Cateringtjenester

  • Opdateret 26. juni 2024

Krav

EU GPP-kriterier for cateringtjenester – basis

Publiceret d. 27.09.2019 

Definition og anvendelsesområde 

Produktgruppen fødevarer, cateringtjenester og salgsautomater omfatter offentlige myndigheders direkte indkøb af fødevarer og indkøb af cateringtjenester ved anvendelse af interne ressourcer eller anlæg eller ved hel eller delvis outsourcing gennem kontrakter med cateringvirksomheder.  

Fødevarer kan indkøbes direkte fra producenter, fabrikanter, grossister eller importører og kan indgå i de tjenester, der leveres af cateringvirksomheder ifølge kontrakt. 

Følgende tekniske definitioner gives som hjælp til at anvende kriterierne (den tekniske rapport indeholder flere oplysninger og yderligere tekniske definitioner):  

  • Cateringtjenester: Tilberedning, opbevaring og eventuelt levering af fødevarer og drikkevarer, der er bestemt til forbrugere/kunder/patienter på tilberedningsstedet, på en satellitenhed eller på kundens adresse/forretningssted.  
  • Cateringvirksomhed med kontrakt: En virksomhed, der bl.a. leverer en måltidstjeneste (f.eks. ved at drive en personalekantine eller levere skolemad) eller leverer drikkevarer, snacks eller salgsautomater.  
  • Konventionelt køkken: Et køkken (på forbrugsstedet), hvor alle fødevarerne eller en væsentlig del her tilberedes fra råvarer.  
  • Central produktionsenhed: Centralkøkkener eller centrale fødevarefabrikker, der leverer komplette færdigretter eller præforarbejdede ingredienser/måltider til satellitenheder. Dette kan omfatte både færdigretter og retter til anretning.  
  • Færdigretter: Tilberedning på stedet eller i et centralkøkken af et stort antal enheder, som derefter opbevares nedfrosset eller nedkølet indtil servering.  
  • Færdiglavet mad til anretning: Maden leveres præforarbejdet og tilberedt. Maden opvarmes derefter (hvis det er nødvendigt) og anrettes på stedet.  
  • Salgs- og drikkevareautomater: Automater, der altid er tilgængelige med snacks, frugt, drikkevarer og/eller sandwich osv., som er spise-/drikkeklare, eller som kan opvarmes.  
  • Vandautomater: En anordning til aftapning af drikkevand, hvor drikkevandet kan være opvarmet og/eller afkølet. 

Leveringen af cateringtjenester påvirkes i mange tilfælde af brugernes ønsker (f.eks. i kantiner). I disse tilfælde skal de ordregivende myndigheder tage hensyn til, at kontrahenten skal tilpasse udbuddet til efterspørgslen.  

De væsentligste miljøpåvirkninger  

På baggrund af de foreliggende videnskabelige data kan der drages følgende konklusioner om de væsentligste miljøpåvirkninger af produktgruppen fødevarer, cateringtjenester og salgsautomater gennem deres livscyklus:  

De væsentligste miljøpåvirkninger af indkøb af fødevarer er forbundet med deres produktion og omfatter miljøpåvirkninger som f.eks. forbrænding af fossilt brændsel og energiforbrug i forbindelse med forskellige aktiviteter, arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse, vandforbrug og vandforurening. Der er imidlertid andre miljøpåvirkninger, som er forbundet med specifikke kategorier af fødevarer. Disse omfatter:  

  • produktion og anvendelse af pesticider og kemiske gødningsmidler i forbindelse med fødevaregrupper, f.eks. kød, mælk og ost, æg, frugt og grøntsager, brød og korn, olier og fedtstoffer samt varme og kolde drikkevarer  
  • jordforringelse i forbindelse med fødevaregrupper som f.eks. frugt og grøntsager, brød og korn samt olier og fedtstoffer  
  • emissioner af metan og nitrat i forbindelse med forskellige produktgrupper  
  • udtømning af fiskebestande eller produktion af fiskefoder og brug af antifoulingmidler i fiskebure i forbindelse med fisk og skaldyr.  

Med hensyn til cateringtjenester er energi- og vandforbrug — ligesom affaldsproduktion og affaldshåndtering — vigtige bidragydere til den samlede miljøpåvirkning. Det skal bemærkes, at bekæmpelse af fødevareaffald er afgørende for at reducere cateringtjenesters samlede miljøpåvirkning. 

Væsentlige miljøpåvirkninger i produktets livscyklus EU's tilgang til grønne offentlige indkøb 
Væsentlige miljøpåvirkninger: Udvalgte tilgange, der minimerer de væsentligste miljøpåvirkninger i produktets livscyklus:
Energi, der anvendes i forbindelse med landbrug, landbrugsaktiviteter, fødevareforarbejdning og anlæg  Økologiske fødevarer 
 
Arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse (f.eks. ødelæggelse af naturtyper, særligt skove, og tilknyttede CO2-emissioner i forbindelse med produktionen af foder, afgrøder, frugt, vegetabilske fedtstoffer osv.)  Flere miljømæssigt ansvarlige hav- og akvakulturfødevarer 
 
Udtømning af fiskebestande og forringelse af biodiversiteten  Øget udbud af plantebaserede menuer 
 
Produktion og brug af gødningsmidler og pesticider  Flere miljømæssigt ansvarlige vegetabilske fedtstoffer 
 
Vandforbrug og vandforurening  Forebyggelse af mad- og drikkevarespild 
 
Emission af forurenende stoffer som f.eks. metan eller nitrit fra landbrugsaktiviteter  Andet affald: forebyggelse, sortering og bortskaffelse 
 
Bortskaffelse af affald  Energi- og vandforbrug i køkkenet 
 

Miljøpåvirkningernes rækkefølge afspejler ikke nødvendigvis deres omfang. 

SC1. Tilbudsgiverens kompetencer  

Tilbudsgiveren skal have relevant ekspertise og erfaring i hvert af de følgende områder, som han i henhold til kontrakten vil være ansvarlig for [vælg de områder, der er relevante for den specifikke kontrakt]: 

- arbejdsmetoder for:  

  • planlægning af menuer under hensyntagen til det øgede forbrug af plantebaserede fødevarer, hvor det er hensigtsmæssigt  
  • forebyggelse af fødevareaffald  
  • sikker omfordeling af overskudsfødevarer, hvis/når det er relevant  
  • forebyggelse, sortering og bortskaffelse af andet affald  
  • måling af de miljøindikatorer, der foreslås i TS8 for cateringtjenester, herunder mindst mængden af plantebaserede fødevarer, fødevareaffald, der genereres på forskellige steder i værdikæden, anden affaldsproduktion efter affaldsstrøm, energiforbrug, vandforbrug og brændstofforbrug, hvis det er relevant  
  • vand- og energibesparelser for udstyr samt drift og vedligeholdelse af udstyr (for det ansvarlige personale)  
  • korrekt dosering og håndtering af rengøringsmidler og rengøringsprocedurer  
  • affaldshåndtering, herunder dokumentation for farligt affald, overvågning og sporbarhed  
  • miljøbevidst kørsel for at øge brændstofeffektiviteten for medarbejdere, der udbringer fødevarer  
  • uddannelse af personalet i miljøaspekter, som gentages/revideres årligt, politikker og støtte til forvaltningssystemer, der har til formål at minimere fødevareaffald og andet affald, maksimere omfordeling af overskudsfødevarer, for så vidt det er hensigtsmæssigt og sikkert, maksimere genbrug eller genanvendelse af emballage og/eller andet affald og sørge for deres sikre bortskaffelse.  

Kontrol: 
Dokumentation i form af oplysninger og referencer (f.eks. dokumenteret feedback fra kunder) vedrørende relevante kontrakter fra de seneste fem år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal understøttes af fortegnelser over uddannelsesaktiviteter.  

TS1. Indkøb af fødevarer  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

De fødevarer, der bruges til at opfylde kontrakten om cateringtjenester, skal indkøbes i overensstemmelse med EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af fødevarer. 

Kontrol: 

Se ovennævnte kriterier for grønne offentlige indkøb af fødevarer:  

  • Økologiske fødevarer (TS1 og AC1)  
  • Hav- og akvakulturfødevarer (TS2 og AC2)  
  • Dyrevelfærd (TS3 og AC3)  
  • Produkter fra fair og etisk handel (AC4)  
  • Miljømæssigt ansvarlige vegetabilske fedtstoffer (TS4)  

TS2. Plantebaserede menuer  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

De tilbudte menuer skal omfatte mulighed for at øge forbruget af bælgfrugter, grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter og nødder og samtidig have det samme anbefalede indhold af næringsstoffer for kunderne, herunder [vælges]:  

  • X24 vegetariske eller plantebaserede dage om ugen  
  • X24 vegetariske eller plantebaserede retter, der tilbydes dagligt eller Z 24 dage om ugen.  
  • "Dagens ret" skal være en vegetarisk eller plantebaseret ret  
  • Y24 gram plantebaserede proteiner eller bælgfrugter om [ugen eller dagen].  

Bønner, kerner eller grøntsager skal indgå (V %) i kødretter. 

Kontrol:  
Tilbudsgiveren skal oplyse menuplanlægningen sammen med alternativer, der fremmer forbruget af bælgfrugter, grøntsager og frugt. Dette skal være klart angivet i overensstemmelse med de fastsatte krav.  

TS3. Forebyggelse af mad- og drikkevarespild  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Det er muligvis ikke tilbudsgiverne, der vælger eller tilbyder nogle af de bedste praksisser i kriterium TS3, fordi det er de ordregivende myndigheder, der ønsker dem. De ordregivende myndigheder kan f.eks. tillade, at færre menusammensætninger tilbydes på start- og sluttidspunktet for tjenesterne, hvilket forhindrer tilbudsgiverne i at anvende denne foranstaltning.  

Tilbudsgiveren skal have skriftlige procedurer, der beskriver bedste praksisser for forebyggelse af fødevareaffald. Disse bedste praksisser omfatter [vælges]: 

  • etablering af et nøjagtigt lager- og bestillingssystem for at undgå for store indkøb og fordærvede varer 
  • udvikling af et system til opgørelse af fødevareaffald, dvs. undersøge alle processer for at identificere typer af og kilder til fødevareaffald på stedet, herunder spild af flydende fødevarer (f.eks. drikkevarer) 
  • løbende eller regelmæssig måling af mængden af fødevareaffald 
  • gennemførelse af en back-to-front (first-in first-out) politik for opbevaring af fødevarer og regelmæssig kontrol af udløbsdatoen 
  • anvendelse af fødevarer, der nærmer sig udløbsdatoen (fleksibel måltidsplanlægning) 
  • korrekt opbevaring af fødevarerne 
  • ingen unødig afpudsning af kød, fisk eller hele grøntsager eller genanvendelse af afpudsningerne 
  • langsigtede analyser af måltider, der sælges, for at tilpasse fødevareordrer (til ugedag, årstid og eksterne faktorer som f.eks. helligdage eller større begivenheder) og analyse af anvendelsen af fødevarerester eller fødevarer, der nærmer sig deres udløbsdato  
    • udvikling af strategier mod overproduktion af måltider (f.eks. nedfrysning)  
    • effektiv bestilling og opbevaring: fordærvelige varer bestilles hyppigt i de krævede mængder  
    • opbevaring af fordærvelige varer under korrekte betingelser (f.eks. korrekt indstillede køleapparater) forebyggelse af madspild under tilberedning og uddannelse af medarbejdere hurtig nedkøling af fødevarer for at undgå vækst af mikroorganismer ingen tilberedning af måltider alene til præsentationsformål (brug kun foto) justering af portionsstørrelse, tilpasning af mængder til kunderne eller tilbud om forskellige portionsstørrelser 
    • valg af emballage (under hensyntagen til f.eks. format, beskyttelse, bevaring, portionsstørrelser osv.), der minimerer produktionen af fødevareaffald  
    • brug af "doggy bags" og/eller interne rutiner, som giver medarbejderne mulighed for at spise fødevarer, der ikke bliver solgt, og forberede sikker omfordeling af overskudsfødevarer, hvis/når det er relevant  
    • ingen krav om, at alle menusammensætninger skal være tilgængelige fra start- til sluttidspunktet for tjenesten 
    • bevidstgørelse af kunderne om madspild og årsagerne til madspild (f.eks. ved hjælp af plakater) 
    • bedre formidling af bæredygtighedsforanstaltninger til kunderne 
    • gennemførelse af et system, der giver kunderne mulighed for at give feedback om portionsstørrelser og kvaliteten af færdigretter (f.eks. undersøgelse af årsagerne til spild ved brug af spørgeskemaer) og efterfølgende gennemførelse af relevante tiltag. 

