Co-location og facility management

  • Opdateret 12. september 2022

Krav

EU GPP-kriterier for Co-location og facility management for datacentre og servere - basis og udvidet

Publiceret d. 11.03.2020

Om vejledningen

EU’s grønne indkøbskriterier (GPP) for datacentre, serverrum og cloudtjenester er udarbejdet af EU-kommissionen og består hhv. af et kriteriedokument samt en teknisk rapport. Som initiativ i regeringens Digitaliseringsstrategi samt Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi  afprøves GPP-kriterierne i perioden 2022-2023 i en række offentlige indkøb. Som led i afprøvningen og med henblik på at øge GPP-kriteriernes anvendelighed, har GPP-materialet på disse sider en anderledes opbygning samt yderligere vejledningstekst ift. det oprindelige EU materiale. Dette med henblik på, at du som indkøber hurtigt kan få et overblik over relevante kriterier og kontraktbestemmelser for præcis din indkøbssituation. Der er ikke ændret indholdsmæssigt i kriterier og kontrakt-bestemmelser. Der tages forbehold for fejl og mangler i materialet og hverken EU-kommissionen eller Digitalise-ringsstyrelsen kan holdes ansvarlige for anvendelse af materialet. Spørgsmål vedrørende anvendelse af GPP-kriterier, nærværende vejledning samt den igangværende afprøvning kan rettes til:

Digitaliseringsstyrelsen
Specialkonsulent Frederik Nøhr Brünner
Mail: frnob@digst.dk 
Tlf: +45 30 52 54 39

Hvordan anvendes materialet?

GPP-kriterierne for datacentre, serverrum og cloudtjenester er et opslagsværk af grønne mindstekrav, evalueringsparametre og kontraktbestemmelser, som sammenlagt refereres til som kriterier. Disse kriterier vedrører en række produktkategorier og services inden for paraplybetegnelsen dataopbevaring og –behandling. GPP-kriterierne bygger på internationale standarder og anerkendte opgørelsesmetoder, er tilpasset EU’s Udbudsdirektiv og kan indsættes direkte i offentlige udbud og kontrakter.

GPP-kriterierne er delt op i:

  • Udvælgelseskriterier dvs. hvilke firmaer kan deltage fx teknisk og faglig kompetence (Selection Criteria – SC)
  • Tekniske specifikationer dvs. mindstekrav til produkter og ydelser (Technical Specification – TS)
  • Tildelingskriterier dvs. konkurrenceparametre, der skal foretages evaluering af fx ved tildeling af point eller kvalitativ vurdering (Award Criteria – AC)
  • Kontraktbestemmelser ved og efter kontraktens indgåelse og typisk med krav om løbende afrapportering (Contract Performance Clauses – CPC)

Hvert krav, evalueringsparameter og kontraktbestemmelse har en unik referencekode fx SC1, hvilket muliggør skelnen ml. hvornår kriterierne kan anvendes i forbindelse med et udbud. Derudover kan referencekoden anvendes til at identificere det konkrete kriterie i EU-kommissionens tekniske rapport, som danner baggrund for GPP-kriterierne og som mere detaljeret beskriver de enkelte kriterier.

GPP anvender to kriterieniveauer:

  • Nøglekriterier (GPP basis) – sikrer nem anvendelse af grønne krav i offentlige indkøb med fokus på en service eller et produkts vigtigste klima- og miljøpåvirkninger og skal holde både myndigheder og leverandørers omkostninger på et minimum.
  • Udvidede kriterier (GPP udvidet) – inddrager flere aspekter og/eller har mere vidtgående krav til klima- og miljøpåvirkning og er udviklet til myndigheder, som ønsker at gå videre i fremme af klima- og miljømæssige samt innovative målsætninger. Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.

I en del tilfælde er nøglekriterierne og de udvidede kriterier sammenfaldende. I så fald anvendes udtrykket "samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier". I nogle tilfælde er der kun enten nøglekriterier eller udvidede kriterier. Det bemærkes, at denne kategorisering er foretaget i 2020 og således er et øjebliksbillede. Kriterier, der i 2020 blev vurderet til at være mere ambitiøse, kan således i dag være fuldt markedskonforme. Samtidigt er nogle udvidede kriterier fortsat ambitiøse. Udviklingen inden for serveres energieffektivitet går fx meget hurtig, mens muligheder for genbrug af spildvarme i fjernvarmenettet går langsommere. Af disse årsager er det vigtigt at gå i dialog med markedet for at vide hvilke kriterier, man som ordregiver kan og vil anvende.

Markedsdialog

At stille grønne krav i offentlige indkøb af datacentre, serverrum og cloudtjenester er en relativt ny disciplin. Da der samtidigt er tale om en kompleks produktkategori, anbefales det, at ordregivende myndighed allerede ifm. markedsdialog og -analyse går i tidlig dialog med potentielle leverandører om anvendelse og udformning af grønne krav og evalueringsparametre og således ikke venter til den tekniske dialog. I markedsdialogen med potentielle leverandører anbefales det, at ordregivende myndighed tydeligt redegør for, at grønne krav er forsøgt tilpasset det konkrete udbud (se afsnit om tilpasning nedenfor) samt en vurdering af markedets formåen, men at ordregivende myndighed ønsker input til om markedet ønsker flere tilpasninger. 

Tilpasning af kriterier og kontraktbestemmelser

Kriterier og kontraktbestemmelser kan anvendes umiddelbart, som de fremgår på disse sider, men kan også tilpasses eventuelle særlige hensyn i et konkret udbud. Det anbefales, at ordregivende myndighed vurderer fordele og ulemper ved måden de grønne krav og evalueringsparametre stilles herunder ikke mindst om de bruges til at prækvalificere leverandører (udvælgelseskriterier), stille minimumskrav (tekniske specifikationer) eller evaluere kvalitet (tildelingskriterier). Afhængig af udbuddets karakter eksempelvis væsentlige økonomiske, konkurrencemæssige eller forretningskritiske hensyn, kan der være behov for at tilpasse kriterierne. 

  • Opnåelse af et bredt felt af (mindre) tilbudsgivere kan fx understøttes ved at tilpasse et udvælgelseskrav (hvem kan byde) eller en teknisk specifikation (mindstekrav til produkt) til et tildelingskriterie dvs. konkurrenceparameter med evaluering. 
  • Øget fleksibilitet ift. at kunne foretage en samlet vurdering af indkomne tilbud kan fx opnås ved at erstatte pointtildeling i et tildelingskriterie med krav om, at tilbudsgivere, 1) kan oplyse de efterspurgte oplysninger fx andel vedvarende energi og 2) at den er høj (eller lav - afhængig af område). Dette kan bl.a. være relevant, hvis ordregivende myndighed er usikker på markedets formåen, og derfor ikke ønsker at lægge sig fast på en konkret model for pointtildeling.

Såfremt kriterier tilpasses, er det helt centralt fortsat at anvende opgørelsesmetoder og standarder fra de oprindelige GPP-kriterier. Dette sikrer, at leverandører kun skal anvende én opgørelsesmetode på tværs af offentlige udbud i EU.

