Drift, konsolidering og virtualisering af servere

Om vejledningen

EU’s grønne indkøbskriterier (GPP) for datacentre, serverrum og cloudtjenester er udarbejdet af EU-Kommissionen og består hhv. af et kriteriedokument samt en teknisk rapport. Som initiativ i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi afprøves GPP-kriterierne i perioden 2022-2023 i en række offentlige indkøb. Som led i afprøvningen og med henblik på at øge GPP-kriteriernes anvendelighed, har GPP-materialet på disse sider en anderledes opbygning samt yderligere vejledningstekst ift. det oprindelige EU-materiale. Dette med henblik på, at du som indkøber hurtigt kan få et overblik over, hvilke GPP-kriterier, som er mest relevante for præcis din indkøbssituation. Der er ikke ændret indholdsmæssigt i GPP-kriterierne. Spørgsmål vedrørende anvendelse af GPP-kriterier, nærværende vejledning samt den igangværende afprøvning kan rettes til:

Digitaliseringsstyrelsen
Specialkonsulent Frederik Nøhr Brünner
Mail: frnob@digst.dk 
Tlf.: +45 30 52 54 39

Hvordan anvendes materialet?

GPP-kriterierne for datacentre, serverrum og cloudtjenester er et opslagsværk af grønne mindstekrav, evalueringskriterier og kontraktvilkår, som sammenlagt refereres til som kriterier. Disse kriterier vedrører en række produktkategorier og services inden for paraplybetegnelsen dataopbevaring og –behandling. GPP-kriterierne bygger på internationale standarder og anerkendte opgørelsesmetoder og er på et overordnet niveau tilpasset EU’s ud-budsdirektiv. 
Det er dog altid ordregivers ansvar at sikre overensstemmelse med udbudsreglerne. Når kriterierne indsættes i et konkret udbudsmateriale bør det altid ske under hensyntagen til udbudsloven og dansk udbudsretslig praksis. Kriterierne kan også tilpasses den konkrete indkøbssituation, hvilket beskrives i afsnit om tilpasning af kriterier. Der henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ”Gennemførelse af grønne udbud - Vejledning om udbuds-lovens muligheder”.

GPP-kriterierne er delt op i:

• Kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse, fx minimumskrav til en tilbudsgivers tekniske ressourcer (Selection Criteria – SC)
• Tekniske mindstekrav til produkter og ydelser (Technical Specification – TS)
• Evalueringskriterier, hvor tilbudsgiverne kan konkurrere om at være mest grønne, når der skal foretages evaluering fx ved tildeling af point eller kvalitativ vurdering ved tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” (Award Criteria – AC)
• Kontraktvilkår vedrørende efterlevelse af øvrige kriterier i kontraktperioden fx krav om løbende afrap-portering (Contract Performance Clauses – CPC)

Hvert kriterium har en unik referencekode fx SC1, hvilket muliggør skelnen ml. hvordan kriterierne kan anvendes i forbindelse med et udbud. Derudover kan referencekoderne anvendes til at identificere de konkrete kriterier i EU-Kommissionens tekniske rapport, som danner baggrund for GPP-kriterierne og som mere detaljeret beskriver de enkelte kriterier.

GPP anvender to kriterieniveauer:

• Nøglekriterier (GPP basis) – sikrer nemmere anvendelse af grønne krav i offentlige indkøb med fokus på en ydelse eller et produkts vigtigste klima- og miljøpåvirkninger og skal holde omkostninger på et minimum.
• Udvidede kriterier (GPP udvidet) – inddrager flere aspekter og har mere vidtgående krav til klima- og miljøpåvirkning og kan understøtte mere innovative målsætninger. Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.

I en del tilfælde er nøglekriterierne og de udvidede kriterier sammenfaldende. I så fald anvendes udtrykket "samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier". I nogle tilfælde er der kun enten nøglekriterier eller udvidede kriterier.

Det bemærkes, at denne kategorisering er foretaget i 2020 og således er et øjebliksbillede. Kriterier, der i 2020 blev vurderet til at være mere ambitiøse, kan således i dag være fuldt markedskonforme. Samtidigt er nogle udvidede kriterier fortsat ambitiøse. Udviklingen inden for serveres energieffektivitet går fx meget hurtig, mens muligheder for genbrug af spildvarme i fjernvarmenettet går langsommere. Af disse årsager er det vigtigt at gå i dialog med markedet for at vide hvilke kriterier, man som ordregiver kan og vil anvende.