Tilbudsgiveren skal formidle de centrale dele af politikken for forebyggelse af madspild til gæsterne.  

Kontrol:  

Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation i form af operative standardprocedurer for indkøb, opbevaring, tilberedning, menuplanlægning og servering. Dokumentationen skal suppleres af en beskrivelse af de kanaler, hvorigennem politikken for forebyggelse af madspild formidles til gæsterne  

TS4. Andet affald: forebyggelse, sortering og bortskaffelse  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

TS4.1. Affaldsforebyggelse  

Tilbudsgiveren skal gennemføre en plan for reduktion af produktionen af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet i affaldsrammedirektivet (direktiv 2008/98/EF). Planen skal som minimum indeholde:  

  • udvikling af affaldsopgørelse, dvs. undersøgelse af alle områder og processer for at identificere typer af og kilder til affaldsproduktion på stedet  
  • reduktion af affald i forbindelse med indkøb af fødevarer, drikkevarer, engangsprodukter og forbrugsvarer [vælges]. Dette omfatter:  
    • samlet bestilling af ikke-fordærvelige produkter, når det er muligt og miljømæssigt relevant  
    • valg af hensigtsmæssig emballage for at reducere emballageaffald (format, beskyttelse, konservering, portionsstørrelser osv.)  
    • valg af genanvendelig emballage, hvis det er muligt under hensyntagen til fødevaresikkerhed og hygiejne. Genanvendelig emballage omfatter komposterbar emballage  
    • returnering af emballage til genanvendelse, når det er muligt  
  • reduktion af affald i forbindelse med cateringtjenesterne [vælges}. Dette omfatter:  
    • undgåelse af produkter med unødvendig eller omfattende sekundæremballage i overensstemmelse med cateringtjenestens behov 
    • opbevaring af krydderier og portioner i genopfyldelige beholdere, hvis hensynet til forebyggelse af fødevareaffald, fødevarehygiejne, forbrugersikkerhed og folkesundheden tillader det  
    • identifikation af mulighederne for genanvendelse  
    • returnering af emballage til genanvendelse, når det er muligt og miljømæssigt relevant.  

Kontrol 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en plan for affaldsforebyggelse. Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over engangsprodukter og produkter til flergangsbrug, der vil blive anvendt under kontraktens opfyldelse. Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om materialet i engangsprodukter med specifik angivelse af, om produkterne er genanvendelige eller komposterbare i overensstemmelse med EN13432  

TS4.2. Affaldssortering og -bortskaffelse  

Bemærk: Dette kriterium finder kun anvendelse, hvis affald indsamles særskilt.  

Tilbudsgiveren skal gennemføre en plan for sortering og bortskaffelse af affald, der er begrænset til lokalt tilgængelige behandlinger af affaldsstrømme. Hvis affald skal indsamles af en godkendt affaldsindsamler, skal tilbudsgiveren sortere i de fraktioner, der angives af indsamleren (f.eks. kommunen). Når en godkendt affaldsindsamlers indsamling tillader indsamling af bioaffald og/eller indsamling af fedt, smøremidler og olier, skal tilbudsgiveren sortere bioaffald og affald af fedt, smøremidler og olier, der produceres i køkkener og andre anlæg, der anvendes af personalet, særskilt og bortskaffe dem i det godkendte indsamlings- og genanvendelsessystem. 

Hvis der ikke findes et indsamlingssystem for fedt, smøremidler og olier, skal tilbudsgiveren anbringe disse produkter i en passende beholder og bortskaffe dem som restaffald. Fedt, smøremidler og olier må ikke udledes i kloaksystemet. Hvis affald skal behandles på stedet, skal tilbudsgiveren fremlægge de affaldshåndteringsprocedurer, der indgår i affaldshåndteringsplanen for affaldsstrømmene, i overensstemmelse med affaldshierarkiet i artikel 4 i affaldsrammedirektiv 2008/98/EF. 

Der skal anvendes tørre aftørringsmetoder til den første rengøring af fedtede og eller olieholdige områder/udstyr, inden udstyret afvaskes. 

Hvis gæsterne selv sorterer affaldet, skal der gives klare sorteringsanvisninger. 

Kontrol 

TS4.2. Tilbudsgiveren skal fremlægge en beskrivelse af de kategorier af affaldsstrømmene, der skal sorteres, og de bortskaffelsesprocedurer, der skal følges under kontraktens opfyldelse. 

Hvis gæsterne selv sorterer affaldet, skal der gives klare sorteringsanvisninger.  

TS 5. Kemiske produkter og forbrugsvarer  

TS5.1 Engangsprodukter  

Der skal generelt anvendes produkter til flergangsbrug Se undtagelser under forklarende noter.  

Hvis der anvendes engangsprodukter, skal de være genanvendelige, dvs. produceret af genanvendeligt plast eller et komposterbart materiale. Komposterbare produkter foretrækkes ved anvendelser, hvor produkterne kan blive kontamineret af fødevarer (f.eks. bestik og service).  

Kontrol:  

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over engangsprodukter og produkter til flergangsbrug, der vil blive anvendt under kontraktens opfyldelse, med specifik angivelse af produkter til engangsbrug.  

TS6 Energi- og vandforbrug i køkkener  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

TS6.1 Bedste praksisser for at minimere energi- og vandforbruget  

Tilbudsgiveren skal have skriftlige procedurer, der beskriver bedste praksisser for anvendelsen af køkkenudstyr med henblik på at minimere energi- og vandforbrug, herunder procedurer for [vælges afhængigt af den ordregivende myndigheds infrastruktur]:  

Generelle bemærkninger:

  • Hvis det er muligt, forsynes køkkenområder med særskilte vand- og el-/gasmålere. 
  • Undgå, at alt elektrisk udstyr tændes samtidig, så spidsbelastning undgås. 
  • I forbrugerlokaler må udstyr og belysning kun være tændt i perioder med betjening.  

Ovne: 

  • Tænd kun de ovne, der skal bruges til at opfylde behovet.  
  • Sluk for ovnene, når de ikke skal bruges i mere end 20 minutter. 
  • Brug overskydende ovnkapacitet til at udføre anden tilberedning, og undgå at tænde andet udstyr, eller sluk for det. 
  • Undgå at bruge elektriske ovne til opbevaring af fødevarer. Brug et velisoleret varmeskab i stedet, og sluk for ovnene så hurtigt som muligt. 
  • Undgå at åbne ovnen hyppigt under brug. 

Komfurer: 

  • Tænd kun for de kogeplader, der skal bruges, og sluk dem efter brug. 
  • Sluk for vågeblus om natten. 
  • Brug så vidt muligt åbne kogeplader frem for flat-top-plader. 
  • Undgå lange kogetider på kogeplader. Brug dem intensivt i kortere perioder, og sluk dem derefter. 
  • Brug overskydende ovnkapacitet til at udføre bestemte aktiviteter (f.eks. kogning af pasta). 

Andre apparater: 

  • Tænd for udstyret, når det skal bruges. Sluk f.eks. grill og fritureapparater efter brug. 
  • Brug lavere indstillinger for at reducere opvarmningstiden for f.eks. grill og fritureapparater. 
  • Brug overskydende ovnkapacitet til at udføre bestemte grill- og fritureaktiviteter (stegning, bruning og friturestegning). 

Udsugning:

  • Hvis udsugningen styres manuelt, skal en medarbejder have ansvaret for at slukke den. 
  • Hvis udsugningen er timer-/BMS-styret, skal indstillingerne matche de tidspunkter, hvor køkkenet bruges. 
  • Hvis køkkenet bruges i forskellige perioder, skal udsugningen kunne styres i overensstemmelse hermed. 
  • Hvis udsugningen/luftforsyningen har variabel hastighedskontrol, anvendes den indstilling, der giver tilstrækkelig luftgennemstrømning. Brug en lavere indstilling på tidspunkter med lavere aktivitet. 
  • Sørg for, at filtre og ventilatorer rengøres regelmæssigt for at mindske modstand i systemet.  

Opvaskemaskiner:

  • Sørg for, at opvaskemaskiner slukkes, når det er muligt, for at minimere forbruget af standbyelektricitet. 
  • Sørg så vidt muligt for, at stativerne er fulde, for at minimere energiforbruget pr. enhed. 
  • Brug koldt vand til afskylning for at minimere forbruget af varmt vand. 
  • Undgå manuel afskylning af service og køkkentøj, og smid fødevarerester på tallerkner i affaldsspanden til bioaffald.  

Køling:

  • Effektiv anvendelse — åbn dørene så lidt som muligt. 
  • Vedligeholdelse — sørg for at vedligeholde tætningslister og rengøre varmevekslere. 
  • Sørg for, at køleskabe har tilstrækkelig ventilation til deres varmevekslere. 
  • Anbring ikke køleapparater i nærheden af varmekilder. 
  • Vælg den rigtige kapacitet — tag enheder ud af drift, hvis de ikke anvendes. 
  • Vælg den rigtige kapacitet for hver enhed i stedet for at købe flere mindre enheder.  

Disse bedste praksisser er henvendt til medarbejdere, der arbejder i køkkenerne/leverer cateringtjenester under kontrakt.  

Kontrol  

Tilbudsgiveren skal fremlægge skriftlige procedurer, som beskriver bedste praksis for anvendelse af køkkenudstyr  

TS7 Fødevaretransport 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Disse kriterier finder kun anvendelse, når fødevareudbringningen er en del af den leverede tjeneste, og flåden er under tilbudsgiverens kontrol. 

"Fødevareudbringning" dækker transport af fødevarer til og fra køkkenet og til det sted, hvor tjenesten leveres, hvis dette er et andet sted. 

TS7.1. Reduktion af brændstofforbrug 

Tilbudsgiveren skal gennemføre en reduktionsplan for at minimere emissionerne af drivhusgasser og luftforurening fra de køretøjer, der anvendes til tjenesten, under hensyntagen til optimering af ruten, den transporterede last, problemet med den sidste kilometer og de teknologier, der er anført i tildelingskriterierne AC3.2, AC3.3 og AC3.4, hvis det er muligt. 

Kontrol: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge transportplanen for at minimere emissionerne af drivhusgasser og luftforurening og skal skriftligt forpligte sig til at købe eller lease køretøjerne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid. 

TS7.2. Luftforurenende emissioner 

Alle tunge køretøjer, der anvendes til at udføre tjenesten, skal mindst opfylde Euro V-standarden

Alle lette erhvervskøretøjer, der anvendes til at udføre tjenesten, skal mindst opfylde Euro 5-standarden

Kontrol: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge listen over flåden af tjenestekøretøjer og deres typeattester. For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart. For nyanskaffelser skal tilbudsgiveren skriftligt forpligte sig til at købe eller lease køretøjerne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid. 