Dokumentationsniveau ift. tredjepartsverifikation, øvrige dokumentationsformer og løbende afrapportering

Det anbefales, at ordregivende myndighed, som led i markedsdialogen, går i dialog med potentielle leverandører om et passende dokumentationsniveau. Den ordregivende myndighed bør i denne forbindelse have opmærksomhed på, at dokumentationskrav - herunder krav om afrapporteringskadence og tredjepartsverifikation - bør stå mål med kontraktens størrelse samt andelen af kontraktsummen, som reelt går til dataopbevaring og -behandling (dette er i særlig grad relevant for it-systemer). Omfattende dokumentationskrav kan afholde nogle leverandører for at byde på opgaven og vil under alle omstændigheder øge transaktionsomkostningerne for både ordregivende myndighed og tilbudsgivere. Samtidigt er det vigtigt, at dokumentationen relaterer sig til de enkelte krav, også når det gælder selvdeklaration.

Med henblik på at begrænse det administrative ressourcetræk samt øvrige omkostninger hos både myndighed og leverandør, anbefales det, at ordregivende myndighed går i dialog med potentielle leverandører om bl.a.:

  • Et hensigtsmæssigt niveau for løbende afrapportering. I nogle tilfælde kan årlige rapporter være tilstrækkelige (frem for månedlige rapporter).
  • Et hensigtsmæssigt niveau for verifikation af efterlevelse. For kriterier og kontraktbestemmelser vedrørende kølesystem, kølemidler, genbrug af spildvarme og vedvarende energi fremgår det fx at dokumentation kan verificeres af tredjepart fx gennem ISO 14001/50001 certificering, ekstern revisionsberetning mv. I mange tilfælde vil det være tilstrækkelig verifikation, at leverandør fremlægger officiel dokumentation fx grønne beviser, PPA’er (Power purchase agreement) samt øvrig relevant dokumentation fx opgørelser, fakturaer, ordrebekræftelser, designspecifikationer mv. fra datacenteroperatørens underleverandører fx forsyningsselskab, kølemiddel-/kølesystemleverandør, entreprenør mv., som angiver de efterspurgte oplysninger samt angivelse af dato/periode, kontaktoplysninger på underleverandør, kundens adresse mv.

Produkt- og ydelseskategorier

For at give dig som indkøber et hurtigt overblik over hvilke grønne krav, der er relevante for jeres specifikke indkøb, er GPP-indkøbskriterier og -kontraktbestemmelser opdelt i to overordnede produkt- og ydelseskategorier med i alt fem underkategorier:  

A. Datacentre og serverrum:

  1. Anlæg, renovering, udvidelse og konsolidering
  2. IT-udstyr (indkøb og bortskaffelse)
  3. Drift, konsolidering og virtualisering af servere
  4. Co-location og facility management

Denne overordnede kategori omhandler produkter og ydelser med relation til anlæg, udvidelse, konsolidering og drift af datacentre og serverrum. Herunder også co-location, virtualiseringstjenester og udstyr til serverrummet/datacentret, inklusiv bortskaffelse af dette. Ydelser og produkter er kendetegnet ved, at der er tale om køb af/service på en identificerbar del af et datacenter/serverrum og at myndigheden selv ejer it-udstyret og/eller serverrum/datacenteret, som levere ydelserne.

B. Cloud, hosting og it-systemer: 

5.    Cloud, hosting og it-systemer

Denne overordnede kategori omhandler ydelser med relation til cloud- og hostingtjenester (herunder PaaS, IaaS og SaaS) og it-systemer og tjenester med ekstern hosting. Ydelserne er kendetegnet ved at der er tale om en service og ikke et produkt, samt at myndigheden hverken ejer udstyr eller serverrum/datacenter.

Nedenstående skema giver et simpelt overblik over hvilke områder, der kan stilles grønne krav til ift. hver af de fem underkategorier – herunder, hvilke konkrete GPP-kriterier, der kan anvendes. 

Krav til \ Genstand Anlæg, renovering, udvidelse og konsolidering Co-location og facility management Cloud, hosting og it-system
Kølesystem
  • SC3 (S)
  • TS6 med CPC6 (U)
  • TS5 (U)
  • AC7 med CPC7 (S)
  • SC3 (S

Derudover kun for co-location:

  • TS7 med CPC6 (U)

 

  • TS7 med CPC6 (U)
Kølemidler
  • TS10 (U) eller AC11 (N)

Hvis drift indgår:

  • CPC10 (U)

 

  • AC11 (N) med CPC10 (U)
  • AC11 (N) med CPC10 (U)
Genbrug af gulvvarme
  • TS8 (U) med AC8 (U)
  • AC9 (U) med CPC8 (U)
  • AC9 (U) med CPC8 (U)
Strømforbrugseffektivitet
  • AC5 (S) med CPC4 (U)
  • AC6 (S) med CPC6 (S)
 
Vedvarende energi ikke relevant
  • TS9 (U) eller AC10 (N)

Begge anvendes med CPC9 (U)

  • TS9 (U) eller AC10 (N)

Begge anvendes med CPC9 (U)

Krav til \ Genstand Indkøb og bortskaffelse af it-udstyr
  Servere Storage- og backup Netværksudstyr
Kontrol af faglige stoffer
  • SC2 (U)
  • SC2 (U)
  • SC2 (U)
IKT-driftområde temperatur og fugtighed
  • TS2 (B)
  • TS2 (U)
  • TS2 (B)
  • TS2 (U)
  • TS2 (B)
  • TS2 (U)
Reparation og opgradering
  • TS3 (U)
  • TS3 (U)
Ikke relevant
Energieffektivitet
  • TS1 (B)
  • TS1 (U)
  • AC1 (S)
  • AC2 med CPC1 (U)
Ikke relevant Ikke relevant
Bortskaffelse af udtjent it-udstyr
  • TS4 med CPC3 (S)
  • AC4 med TS4 og CPC3 (S)
  • TS4 med CPC3 (S)
  • TS4 med CPC3 (S)
Krav til \ Genstand Drift, konsolidering og virtualisering af servere
Serverudnyttelse
  • SC1 (S)
  • AC3 med CPC2 (S)

Forklarende note:

SC = Udvælgelseskriterier, TS = Tekniske specifikationer, AC = Tildelingskriterier og CPC = Kontraktbestemmelser 

(N) = Nøglekriterier (basis), (U) = Udvidede kriterier (ambitiøse) og (S) = Samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier

 


 

Relevante GPP-kriterier ved indkøb af: 

  • Co-location-services dvs. hvor myndighedens eget it-udstyr placeres i et datacenter, som ejes og drives af leverandør/tredjepart. Servicen indebærer leje af en del af faciliteten og der kan derved stilles krav til M&E systemet herunder køling, vedvarende energi, genbrug af spildvarme mv.
  • Facility managementservices og specifikt drift og vedligehold af M&E-infrastrukturen i myndighedens eget serverrum/datacenter. M&E-infrastrukturen består bl.a. af elektriske understationer, køleanlæg, nød-generatorer, UPS-enheder og Computer Room Air Conditioning. Fsva. M&E-services målrettet myndighedens egne faciliteter kan anvendelse af flere kriterier og kontraktbestemmelser forudsætte, at facilitetens M&E-system samt øvrig infrastruktur fx fjernvarmesystem og el-forsyning giver de nødvendige forudsætninger for at leverandørerne kan drive faciliteten effektivt og grønt (og kan konkurrere herpå).

