Køb og bortskaffelse af IT-udstyr

Om vejledningen

EU’s grønne indkøbskriterier (GPP) for datacentre, serverrum og cloudtjenester er udarbejdet af EU-Kommissionen og består hhv. af et kriteriedokument samt en teknisk rapport. Som initiativ i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi afprøves GPP-kriterierne i perioden 2022-2023 i en række offentlige indkøb. Som led i afprøvningen og med henblik på at øge GPP-kriteriernes anvendelighed, har GPP-materialet på disse sider en anderledes opbygning samt yderligere vejledningstekst ift. det oprindelige EU-materiale. Dette med henblik på, at du som indkøber hurtigt kan få et overblik over, hvilke GPP-kriterier, som er mest relevante for præcis din indkøbssituation. Der er ikke ændret indholdsmæssigt i GPP-kriterierne. Spørgsmål vedrørende anvendelse af GPP-kriterier, nærværende vejledning samt den igangværende afprøvning kan rettes til:

Digitaliseringsstyrelsen
Specialkonsulent Frederik Nøhr Brünner
Mail: frnob@digst.dk 
Tlf.: +45 30 52 54 39

Hvordan anvendes materialet?

GPP-kriterierne for datacentre, serverrum og cloudtjenester er et opslagsværk af grønne mindstekrav, evalueringskriterier og kontraktvilkår, som sammenlagt refereres til som kriterier. Disse kriterier vedrører en række produktkategorier og services inden for paraplybetegnelsen dataopbevaring og –behandling. GPP-kriterierne bygger på internationale standarder og anerkendte opgørelsesmetoder og er på et overordnet niveau tilpasset EU’s ud-budsdirektiv. 
Det er dog altid ordregivers ansvar at sikre overensstemmelse med udbudsreglerne. Når kriterierne indsættes i et konkret udbudsmateriale bør det altid ske under hensyntagen til udbudsloven og dansk udbudsretslig praksis. Kriterierne kan også tilpasses den konkrete indkøbssituation, hvilket beskrives i afsnit om tilpasning af kriterier. Der henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ”Gennemførelse af grønne udbud - Vejledning om udbuds-lovens muligheder”.

GPP-kriterierne er delt op i:

• Kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse, fx minimumskrav til en tilbudsgivers tekniske ressourcer (Selection Criteria – SC)
• Tekniske mindstekrav til produkter og ydelser (Technical Specification – TS)
• Evalueringskriterier, hvor tilbudsgiverne kan konkurrere om at være mest grønne, når der skal foretages evaluering fx ved tildeling af point eller kvalitativ vurdering ved tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” (Award Criteria – AC)
• Kontraktvilkår vedrørende efterlevelse af øvrige kriterier i kontraktperioden fx krav om løbende afrap-portering (Contract Performance Clauses – CPC)

Hvert kriterium har en unik referencekode fx SC1, hvilket muliggør skelnen ml. hvordan kriterierne kan anvendes i forbindelse med et udbud. Derudover kan referencekoderne anvendes til at identificere de konkrete kriterier i EU-Kommissionens tekniske rapport, som danner baggrund for GPP-kriterierne og som mere detaljeret beskriver de enkelte kriterier.

GPP anvender to kriterieniveauer:

• Nøglekriterier (GPP basis) – sikrer nemmere anvendelse af grønne krav i offentlige indkøb med fokus på en ydelse eller et produkts vigtigste klima- og miljøpåvirkninger og skal holde omkostninger på et minimum.
• Udvidede kriterier (GPP udvidet) – inddrager flere aspekter og har mere vidtgående krav til klima- og miljøpåvirkning og kan understøtte mere innovative målsætninger. Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.

I en del tilfælde er nøglekriterierne og de udvidede kriterier sammenfaldende. I så fald anvendes udtrykket "samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier". I nogle tilfælde er der kun enten nøglekriterier eller udvidede kriterier.

Det bemærkes, at denne kategorisering er foretaget i 2020 og således er et øjebliksbillede. Kriterier, der i 2020 blev vurderet til at være mere ambitiøse, kan således i dag være fuldt markedskonforme. Samtidigt er nogle udvidede kriterier fortsat ambitiøse. Udviklingen inden for serveres energieffektivitet går fx meget hurtig, mens muligheder for genbrug af spildvarme i fjernvarmenettet går langsommere. Af disse årsager er det vigtigt at gå i dialog med markedet for at vide hvilke kriterier, man som ordregiver kan og vil anvende.

Markedsdialog

At stille grønne krav i offentlige indkøb af datacentre, serverrum og cloudtjenester er en relativt ny disciplin. Da der samtidigt er tale om en kompleks produktkategori, anbefales det, at ordregiver tidligt indleder en markedsdialog om anvendelse og udformning af grønne krav og evalueringsparametre. Alle relevante interessenter kan inddrages i markedsdialogen, herunder potentielle tilbudsgivere, brancheorganisationer, rådgivere og andre med særlig teknisk eller forretningsmæssig viden om markedsforholdene. I markedsdialogen anbefales det, at ordregiver tydeligt redegør for, at grønne krav er forsøgt tilpasset det konkrete udbud (se afsnit om tilpasning nedenfor) samt en vurdering af markedets formåen, men at ordregiver ønsker input til, om markedet ønsker flere tilpasninger. 

