Behøver vi udskifte vores ting ofte? Hvorfor skal der være kød på menuen? Hvorfor har vi indenrigs flyvning? Charlotte sluttede af med at understrege, at netop fordi behov, forbrugsmønstre og hverdagsliv ikke er statiske, så kan og skal de nogle gange udfordres.

Hent oplæg fra 3. temagruppemøde her:

Adfærd i en klimakontekst – Hvordan kan adfærdsdesign være med til at sikre vi kommer fra klimabevidsthed til klimahandling? v/ Charlotte Louise Jensen, CONCITO.

Introduktion temagruppemøde 3 forbrug og grøn adfærd