Fælles for co-location og facility-management services er, at der er tale om services, hvor kontraktens genstand er selve datacenterfaciliteten og dennes M&E-system. For begge disse services kan der stilles følgende krav:

  • Kølesystem (SC3) 
  • Kølemidler (AC11 og CPC10)
  • Spildvarme (AC9 og CPC8) 
  • Vedvarende energi (TS9, AC10 og CPC9) 
  • PUE forbedringspotentiale (AC6 og CPC6) (note 1)

Derudover kan der for co-location stilles følgende krav:

  • Kølesystem (TS7 og CPC6) (note 2)

Note 1: Ved sammenligning af co-location faciliteter kan mulige værtssteder blive bedt om at byde på grundlag af effektiviteten af M&E-infrastrukturen, hvilket skal verificeres på grundlag af overvågede data. Co-locationfaciliteter, der kun leverer M&E-tjenester, er ikke ansvarlige for deres kunders it-udstyr og belastningen af udstyret, men kan specificere og forvalte deres faciliteter med henblik på at minimere energispild fra strøm- og kølesystemer. En alternativ teknisk specifikation og opgørelsesmetode fsva. co-location-services kan være ”designet PUE” (power use effectiveness) (dPUE) dvs. den forventede energieffektivitet af facilitetens kølesystem mv. ud fra det endelige design. Der kan f.eks. fastlægges en minimums designet PUE ved en given IT-belastning (f.eks. 50 % af design) og specifikke miljøforhold. PUE-værdien bør fastlægges i henhold til ISO/IEC 30134:2016 Del 2, EN 50600-4-2:2016 eller tilsvarende. 

Note 2: Det anbefales, at ordregivende myndighed går i dialog med potentielle leverandører om hvorvidt EU's adfærdskodeks eller EN50600 TR99-1 og dertilhørende dokumentationskrav bør anvendes samt om hvad et passende dokumentationsniveau er herfor. Dette med henblik på at afklare markedets formåen på området samt at fastlægge eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af dette udvidede kriterie. Det bemærkes at PUE-forbedringspotentiale (AC6 og CPC6) ligeledes forholder sig til effektiviteten af kølesystemet hos co-location leverandører.

Såfremt kontrakten også vedrører drift, konsolidering og/eller virtualisering af myndighedens egne servere kan kriterier og kontraktbestemmelser for Drift, konsolidering- og virtualisering af servere [link] anvendes.

Såfremt kontrakten også omfatter at leverandøren forvalter it-udstyr på vegne af myndigheden kan følgende kriterier og kontraktbestemmelser anvendes hhv. Indkøb af it-udstyr og Bortskaffelse af it-udstyr.

 

Hvorfor stille kravet? 

En væsentlig klimapåvirkning fra datacentre kommer fra den energi (strøm), der anvendes til drift af datacenterets kølesystem. Derfor er det vigtigt, at stille krav om at datacenteroperatøren har en god praksis for forvaltning af køleenergi, har miljøkontrolfaciliteter og opnår en god performance af kølesystemet.

Hvad måles der på? 

  • Forvaltning af køleenergi (SC3): Tilbudsgiver skal vise, at de selv eller underleverandør (fx datacenter-operatør) har de fornødne erfaringer og kompetencer på området (SC3).
  • Bedste praksis for kølesystem (kun co-location) (TS7 og CPC6): Tilbudsgiver skal vise at de selv eller underleverandør (fx datacenteroperatør) følger den bedste praksis i den seneste version af enten EU's adfærdskodeks for datacentre  eller den internationale standard for datacentre EN 50600 TR99-1.

Bemærkninger til verifikation

Fsva. ”Bedste praksis for kølesystem” (TS7 og CPC6) anbefales det, at ordregivende myndighed går i dialog med potentielle leverandører om, hvorvidt EU's adfærdskodeks eller EN50600 TR99-1 og dertilhørende dokumentationskrav bør anvendes, samt hvad et passende dokumentationsniveau er herfor. Dette med henblik på at afklare markedets formåen på området samt at fastlægge eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af dette udvidede kriterie. Den ordregivende myndighed vil typisk kun have behov for ekstern revision af gennemførslen af bedste praksis ved kontrakter af en væsentlig størrelse.

Udvælgelseskriterie - Forvaltning af køleenergi (SC3)

Samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier

Tilbudsgiveren skal have relevante kompetencer og erfaring med minimering af brugen af køleenergi, identificere muligheder for nedbringelse af energianvendelsen og bruge eventuel spildvarme (f.eks. til opvarmning af tilstødende bygninger eller fjernvarmenet). Især skal tilbudsgivere oplyse om: 

  • Budgivende organisationers og eventuelle kontrahenters evne og kompetence til at kunne identificere og gennemføre foranstaltninger til reduktion og genbrug af energi. Hertil hører tilrådighedsstillelsen af en kompetent energiansvarlig for hver af de lokaliteter, der er omfattet af kontrakten. 
  • Operationel erfaring med brug af overvågningssystemer og -software til understøttelse af energibesparelsesforanstaltninger, med særlig henvisning til EU's adfærdskodeks  / EN 50600 TR99-1 best practices on ‘cooling management’ and ‘temperature and humidity settings’.

Verifikation

Tilbudsgiverne skal fremlægge dokumentation fra tidligere datacenterprojekter med lignende karakteristika for, at de har reduceret eller minimeret brugen af køleenergi. 

Dokumentation i form af oplysninger og referencer for specifikke datacenterlokaliteter, der er blevet serviceret inden for de sidste 3 år. Denne dokumentation kan vedrøre enten relevante kontrakter eller nøglemedarbejdere, der vil blive involveret i leveringen af tjenesten.

Teknisk specifikation - Bedste praksis for kølesystem (TS7)

Anvendes sammen med CPC6. OBS: kun for co-location.

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afkla-re markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Tilbudsgiveren skal påvise, at datacentret medtager den "forventede" bedste praksis, der er angivet for følgende designaspekter i den seneste version af [EU's adfærdskodeks eller EN50600 TR99-1]:

  • styring og design af lufttilførsel
  • køleanlægget
  • klimaanlæg/luftbehandlingsenheder til computerrum

Desuden skal der indføres praksisser for frikøling og økonomiseret køling, hvor der er mulighed herfor.

Verifikation

Tilbudsgiveren skal påvise [opdateret deltagelse i EU's adfærdskodeks eller tredjeparts verifikation af gennemførelsen af de forventede praksisser som anført i EN50600 TR99-1 reference].