Markedsdialog

At stille grønne krav i offentlige indkøb af datacentre, serverrum og cloudtjenester er en relativt ny disciplin. Da der samtidigt er tale om en kompleks produktkategori, anbefales det, at ordregiver tidligt indleder en markedsdialog om anvendelse og udformning af grønne krav og evalueringsparametre. Alle relevante interessenter kan inddrages i markedsdialogen, herunder potentielle tilbudsgivere, brancheorganisationer, rådgivere og andre med særlig teknisk eller forretningsmæssig viden om markedsforholdene. I markedsdialogen anbefales det, at ordregiver tydeligt redegør for, at grønne krav er forsøgt tilpasset det konkrete udbud (se afsnit om tilpasning nedenfor) samt en vurdering af markedets formåen, men at ordregiver ønsker input til, om markedet ønsker flere tilpasninger. 

Tilpasning af kriterier

Kriterierne kan med mindre sproglige tilpasninger anvendes, som de fremgår på disse sider, men kan også tilpasses eventuelle særlige hensyn og ønsker i et konkret udbud. Det anbefales, at ordregiver altid foretager en konkret vurdering af anvendelsen af kriterierne, herunder vurderer fordele og ulemper ved måden, de grønne krav og evalueringsparametre stilles, herunder ikke mindst om de bruges til at prækvalificere tilbudsgivere (kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse), stille mindstekrav (tekniske mindstekrav) eller evaluere kvalitet (evalueringskriterier). 

Afhængig af udbuddets karakter herunder eksempelvis væsentlige økonomiske, konkurrencemæssige eller for-retningskritiske hensyn, kan der være behov for at tilpasse kriterierne.

• Overvej fordele ved at ændre nogle kriterier til evalueringskriterier: Opnåelse af et bredt felt af (mindre) tilbudsgivere kan fx understøttes ved at ændre kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse (hvem kan byde) til et evalueringskriterie.
• Præciser forventningerne til de fremadrettede præstationer: Øget mulighed for at indfri udbuddets grønne målsætninger kan opnås ved også at eksplicitere krav om fremtidige præstationer. Opfyldelse af flere kriterier dokumenteres bagudrettet fx opgøres vedvarende energi og genbrug af spildvarme for de seneste 12 måneder. Hvis evalueringskrav kun fokuserer på, hvilket niveau tilbudsgiverne vil levere på ved kontraktens ikrafttrædelse, kan der dermed opstå en situation, hvor nogle tilbudsgivere ikke kan nå at ændre niveauet forud for ikrafttrædelse og dermed reelt straffes for deres historiske præstationer, men ikke belønnes for deres villighed til at foretage væsentlige investereringer mhp. at opnå bedre præstationer fremadrettet, mens andre tilbudsgivere belønnes for deres historiske præstationer, men ikke forpligtes til at forbedre disse i kontraktperioden. Typisk vil ordregiver være interesseret i den fremadrettede præstation under kontraktens gennemførsel. Derfor anbefales det at præcisere i udbuddet, at tilbudsgiver, udover at angive sit udgangspunkt (som i nogle tilfælde bygger på de senest 12 måneder), også skal forpligte sig til en fremadrettet præstation (fx som garanti med bod, såfremt den ikke overholdes). Fx kan en tilbudsgiver, der anvender et datacenter, der i det forgangne år har kørt på 70 procent grøn strøm (REF=0,7), og forpligte sig til at købe grønne certifikater mhp. at opretholde en REF på 1 gennem hele kontraktperioden. Alternativt kan krav stilles på en måde, som gør det muligt for tilbudsgiver at forpligte sig til løbende forbedringer, sådan at tilbudsgiverne konkurrerer om at kunne tilbyde opnåelse af det bedst mulige niveau. Det er vigtigt, at ordregiver sikrer sig løbende rapportering og dokumentation af, hvordan krav til fremtidige præsentationer opfyldes i kontraktperioden. Samtidig opfordres ordregiver til kun at stille de krav til fremadrettede præstationer, rapportering og dokumentation, som ordregi-vers organisatoriske set up samt ressourcer kan anvende og kontraktstyre.
• Overvej at bruge minimumstærskler i evalueringskriterier: Dette kan være med til at sikre, at alle tilbudsgivere forholder sig til kriteriet og sikrer, at et tilbud med lav pris men en meget dårlig miljøpræstation har sværere ved at vinde. Det kan fx være et krav om at tilbudsgivere som minimum skal have en hvis mængde grøn strøm og at der gives point for bedre præstationer. Hvis de anvendte evalueringskriterier er særligt ambitiøse, eller hvis man er usikker på markedets formåen, er det omvendt ikke hensigtsmæssigt at anvende en minimumstærskel, som en del af evalueringen. 
• Tjek sammenhæng mellem de valgte kriterier: De enkelte GPP-kriterier er formuleret, så de både kan anvendes enkeltvis og i sammenhæng med øvrige GPP-kriterier. Når GPP-kriterier udvælges og evt. tilpasses er det vigtigt, at kriterierne ikke kommer til at overlappe, samt at der opstilles relevante kontraktvilkår, der under-støtter relevante dele af både de valgte kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse og de valgte tekniske mindstekrav og evalueringskriterier. Det fremgår i vejledningen til de enkelte kriterier, hvilke øvrige GPP-kriterier, der i udgangspunktet overlapper og hvilke kontraktvilkår, der kan være relevante fx ”Anvend enten TS10 eller AC11. Anvendes sammen med CPC10”. 
• Tjek overensstemmelse med gældende udbudsret: Kriterierne opdateres ikke med samme frekvens som udbudsreglerne og den udbudsretlige praksis. Eksempelvis frarådes tildeling af point i intervaller som beskrevet under tildelingskriteriet ”Det globale opvarmningspotentiale for anvendt blanding af kølemidler (AC11)”.