TS8. Miljøledelsesforanstaltninger og -metoder 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Tilbudsgiveren skal have operationelle procedurer for: 

  • (1.) Overvågning og registrering af følgende indikatorer for repræsentative uger mindst to gange om året: 
    • antal tilberedte måltider og samlet mængde (i masse) af hver ingrediens, der er anvendt til tilberedningen (med en tærskel på over f.eks. 1 kg/ugen) 
    • forbrug af grøntsager, frugt og bælgfrugter (g grøntsager, frugt og bælgfrugter/måltid eller g kød og kødprodukter/måltid) (denne indikator kræves ikke, 
    • hvis mængden af grøntsager, frugt og bælgfrugter/måltid eller g kød og kødprodukter/måltid er fastsat i kontrakten) 
    • antallet af årlige miljøuddannelsestimer for personalet for hver medarbejdertype (f.eks. funktionstype og erfaring i virksomheden) 
    • Hvis fødevareaffald sorteres, fødevareaffald (g/måltid) målt som: fødeaffald fra køkken, servering og tallerkner 
    • andet affald (g/måltid) mindst sorteret som: papir/pap, glas, plast, metal og restaffald30 
    • energiforbrug (kWh/måltid) 
    • vandforbrug (l/måltid) 
    • hvis tjenesten omfatter udbringning af fødevarer, og flåden er under tilbudsgiverens kontrol, brændstofforbruget for de køretøjer, der anvendes til  
    • udbringningen (l/km/måltid) 
    • kundernes tilfredshed med fødevaren og de leverede tjenester (indikator for forbindelse mellem virksomhed og kunde) 
    • den ordregivende myndigheds tilfredshed med tilbudsgiverens præstation (indikator for forbindelse mellem to virksomheder) 
  • (2.) Optimering af miljøindikatorer, der overvåges og registreres under punkt 1. Procedurerne skal mindst være omfattet af følgende kriterier: 
    • uddannelse af personalet 
    • plantebaserede menuer 
    • forebyggelse af fødevareaffald 
    • forebyggelse, sortering og bortskaffelse af andet affald 
    • energi- og vandforbrug i køkkener 
    • hvis tjenesten omfatter levering af fødevarer, og flåden er under tilbudsgiverens kontrol, fødevaretransport. 

Tilbudsgiverens personale skal have kendskab til de operationelle procedurer. 

  • (3.) Evaluering af gennemførelsen af punkt 1 og 2 ved at spore ændringer i miljøindikatorerne og gennemførelsen af procedurerne. 
  • (4.) Gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe disse afvigelser og, hvis det er muligt, forhindre dem i fremtiden, hvis der opstår afvigelser. 

Kontrol: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge proceduren: 

  1. for overvågning og registrering af de indikatorer, der er anført i punkt 1, mindst to gange om året 
  2. for at sikre gennemførelsen af de operationelle procedurer 
  3. for at korrigere de afvigelser, som er konstateret i evalueringen, og om muligt forhindre dem i fremtiden. 

Miljøledelsessystemer certificeret efter ISO 14001 eller registreret i henhold til EMAS, og tjenester, der har et EN ISO 14024 type 1-miljømærke, anses for at være i overensstemmelse, hvis de opfylder følgende miljømålsætninger: øget forbrug af grøntsager, minimering af fødevareaffald, andet affald samt energi- og vandforbrug og minimering af brændstofforbrug, hvis det er relevant. Tilbudsgiveren skal fremlægge en miljøpolitik, der har til formål at opfylde disse målsætninger, sammen med det certifikat, der er udstedt af certificeringsorganet. 

AC1. Kemiske produkter og forbrugsvarer 

AC1.1. Kemiske produkter til håndvask, opvask og almindelig rengøring 

Der gives forholdsmæssige point til tilbud, hvor mere end de krævede X % af indkøbene til håndvask, opvask og almindelig rengøring opfylder kravene for EU's miljømærke for det specifikke produkt eller tilsvarende 

Yderligere point tildeles tilbud, hvor: 

  • rengøringsmidler og håndsæbe doseres nøjagtigt af en automatisk dispenser eller doseringspumpe 
  • der er truffet andre foranstaltninger for at reducere forbruget af kemiske produkter betydeligt, f.eks. damprengøring. 

Kontrol: 

Se TS5.2. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om det doseringssystem, der skal anvendes, og dets eventuelle vedligeholdelse under kontraktens opfyldelse. 

AC1.2. Køkkenruller og papirviskestykker 

Der gives forholdsmæssige point til tilbud, hvor mere end de krævede Y % af køkkenrullerne og papirviskestykkerne opfylder kravene for EU's miljømærke for det specifikke produkt eller tilsvarende Yderligere point tildeles tilbud, hvor køkkenet er udstyret med dispensere, der doserer papirviskestykker eller stofhåndklæder. 

Kontrol 

Se TS5.3 

Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om de dispensere, der skal anvendes under kontraktens opfyldelse. 

AC2. Energi- og vandforbrug i køkkener

Dette kriterium finder kun anvendelse, hvis cateringvirksomheden er ansvarlig for at levere udstyret.  

AC2.1a. Køling  

Der gives forholdsmæssige point til tilbud, hvor mere end A % af plug-in- køleskabene og lagerfryseskabene har et lavere energieffektivitetsindeks (EEI) end værdierne i følgende tabel:  

Kategori EEI Mindste energiklasse
Køledisk <25 A
Lagerkøleskab med en dør <25 A
Lagerkøleskab med to døre <50 C
Frysedisk <35 B
Lagerfryseskab med én dør <50 C
Lagerfryseskab med to døre <50 C
Lagerkøle/fryseskab <75 D
AC2.1b. Køling 

Der gives forholdsmæssige point til tilbud, hvor mere end C % af husholdningsapparaterne har et lavere energieffektivitetsindeks (EEI) end værdierne i følgende tabel:  

Kategori EEI
Kummefryser < 22
Vinkøleskab med én temperaturzone < 42
Vinkøleskab med flere temperaturzoner < 55

Bemærk: Forordning (EF) nr. 1060/2010 om krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til husholdningsbrug er under revision (https://eur- lex.europa.eu/legal- content/EN/TXT/?qid=1562161019863&uri=PI_COM:Ares(2018)5145999).  

AC2.1c. Køling  

Der gives forholdsmæssige point til tilbud, hvor mere end E % af apparaterne bruger kølemidler med et GWP under 5. 

Kontrol: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over de apparater, der vil blive anvendt under kontraktens opfyldelse, med specifik angivelse af, hvilke apparater der overholder dette kriterium.  

Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om energieffektivitetsindekset i overensstemmelse med forordning (EU 2015/1094 om energimærkning af professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe eller forordning (EF) nr. 1060/2010 om krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til husholdningsbrug med senere ændringer. For nyanskaffelser skal tilbudsgiveren skriftligt forpligte sig til at købe eller lease apparaterne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid.  

AC3 Fødevaretransport  

Bemærk: Disse kriterier finder kun anvendelse, når fødevareudbringningen er en del af den leverede tjeneste, og flåden er under tilbudsgiverens kontrol. "Fødevareudbringning" dækker transport af fødevarer til og fra køkkenet og til det sted, hvor tjenesten leveres, hvis dette er et andet sted.  

AC3.1 Luftforurenende emissioner  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Der gives point til tilbudsgivere, som tilbyder en udbringningsflåde, der alene består af Euro 6/VI-køretøjer

Kontrol:  

Tilbudsgiveren skal fremlægge listen over flåden af tjenestekøretøjer og deres typeattester. For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart. For nyanskaffelser skal tilbudsgiveren skriftligt forpligte sig til at købe eller lease køretøjerne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid.  

CPC1. Levering af drikkevand med lav miljøvirkning  

Bemærk: Dette kriterium finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor det er muligt at levere eller få adgang til postevand  

Kontrahenten skal levere gratis postevand i cateringtjenestens lokaler (enten ved at give direkte adgang til vandhanen eller ved at levere drikkevand i en kande eller lignende) og stille genanvendelige drikkeglas til rådighed. Kontrahenten skal oplyse kunderne om tilbuddet om postevand i lokalerne. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.  

CPC2. Køb af nyt køkkenudstyr og nye køretøjer  

Hvis et køkkenapparat eller et køretøj i flåden udskiftes, skal det nye bidrage til at bevare eller forbedre den sammensætning og de teknologier, der tilbydes i tilbuddet, med henblik på at overholde tildelingskriterierne AC2 og AC3. 

Hvis det nye køkkenapparat skal købes alene eller delvist med henblik på at levere den omhandlede tjeneste, skal kontrahenten købe det apparat, der opfylder den højeste energiklasse på markedet. Kontrahenten skal indberette køb af nye apparater til den ordregivende myndighed. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.  

CPC3. Miljøledelsesforanstaltninger og -metoder  

Kontrahenten skal i kontraktens løbetid dokumentere og indberette:  

  • resultaterne af overvågningen af indikatorer og  
  • resultaterne af evalueringen og korrigerende og forebyggende foranstaltninger, hvor dette er relevant, i henhold til de skriftlige procedurer for kontrol af TS8 Miljøledelsesforanstaltninger og -metoder. 

Disse rapporter skal stilles til rådighed for den ordregivende myndighed med henblik på kontrol. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.  

CPC4. Uddannelse af personalet  

For nyansatte medarbejdere skal kontrahenten sørge for uddannelse på stedet i de arbejdsmetoder, der er anført i udvælgelseskriterierne (SC1). For permanent og midlertidigt personale, hvis kontrakt er på mere end ét år, skal kontrahenten sørge for ajourført uddannelse i de arbejdsmetoder, der er anført i udvælgelseskriterierne (SC1), mindst én gang om året. Kontrahenten skal indberette uddannelsen til den ordregivende myndighed. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.  

Anbefalede værdier  

For permanent og midlertidigt personale, hvis kontrakt er på mere end ét år, anbefales 16 timers uddannelse på stedet, mens uddannelsestiden for andet midlertidigt og kortvarigt ansat personale skal stå i forhold til kontraktens løbetid. Uddannelsens varighed kan tilpasses udbuddets behov og betingelser. 

Personale med ansvar for tilberedningen af menuer, særligt veganske menuer, skal have retningslinjer for, hvordan de tilberedes, herunder hvordan ernæringsanbefalinger overholdes, og hvordan menuernes samlede miljøvirkninger minimeres.  

I udviklingen af kriterier for grønne offentlige indkøb er et af de vigtigste aspekter, der skal tages i betragtning, en analyse af livscyklusomkostningerne for de mest miljøvenlige produkter eller tjenester i forhold til gennemsnitlige produkter eller tjenester på markedet. Omkostningshensyn (ved hjælp af et livscyklusperspektiv) er meget vigtige for offentlige organer, da dette hjælper med at begrunde de offentlige udgifter. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at træffe valg, som giver en merværdi på lang sigt. For at offentlige indkøbere kan vælge de produkter og tjenester, der vil være mest omkostningseffektive, bør de anvende et livscyklusperspektiv og en tilgang baseret på livscyklusomkostninger. Livscyklusomkostninger omhandler hele produktets eller tjenestens livscyklus fra start til slut. Alt efter hvilket perspektiv der anlægges i vurderingen af livscyklusomkostningerne, kan omkostningerne i forskellige faser beregnes mere eller mindre detaljeret. For køkkenudstyr og transportmidler er brugsfasen af produktets livscyklus er relevant for de offentlige indkøbere, da der opstår en yderligere omkostning. Fødevare- og cateringtjenester indkøbes af forskellige offentlige organer. Der indkøbes mange forskellige typer føde- og drikkevarer, og der indgås kontrakt om mange typer cateringtjenester.  