Tilbudsgiveren skal fremvise det udfyldte rapporteringsskema , der beskriver status for gennemførelsen af bedste praksis for de ovenfor anførte designaspekter.

Den ordregivende myndighed forbeholder sig ret til at anmode om en passende ekstern revisionsberetning om datacentret for at verificere gennemførelsen af bedste praksis.

Undladelse af nogen af de anførte "forventede" bedste praksisser skal begrundes.

Forklarende note: praksisser for frikøling og økonomiseret køling

Frikøling/økonomiseret køling er design af køleanlæg, der udnytter de kolde udenomstemperaturer til at dække en del af eller alle faciliteternes kølebehov, således at afhængigheden af enhver form for mekanisk køling, herunder kompressorer, reduceres eller endog fjernes helt, og således giver mulighed for en betydelig reduktion i energiforbruget.

Mulighederne for at gøre brug af frikøling stiger 

Kontraktbestemmelse – Gennemførelse af bedste praksis for kølesystem (CPC6)

Anvendes sammen med TS7. OBS: kun for co-location.

Udvidede kriterier 

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Baseret på det endelige design skal datacentret være [godkendt til deltagelse i EU's adfærdskodeks/tredjepartsverificeret med henvisning til EN 50600 TR99-1] under udførelsen af kontrakten. 

Tilbudsgiveren skal indsende de endelige design med henblik på deltagelse i EU's adfærdskodeks. Årlige opdaterede versioner af rapporteringsskemaet skal ligeledes sendes i kopi til den ordregivende myndighed. 

Tilbudsgiveren skal indsende de endelige design med henblik på deltagelse i EU's adfærdskodeks. Årlige opdaterede versioner af rapporteringsskemaet skal ligeledes sendes i kopi til den ordregivende myndighed. 

 

Hvorfor stille kravet? 

En væsentlig klimapåvirkning fra datacentre kommer fra anvendelse af kølemidler med et højt globalt opvarmningspotentiale (GWP) (også benævnt drivhuspotentiale). Det sker som følge af den uundgåelige lækage, som sker i driften af datacenterets kølesystemer. Leverandør skal derfor opgive det globale opvarmningspotentiale for de i datacenteret/datacentrene anvendte kølemidler. 

Hvad måles der på? 

GWP er et tal, som beskriver forholdet mellem hvor meget varmeenergi en bestemt mængde af en bestemt drivhusgas gennem et bestemt tidsrum fastholder i atmosfæren, og den varmeenergi som samme mængde CO2 gennem samme tidsrum fastholder. GWP er dermed bl.a. et mål for, hvor meget andre drivhusgasser bidrager til den globale opvarmning sammenlignet med CO2, hvis drivhuspotentiale pr. definition har værdien 1. GWP skal udregnes i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i bilag IV til forordning (EU) nr. 517/2014.

Hvordan verificeres dokumentation af GWP?

Dokumentation kan verificeres af tredjepart fx gennem ISO 14001/50001 certificering, ekstern revisionsberetning mv. I mange tilfælde vil det være tilstrækkelig verifikation, at leverandør fremlægger officiel dokumentation fx opgørelser, fakturaer, ordrebekræftelser, designspecifikationer mv. fra datacenteroperatørens underleverandører fx kølemiddel/kølesystem leverandør, entreprenør mv., som angiver de efterspurgte oplysninger samt angivelse af dato/periode, kontraktoplysninger på underleverandør, kundens adresse mv.

Teknisk specifikation - Det globale opvarmningspotentiale for anvendt blanding af kølemidler (TS10)

Anvend enten TS10 eller AC11. Anvendes sammen med CPC10. Såfremt kontrakten vedrører drift og vedligehold af myndighedens eget serverrum/datacenter forudsætter anvendelsen af kriteriet, at myndigheden selv har tilvejebragt forudsætningerne herfor fx ved at have foretaget forudsætningsgivende anlægsinvesteringer.

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Det vægtede gennemsnit for det globale opvarmningspotentiale (GWP) for den blanding af kølemidler, der vil blive anvendt i datacentrets kølesystem, må ikke overstige 10, medmindre det påvises, at disse kølemidler ikke kan anvendes på grund af ekstraordinære omstændigheder, eller ville reducere kølesystemernes energieffektivitet.

Verifikation

Tilbudsgivere skal rapportere beregningen af det vægtede gennemsnit for det globale opvarmningspotentiale, herunder for opgørelsen over kølemidler, der anvendes på lokaliteterne, eller for at levere tjenesteydelsen, og påvise overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i bilag IV til forordning (EU) nr. 517/2014.
Eksternt verificerede energiledelsessystemer (ISO 50001) eller miljøledelsessystemer (EMAS eller ISO 14001), der indberetter brugen af kølemidler, kan godkendes som dokumentation.
Ekstraordinære omstændigheder, der forhindrer anvendelsen af kølemidler med et vægtet gennemsnit for GWP i intervallet fra 0 til 10, dokumenteres.

Tildelingskriterie - Det globale opvarmningspotentiale for anvendt blanding af kølemidler (AC11)

Anvend enten TS10 eller AC11. Anvendes sammen med CPC10. Såfremt kontrakten vedrører drift og vedligehold af myndighedens eget serverrum/datacenter forudsætter anvendelsen af kriteriet, at myndigheden selv har tilvejebragt forudsætningerne herfor fx ved at have foretaget forudsætningsgivende anlægsinvesteringer.

Nøglekriterier

Der vil blive tildelt tilbudsgiveren point i henhold til det vægtede gennemsnit for det globale opvarmningspotentiale (GWP) for blandingen af kølemidler, der vil blive anvendt i datacentrets kølesystem. Dette skal beregnes i overensstemmelse med bilag IV til forordning (EU) nr. 517/2014 (se forklarende note). Pointene vil blive tildelt i henhold til de næste vægtede gennemsnitlige intervaller, der er et resultat af GWP. Der kan højst tildeles x point: 

  • x point til GWP-vægtede gennemsnit i intervallet 0 til 10 
  • 0,6 x point til GWP-vægtede gennemsnit i intervallet 11 til 150 
  • 0,2 x point til GWP-vægtede gennemsnit i intervallet 151 til 750. 

Verifikation

Tilbudsgivere skal rapportere beregningen af det vægtede gennemsnit for det globale opvarmningspotentiale, herunder for opgørelsen over kølemidler, der anvendes på lokaliteterne, eller for at levere tjenesteydelsen, og påvise overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i bilag IV til forordning (EU) nr. 517/2014. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation for brugen af de kølemidler, der er indberettet i beregningen. 
Eksternt verificerede energiledelsessystemer (ISO 50001) eller miljøledelsessystemer (EMAS eller ISO 14001), der indberetter brugen af kølemidler, kan godkendes som dokumentation. 