Såfremt kriterier tilpasses det enkelte udbud, er det helt centralt, at ordregiver sikrer sig, at opgørelsesmetoder og standarder fra de oprindelige GPP-kriterier fortsat kan anvendes. 

Kort om standarder, EN 50600 og ”EU Code of Conduct”

GPP-kriterierne bygger på internationale standarder og opgørelsesmetoder, hvilket har en lang række fordele. Bl.a. sikrer det, at tilbudsgivere kun skal anvende én opgørelsesmetode på tværs af udbud i EU. I det følgende beskrives to centrale standarder i GPP materialet. 

• EN 50600 er den europæiske standard for datacentre bl.a. ift. design, sikkerhed og effektivitet. Den eksisterer ligeledes som international ISO standard: ISO/IEC 30134. EN 50600 er udviklet af EU og datacenterbranchen, og datacenteroperatører må i udgangspunktet forventes at kende til standarden. EN 50600 består bl.a. af en række Key Performance indikators (KPI’er), som inden for en række områder fx vedvarende energi (EN 50600-4-3), genbrug af spildvarme (EN 50600-4-6) og strømforbrugseffektivitet (PUE) (EN 50600-4-2) angiver præcis, hvordan disse tal opgøres; hvad tæller med og hvad tæller ikke med osv. Derudover indeholder EN 50600 også forventede praksisser for energiledelse og -optimering (EN 50600-99-1), som oplister en række forventede praksisser, som bør følges i et datacenter. EN 50600 opdateres løbende og man kan købe standarderne samlet eller enkeltvis i Dansk Standards webshop. 
• EU Code of Conduct for energy efficiency in datacenters henvises der også til i materialet. Der er tale om et EU initiativ omhandlende datacentres energieffektivitet og består af:
  • Et lærings- og referencedokument udarbejdet af EU i samarbejde med branchen omkring de forventede praksisser i datacentre fsva. energiledelse og -optimering i datacentre. Praksisserne er harmoniseret med EN50600 og giver et godt overblik over områdets metoder, terminologi og ansvarsfordeling fx ift. hvilke aktører, der har ansvar for hvilke dele af de leverede services. Beskrivelserne kan således bruges af både it-leverandører og offentlige indkøbere som fælles referenceramme.
  • Et forpligtende samarbejde, hvor man som aktør kan tilmelde sig Code of Conduct, og dermed forpligte sig til at efterleve relevante praksisser. Deltagelse i samarbejdet er en (relativ let) måde at sikre tredjepartsverifikation af ens praksis.

For at kunne kategorises som bæredygtig økonomisk aktivitet i EU’s taksonomi over bæredygtige investeringer, skal datacenteroperatører bl.a. efterleve EN 50600-99-1 forventede praksisser for energiledelse og -optimering eller EU Code of Conduct for energy efficiency in datacenters.
 