Ved de fleste indkøb af føde- og drikkevarer kan omkostningerne sædvanligvis opdeles i følgende kategorier:  

  • varekøb eller råvareomkostninger: dvs. omkostningerne til køb af varer, der blev tilført varebeholdningen, uanset om de sælges i løbet af året eller ej  
  • leveringsomkostninger: dvs. det beløb, en virksomhed bruger på at fremstille og levere et produkt 
  • lager- og opbevaringsomkostninger: dvs. omkostningerne til oplagring og opbevaring af varebeholdningen i en bestemt periode  
  • end-of-life-omkostninger: dvs. de anslåede omkostning til håndtering af det genererede affald.  
  • For cateringtjenester er spektret af omkostninger endnu bredere, da omkostningerne kan opdeles i endnu flere kategorier. Som eksempler kan nævnes følgende:  
  • omkostninger til køb af råvarer (fødevarer) og andre køb (f.eks. forbrugsvarer, kemikalier og andre produkter): se ovenfor  
  • lager- og opbevaringsomkostninger: se ovenfor  
  • arbejdskraftomkostninger: dvs. arbejdsgiverens samlede omkostninger til de ansatte  
  • forsyningsomkostninger: dvs. omkostningerne til anvendelse af forsyning, f.eks. elektricitet, vand og varme  
  • vedligeholdelses- og forsikringsomkostninger (forsikringsomkostninger er valgfrie)  
  • skatter  
  • finansielle omkostninger: dvs. omkostninger, renter og andre gebyrer i forbindelse med optagelse af lån til opførelse eller køb af aktiver (denne omkostning er valgfri)  
  • end-of-life-omkostninger: dvs. de anslåede omkostning til håndtering af det genererede affald.  

Ovennævnte omkostninger har også miljømæssige omkostninger, der normalt undersøges inden for rammerne af "miljømæssige eksternaliteter". Disse var imidlertid ikke medtaget i analysen. Når de samlede omkostninger vurderes i denne sammenhæng, er det netop ikke er tilstrækkeligt udelukkende at vurdere fødevarernes købspris eller cateringtjenestens endelige pris. I lyset af den udførte undersøgelse blev det konstateret, at faktorer som f.eks. økologisk produktion, certificerede fødevarer, bedre affaldshåndtering eller mere energieffektivt køkkenudstyr havde en stor indvirkning på livscyklusomkostningerne. Det bør imidlertid bemærkes, at det lavere forbrug eller den samlede reduktion af kødprodukter og minimeringen eller den samlede reduktion af fødevareaffald er centrale faktorer i livscyklusomkostningerne for cateringtjenester. For yderligere oplysninger om omkostningsmodellering og konklusioner henvises til den ledsagende tekniske rapport.

Mens kvaliteten af og omkostningerne ved de indkøbte cateringtjenester var dominerende faktorer i bestemmelsen af livscyklusomkostningerne, er det vigtigt også at undersøge de faciliteter, hvor cateringtjenesterne leveres. Bedre køkkenudstyr eller mulighed for at indføre korrigerende foranstaltninger kan f.eks. reducere den samlede miljøvirkning og samtidig være omkostningseffektive foranstaltninger, der skal overvejes. Uddannede cateringmedarbejdere kan ofte opnå den tilbudte kvalitet og cateringeffektivitet, mens mindre dygtige cateringmedarbejdere vil være mindre effektive i deres ressourceudnyttelse. En omkostningsbesparelse på arbejdskraft medfører derfor ikke nødvendigvis en livscyklusbesparelse. 

EU GPP-kriterier for cateringtjenester – udvidet

Publiceret d. 27.09.2019 

Definition og anvendelsesområde 

Produktgruppen fødevarer, cateringtjenester og salgsautomater omfatter offentlige myndigheders direkte indkøb af fødevarer og indkøb af cateringtjenester ved anvendelse af interne ressourcer eller anlæg eller ved hel eller delvis outsourcing gennem kontrakter med cateringvirksomheder.  

Fødevarer kan indkøbes direkte fra producenter, fabrikanter, grossister eller importører og kan indgå i de tjenester, der leveres af cateringvirksomheder ifølge kontrakt. 

Følgende tekniske definitioner gives som hjælp til at anvende kriterierne (den tekniske rapport indeholder flere oplysninger og yderligere tekniske definitioner):  

  • Cateringtjenester: Tilberedning, opbevaring og eventuelt levering af fødevarer og drikkevarer, der er bestemt til forbrugere/kunder/patienter på tilberedningsstedet, på en satellitenhed eller på kundens adresse/forretningssted.  
  • Cateringvirksomhed med kontrakt: En virksomhed, der bl.a. leverer en måltidstjeneste (f.eks. ved at drive en personalekantine eller levere skolemad) eller leverer drikkevarer, snacks eller salgsautomater.  
  • Konventionelt køkken: Et køkken (på forbrugsstedet), hvor alle fødevarerne eller en væsentlig del her tilberedes fra råvarer.  
  • Central produktionsenhed: Centralkøkkener eller centrale fødevarefabrikker, der leverer komplette færdigretter eller præforarbejdede ingredienser/måltider til satellitenheder. Dette kan omfatte både færdigretter og retter til anretning.  
  • Færdigretter: Tilberedning på stedet eller i et centralkøkken af et stort antal enheder, som derefter opbevares nedfrosset eller nedkølet indtil servering.  
  • Færdiglavet mad til anretning: Maden leveres præforarbejdet og tilberedt. Maden opvarmes derefter (hvis det er nødvendigt) og anrettes på stedet.  
  • Salgs- og drikkevareautomater: Automater, der altid er tilgængelige med snacks, frugt, drikkevarer og/eller sandwich osv., som er spise-/drikkeklare, eller som kan opvarmes.  
  • Vandautomater: En anordning til aftapning af drikkevand, hvor drikkevandet kan være opvarmet og/eller afkølet. 

Leveringen af cateringtjenester påvirkes i mange tilfælde af brugernes ønsker (f.eks. i kantiner). I disse tilfælde skal de ordregivende myndigheder tage hensyn til, at kontrahenten skal tilpasse udbuddet til efterspørgslen.  

De væsentligste miljøpåvirkninger  

På baggrund af de foreliggende videnskabelige data kan der drages følgende konklusioner om de væsentligste miljøpåvirkninger af produktgruppen fødevarer, cateringtjenester og salgsautomater gennem deres livscyklus:  

De væsentligste miljøpåvirkninger af indkøb af fødevarer er forbundet med deres produktion og omfatter miljøpåvirkninger som f.eks. forbrænding af fossilt brændsel og energiforbrug i forbindelse med forskellige aktiviteter, arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse, vandforbrug og vandforurening. Der er imidlertid andre miljøpåvirkninger, som er forbundet med specifikke kategorier af fødevarer. Disse omfatter:  

  • produktion og anvendelse af pesticider og kemiske gødningsmidler i forbindelse med fødevaregrupper, f.eks. kød, mælk og ost, æg, frugt og grøntsager, brød og korn, olier og fedtstoffer samt varme og kolde drikkevarer  
  • jordforringelse i forbindelse med fødevaregrupper som f.eks. frugt og grøntsager, brød og korn samt olier og fedtstoffer  
  • emissioner af metan og nitrat i forbindelse med forskellige produktgrupper  
  • udtømning af fiskebestande eller produktion af fiskefoder og brug af antifoulingmidler i fiskebure i forbindelse med fisk og skaldyr.  

Med hensyn til cateringtjenester er energi- og vandforbrug — ligesom affaldsproduktion og affaldshåndtering — vigtige bidragydere til den samlede miljøpåvirkning. Det skal bemærkes, at bekæmpelse af fødevareaffald er afgørende for at reducere cateringtjenesters samlede miljøpåvirkning. 

Væsentlige miljøpåvirkninger i produktets livscyklus EU's tilgang til grønne offentlige indkøb 
Væsentlige miljøpåvirkninger: Udvalgte tilgange, der minimerer de væsentligste miljøpåvirkninger i produktets livscyklus:
Energi, der anvendes i forbindelse med landbrug, landbrugsaktiviteter, fødevareforarbejdning og anlæg  Økologiske fødevarer 
 
Arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse (f.eks. ødelæggelse af naturtyper, særligt skove, og tilknyttede CO2-emissioner i forbindelse med produktionen af foder, afgrøder, frugt, vegetabilske fedtstoffer osv.)  Flere miljømæssigt ansvarlige hav- og akvakulturfødevarer 
 
Udtømning af fiskebestande og forringelse af biodiversiteten  Øget udbud af plantebaserede menuer 
 
Produktion og brug af gødningsmidler og pesticider  Flere miljømæssigt ansvarlige vegetabilske fedtstoffer 
 
Vandforbrug og vandforurening  Forebyggelse af mad- og drikkevarespild 
 
Emission af forurenende stoffer som f.eks. metan eller nitrit fra landbrugsaktiviteter  Andet affald: forebyggelse, sortering og bortskaffelse 
 
Bortskaffelse af affald  Energi- og vandforbrug i køkkenet 
 

Miljøpåvirkningernes rækkefølge afspejler ikke nødvendigvis deres omfang. 

SC1. Tilbudsgiverens kompetencer  

Tilbudsgiveren skal have relevant ekspertise og erfaring i hvert af de følgende områder, som han i henhold til kontrakten vil være ansvarlig for [vælg de områder, der er relevante for den specifikke kontrakt]: 

- arbejdsmetoder for:  

  • planlægning af menuer under hensyntagen til det øgede forbrug af plantebaserede fødevarer, hvor det er hensigtsmæssigt  
  • forebyggelse af fødevareaffald  
  • sikker omfordeling af overskudsfødevarer, hvis/når det er relevant  
  • forebyggelse, sortering og bortskaffelse af andet affald  
  • måling af de miljøindikatorer, der foreslås i TS8 for cateringtjenester, herunder mindst mængden af plantebaserede fødevarer, fødevareaffald, der genereres på forskellige steder i værdikæden, anden affaldsproduktion efter affaldsstrøm, energiforbrug, vandforbrug og brændstofforbrug, hvis det er relevant  
  • vand- og energibesparelser for udstyr samt drift og vedligeholdelse af udstyr (for det ansvarlige personale)  
  • korrekt dosering og håndtering af rengøringsmidler og rengøringsprocedurer  
  • affaldshåndtering, herunder dokumentation for farligt affald, overvågning og sporbarhed  
  • miljøbevidst kørsel for at øge brændstofeffektiviteten for medarbejdere, der udbringer fødevarer  
  • uddannelse af personalet i miljøaspekter, som gentages/revideres årligt, politikker og støtte til forvaltningssystemer, der har til formål at minimere fødevareaffald og andet affald, maksimere omfordeling af overskudsfødevarer, for så vidt det er hensigtsmæssigt og sikkert, maksimere genbrug eller genanvendelse af emballage og/eller andet affald og sørge for deres sikre bortskaffelse.  

Kontrol: 
Dokumentation i form af oplysninger og referencer (f.eks. dokumenteret feedback fra kunder) vedrørende relevante kontrakter fra de seneste fem år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal understøttes af fortegnelser over uddannelsesaktiviteter.  

TS1. Indkøb af fødevarer  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

De fødevarer, der bruges til at opfylde kontrakten om cateringtjenester, skal indkøbes i overensstemmelse med EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af fødevarer. 