Forklarende note: Metode til beregning af GWP af en blanding af kølemidler i henhold til bilag IV til forordning (EU) nr. 517/2014 

GWP for en blanding beregnes som et vægtet gennemsnit, der afledes af summen af de enkelte stoffers vægt-procenter multipliceret med deres GWP, medmindre andet er angivet, herunder også stoffer, som ikke er fluor-holdige drivhusgasser. Formlen vises nedenfor: 

Ʃ (Substance X % x GWP) + (Substance Y % x GWP) + (Substance N % x GWP)

hvor % er andelen efter vægt med en vægttolerance på ±1 %. GWP for kølemidler er anført i bilag I til forordning (EU) nr. 517/2014.

Dokumentation for mængde og type af flourholdige gasser er allerede et krav i artikel 6 i forordning (EU) nr. 517/2014.

Kontraktbestemmelse CPC10 - Det globale opvarmningspotentiale for en blanding af kølemidler

Anvendes sammen med AC11. Såfremt kontrakten vedrører drift og vedligehold af myndighedens eget server-rum/datacenter forudsætter anvendelsen af kriteriet, at myndigheden selv har tilvejebragt forudsætningerne herfor fx ved at have foretaget forudsætningsgivende anlægsinvesteringer.

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Operatøren af datacenterprojektet skal overvåge og verificere kølesystemets drivhusgasemissioner fra kølemidler, således som det anslås på tidspunktet for buddet. 

De faktiske overvågede emissioner skal rapporteres for hvert års drift, baseret på det målte energiforbrug, eventuelt på forlangende med mulighed for ekstern verifikation. 

Hvorfor stille kravet? 

Der ligger et væsentligt potentiale i at genbruge datacentres spildvarme - ikke mindst i fjernvarmenettet. Med den rigtige teknologi kan op mod 70 pct. af den anvendte energi genbruges. I lyset af, at datacentre vil stå for 14 pct. af Danmarks strømforbrug i 2030, er det oplagt at stille krav på dette område. 

OBS: Det bemærkes, at mange datacentre – herunder i Danmark – endnu ikke er koblet på fjernvarmenettet. Dette på trods af, at mange datacenteroperatører har et ønske herom. Derfor bør ordregivende myndighed have opmærksomhed på, at mange leverandører vil have vanskeligt ved at honorere krav på området. Det anbefales derfor, at indgå i dialog med potentielle leverandører først forud for, at der stilles krav ift. genbrug af spildvarme.

Hvad måles der på? 

Tilbudsgiver skal opgive facilitetens energigenbrugsfaktor (ERF) til lokale varmeforbrugere  dvs. hvor stor en andel af den anvendte energi, der genanvendes. ERF beregnes i henhold til EN 50600-4-6:2020 eller en tilsvarende standard.

Hvordan verificeres dokumentation af ERF? Dokumentation kan verificeres af tredjepart fx gennem ISO 14001/50001 certificering, ekstern revisionsberetning mv. I mange tilfælde vil det være tilstrækkelig verifikation, at leverandør fremlægger officiel dokumentation fx opgørelser, fakturaer, ordrebekræftelser, designspecifikationer mv. fra forsynings-/fjernvarmeselskab, entreprenør mv., som angiver de efterspurgte oplysninger samt angivelse af dato/periode, kontaktoplysninger på underleverandør, kundens adresse mv.

Tildelingskriterie - Genbrug af spildvarme (AC9)

Anvendes sammen med CPC8. Såfremt kontrakten vedrører drift og vedligehold af myndighedens eget server-rum/datacenter forudsætter anvendelsen af kriteriet, at myndigheden selv har tilvejebragt forudsætningerne herfor fx ved at have foretaget forudsætningsgivende anlægsinvesteringer.

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Der vil blive tildelt point baseret på den deklarerede energigenbrugsfaktor (ERF) for de faciliteter, der vil blive anvendt til at udføre kontrakten. Der vil blive tildelt point i forhold til den tilbudsgiver, der tilbyder den højeste energigenbrugsfaktor. 
ERF skal beregnes for hver facilitet i henhold til EN 50600-4-6:2020 eller en tilsvarende standard. 

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge beregninger i henhold til EN 50600-4-6:2020 eller en tilsvarende standard. 
En ekstern verifikation af ERF kan godkendes som dokumentation. 
Eksternt verificerede energistyringssystemer (baseret på ISO 50001) eller miljøhåndteringssystemer (baseret på EMAS eller ISO 14001), der indberetter den beregnede ERF, kan ligeledes godkendes som dokumentation. 

Kontraktbestemmelse - Overvågning af varmeforsyning og tilslutning (CPC8)

Anvendes sammen med AC9. Såfremt kontrakten vedrører drift og vedligehold af myndighedens eget server-rum/datacenter forudsætter anvendelsen af kriteriet, at myndigheden selv har tilvejebragt forudsætningerne herfor fx ved at have foretaget forudsætningsgivende anlægsinvesteringer. 

Udvidede kriterier 

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Operatøren af datacenterfaciliteten skal fremlægge gennemsnitlige månedlige data for den varme, der leveres til de lokale varmeforbrugere. 

Desuden skal faktoren for genanvendt energi (ERF) beregnes i henhold til EN 50600-4-6:2020 eller en tilsvarende standard og skal indberettes. 

Den ordregivende myndighed skal på forlangende have adgang til udstyret og netværksforbindelsen på selve datacentret med henblik på energisyn. 

Hvorfor stille kravet? 

Der ligger et væsentligt potentiale i at anvende vedvarende energikilder til drift af datacentre. I lyset af, at datacentre vil stå for 14 pct. af Danmarks strømforbrug i 2030, er det oplagt at stille krav på dette område. 

Hvad måles der på? 

Tilbudsgiver skal opgive hvor stor en del af datacenterets forbrugte elektricitet, der kommer fra vedvarende energikilder med anvendelsen af standarden REF (Reneable Energy Factor). REF for leveret og forbrugt energi i data-centret skal beregnes i henhold til EN 50600-4-3. Den elektricitet, der bidrager til REF, skal komme fra vedvarende energikilder som defineret i direktiv 2009/28/EF.

Hvordan verificeres dokumentation af REF? 

Dokumentation kan verificeres af tredjepart fx gennem ISO 14001/50001 certificering, ekstern revisionsberetning mv. I mange tilfælde vil det være tilstrækkelig verifikation, at leverandør fremlægger officiel dokumentation fx grønne beviser, PPA’er (Power purchase agreement) samt øvrig relevant dokumentation fx opgørelser, fakturaer, ordrebekræftelser mv. fra forsyningsselskab, som angiver de efterspurgte oplysninger samt angivelse af dato/periode, kontaktoplysninger på underleverandør, kundens adresse mv.

Teknisk specifikation - Forholdet mellem vedvarende energi og det totale energiforbrug (REF) TS9

Anvendes sammen med CPC9. Det foreslås, at den ordregivende myndighed afprøver markedet med potentielle udbydere og lokal forsyning, før dette kriterium tages i brug.