Dokumentationsniveau ift. tredjepartsverifikation, øvrige dokumentationsformer og løbende afrapportering

Det anbefales, at ordregiver går i dialog med potentielle tilbudsgivere om et passende dokumentationsniveau. Ordregiver bør i denne forbindelse have opmærksomhed på, at dokumentationskrav - herunder krav om afrapporteringskadence og tredjepartsverifikation - bør stå mål med kontraktens størrelse samt andelen af kontraktsummen, som reelt går til dataopbevaring og -behandling (dette er i særlig grad relevant for it-systemer). Omfattende dokumentationskrav kan afholde nogle tilbudsgivere for at byde på opgaven og vil under alle omstændigheder øge transaktionsomkostningerne for både ordregiver og tilbudsgivere. Samtidigt er det vigtigt, at dokumentationen relaterer sig til de enkelte krav, også når det gælder selvdeklaration.

Med henblik på at begrænse det administrative ressourcetræk samt øvrige omkostninger hos både ordregiver og tilbudsgiver, anbefales det, at ordregiver går i dialog med potentielle tilbudsgivere om bl.a.:

• Et hensigtsmæssigt niveau for løbende afrapportering. I nogle tilfælde kan årlige rapporter være tilstrækkelige (frem for månedlige rapporter).
• Et hensigtsmæssigt niveau for verifikation af efterlevelse. For kriterier vedrørende kølesystem, kølemidler, genbrug af spildvarme og vedvarende energi fremgår det fx at dokumentation kan verificeres af tredjepart fx gennem ISO 14001/50001 certificering, ekstern revisionsberetning, deltagelse i EU code of conduct mv. I mange tilfælde vil det være tilstrækkelig verifikation, at tilbudsgiver fremlægger dokumentation fx i form af grønne beviser, PPA’er (Power Purchase Agreements) samt øvrig relevant dokumentation fx opgørelser, fakturaer, ordrebekræftelser, designspecifikationer mv. fra datacenteroperatørens underleverandører fx forsyningsselskab, kølemiddel-/kølesystemleverandør, entreprenør mv., som angiver de efterspurgte oplysninger samt angivelse af dato/periode, kontaktoplysninger på underleverandør, kundens adresse mv.
   

Produkt- og ydelseskategorier

For at give dig som indkøber et hurtigt overblik over hvilke grønne krav, der er relevante for jeres specifikke indkøb, er GPP-kriterierne opdelt i to overordnede produkt- og ydelseskategorier med i alt fem underkategorier:  

A. Datacentre og serverrum:

1. Anlæg, renovering, udvidelse og konsolidering
2. IT-udstyr (indkøb og bortskaffelse)
3. Drift, konsolidering og virtualisering af servere
4. Co-location og facility management

Denne overordnede kategori omhandler produkter og ydelser med relation til anlæg, udvidelse, konsolidering og drift af datacentre og serverrum. Herunder også co-location, virtualiseringstjenester og udstyr til serverrummet/datacentret, inklusiv bortskaffelse af dette. Ydelser og produkter er kendetegnet ved, at der er tale om køb af/service på en identificerbar del af et datacenter/serverrum, og at ordregiver selv ejer it-udstyret og/eller server-rummet/datacenteret, som leverer ydelserne.

B. Cloud, hosting og it-systemer: 

5.    Cloud, hosting og it-systemer

Denne overordnede kategori omhandler ydelser med relation til cloud- og hostingtjenester (herunder PaaS, IaaS og SaaS) og it-systemer og tjenester med ekstern hosting. Ydelserne er kendetegnet ved, at der er tale om en service og ikke et produkt, samt at ordregiver hverken ejer udstyr eller serverrum/datacenter.

Nedenstående skema giver et overblik over hvilke områder, der kan stilles grønne krav til ift. hver af de fem underkategorier – herunder, hvilke konkrete GPP-kriterier, der kan anvendes. Bemærk at ikke alle kravområder både har kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse, tekniske mindstekrav. evalueringskriterier og kontraktvilkår, hvilket primært skyldes, at disse ikke er relevante ift. den pågældende indkøbssituation.