Kontrol: 

Se ovennævnte kriterier for grønne offentlige indkøb af fødevarer:  

  • Økologiske fødevarer (TS1 og AC1)  
  • Hav- og akvakulturfødevarer (TS2 og AC2)  
  • Dyrevelfærd (TS3 og AC3)  
  • Produkter fra fair og etisk handel (AC4)  
  • Miljømæssigt ansvarlige vegetabilske fedtstoffer (TS4)  

TS2. Plantebaserede menuer  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

De tilbudte menuer skal omfatte mulighed for at øge forbruget af bælgfrugter, grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter og nødder og samtidig have det samme anbefalede indhold af næringsstoffer for kunderne, herunder [vælges]:  

  • X24 vegetariske eller plantebaserede dage om ugen  
  • X24 vegetariske eller plantebaserede retter, der tilbydes dagligt eller Z 24 dage om ugen.  
  • "Dagens ret" skal være en vegetarisk eller plantebaseret ret  
  • Y24 gram plantebaserede proteiner eller bælgfrugter om [ugen eller dagen].  
  • Bønner, kerner eller grøntsager skal indgå (V %) i kødretter. 

Kontrol:  
Tilbudsgiveren skal oplyse menuplanlægningen sammen med alternativer, der fremmer forbruget af bælgfrugter, grøntsager og frugt. Dette skal være klart angivet i overensstemmelse med de fastsatte krav.  

TS3. Forebyggelse af mad- og drikkevarespild  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Det er muligvis ikke tilbudsgiverne, der vælger eller tilbyder nogle af de bedste praksisser i kriterium TS3, fordi det er de ordregivende myndigheder, der ønsker dem. De ordregivende myndigheder kan f.eks. tillade, at færre menusammensætninger tilbydes på start- og sluttidspunktet for tjenesterne, hvilket forhindrer tilbudsgiverne i at anvende denne foranstaltning.  

Tilbudsgiveren skal have skriftlige procedurer, der beskriver bedste praksisser for forebyggelse af fødevareaffald. Disse bedste praksisser omfatter [vælges]: 

  • etablering af et nøjagtigt lager- og bestillingssystem for at undgå for store indkøb og fordærvede varer 
  • udvikling af et system til opgørelse af fødevareaffald, dvs. undersøge alle processer for at identificere typer af og kilder til fødevareaffald på stedet, herunder spild af flydende fødevarer (f.eks. drikkevarer) 
  • løbende eller regelmæssig måling af mængden af fødevareaffald 
  • gennemførelse af en back-to-front (first-in first-out) politik for opbevaring af fødevarer og regelmæssig kontrol af udløbsdatoen 
  • anvendelse af fødevarer, der nærmer sig udløbsdatoen (fleksibel måltidsplanlægning) 
  • korrekt opbevaring af fødevarerne 
  • ingen unødig afpudsning af kød, fisk eller hele grøntsager eller genanvendelse af afpudsningerne 
  • langsigtede analyser af måltider, der sælges, for at tilpasse fødevareordrer (til ugedag, årstid og eksterne faktorer som f.eks. helligdage eller større begivenheder) og analyse af anvendelsen af fødevarerester eller fødevarer, der nærmer sig deres udløbsdato  
    • udvikling af strategier mod overproduktion af måltider (f.eks. nedfrysning)  
    • effektiv bestilling og opbevaring: fordærvelige varer bestilles hyppigt i de krævede mængder  
    • opbevaring af fordærvelige varer under korrekte betingelser (f.eks. korrekt indstillede køleapparater)  
    • forebyggelse af madspild under tilberedning og uddannelse af medarbejdere 
    • hurtig nedkøling af fødevarer for at undgå vækst af mikroorganismer 
    • ingen tilberedning af måltider alene til præsentationsformål (brug kun foto) 
    • justering af portionsstørrelse, tilpasning af mængder til kunderne eller tilbud om forskellige portionsstørrelser 
    • valg af emballage (under hensyntagen til f.eks. format, beskyttelse, bevaring, portionsstørrelser osv.), der minimerer produktionen af fødevareaffald  
    • brug af "doggy bags" og/eller interne rutiner, som giver medarbejderne mulighed for at spise fødevarer, der ikke bliver solgt, og forberede sikker omfordeling af overskudsfødevarer, hvis/når det er relevant  
    • ingen krav om, at alle menusammensætninger skal være tilgængelige fra start- til sluttidspunktet for tjenesten 
    • bevidstgørelse af kunderne om madspild og årsagerne til madspild (f.eks. ved hjælp af plakater) 
    • bedre formidling af bæredygtighedsforanstaltninger til kunderne 
    • gennemførelse af et system, der giver kunderne mulighed for at give feedback om portionsstørrelser og kvaliteten af færdigretter (f.eks. undersøgelse af årsagerne til spild ved brug af spørgeskemaer) og efterfølgende gennemførelse af relevante tiltag.  

Tilbudsgiveren skal formidle de centrale dele af politikken for forebyggelse af madspild til gæsterne.  

Kontrol:  

Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation i form af operative standardprocedurer for indkøb, opbevaring, tilberedning, menuplanlægning og servering. Dokumentationen skal suppleres af en beskrivelse af de kanaler, hvorigennem politikken for forebyggelse af madspild formidles til gæsterne  

TS4. Andet affald: forebyggelse, sortering og bortskaffelse  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

TS4.1. Affaldsforebyggelse  

Tilbudsgiveren skal gennemføre en plan for reduktion af produktionen af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet i affaldsrammedirektivet (direktiv 2008/98/EF). Planen skal som minimum indeholde:  

  • udvikling af affaldsopgørelse, dvs. undersøgelse af alle områder og processer for at identificere typer af og kilder til affaldsproduktion på stedet  
  • reduktion af affald i forbindelse med indkøb af fødevarer, drikkevarer, engangsprodukter og forbrugsvarer [vælges]. Dette omfatter:  
    • samlet bestilling af ikke-fordærvelige produkter, når det er muligt og miljømæssigt relevant  
    • valg af hensigtsmæssig emballage for at reducere emballageaffald (format, beskyttelse, konservering, portionsstørrelser osv.)  
    • valg af genanvendelig emballage, hvis det er muligt under hensyntagen til fødevaresikkerhed og hygiejne. Genanvendelig emballage omfatter  
    • komposterbar emballage  
    • returnering af emballage til genanvendelse, når det er muligt  
  • reduktion af affald i forbindelse med cateringtjenesterne [vælges}. Dette omfatter:  
    • undgåelse af produkter med unødvendig eller omfattende sekundæremballage i overensstemmelse med cateringtjenestens behov 
    • opbevaring af krydderier og portioner i genopfyldelige beholdere, hvis hensynet til forebyggelse af fødevareaffald, fødevarehygiejne, forbrugersikkerhed og folkesundheden tillader det  
    • identifikation af mulighederne for genanvendelse  
    • returnering af emballage til genanvendelse, når det er muligt og miljømæssigt relevant.  

Kontrol 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en plan for affaldsforebyggelse. Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over engangsprodukter og produkter til flergangsbrug, der vil blive anvendt under kontraktens opfyldelse. Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om materialet i engangsprodukter med specifik angivelse af, om produkterne er genanvendelige eller komposterbare i overensstemmelse med EN13432  

TS4.2. Affaldssortering og -bortskaffelse  

Bemærk: Dette kriterium finder kun anvendelse, hvis affald indsamles særskilt.  

Tilbudsgiveren skal gennemføre en plan for sortering og bortskaffelse af affald, der er begrænset til lokalt tilgængelige behandlinger af affaldsstrømme. Hvis affald skal indsamles af en godkendt affaldsindsamler, skal tilbudsgiveren sortere i de fraktioner, der angives af indsamleren (f.eks. kommunen). Når en godkendt affaldsindsamlers indsamling tillader indsamling af bioaffald og/eller indsamling af fedt, smøremidler og olier, skal tilbudsgiveren sortere bioaffald og affald af fedt, smøremidler og olier, der produceres i køkkener og andre anlæg, der anvendes af personalet, særskilt og bortskaffe dem i det godkendte indsamlings- og genanvendelsessystem. 

Hvis der ikke findes et indsamlingssystem for fedt, smøremidler og olier, skal tilbudsgiveren anbringe disse produkter i en passende beholder og bortskaffe dem som restaffald. Fedt, smøremidler og olier må ikke udledes i kloaksystemet. Hvis affald skal behandles på stedet, skal tilbudsgiveren fremlægge de affaldshåndteringsprocedurer, der indgår i affaldshåndteringsplanen for affaldsstrømmene, i overensstemmelse med affaldshierarkiet i artikel 4 i affaldsrammedirektiv 2008/98/EF. 

Der skal anvendes tørre aftørringsmetoder til den første rengøring af fedtede og eller olieholdige områder/udstyr, inden udstyret afvaskes. 

Hvis gæsterne selv sorterer affaldet, skal der gives klare sorteringsanvisninger. 

Kontrol 

TS4.2. Tilbudsgiveren skal fremlægge en beskrivelse af de kategorier af affaldsstrømmene, der skal sorteres, og de bortskaffelsesprocedurer, der skal følges under kontraktens opfyldelse. 

Hvis gæsterne selv sorterer affaldet, skal der gives klare sorteringsanvisninger.  

TS 5. Kemiske produkter og forbrugsvarer  

TS5.1 Engangsprodukter  

Der skal anvendes produkter til flergangsbrug. Undtagelser: 

  • service til takeaway- og fastfood-catering 
  • affaldsposer og rengøringshandsker 
  • papirduge, der kan aftørres og bruges i længere perioder (engangsduge, der kun kan anvendes til én servering tillades ikke)  
  • service til brug ved store cateringarrangementer. 

Alle de anvendte engangsprodukter skal være genanvendelige, dvs. produceret af genanvendeligt plast eller et komposterbart materiale. Komposterbare produkter foretrækkes ved anvendelser, hvor produkterne kan blive kontamineret af fødevarer (f.eks. bestik og service). 

Kontrol: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over engangsprodukter og produkter til flergangsbrug, der vil blive anvendt under kontraktens opfyldelse, med specifik angivelse af produkter til engangsbrug. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om materialet i engangsprodukter med specifik angivelse af, om produkterne er genanvendelige eller komposterbare i overensstemmelse med EN13432.  

TS5.2. Kemiske produkter til håndvask, opvask og almindelig rengøring 

Alle produkter, der skal anvendes til håndvask, opvask og almindelig rengøring, skal opfylde kravene for EU's miljømærke for det specifikke produkt eller tilsvarende. 

Kontrol: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over kemiske produkter til håndvask, opvask og almindelig rengøring, der vil blive anvendt under kontraktens opfyldelse, med specifik angivelse af, hvilke produkter der overholder kriteriet.  

TS5.3. Køkkenruller og papirviskestykker  

Alle køkkenruller og papirviskestykker skal opfylde kravene for EU's miljømærke for det specifikke produkt eller tilsvarende. 

Kontrol: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over papirprodukter, der vil blive anvendt under kontraktens opfyldelse, med specifik angivelse af, hvilke produkter der overholder kriteriet.  

TS6 Energi- og vandforbrug i køkkener  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)  

TS6.1 Bedste praksisser for at minimere energi- og vandforbruget  

Tilbudsgiveren skal have skriftlige procedurer, der beskriver bedste praksisser for anvendelsen af køkkenudstyr med henblik på at minimere energi- og vandforbrug, herunder procedurer for [vælges afhængigt af den ordregivende myndigheds infrastruktur]:  

Generelle bemærkninger  

  • Hvis det er muligt, forsynes køkkenområder med særskilte vand- og el-/gasmålere. 
  • Undgå, at alt elektrisk udstyr tændes samtidig, så spidsbelastning undgås. 
  • I forbrugerlokaler må udstyr og belysning kun være tændt i perioder med betjening.  

Ovne: 

  • Tænd kun de ovne, der skal bruges til at opfylde behovet.  
  • Sluk for ovnene, når de ikke skal bruges i mere end 20 minutter. 
  • Brug overskydende ovnkapacitet til at udføre anden tilberedning, og undgå at tænde andet udstyr, eller sluk for det. 
  • Undgå at bruge elektriske ovne til opbevaring af fødevarer. Brug et velisoleret varmeskab i stedet, og sluk for ovnene så hurtigt som muligt. 
  • Undgå at åbne ovnen hyppigt under brug. 