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Forholdet mellem vedvarende energi og det totale energiforbrug (REF) for datacentret skal være lig med 1 (100 % vedvarende). REF for leveret og forbrugt energi i datacentret skal beregnes i henhold til EN 50600-4-3.
Den elektricitet, der bidrager til REF, skal komme fra vedvarende energikilder som defineret i direktiv 2009/28/EF.

Verifikation

REF og strømforsyningen og brugsdata og forbrugsprofiler, som beregningerne er baseret på, skal opgives.
En ekstern verifikation af REF kan godkendes som dokumentation.
Eksternt verificerede energiledelsessystemer (baseret på ISO 50001) eller miljøledelsessystemer (baseret på EMAS eller ISO 14001), der indberetter den beregnede REF, kan ligeledes godkendes som dokumentation.

Tildelingskriterie – Forholdet mellem vedvarende energi og det totale energiforbrug (REF) (AC10)

Anvendes sammen med CPC9. Såfremt kontrakten vedrører drift og vedligehold af myndighedens eget server-rum/datacenter forudsætter anvendelsen af kriteriet, at myndigheden selv har tilvejebragt forudsætningerne herfor fx ved at have foretaget forudsætningsgivende anlægsinvesteringer.

Nøglekriterier (Se også udvidede kriterier nedenfor)

Der skal kun tildeles point, der opfylder mindstekravene til IT- og M&E-systemets ydeevne. For cloudtjenester kan der kræves en REF som en gennemsnitsværdi for de lokaliteter, der tilvejebringer tjenesten. 

Der vil blive tildelt point i forhold til den tilbudsgiver, der tilbyder den højeste REF for strømforbruget. 
REF for leveret og forbrugt energi i datacentret skal beregnes i henhold til EN 50600-4-3 . 
Den elektricitet, der bidrager til REF, skal komme fra vedvarende energikilder som defineret i direktiv 2009/28/EF . 

Verifikation

REF og strømforsyningen og brugsdata, som beregningerne er baseret på, skal opgives. 

En ekstern verifikation af REF kan godkendes som dokumentation. 
Eksternt verificerede energistyringssystemer (ISO 50001) eller miljøledelsessystemer (EMAS eller ISO 14001), der indberetter den beregnede REF, kan ligeledes godkendes som dokumentation. 

Forklarende note: Oprindelsesgaranti 

Alle EU-lande er i henhold til direktiv 2009/28/EF og 2004/8/EF forpligtet til at udarbejde ordninger for oprindelsesgaranti for elektricitet fra vedvarende energikilder. Disse skaber et godt retsgrundlag for verifikation. Bemærk, at den aktuelle status for obligatorisk anvendelse af ordninger for oprindelsesgaranti kan variere fra medlemsstat til medlemsstat. 

Et alternativ ville være, at leverandøren fremlægger uafhængig dokumentation for, at der er genereret en tilsvarende mængde elektricitet fra kilder defineret som vedvarende (f.eks. et omsætteligt certifikat fra et uafhængigt udstedende organ, der er blevet godkendt af staten). Et andet alternativ ville være, hvis den leverede elektricitet havde et miljømærke af type-1 med en definition, der var mindst lige så streng som definitionen i direktiv 2009/28/EF. 

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Der skal kun tildeles point, der opfylder mindstekravene til IT- og M&E-systemets ydeevne. For cloudtjenester kan der kræves et forbrug, der matcher REF som en gennemsnitsværdi for de lokaliteter, der tilvejebringer tjenesten.

Der skal tildeles point i forhold til den tilbudsgiver, der tilbyder det højeste forhold for REF i relation til forbrug for deres strømforbrug. 

REF for leveret og forbrugt energi i datacentret skal beregnes i henhold til EN 50600-4-3. Forbrugsprofilen for elproduktionskapaciteten skal dernæst relateres til datacentrets skønnede forbrugsprofil. 
Den elektricitet, der bidrager til REF, skal komme fra vedvarende energikilder som defineret i direktiv 2009/28/EF. 

Verifikation

REF og strømforsyningen og brugsdata og forbrugsprofiler, som beregningerne er baseret på, skal opgives. 
En ekstern verifikation af REF kan godkendes som dokumentation. 
Eksternt verificerede energiledelsessystemer (baseret på ISO 50001) eller miljøledelsessystemer (baseret på EMAS eller ISO 14001), der indberetter den beregnede REF, kan ligeledes godkendes som dokumentation. 

Forklarende note: Oprindelsesgaranti 

Alle EU-lande er i henhold til direktiv 2009/28/EF og 2004/8/EF forpligtet til at udarbejde ordninger for oprindelsesgaranti for elektricitet fra vedvarende energikilder. Disse skaber et godt retsgrundlag for verifikation. Bemærk, at den aktuelle status for obligatorisk anvendelse af ordninger for oprindelsesgaranti kan variere fra medlemsstat til medlemsstat. 

Et alternativ ville være, at leverandøren fremlægger uafhængig dokumentation for, at der er genereret en tilsvarende mængde elektricitet fra kilder defineret som vedvarende (f.eks. et omsætteligt certifikat fra et uafhængigt udstedende organ, der er blevet godkendt af staten). Et andet alternativ ville være, hvis den leverede elektricitet havde et miljømærke af type-1 med en definition, der var mindst lige så streng som definitionen i direktiv 2009/28/EF. 

Kontraktbestemmelse - Forholdet mellem vedvarende energi og det totale energiforbrug (REF) (CPC9)

Anvendes sammen med TS9 og AC10. Såfremt kontrakten vedrører drift og vedligehold af myndighedens eget serverrum/datacenter forudsætter anvendelsen af kriteriet, at myndigheden selv har tilvejebragt forudsætningerne herfor fx ved at have foretaget forudsætningsgivende anlægsinvesteringer. 

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Operatøren af datacenterfaciliteten eller kapacitet, der genereres på eller i nærheden af stedet, skal fremvise månedlige data for den købte vedvarende energi eller den genererede vedvarende energi. Tredjepartsoperatører skal ligeledes, for sammenlignelighedens skyld, fremlægge datacenterets samlede målte energiforbrug. 
 

Hvorfor stille kravet? 

En væsentlig klimapåvirkning fra datacentre kommer fra den energi (strøm), der anvendes til drift af datacenterets M&E-infrastruktur, der bl.a. består af elektriske understationer, køleanlæg, nødgeneratorer, UPS-enheder og Computer Room Air Conditioning. Strømforbruget kan derfor nedbringes ved at outsource til en mere moderne og effektiv M&E-infrastruktur hos co-location-faciliteter samt en professionel drift af datacenterfaciliteten. Når der købes co-location- og M&E-services er det derfor vigtigt at stille krav om en høj strømforbrugseffektivitet (PUE) og løbende følge op herpå.  

Hvad måles der på? 