Krav til \ Genstand	Anlæg, renovering, udvidelse og konsolidering	Co-location og facility management	Cloud, hosting og it-system
Kølesystem	SC3 (S) TS6 med CPC6 (U) TS5 (U) AC7 med CPC7 (S)	SC3 (S Derudover kun for co-location: TS7 med CPC6 (U)	TS7 med CPC6 (U)
Kølemidler	TS10 (U) eller AC11 (N) Hvis drift indgår: CPC10 (U)	AC11 (N) med CPC10 (U)	AC11 (N) med CPC10 (U)
Genbrug af gulvvarme	TS8 (U) med AC8 (U)	AC9 (U) med CPC8 (U)	AC9 (U) med CPC8 (U)
Strømforbrugseffektivitet	AC5 (S) med CPC4 (U)	AC6 (S) med CPC6 (S)
Vedvarende energi	ikke relevant	TS9 (U) eller AC10 (N) Begge anvendes med CPC9 (U)	TS9 (U) eller AC10 (N) Begge anvendes med CPC9 (U)
Krav til \ Genstand	Indkøb og bortskaffelse af it-udstyr
	Servere	Storage- og backup	Netværksudstyr
Kontrol af faglige stoffer	SC2 (U)	SC2 (U)	SC2 (U)
IKT-driftsområde temperatur og fugtighed	TS2 (B) TS2 (U)	TS2 (B) TS2 (U)	TS2 (B) TS2 (U)
Reparation og opgradering	TS3 (U)	TS3 (U)	Ikke relevant
Energieffektivitet	TS1 (B) TS1 (U) AC1 (S) AC2 med CPC1 (U)	Ikke relevant	Ikke relevant
Bortskaffelse af udtjent it-udstyr	TS4 med CPC3 (S) AC4 med TS4 og CPC3 (S)	TS4 med CPC3 (S)	TS4 med CPC3 (S)
Krav til \ Genstand	Drift, konsolidering og virtualisering af servere
Serverudnyttelse	SC1 (S) AC3 med CPC2 (S)
Forklarende note: SC = Kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse, TS = Tekniske mindstekrav, AC = Evalueringskriterier og CPC = Kontraktvilkår (N) = Nøglekriterier (GPP basis), (U) = Udvidede kriterier (GPP udvidet) og (S) = Samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier

Ved køb af drifts-, konsoliderings- og virtualiseringstjenester vedrørende myndighedens egne servere kan følgende kriterier anvendes:

• kompetencer og erfaring med optimering af serveres udnyttelse (SC1) 
• servernes udnyttelsesgrad (AC3 og CPC2)

Såfremt kontrakten også omfatter, at tilbudsgiveren forvalter it-udstyr på vegne af myndigheden kan følgende kriterier anvendes Indkøb af it-udstyr og Bortskaffelse af it-udstyr.

Såfremt kontrakten også omfatter enten co-location-services eller facility management-services i eget server-rum/datacenter specifikt ift. konsolidering, drift og/eller vedligehold af M&E-system kan kriterier for Co-location- og facility management anvendes.

Hvorfor stille kravet? 

Drift af servere står typisk for hovedparten af et datacenters strømforbrug. Derfor er det vigtigt at udnytte den enkelte server så effektivt som muligt, hvilket bl.a. kan gøres gennem virtualisering af servere samt med brugen af en række andre metoder og værktøjer.

Hvad måles der på? 

Der kan stilles krav til to områder inden for effektiv drift af servere hhv.:

• Serverudnyttelse (SC1): Tilbudsgiver skal vise, at har de fornødne erfaringer og kompetencer på området (SC1).
• Servernes udnyttelsesgrad (AC3 og CPC2): Tilbudsgiver skal opgive den forventede gennemsnitlige serverudnyttelse med udgangspunkt i de ordregivende myndigheders datahåndterings- og behandlings-krav. Kontrahenten skal aflægge periodisk rapport om optimeringsanalyse og opnåelse af mål for udnyttelsen, der er aftalt med kunden under det specifikke IT-projekt. Månedligt måling og indberetning udnyttelsen af serverne i datacentret baseret på ISO 30134-5.

OBS: Evalueringskriterieret for Servernes udnyttelsesgrad (AC3) indeholder forslag til specifikke intervaller for pointtildeling. Det er imidlertid et væsentligt opmærksomhedspunkt, at disse intervaller løbende skal tilpasses markedets udvikling og ligeledes tilpasses den konkrete indkøbssituation. Derudover kan det være udbudsretligt problematisk at tildele point i intervaller, idet der herved kan opstå en situation, hvor to forskellige tilbud, kan få samme antal point. Alternativt kan der fx angives, at der ved evaluering vil blive tildelt det maksimale antal point ved en forventet gennemsnitlig serverudnyttelse på 100 procent, mens der ikke vil blive tildelt nogen point ved en forventet gennemsnitlig serverudnyttelse på 25 procent eller mindre og at point ved en forventet gennemsnitlig serverudnyttelse på mellem 25 og 100 procent beregnes ved lineær interpolation.
 