Komfurer: 

  • Tænd kun for de kogeplader, der skal bruges, og sluk dem efter brug. 
  • Sluk for vågeblus om natten. 
  • Brug så vidt muligt åbne kogeplader frem for flat-top-plader. 
  • Undgå lange kogetider på kogeplader. Brug dem intensivt i kortere perioder, og sluk dem derefter. 
  • Brug overskydende ovnkapacitet til at udføre bestemte aktiviteter (f.eks. kogning af pasta). 

Andre apparater: 

  • Tænd for udstyret, når det skal bruges. Sluk f.eks. grill og fritureapparater efter brug. 
  • Brug lavere indstillinger for at reducere opvarmningstiden for f.eks. grill og fritureapparater. 
  • Brug overskydende ovnkapacitet til at udføre bestemte grill- og fritureaktiviteter (stegning, bruning og friturestegning). 

Udsugning:

  • Hvis udsugningen styres manuelt, skal en medarbejder have ansvaret for at slukke den. 
  • Hvis udsugningen er timer-/BMS-styret, skal indstillingerne matche de tidspunkter, hvor køkkenet bruges. 
  • Hvis køkkenet bruges i forskellige perioder, skal udsugningen kunne styres i overensstemmelse hermed. 
  • Hvis udsugningen/luftforsyningen har variabel hastighedskontrol, anvendes den indstilling, der giver tilstrækkelig luftgennemstrømning. Brug en lavere indstilling på tidspunkter med lavere aktivitet. 
  • Sørg for, at filtre og ventilatorer rengøres regelmæssigt for at mindske modstand i systemet.  

Opvaskemaskiner:

  • Sørg for, at opvaskemaskiner slukkes, når det er muligt, for at minimere forbruget af standbyelektricitet. 
  • Sørg så vidt muligt for, at stativerne er fulde, for at minimere energiforbruget pr. enhed. 
  • Brug koldt vand til afskylning for at minimere forbruget af varmt vand. 
  • Undgå manuel afskylning af service og køkkentøj, og smid fødevarerester på tallerkner i affaldsspanden til bioaffald.  

Køling:

  • Effektiv anvendelse — åbn dørene så lidt som muligt. 
  • Vedligeholdelse — sørg for at vedligeholde tætningslister og rengøre varmevekslere. 
  • Sørg for, at køleskabe har tilstrækkelig ventilation til deres varmevekslere. 
  • Anbring ikke køleapparater i nærheden af varmekilder. 
  • Vælg den rigtige kapacitet — tag enheder ud af drift, hvis de ikke anvendes. 
  • Vælg den rigtige kapacitet for hver enhed i stedet for at købe flere mindre enheder.  

Disse bedste praksisser er henvendt til medarbejdere, der arbejder i køkkenerne/leverer cateringtjenester under kontrakt.  

Kontrol  

Tilbudsgiveren skal fremlægge skriftlige procedurer, som beskriver bedste praksis for anvendelse af køkkenudstyr  

TS7 Fødevaretransport 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Disse kriterier finder kun anvendelse, når fødevareudbringningen er en del af den leverede tjeneste, og flåden er under tilbudsgiverens kontrol. "Fødevareudbringning" dækker transport af fødevarer til og fra køkkenet og til det sted, hvor tjenesten leveres, hvis dette er et andet sted. 

TS7.1. Reduktion af brændstofforbrug 

Tilbudsgiveren skal gennemføre en reduktionsplan for at minimere emissionerne af drivhusgasser og luftforurening fra de køretøjer, der anvendes til tjenesten, under hensyntagen til optimering af ruten, den transporterede last, problemet med den sidste kilometer og de teknologier, der er anført i tildelingskriterierne AC3.2, AC3.3 og AC3.4, hvis det er muligt. 

Kontrol: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge transportplanen for at minimere emissionerne af drivhusgasser og luftforurening og skal skriftligt forpligte sig til at købe eller lease køretøjerne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid. 

TS7.2. Luftforurenende emissioner 

Alle tunge køretøjer, der anvendes til at udføre tjenesten, skal mindst opfylde Euro V-standarden

Alle lette erhvervskøretøjer, der anvendes til at udføre tjenesten, skal mindst opfylde Euro 5-standarden

Kontrol: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge listen over flåden af tjenestekøretøjer og deres typeattester. For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard 

efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart. 

For nyanskaffelser skal tilbudsgiveren skriftligt forpligte sig til at købe eller lease køretøjerne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid. 

TS8. Miljøledelsesforanstaltninger og -metoder 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Tilbudsgiveren skal have operationelle procedurer for: 

  • (1.) Overvågning og registrering af følgende indikatorer for repræsentative uger mindst to gange om året: 
    • antal tilberedte måltider og samlet mængde (i masse) af hver ingrediens, der er anvendt til tilberedningen (med en tærskel på over f.eks. 1 kg/ugen) 
    • forbrug af grøntsager, frugt og bælgfrugter (g grøntsager, frugt og bælgfrugter/måltid eller g kød og kødprodukter/måltid) (denne indikator kræves ikke, 
    • hvis mængden af grøntsager, frugt og bælgfrugter/måltid eller g kød og kødprodukter/måltid er fastsat i kontrakten) 
    • antallet af årlige miljøuddannelsestimer for personalet for hver medarbejdertype (f.eks. funktionstype og erfaring i virksomheden) 
    • Hvis fødevareaffald sorteres, fødevareaffald (g/måltid) målt som: fødeaffald fra køkken, servering og tallerkner 
    • andet affald (g/måltid) mindst sorteret som: papir/pap, glas, plast, metal og restaffald 
    • energiforbrug (kWh/måltid) 
    • vandforbrug (l/måltid) 
    • hvis tjenesten omfatter udbringning af fødevarer, og flåden er under tilbudsgiverens kontrol, brændstofforbruget for de køretøjer, der anvendes til  
    • udbringningen (l/km/måltid) 
    • kundernes tilfredshed med fødevaren og de leverede tjenester (indikator for forbindelse mellem virksomhed og kunde) 
    • den ordregivende myndigheds tilfredshed med tilbudsgiverens præstation (indikator for forbindelse mellem to virksomheder) 
  • (2.) Optimering af miljøindikatorer, der overvåges og registreres under punkt 1. Procedurerne skal mindst være omfattet af følgende kriterier: 
    • uddannelse af personalet 
    • plantebaserede menuer 
    • forebyggelse af fødevareaffald 
    • forebyggelse, sortering og bortskaffelse af andet affald 
    • energi- og vandforbrug i køkkener 
    • hvis tjenesten omfatter levering af fødevarer, og flåden er under tilbudsgiverens kontrol, fødevaretransport. 

Tilbudsgiverens personale skal have kendskab til de operationelle procedurer. 

  • (3.) Evaluering af gennemførelsen af punkt 1 og 2 ved at spore ændringer i miljøindikatorerne og gennemførelsen af procedurerne. 
  • (4.) Gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe disse afvigelser og, hvis det er muligt, forhindre dem i fremtiden, hvis der opstår afvigelser. 

Kontrol: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge proceduren: 

  1. for overvågning og registrering af de indikatorer, der er anført i punkt 1, mindst to gange om året 
  2. for at sikre gennemførelsen af de operationelle procedurer 
  3. for at korrigere de afvigelser, som er konstateret i evalueringen, og om muligt forhindre dem i fremtiden. 

Miljøledelsessystemer certificeret efter ISO 14001 eller registreret i henhold til EMAS, og tjenester, der har et EN ISO 14024 type 1-miljømærke, anses for at være i overensstemmelse, hvis de opfylder følgende miljømålsætninger: øget forbrug af grøntsager, minimering af fødevareaffald, andet affald samt energi- og vandforbrug og minimering af brændstofforbrug, hvis det er relevant. Tilbudsgiveren skal fremlægge en miljøpolitik, der har til formål at opfylde disse målsætninger, sammen med det certifikat, der er udstedt af certificeringsorganet. 

 

AC1. Kemiske produkter og forbrugsvarer 

AC1.1. Kemiske produkter til håndvask, opvask og almindelig rengøring  

Yderligere point tildeles tilbud, hvor: 

  • rengøringsmidler og håndsæbe doseres nøjagtigt af en automatisk dispenser eller doseringspumpe 
  • der er truffet andre foranstaltninger for at reducere forbruget af kemiske produkter betydeligt, f.eks. damprengøring. 

Kontrol: 

Se TS5.2. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om det doseringssystem, der skal anvendes, og dets eventuelle vedligeholdelse under kontraktens opfyldelse.  

AC1.2. Køkkenruller og papirviskestykker  

Yderligere point tildeles tilbud, hvor køkkenet er udstyret med dispensere, der doserer papirviskestykker eller stofhåndklæder. 

Kontrol:  

Se TS5.3. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om de dispensere, der skal anvendes under kontraktens opfyldelse.  

AC2. Energi- og vandforbrug i køkkener

Dette kriterium finder kun anvendelse, hvis cateringvirksomheden er ansvarlig for at levere udstyret.  

AC2.1 Køling 
AC2.1a. Køling 

Der gives forholdsmæssige point til tilbud, hvor mere end B %

AC2.1b. Køling 

Der gives forholdsmæssige point til tilbud, hvor mere end D %

AC2.1c. Køling 

Der gives forholdsmæssige point til tilbud, hvor mere end F % af apparaterne bruger kølemidler med et GWP under 3.  

af plug-in-køleskabene og lagerfryseskabene har et energieffektivitetsindeks (EEI) på under 25 (energiklasse A)  

af køle/fryseapparaterne til husholdningsbrug har et energieffektivitetsindeks (EEI) på under 22.  

Kontrol:  

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over de apparater, der vil blive anvendt under kontraktens opfyldelse, med specifik angivelse af, hvilke apparater der overholder dette kriterium. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om energieffektivitetsindekset i overensstemmelse med forordning (EU 2015/1094 om energimærkning af professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe eller forordning (EF) nr. 1060/2010 om krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til husholdningsbrug med senere ændringer.  

For nyanskaffelser skal tilbudsgiveren skriftligt forpligte sig til at købe eller lease apparaterne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid.  

AC2.2 Komfurer  

Der gives forholdsmæssige point til tilbud, hvor mere end G % af komfurerne er udstyret med: 

  • en induktionskogeplade eller en gaskogeplade, der er udstyret med optimerede brændere og styret af grydesensorer  
  • isoleret fødevareopvarmning eller 
  • en konvektionsovn, kombiovn eller trykkoger 
  • emhætte udstyret med sensorer, der registrerer dens anvendelse og aktiverer den tilsvarende del af emhætten, så hele emhætten ikke anvendes samtidig.  

Kontrol: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over de apparater, der vil blive anvendt under kontraktens opfyldelse, med specifik angivelse af, hvilke apparater der overholder dette kriterium.Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om teknologien i apparaterne. 

For nyanskaffelser skal tilbudsgiveren skriftligt forpligte sig til at købe eller lease apparaterne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid.  

AC2.3. Professionelle opvaskemaskiner  

Der gives forholdsmæssige point til tilbud, hvor mere end H % af  

opvaskemaskinerne er udstyret med:  

  • systemer til varmegenvinding fra udsugningsluft, overskudsvarme eller tørrede  
  • tallerkner  
  • en dobbelt væg  
  • optimerede filtersystemer: centrifugalsystemer (cyklonfilter) eller et integreret  
  • affedtningssystem  
  • multizoneafskylning.  