Tilbudsgiver skal opgive det skønnede potentiale for forbedring i forhold til den historiske målsætning for PUE. PUE bestemmes ved at dividere den samlede mængde strøm, der kommer ind i et datacenter, med den strøm, der bruges til at drive it-udstyret i centret fx servere og storageenheder. Når den samlede effektivitet forbedres vil PUE falde mod 1,0. Skønnede bud skal være baseret på den historiske IT-belastning, som specificeret af den ordregivende myndighed. 
Det anbefales, at ordregivende myndighed allerede i markedsdialogen afklarer hvorvidt potentielle tilbudsgivere har ønsker til, hvordan PUE opgøres. PUE kan fx opgøres som den aktuelle PUE eller som ”designet PUE” (dPUE) dvs. den forventede energieffektivitet ud fra det endelige design. Førstnævnte opgørelsesmetode giver i princippet et mere præcist billede af effektiviteten, men påvirkes samtidigt af en række forhold, som kan være svære at styre for datacenterleverandøren – herunder den pågældende myndigheds eget it-udstyr. Derudover kan datacenterleverandør have forskellige muligheder og hensyn i forhold til at kunne måle og opgive strømforbrug på hele og/eller dele af datacenterfaciliteten. Uanset skal PUE-værdien angives i henhold til ISO/IEC 30134:2016 Del 2, EN 50600-4-2:2016 eller tilsvarende.

Tildelingskriterie - Forbedringspotentiale for PUE (AC6)

Anvendes sammen med CPC5

Samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier 

Anvendelig for co-location og M&E-services dvs. drift og vedligeholdelse af eksisterende datacenter, hvor den historiske PUE er kendt. Den kan også gælde for serverrum, hvis denne har en specifik køleinfrastruktur.

Der vil blive tildelt point baseret på tilbudsgiverens skønnede potentiale for forbedring i forhold til den historiske målsætning for PUE [leveres af den ordregivende myndighed]. Skønnede bud skal være baseret på den historiske IT-belastning, som specificeret af den ordregivende myndighed. PUE-værdien skal fastlægges i henhold til ISO/IEC 30134:2016 Del 2, EN 50600-4-2:2016 eller tilsvarende.

Verifikation

Tilbudsgivere skal fremlægge beregninger, som viser, hvordan PUE er blevet skønnet i henhold til ISO/IEC 30134:2016 del 2, EN 50600-4-2:2016 eller tilsvarende.

Kontraktbestemmelse - Overvågning af inputværdier for effektiv brug af strøm (PUE) (CPC5)

Anvendes sammen med AC6 

Samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier 

Operatøren af datacenterfaciliteten skal tilvejebringe en årlig rapport, der indeholder årets gennemsnit og månedlige opdelte data med en samlet måling af det samlede målte energiforbrug i datacentret og fordelingsmåling af elforbruget for de mekaniske og elektriske systemer og IT-udstyret. 


 

Ved at sætte krav om positive sociale resultater i offentlige udbud og kontrakter kan offentlige indkøbere fremme social inklusion og dermed beskæftigelsesmuligheder, opkvalificering omskoling, etisk handel og design m.m. Det kan også være med til at sikre menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder.

En social klausul fastsætter de krav, som fremmer de ønskede sociale hensyn.

Find muligheder til specifik krav tekst

Krav til samfundsansvar

Man kan vælge at stille overordnede krav til leverandørens samfundsansvarlighed, herunder menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø. 

Disse krav kan fremgå i et særskilt ansvarlighedsbilag, som kan være del af de aftaler, der indgås med leverandørerne. Kravene bør bygge på OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. 

Eksempelvis er et ansvarlighedsbilag altid en del af alle SKI-aftaler. Læs SKI’s ansvarlighedsbilag her.

1. Indledning

Ved opfyldelsen af Kontrakten forpligter Leverandøren sig til at vise samfundsansvar. Leverandøren viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sin interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

2. Internationalt anerkendte principper

Leverandøren anses ved opfyldelsen af Kontrakten at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor i punkt 3-5 nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, der er nævnt i punkt 2.1-2.3 og de konventioner, som ligger til grund for principperne. 

2.1 FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv 

FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv) blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. FN’s Vejledende Principper udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter.  

Principperne kan hentes på OHCHR’s hjemmeside

2.2 OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvarlighed, der indarbejder en lang rækker internationale standarder og principper, herunder FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (jf. punkt 2.1) og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik. 

Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt uanset, hvor de opererer, hvad angår at sikre respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og retningslinjer for antikorruption mv. 

OECD’s Retningslinjer er ikke begrænset til kun at omfatte multinationale virksomheder, men alle virksomheder uanset størrelse.

Retningslinjerne kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.3 OECDs due diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder 

OECD’s due-diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder giver detaljerede anbefalinger og hjælp til virksomheder med henblik på at respektere menneskerettighederne og undgå at bidrage til konflikt gennem deres aktiviteter.  

Vejledningen kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.4 Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd

Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) har til opgave at behandle sager om overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder' (jf. punkt 2.2) og udbrede kendskabet til Retningslinjerne. Institutionen er også OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Institutionens virksomhed er reguleret i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. (lov nr. 546 af 18/06/2012)

NCP Danmark kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende mulige overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder', der enten er begået i Danmark eller vedrører en dansk virksomhed (gælder både offentlige og private virksomheder), statslige eller regionale myndigheder.

Læs mere på NCP Danmarks hjemmeside

3. Materielle krav til leverandøren

3.1 Menneskerettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:

  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination. 
  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100. 

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammeaftalen at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i 'UN Guiding Principles on Business and Human Rights'.

3.2 Arbejdstagerrettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer: 

  • At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod tvangsarbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 29 og 105.
  • At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod anvendelse af børnearbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 138 og 182.
  • At de leverede Produkter er produceret under forhold, hvor de generelle principper om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 87, 98 og 135.
  •  At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 26 og 131 og FN's Menneskerettighedserklærings artikel 23, stk. 3.
  • At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 1 og 30 samt FN's Menneskerettighedserklærings artikel 24.
  • At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 155.
3.3 Arbejdsklausul

Leverandøren skal ved udførelse af tjenesteydelser, herunder i form af eventuelle tilknyttede serviceydelser, sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Ved ”medvirker til at opfylde Kontrakten” forstås arbejde udført i Danmark med henblik på Kontraktens opfyldelse.

Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

3.4 Miljø

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der sigtes hermed særligt til, at Leverandøren ved produktion og levering af de af Rammeaftalen omfattede Produkter/Ydelser på god vis søger:

  • At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
  • At anvende hygiejnisk begrundede processer af betydning for miljøet og for mennesker.
  • At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi.
  • At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Der lægges herved vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Leverandøren forpligter sig således til ved opfyldelsen af Kontrakten at medvirke til at værne natur og miljø, som fastlagt i 'OECD Guidelines for Multinational Enterprises'.

3.5 Antikorruption

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.

Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra alle former for korruption. 

Ved korruption forstås aktiv bestikkelse som defineret i artikel 3 i Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i Leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor Leverandøren er etableret.