Kriterie vedrørende egnethed og udvælgelse - Serverudnyttelse (SC1)

Samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier 

Tilbudsgiveren skal have relevante kompetencer og erfaring med optimering af brugen af en server. Hertil skal høre servervirtualiseringstjenester, værktøjer og software for udnyttelsesstyring¹ og konsolidering af IT-aktiver i datocentre. 

_{¹Dette kunne omfatte virtualiseringen og optimeringen af lagrede data ved brug af kompression, de-duplikering af data, dynamisk dimensionering, lagerdifferentiering og softwaredefinerede oplagringssystemer.}

Verifikation 

Tilbudsgivere skal fremlægge dokumentation for tidligere projekter med lignende arbejdsbyrder for at opnå, vedligeholde og forbedre udnyttelsen af IT-udstyr. Dette omfatter beskrivelser af metoder, der anvendes med henblik på optimering af udnyttelse. Godkendt dokumentation omfatter oplysninger og referencer til relevante kontrakter opfyldt inden for de seneste 3 år, som omfattede ovennævnte elementer. Denne dokumentation kan vedrøre enten relevante kontrakter eller nøglemedarbejdere, der vil blive involveret i leveringen af tjenesten. Dette skal ligeledes ledsages af CV'er for de medarbejdere, der kommer til at arbejde på projektet samt deres relevante projekterfaring 

Evalueringskriterier – Serverudnyttelse (AC3)

Anvendes sammen med CPC2

Samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier 

Der vil blive tildelt point baseret på den forventede gennemsnitlige serverudnyttelse med udgangspunkt i de ordregivende myndigheders datahåndterings- og behandlingskrav. Der vil blive tildelt point i overensstemmelse med følgende intervaller: 

• < 70 %: [specificerede] point 
• 40-70 %: 0,8 x [specificerede] point 
• 25-40 %: 0,5 x [specificerede] point 

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal fremlægge modeller, beregninger eller estimater for den forventede udnyttelse baseret på de værktøjer, der er beskrevet i SC1. 

Kontraktvilkår - Overvågning af udnyttelsen af IT-udstyr (CPC2)

Anvendes i forbindelse med AC3.

Samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier 

Kontrahenten skal aflægge periodisk rapport om optimeringsanalyse og opnåelse af mål for udnyttelsen, der er aftalt med kunden under det specifikke IT-projekt. 

Tjenesteudbyderen skal månedligt måle og indberette udnyttelsen af serverne i datacentret baseret på ISO 30134-5.  

Forklarende note: Den årlige gennemsnitlige it-serverudnyttelse 
Den årlige gennemsnitlige it-serverudnyttelse beregnes som følger: 

ITEUsv = 1 a  ∑_i=1^a  ⌈ITEUsv(t₀ +e×i)⌉ 

Hvor:
"a" er antallet af ITEUsv(t)-måleintervaller i løbet af et år (alle intervaller skal have den samme længde);
"t₀" er starttidspunktet for målingen;
"e" er måleintervallet, hvor e x a = et år.
Intervallet skal være mellem 1 min og 1 time (standard 10 min).

1. Indledning

Ved opfyldelsen af Kontrakten forpligter Leverandøren sig til at vise samfundsansvar. Leverandøren viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sin interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

2. Internationalt anerkendte principper

Leverandøren anses ved opfyldelsen af Kontrakten at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor i punkt 3-5 nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, der er nævnt i punkt 2.1-2.3 og de konventioner, som ligger til grund for principperne. 

2.1 FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv 

FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv) blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. FN’s Vejledende Principper udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter.  

Principperne kan hentes på OHCHR’s hjemmeside

2.2 OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvarlighed, der indarbejder en lang rækker internationale standarder og principper, herunder FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (jf. punkt 2.1) og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik. 

Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt uanset, hvor de opererer, hvad angår at sikre respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og retningslinjer for antikorruption mv. 

OECD’s Retningslinjer er ikke begrænset til kun at omfatte multinationale virksomheder, men alle virksomheder uanset størrelse.

Retningslinjerne kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.3 OECDs due diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder 

OECD’s due-diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder giver detaljerede anbefalinger og hjælp til virksomheder med henblik på at respektere menneskerettighederne og undgå at bidrage til konflikt gennem deres aktiviteter.  