Kontrol:  

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over de apparater, der vil blive anvendt under kontraktens opfyldelse, med specifik angivelse af, hvilke apparater der overholder dette kriterium. Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om teknologien i apparaterne.  

For nyanskaffelser skal tilbudsgiveren skriftligt forpligte sig til at købe eller lease apparaterne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid.  

AC3 Fødevaretransport  

Bemærk: Disse kriterier finder kun anvendelse, når fødevareudbringningen er en del af den leverede tjeneste, og flåden er under tilbudsgiverens kontrol. "Fødevareudbringning" dækker transport af fødevarer til og fra køkkenet og til det sted, hvor tjenesten leveres, hvis dette er et andet sted.  

AC3.1 Luftforurenende emissioner  

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Der gives point til tilbudsgivere, som tilbyder en udbringningsflåde, der alene består af Euro 6/VI-køretøjer  

Kontrol:  

Tilbudsgiveren skal fremlægge listen over flåden af tjenestekøretøjer og deres typeattester. For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart. For nyanskaffelser skal tilbudsgiveren skriftligt forpligte sig til at købe eller lease køretøjerne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid.  

AC3.2. Drivhusgasemissioner  

Der gives point til tilbudsgivere, som tilbyder en udbringningsflåde, der alene består af: 

  • lette erhvervskøretøjer med en effekt på <= 45 g CO2/km (typegodkendelsesværdi)  
  • tunge hybridkøretøjer, "dual-fuel" naturgaskøretøjer fra originaludstyrsfabrikant (OEM) (dvs. ingen konvertering efter markedsføring) med en substitutionsgrad på mindst 50 %, tunge naturgaskøretøjer med direkte højtryksinjektion, tunge plug-in-hybridkøretøjer, tunge elektriske køretøjer eller tunge hydrogenkøretøjer  
  • elektriske køretøjer i kategori L.  

Kontrol:  

Tilbudsgiveren skal fremlægge teknisk dokumentation vedrørende de køretøjer, der skal anvendes til at levere tjenesten, med angivelse af de typegodkendte CO2-emissioner pr. km. For nyanskaffelser skal tilbudsgiveren skriftligt forpligte sig til at købe eller lease køretøjerne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid.  

AC3.3. Kølemidler  

Der gives point til tilbudsgivere, som tilbyder en udbringningsflåde, der alene består af tunge køretøjer, der anvender kølemidler med et GWP under 150  

Kontrol 

Tilbudsgiveren skal fremlægge teknisk dokumentation vedrørende de køretøjer, der skal anvendes til at levere tjenesten, med angivelse af GWP for det kølemiddel, der anvendes i de tunge køretøjer. For nyanskaffelser skal tilbudsgiveren skriftligt forpligte sig til at købe eller lease køretøjerne inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid.  

AC3.4. Cykellogistik  

Bemærk: I byer, hvor topografien og infrastrukturen er egnet, og for tjenester, hvor der udbringes små mængder fødevarer, f.eks. i forbindelse med små møder.  

Der gives point til tilbudsgivere, som tilbyder en udbringningsflåde, der omfatter cykler og cykelanhængere, herunder elcykler. Cyklerne og cykelanhængerne skal medvirke til at løse problemet med den sidste kilometer i overensstemmelse med reduktionsplanen for minimering af emissionerne af drivhusgasser og luftforurening omhandlet i TS7.1.  

Kontrol:  

Tilbudsgiveren skal fremlægge teknisk dokumentation og serienumre for de cykler, der skal anvendes til at levere tjenesten. For nyanskaffelser skal tilbudsgiveren skriftligt forpligte sig til at købe eller lease udstyret inden for de første seks måneder af kontraktens løbetid.  

CPC1. Levering af drikkevand med lav miljøvirkning  

Bemærk: Dette kriterium finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor det er muligt at levere eller få adgang til postevand  

Kontrahenten skal levere gratis postevand i cateringtjenestens lokaler (enten ved at give direkte adgang til vandhanen eller ved at levere drikkevand i en kande eller lignende) og stille genanvendelige drikkeglas til rådighed. Kontrahenten skal oplyse kunderne om tilbuddet om postevand i lokalerne. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.  

CPC2. Køb af nyt køkkenudstyr og nye køretøjer  

Hvis et køkkenapparat eller et køretøj i flåden udskiftes, skal det nye bidrage til at bevare eller forbedre den sammensætning og de teknologier, der tilbydes i tilbuddet, med henblik på at overholde tildelingskriterierne AC2 og AC3. Hvis det nye køkkenapparat skal købes alene eller delvist med henblik på at levere den omhandlede tjeneste, skal kontrahenten købe det apparat, der opfylder den højeste energiklasse på markedet. Kontrahenten skal indberette køb af nye apparater til den ordregivende myndighed. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.  

CPC3. Miljøledelsesforanstaltninger og -metoder  

Kontrahenten skal i kontraktens løbetid dokumentere og indberette:  

  • resultaterne af overvågningen af indikatorer og  
  • resultaterne af evalueringen og korrigerende og forebyggende foranstaltninger, hvor dette er relevant, i henhold til de skriftlige procedurer for kontrol af TS8 Miljøledelsesforanstaltninger og -metoder. 

Disse rapporter skal stilles til rådighed for den ordregivende myndighed med henblik på kontrol. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.  

CPC4. Uddannelse af personalet  

For nyansatte medarbejdere skal kontrahenten sørge for uddannelse på stedet i de arbejdsmetoder, der er anført i udvælgelseskriterierne (SC1). For permanent og midlertidigt personale, hvis kontrakt er på mere end ét år, skal kontrahenten sørge for ajourført uddannelse i de arbejdsmetoder, der er anført i udvælgelseskriterierne (SC1), mindst én gang om året. Kontrahenten skal indberette uddannelsen til den ordregivende myndighed. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.  

Anbefalede værdier  

For permanent og midlertidigt personale, hvis kontrakt er på mere end ét år, anbefales 16 timers uddannelse på stedet, mens uddannelsestiden for andet midlertidigt og kortvarigt ansat personale skal stå i forhold til kontraktens løbetid. Uddannelsens varighed kan tilpasses udbuddets behov og betingelser. Personale med ansvar for tilberedningen af menuer, særligt veganske menuer, skal have retningslinjer for, hvordan de tilberedes, herunder hvordan ernæringsanbefalinger overholdes, og hvordan menuernes samlede miljøvirkninger minimeres.  

CPC5. Omfordeling af føde- og drikkevarer  

Bemærk: Finder kun anvendelse på de steder, hvor hygiejnereglerne tillader det, og hvor overskudsfødevarer, der kan doneres, er af interesse for omfordelingsorganisationerne.  

Kontrahenten skal omfordele fødevarerne ved at [vælges]: 

  • kontakte organisationer, der indsamler fødevarer, som doneres til omfordelingsorganisationer 
  • gennemføre procedurerne for indsamling af nedkølede og tilberedte fødevarer, som organisationen fastlægger i samarbejde med cateringtjenesten (hvis det nødvendige udstyr er tilgængeligt) 
  • overvåge og opretholde kølekæden for tilberedte fødevarer, indtil de indsamles af organisationen. 

Kontrahenten skal føre fortegnelser over omfordelingen af fødevarer. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse. Den ordregivende myndighed kan eventuelt se EU's retningslinjer for fødevaredonation (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX%3A52017XC1025%2801%29) og EFSA's udtalelse om farerne i forbindelse med fødevaredonation (ny tilgang til styring af fødevaresikkerhed).  

I udviklingen af kriterier for grønne offentlige indkøb er et af de vigtigste aspekter, der skal tages i betragtning, en analyse af livscyklusomkostningerne for de mest miljøvenlige produkter eller tjenester i forhold til gennemsnitlige produkter eller tjenester på markedet. Omkostningshensyn (ved hjælp af et livscyklusperspektiv) er meget vigtige for offentlige organer, da dette hjælper med at begrunde de offentlige udgifter. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at træffe valg, som giver en merværdi på lang sigt. For at offentlige indkøbere kan vælge de produkter og tjenester, der vil være mest omkostningseffektive, bør de anvende et livscyklusperspektiv og en tilgang baseret på livscyklusomkostninger. Livscyklusomkostninger omhandler hele produktets eller tjenestens livscyklus fra start til slut. Alt efter hvilket perspektiv der anlægges i vurderingen af livscyklusomkostningerne, kan omkostningerne i forskellige faser beregnes mere eller mindre detaljeret. For køkkenudstyr og transportmidler er brugsfasen af produktets livscyklus er relevant for de offentlige indkøbere, da der opstår en yderligere omkostning. Fødevare- og cateringtjenester indkøbes af forskellige offentlige organer. Der indkøbes mange forskellige typer føde- og drikkevarer, og der indgås kontrakt om mange typer cateringtjenester.  

Ved de fleste indkøb af føde- og drikkevarer kan omkostningerne sædvanligvis opdeles i følgende kategorier:

  • varekøb eller råvareomkostninger: dvs. omkostningerne til køb af varer, der blev tilført varebeholdningen, uanset om de sælges i løbet af året eller ej  
  • leveringsomkostninger: dvs. det beløb, en virksomhed bruger på at fremstille og levere et produkt  
  • lager- og opbevaringsomkostninger: dvs. omkostningerne til oplagring og opbevaring af varebeholdningen i en bestemt periode  
  • end-of-life-omkostninger: dvs. de anslåede omkostning til håndtering af det genererede affald.  
  • For cateringtjenester er spektret af omkostninger endnu bredere, da omkostningerne kan opdeles i endnu flere kategorier. Som eksempler kan nævnes følgende:  
  • omkostninger til køb af råvarer (fødevarer) og andre køb (f.eks. forbrugsvarer, kemikalier og andre produkter): se ovenfor  
  • lager- og opbevaringsomkostninger: se ovenfor  
  • arbejdskraftomkostninger: dvs. arbejdsgiverens samlede omkostninger til de ansatte  
  • forsyningsomkostninger: dvs. omkostningerne til anvendelse af forsyning, f.eks. elektricitet, vand og varme  
  • vedligeholdelses- og forsikringsomkostninger (forsikringsomkostninger er valgfrie)  
  • skatter  
  • finansielle omkostninger: dvs. omkostninger, renter og andre gebyrer i forbindelse med optagelse af lån til opførelse eller køb af aktiver (denne omkostning  
  • er valgfri)  
  • end-of-life-omkostninger: dvs. de anslåede omkostning til håndtering af det genererede affald.  

Ovennævnte omkostninger har også miljømæssige omkostninger, der normalt undersøges inden for rammerne af "miljømæssige eksternaliteter". Disse var imidlertid ikke medtaget i analysen. Når de samlede omkostninger vurderes i denne sammenhæng, er det netop ikke er tilstrækkeligt udelukkende at vurdere fødevarernes købspris eller cateringtjenestens endelige pris. I lyset af den udførte undersøgelse blev det konstateret, at faktorer som f.eks. økologisk produktion, certificerede fødevarer, bedre affaldshåndtering eller mere energieffektivt køkkenudstyr havde en stor indvirkning på livscyklusomkostningerne. Det bør imidlertid bemærkes, at det lavere forbrug eller den samlede reduktion af kødprodukter og minimeringen eller den samlede reduktion af fødevareaffald er centrale faktorer i livscyklusomkostningerne for cateringtjenester. For yderligere oplysninger om omkostningsmodellering og konklusioner henvises til den ledsagende tekniske rapport. Mens kvaliteten af og omkostningerne ved de indkøbte cateringtjenester var dominerende faktorer i bestemmelsen af livscyklusomkostningerne, er det vigtigt også at undersøge de faciliteter, hvor cateringtjenesterne leveres. Bedre køkkenudstyr eller mulighed for at indføre korrigerende foranstaltninger kan f.eks. reducere den samlede miljøvirkning og samtidig være omkostningseffektive foranstaltninger, der skal overvejes. Uddannede cateringmedarbejdere kan ofte opnå den tilbudte kvalitet og cateringeffektivitet, mens mindre dygtige cateringmedarbejdere vil være mindre effektive i deres ressourceudnyttelse. En omkostningsbesparelse på arbejdskraft medfører derfor ikke nødvendigvis en livscyklusbesparelse.  