4. Krav om risikobaseret due diligence

4.1 Indledning

Kravene om risikobaseret due diligence baserer sig navnlig på FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECDs retningslinjer for Multinationale Virksomheder  

Risikobaseret due diligence indebærer, at virksomheden aktivt og systematisk undersøger risikoen for overtrædelser af de internationalt anerkendte retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, fx leverandører. Endvidere omfatter begrebet due diligence, at virksomheden træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser. 

Virksomhederne skal ifølge retningslinjerne konkret identificere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund. 

Retningslinjerne omfatter både overtrædelser, som virksomheden forårsager eller medvirker til, eller som er direkte forbundet med virksomhedens operationelle aktiviteter, Produkter eller serviceydelser

4.2 Generelt

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelse af Kontrakten til at udvise risikobaseret due diligence i relation til kravene i punkt 3. Leverandøren skal således undersøge risikoen for overtrædelse af kravene i punkt 3 i forbindelse med Leverandørens forretningsaktiviteter, både hos Leverandøren selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. underleverandører, og træffe foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser ved opfyldelse af Kontrakten.

Ansvaret for at respektere menneskerettighederne gælder for alle virksomheder uanset deres størrelse, sektor, operationel kontekst, ejerskab og struktur. Imidlertid kan virksomhederne have varierende mulighed for at arbejde med menneskerettighederne som følge af ovenfornævnte faktorer.  

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandører, der er større virksomheder, anses under alle omstændigheder for at udvise nødvendig omhu, hvis Leverandøren sikrer følgende fire grundlæggende tiltag i relation til de af Kontrakten omfattede produkter eller dele heraf:

  1. Politik, der overordnet beskriver Leverandørens holdning til ansvarlig leverandørstyring.
  2. Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle indvirkninger relateret til Leverandørens aktiviteter og relationer til det under Kontrakten leverede.
  3. Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte underleverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Leverandøren bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder.
  4. Rapportering om indsatsen og dens resultater.

Leverandøren kan udvise nødvendig omhu på anden vis, som er tilpasset Leverandørens indsats set ud fra en pragmatisk tilgang og under hensyntagen til de konkrete forhold og Leverandørens ressourcer.

4.3 Mineraler og metaller fra konfliktramte og højrisikoområder

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til i sine forretningsmæssige systemer at integrere OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde i form af den i guiden nævnte "Five-Step Framework for Risk-Based Due Diligence in the Mineral Supply Chain", jf. annex I til guiden. 

Disse forpligtelser medfører, at Leverandøren for de af Kontrakten omfattede Produkter eller dele heraf i overensstemmelse med OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde skal: 

  1. Etablere stærke forretningsmæssige systemer, som understøtter retningslinjerne,
  2. Identificere og håndtere risici i leverandørkæden,
  3. Udarbejde og implementere en strategi som svar på identificerede risici,
  4. Understøtte uafhængige tredjeparts audits i leverandørkæden, og
  5. Foretage offentlig rapportering om Leverandørens due diligence
  6. Dokumentation

Ud over dokumentation for opfyldelse af de i Kontraktens fastlagte specifikke krav til Produktets egenskaber vil [jeres organisation] som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammeaftalen lever op til kravene i dette bilag.

5. Dokumentation

5.1 Dokumentation – særligt om arbejdsklausuler

[Jeres organisation] kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen i punkt 3.3. fastsætter.

[Jeres organisation] kan kræve, at Leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.

[Jeres organisation] kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

5.2 Dokumentation – i øvrigt

Leverandøren skal til hver en tid, og senest 30 Dage efter [jeres organisation]’s skriftlige anmodning herom, opfylde dokumentationskravene jf. punkt 5.2.1-5.2.3.

5.2.1 Erklæring fra Leverandørens ledelse

Heri erklæres det, at Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og due diligence.

5.2.2 Beskrivelse af praktiske tiltag

Heri beskrives de tiltag, som Leverandøren har gennemført med henblik på at sikre overholdelsen af de nævnte krav. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag.

5.2.3 Beskrivelse af resultatmålinger

Heri beskrives, hvorledes resultatet af iværksatte tiltag måles. Dette kan ske ved brug af standarder så som Global Reporting Initiative's standarder for rapportering eller de standarder, der er fastlagt i EU’s Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som forventeligt snart bliver erstattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).  

[Jeres organisation] accepterer naturligvis også andre bevistyper, der opfylder de i nærværende punkt 5 fastlagte dokumentationskrav.

6. Leverandørens ansvar

Som anført ovenfor er Leverandøren efter Kontrakten alene forpligtet til at sikre overholdelsen af de i punkt 3, 4 og 5 nævnte krav "ved opfyldelsen af Kontrakten". Leverandørens ansvar angår således alene det under Kontrakten leverede.

Ved vurderingen af, hvorvidt en Leverandør kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod de nævnte krav, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist ”due diligence” i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af Leverandøren ud fra den kontekst, Leverandøren opererer i. Due diligence afhænger af den pågældende Leverandørs størrelse, forretningsmæssige sammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

7. Procedure ved konkret begrundet mistanke

Såfremt der opstår konkret begrundet mistanke om, at Leverandørens opfyldelse af Kontrakten strider mod de i punkt 3 og 4 nævnte krav, skal Leverandøren straks efter [jeres organisation]’s anmodning herom fremsende en skriftlig redegørelse indeholdende følgende punkter:

  1. Afvisning eller bekræftelse af den konkret begrundede mistanke.
  2. Redegørelse for de omhandlede forhold samt ved bekræftelse af mistanken en handlingsplan for, hvorledes der kan rettes op på situationen, herunder hvilke foranstaltninger Leverandøren sætter i værk for at påvirke forholdet, herunder at mindske risikoen for, at tilsvarende situationer opstår.

Redegørelsen kan i relevant omfang omfatte dokumentation for, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de varer og/eller tjenesteydelser, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er tilvirket, samt fornøden dokumentation for hvilke materialer, der indgår i Produkterne .Derudover skal der være en angivelse af hvorledes en part har mulighed for at søge genoprejsning og udbedring af eventuelle skader, såfremt en sag om negativ indvirkning af menneskerettighederne måtte opstå (jf. FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv nr. 29). Endvidere skal Leverandøren redegøre for, hvorvidt årsagen til mistanken er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

Konkret begrundet mistanke kan bl.a. anses at foreligge, såfremt Leverandøren indbringes for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark), jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, uanset i hvilket land retsforfølgelsen finder sted. 

Leverandøren skal derfor af egen drift straks kontakte [jeres organisation], hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at der foreligger overtrædelse af punkt 3 og 4, eller hvis Leverandøren indbringes for NCP Danmark, jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten og i den forbindelse af egen drift fremsende redegørelse og dokumentation som ovenfor anført. 

[Jeres organisation] vil på baggrund af overnævnte skriftlige redegørelse og dokumentation mv. foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle relevante forhold vil blive taget i betragtning.

Fandt du ikke hvad du ledte efter?

Send os ønsker til krav og kriterier som du ønsker produktsiden skal indeholde. Du har også mulighed for at ønske en temagruppe, som Forum for Bæredygtige Indkøb kan arbejde med.

Giv os feedback