Vejledningen kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.4 Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd

Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) har til opgave at behandle sager om overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder' (jf. punkt 2.2) og udbrede kendskabet til Retningslinjerne. Institutionen er også OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Institutionens virksomhed er reguleret i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. (lov nr. 546 af 18/06/2012)

NCP Danmark kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende mulige overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder', der enten er begået i Danmark eller vedrører en dansk virksomhed (gælder både offentlige og private virksomheder), statslige eller regionale myndigheder.

Læs mere på NCP Danmarks hjemmeside

3. Materielle krav til leverandøren

3.1 Menneskerettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:

• At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination. 
• At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100. 

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammeaftalen at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i 'UN Guiding Principles on Business and Human Rights'.

3.2 Arbejdstagerrettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer: 

• At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod tvangsarbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 29 og 105.
• At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod anvendelse af børnearbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 138 og 182.
• At de leverede Produkter er produceret under forhold, hvor de generelle principper om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 87, 98 og 135.
•  At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 26 og 131 og FN's Menneskerettighedserklærings artikel 23, stk. 3.
• At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 1 og 30 samt FN's Menneskerettighedserklærings artikel 24.
• At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 155.

3.3 Arbejdsklausul

Leverandøren skal ved udførelse af tjenesteydelser, herunder i form af eventuelle tilknyttede serviceydelser, sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Ved ”medvirker til at opfylde Kontrakten” forstås arbejde udført i Danmark med henblik på Kontraktens opfyldelse.

Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

3.4 Miljø

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der sigtes hermed særligt til, at Leverandøren ved produktion og levering af de af Rammeaftalen omfattede Produkter/Ydelser på god vis søger:

• At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
• At anvende hygiejnisk begrundede processer af betydning for miljøet og for mennesker.
• At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi.
• At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Der lægges herved vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Leverandøren forpligter sig således til ved opfyldelsen af Kontrakten at medvirke til at værne natur og miljø, som fastlagt i 'OECD Guidelines for Multinational Enterprises'.

3.5 Antikorruption

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.

Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra alle former for korruption. 

Ved korruption forstås aktiv bestikkelse som defineret i artikel 3 i Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i Leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor Leverandøren er etableret.

4. Krav om risikobaseret due diligence

4.1 Indledning

Kravene om risikobaseret due diligence baserer sig navnlig på FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECDs retningslinjer for Multinationale Virksomheder  

Risikobaseret due diligence indebærer, at virksomheden aktivt og systematisk undersøger risikoen for overtrædelser af de internationalt anerkendte retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, fx leverandører. Endvidere omfatter begrebet due diligence, at virksomheden træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser. 

Virksomhederne skal ifølge retningslinjerne konkret identificere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund. 

Retningslinjerne omfatter både overtrædelser, som virksomheden forårsager eller medvirker til, eller som er direkte forbundet med virksomhedens operationelle aktiviteter, Produkter eller serviceydelser

4.2 Generelt

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelse af Kontrakten til at udvise risikobaseret due diligence i relation til kravene i punkt 3. Leverandøren skal således undersøge risikoen for overtrædelse af kravene i punkt 3 i forbindelse med Leverandørens forretningsaktiviteter, både hos Leverandøren selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. underleverandører, og træffe foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser ved opfyldelse af Kontrakten.

Ansvaret for at respektere menneskerettighederne gælder for alle virksomheder uanset deres størrelse, sektor, operationel kontekst, ejerskab og struktur. Imidlertid kan virksomhederne have varierende mulighed for at arbejde med menneskerettighederne som følge af ovenfornævnte faktorer.  

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandører, der er større virksomheder, anses under alle omstændigheder for at udvise nødvendig omhu, hvis Leverandøren sikrer følgende fire grundlæggende tiltag i relation til de af Kontrakten omfattede produkter eller dele heraf:

1. Politik, der overordnet beskriver Leverandørens holdning til ansvarlig leverandørstyring.
2. Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle indvirkninger relateret til Leverandørens aktiviteter og relationer til det under Kontrakten leverede.
3. Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte underleverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Leverandøren bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder.
4. Rapportering om indsatsen og dens resultater.

Leverandøren kan udvise nødvendig omhu på anden vis, som er tilpasset Leverandørens indsats set ud fra en pragmatisk tilgang og under hensyntagen til de konkrete forhold og Leverandørens ressourcer.

4.3 Mineraler og metaller fra konfliktramte og højrisikoområder

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til i sine forretningsmæssige systemer at integrere OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde i form af den i guiden nævnte "Five-Step Framework for Risk-Based Due Diligence in the Mineral Supply Chain", jf. annex I til guiden. 