Find alle EU's GPP kriterier

Ved at sætte krav om positive sociale resultater i offentlige udbud og kontrakter kan offentlige indkøbere fremme social inklusion og dermed beskæftigelsesmuligheder, opkvalificering omskoling, etisk handel og design m.m. Det kan også være med til at sikre menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder.

En social klausul fastsætter de krav, som fremmer de ønskede sociale hensyn.

Find muligheder til specifik krav tekst 

Krav til samfundsansvar

Man kan vælge at stille overordnede krav til leverandørens samfundsansvarlighed, herunder menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø. 

Disse krav kan fremgå i et særskilt ansvarlighedsbilag, som kan være del af de aftaler, der indgås med leverandørerne. Kravene bør bygge på OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. 

Eksempelvis er et ansvarlighedsbilag altid en del af alle SKI-aftaler. Læs SKI’s ansvarlighedsbilag her.

1. Indledning

Ved opfyldelsen af Kontrakten forpligter Leverandøren sig til at vise samfundsansvar. Leverandøren viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sin interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

2. Internationalt anerkendte principper

Leverandøren anses ved opfyldelsen af Kontrakten at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor i punkt 3-5 nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, der er nævnt i punkt 2.1-2.3 og de konventioner, som ligger til grund for principperne. 

2.1 FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv 

FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv) blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. FN’s Vejledende Principper udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter.  

Principperne kan hentes på OHCHR’s hjemmeside

2.2 OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvarlighed, der indarbejder en lang rækker internationale standarder og principper, herunder FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (jf. punkt 2.1) og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik. 

Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt uanset, hvor de opererer, hvad angår at sikre respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og retningslinjer for antikorruption mv. 

OECD’s Retningslinjer er ikke begrænset til kun at omfatte multinationale virksomheder, men alle virksomheder uanset størrelse.

Retningslinjerne kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.3 OECDs due diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder 

OECD’s due-diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder giver detaljerede anbefalinger og hjælp til virksomheder med henblik på at respektere menneskerettighederne og undgå at bidrage til konflikt gennem deres aktiviteter.  

Vejledningen kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.4 Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd

Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) har til opgave at behandle sager om overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder' (jf. punkt 2.2) og udbrede kendskabet til Retningslinjerne. Institutionen er også OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Institutionens virksomhed er reguleret i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. (lov nr. 546 af 18/06/2012)

NCP Danmark kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende mulige overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder', der enten er begået i Danmark eller vedrører en dansk virksomhed (gælder både offentlige og private virksomheder), statslige eller regionale myndigheder.

Læs mere på NCP Danmarks hjemmeside

3. Materielle krav til leverandøren

3.1 Menneskerettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:

  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination. 
  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100. 

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammeaftalen at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i 'UN Guiding Principles on Business and Human Rights'.

3.2 Arbejdstagerrettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer: 

  • At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod tvangsarbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 29 og 105.
  • At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod anvendelse af børnearbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 138 og 182.
  • At de leverede Produkter er produceret under forhold, hvor de generelle principper om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 87, 98 og 135.
  •  At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 26 og 131 og FN's Menneskerettighedserklærings artikel 23, stk. 3.
  • At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 1 og 30 samt FN's Menneskerettighedserklærings artikel 24.
  • At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 155.
3.3 Arbejdsklausul

Leverandøren skal ved udførelse af tjenesteydelser, herunder i form af eventuelle tilknyttede serviceydelser, sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Ved ”medvirker til at opfylde Kontrakten” forstås arbejde udført i Danmark med henblik på Kontraktens opfyldelse.

Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

3.4 Miljø

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der sigtes hermed særligt til, at Leverandøren ved produktion og levering af de af Rammeaftalen omfattede Produkter/Ydelser på god vis søger:

  • At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
  • At anvende hygiejnisk begrundede processer af betydning for miljøet og for mennesker.
  • At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi.
  • At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Der lægges herved vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Leverandøren forpligter sig således til ved opfyldelsen af Kontrakten at medvirke til at værne natur og miljø, som fastlagt i 'OECD Guidelines for Multinational Enterprises'.

3.5 Antikorruption

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.

Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra alle former for korruption. 

Ved korruption forstås aktiv bestikkelse som defineret i artikel 3 i Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i Leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor Leverandøren er etableret.

4. Krav om risikobaseret due diligence

4.1 Indledning

Kravene om risikobaseret due diligence baserer sig navnlig på FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECDs retningslinjer for Multinationale Virksomheder  

Risikobaseret due diligence indebærer, at virksomheden aktivt og systematisk undersøger risikoen for overtrædelser af de internationalt anerkendte retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, fx leverandører. Endvidere omfatter begrebet due diligence, at virksomheden træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser. 

Virksomhederne skal ifølge retningslinjerne konkret identificere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund. 

Retningslinjerne omfatter både overtrædelser, som virksomheden forårsager eller medvirker til, eller som er direkte forbundet med virksomhedens operationelle aktiviteter, Produkter eller serviceydelser

4.2 Generelt

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelse af Kontrakten til at udvise risikobaseret due diligence i relation til kravene i punkt 3. Leverandøren skal således undersøge risikoen for overtrædelse af kravene i punkt 3 i forbindelse med Leverandørens forretningsaktiviteter, både hos Leverandøren selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. underleverandører, og træffe foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser ved opfyldelse af Kontrakten.

Ansvaret for at respektere menneskerettighederne gælder for alle virksomheder uanset deres størrelse, sektor, operationel kontekst, ejerskab og struktur. Imidlertid kan virksomhederne have varierende mulighed for at arbejde med menneskerettighederne som følge af ovenfornævnte faktorer.  

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandører, der er større virksomheder, anses under alle omstændigheder for at udvise nødvendig omhu, hvis Leverandøren sikrer følgende fire grundlæggende tiltag i relation til de af Kontrakten omfattede produkter eller dele heraf:

  1. Politik, der overordnet beskriver Leverandørens holdning til ansvarlig leverandørstyring.
  2. Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle indvirkninger relateret til Leverandørens aktiviteter og relationer til det under Kontrakten leverede.
  3. Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte underleverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Leverandøren bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder.
  4. Rapportering om indsatsen og dens resultater.

Leverandøren kan udvise nødvendig omhu på anden vis, som er tilpasset Leverandørens indsats set ud fra en pragmatisk tilgang og under hensyntagen til de konkrete forhold og Leverandørens ressourcer.

4.3 Mineraler og metaller fra konfliktramte og højrisikoområder

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til i sine forretningsmæssige systemer at integrere OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde i form af den i guiden nævnte "Five-Step Framework for Risk-Based Due Diligence in the Mineral Supply Chain", jf. annex I til guiden. 

Disse forpligtelser medfører, at Leverandøren for de af Kontrakten omfattede Produkter eller dele heraf i overensstemmelse med OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde skal: 

  1. Etablere stærke forretningsmæssige systemer, som understøtter retningslinjerne,
  2. Identificere og håndtere risici i leverandørkæden,
  3. Udarbejde og implementere en strategi som svar på identificerede risici,
  4. Understøtte uafhængige tredjeparts audits i leverandørkæden, og
  5. Foretage offentlig rapportering om Leverandørens due diligence
  6. Dokumentation

Ud over dokumentation for opfyldelse af de i Kontraktens fastlagte specifikke krav til Produktets egenskaber vil [jeres organisation] som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammeaftalen lever op til kravene i dette bilag.

5. Dokumentation

5.1 Dokumentation – særligt om arbejdsklausuler

[Jeres organisation] kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen i punkt 3.3. fastsætter.

[Jeres organisation] kan kræve, at Leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.

[Jeres organisation] kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

5.2 Dokumentation – i øvrigt

Leverandøren skal til hver en tid, og senest 30 Dage efter [jeres organisation]’s skriftlige anmodning herom, opfylde dokumentationskravene jf. punkt 5.2.1-5.2.3.

5.2.1 Erklæring fra Leverandørens ledelse

Heri erklæres det, at Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og due diligence.

5.2.2 Beskrivelse af praktiske tiltag

Heri beskrives de tiltag, som Leverandøren har gennemført med henblik på at sikre overholdelsen af de nævnte krav. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag.

5.2.3 Beskrivelse af resultatmålinger

Heri beskrives, hvorledes resultatet af iværksatte tiltag måles. Dette kan ske ved brug af standarder så som Global Reporting Initiative's standarder for rapportering eller de standarder, der er fastlagt i EU’s Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som forventeligt snart bliver erstattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).  

[Jeres organisation] accepterer naturligvis også andre bevistyper, der opfylder de i nærværende punkt 5 fastlagte dokumentationskrav.

6. Leverandørens ansvar

Som anført ovenfor er Leverandøren efter Kontrakten alene forpligtet til at sikre overholdelsen af de i punkt 3, 4 og 5 nævnte krav "ved opfyldelsen af Kontrakten". Leverandørens ansvar angår således alene det under Kontrakten leverede.

Ved vurderingen af, hvorvidt en Leverandør kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod de nævnte krav, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist ”due diligence” i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af Leverandøren ud fra den kontekst, Leverandøren opererer i. Due diligence afhænger af den pågældende Leverandørs størrelse, forretningsmæssige sammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

7. Procedure ved konkret begrundet mistanke

Såfremt der opstår konkret begrundet mistanke om, at Leverandørens opfyldelse af Kontrakten strider mod de i punkt 3 og 4 nævnte krav, skal Leverandøren straks efter [jeres organisation]’s anmodning herom fremsende en skriftlig redegørelse indeholdende følgende punkter:

  1. Afvisning eller bekræftelse af den konkret begrundede mistanke.
  2. Redegørelse for de omhandlede forhold samt ved bekræftelse af mistanken en handlingsplan for, hvorledes der kan rettes op på situationen, herunder hvilke foranstaltninger Leverandøren sætter i værk for at påvirke forholdet, herunder at mindske risikoen for, at tilsvarende situationer opstår.

Redegørelsen kan i relevant omfang omfatte dokumentation for, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de varer og/eller tjenesteydelser, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er tilvirket, samt fornøden dokumentation for hvilke materialer, der indgår i Produkterne .Derudover skal der være en angivelse af hvorledes en part har mulighed for at søge genoprejsning og udbedring af eventuelle skader, såfremt en sag om negativ indvirkning af menneskerettighederne måtte opstå (jf. FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv nr. 29). Endvidere skal Leverandøren redegøre for, hvorvidt årsagen til mistanken er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

Konkret begrundet mistanke kan bl.a. anses at foreligge, såfremt Leverandøren indbringes for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark), jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, uanset i hvilket land retsforfølgelsen finder sted. 

Leverandøren skal derfor af egen drift straks kontakte [jeres organisation], hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at der foreligger overtrædelse af punkt 3 og 4, eller hvis Leverandøren indbringes for NCP Danmark, jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten og i den forbindelse af egen drift fremsende redegørelse og dokumentation som ovenfor anført. 

[Jeres organisation] vil på baggrund af overnævnte skriftlige redegørelse og dokumentation mv. foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle relevante forhold vil blive taget i betragtning.

Fandt du ikke hvad du ledte efter? 

Send os ønsker til krav og kriterier som du ønsker produktsiden skal indeholde. Du har også mulighed for at ønske en temagruppe, som Forum for Bæredygtige Indkøb kan arbejde med.

Giv os feedback