Disse forpligtelser medfører, at Leverandøren for de af Kontrakten omfattede Produkter eller dele heraf i overensstemmelse med OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde skal: 

1. Etablere stærke forretningsmæssige systemer, som understøtter retningslinjerne,
2. Identificere og håndtere risici i leverandørkæden,
3. Udarbejde og implementere en strategi som svar på identificerede risici,
4. Understøtte uafhængige tredjeparts audits i leverandørkæden, og
5. Foretage offentlig rapportering om Leverandørens due diligence
6. Dokumentation

Ud over dokumentation for opfyldelse af de i Kontraktens fastlagte specifikke krav til Produktets egenskaber vil [jeres organisation] som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammeaftalen lever op til kravene i dette bilag.

5. Dokumentation

5.1 Dokumentation – særligt om arbejdsklausuler

[Jeres organisation] kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen i punkt 3.3. fastsætter.

[Jeres organisation] kan kræve, at Leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.

[Jeres organisation] kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

5.2 Dokumentation – i øvrigt

Leverandøren skal til hver en tid, og senest 30 Dage efter [jeres organisation]’s skriftlige anmodning herom, opfylde dokumentationskravene jf. punkt 5.2.1-5.2.3.

5.2.1 Erklæring fra Leverandørens ledelse

Heri erklæres det, at Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og due diligence.

5.2.2 Beskrivelse af praktiske tiltag

Heri beskrives de tiltag, som Leverandøren har gennemført med henblik på at sikre overholdelsen af de nævnte krav. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag.

5.2.3 Beskrivelse af resultatmålinger

Heri beskrives, hvorledes resultatet af iværksatte tiltag måles. Dette kan ske ved brug af standarder så som Global Reporting Initiative's standarder for rapportering eller de standarder, der er fastlagt i EU’s Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som forventeligt snart bliver erstattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).  

[Jeres organisation] accepterer naturligvis også andre bevistyper, der opfylder de i nærværende punkt 5 fastlagte dokumentationskrav.

6. Leverandørens ansvar

Som anført ovenfor er Leverandøren efter Kontrakten alene forpligtet til at sikre overholdelsen af de i punkt 3, 4 og 5 nævnte krav "ved opfyldelsen af Kontrakten". Leverandørens ansvar angår således alene det under Kontrakten leverede.

Ved vurderingen af, hvorvidt en Leverandør kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod de nævnte krav, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist ”due diligence” i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af Leverandøren ud fra den kontekst, Leverandøren opererer i. Due diligence afhænger af den pågældende Leverandørs størrelse, forretningsmæssige sammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

7. Procedure ved konkret begrundet mistanke

Såfremt der opstår konkret begrundet mistanke om, at Leverandørens opfyldelse af Kontrakten strider mod de i punkt 3 og 4 nævnte krav, skal Leverandøren straks efter [jeres organisation]’s anmodning herom fremsende en skriftlig redegørelse indeholdende følgende punkter:

1. Afvisning eller bekræftelse af den konkret begrundede mistanke.
2. Redegørelse for de omhandlede forhold samt ved bekræftelse af mistanken en handlingsplan for, hvorledes der kan rettes op på situationen, herunder hvilke foranstaltninger Leverandøren sætter i værk for at påvirke forholdet, herunder at mindske risikoen for, at tilsvarende situationer opstår.

Redegørelsen kan i relevant omfang omfatte dokumentation for, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de varer og/eller tjenesteydelser, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er tilvirket, samt fornøden dokumentation for hvilke materialer, der indgår i Produkterne .Derudover skal der være en angivelse af hvorledes en part har mulighed for at søge genoprejsning og udbedring af eventuelle skader, såfremt en sag om negativ indvirkning af menneskerettighederne måtte opstå (jf. FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv nr. 29). Endvidere skal Leverandøren redegøre for, hvorvidt årsagen til mistanken er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

Konkret begrundet mistanke kan bl.a. anses at foreligge, såfremt Leverandøren indbringes for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark), jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, uanset i hvilket land retsforfølgelsen finder sted. 

Leverandøren skal derfor af egen drift straks kontakte [jeres organisation], hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at der foreligger overtrædelse af punkt 3 og 4, eller hvis Leverandøren indbringes for NCP Danmark, jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten og i den forbindelse af egen drift fremsende redegørelse og dokumentation som ovenfor anført. 

[Jeres organisation] vil på baggrund af overnævnte skriftlige redegørelse og dokumentation mv. foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle relevante forhold vil blive taget i betragtning.