Tilpasning af kriterier

Kriterierne kan med mindre sproglige tilpasninger anvendes, som de fremgår på disse sider, men kan også tilpasses eventuelle særlige hensyn og ønsker i et konkret udbud. Det anbefales, at ordregiver altid foretager en konkret vurdering af anvendelsen af kriterierne, herunder vurderer fordele og ulemper ved måden, de grønne krav og evalueringsparametre stilles, herunder ikke mindst om de bruges til at prækvalificere tilbudsgivere (kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse), stille mindstekrav (tekniske mindstekrav) eller evaluere kvalitet (evalueringskriterier). 

Afhængig af udbuddets karakter herunder eksempelvis væsentlige økonomiske, konkurrencemæssige eller for-retningskritiske hensyn, kan der være behov for at tilpasse kriterierne.

• Overvej fordele ved at ændre nogle kriterier til evalueringskriterier: Opnåelse af et bredt felt af (mindre) tilbudsgivere kan fx understøttes ved at ændre kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse (hvem kan byde) til et evalueringskriterie.
• Præciser forventningerne til de fremadrettede præstationer: Øget mulighed for at indfri udbuddets grønne målsætninger kan opnås ved også at eksplicitere krav om fremtidige præstationer. Opfyldelse af flere kriterier dokumenteres bagudrettet fx opgøres vedvarende energi og genbrug af spildvarme for de seneste 12 måneder. Hvis evalueringskrav kun fokuserer på, hvilket niveau tilbudsgiverne vil levere på ved kontraktens ikrafttrædelse, kan der dermed opstå en situation, hvor nogle tilbudsgivere ikke kan nå at ændre niveauet forud for ikrafttrædelse og dermed reelt straffes for deres historiske præstationer, men ikke belønnes for deres villighed til at foretage væsentlige investereringer mhp. at opnå bedre præstationer fremadrettet, mens andre tilbudsgivere belønnes for deres historiske præstationer, men ikke forpligtes til at forbedre disse i kontraktperioden. Typisk vil ordregiver være interesseret i den fremadrettede præstation under kontraktens gennemførsel. Derfor anbefales det at præcisere i udbuddet, at tilbudsgiver, udover at angive sit udgangspunkt (som i nogle tilfælde bygger på de senest 12 måneder), også skal forpligte sig til en fremadrettet præstation (fx som garanti med bod, såfremt den ikke overholdes). Fx kan en tilbudsgiver, der anvender et datacenter, der i det forgangne år har kørt på 70 procent grøn strøm (REF=0,7), og forpligte sig til at købe grønne certifikater mhp. at opretholde en REF på 1 gennem hele kontraktperioden. Alternativt kan krav stilles på en måde, som gør det muligt for tilbudsgiver at forpligte sig til løbende forbedringer, sådan at tilbudsgiverne konkurrerer om at kunne tilbyde opnåelse af det bedst mulige niveau. Det er vigtigt, at ordregiver sikrer sig løbende rapportering og dokumentation af, hvordan krav til fremtidige præsentationer opfyldes i kontraktperioden. Samtidig opfordres ordregiver til kun at stille de krav til fremadrettede præstationer, rapportering og dokumentation, som ordregi-vers organisatoriske set up samt ressourcer kan anvende og kontraktstyre.
• Overvej at bruge minimumstærskler i evalueringskriterier: Dette kan være med til at sikre, at alle tilbudsgivere forholder sig til kriteriet og sikrer, at et tilbud med lav pris men en meget dårlig miljøpræstation har sværere ved at vinde. Det kan fx være et krav om at tilbudsgivere som minimum skal have en hvis mængde grøn strøm og at der gives point for bedre præstationer. Hvis de anvendte evalueringskriterier er særligt ambitiøse, eller hvis man er usikker på markedets formåen, er det omvendt ikke hensigtsmæssigt at anvende en minimumstærskel, som en del af evalueringen. 
• Tjek sammenhæng mellem de valgte kriterier: De enkelte GPP-kriterier er formuleret, så de både kan anvendes enkeltvis og i sammenhæng med øvrige GPP-kriterier. Når GPP-kriterier udvælges og evt. tilpasses er det vigtigt, at kriterierne ikke kommer til at overlappe, samt at der opstilles relevante kontraktvilkår, der under-støtter relevante dele af både de valgte kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse og de valgte tekniske mindstekrav og evalueringskriterier. Det fremgår i vejledningen til de enkelte kriterier, hvilke øvrige GPP-kriterier, der i udgangspunktet overlapper og hvilke kontraktvilkår, der kan være relevante fx ”Anvend enten TS10 eller AC11. Anvendes sammen med CPC10”. 
• Tjek overensstemmelse med gældende udbudsret: Kriterierne opdateres ikke med samme frekvens som udbudsreglerne og den udbudsretlige praksis. Eksempelvis frarådes tildeling af point i intervaller som beskrevet under tildelingskriteriet ”Det globale opvarmningspotentiale for anvendt blanding af kølemidler (AC11)”.

Såfremt kriterier tilpasses det enkelte udbud, er det helt centralt, at ordregiver sikrer sig, at opgørelsesmetoder og standarder fra de oprindelige GPP-kriterier fortsat kan anvendes. 

Kort om standarder, EN 50600 og ”EU Code of Conduct”

GPP-kriterierne bygger på internationale standarder og opgørelsesmetoder, hvilket har en lang række fordele. Bl.a. sikrer det, at tilbudsgivere kun skal anvende én opgørelsesmetode på tværs af udbud i EU. I det følgende beskrives to centrale standarder i GPP materialet. 

• EN 50600 er den europæiske standard for datacentre bl.a. ift. design, sikkerhed og effektivitet. Den eksisterer ligeledes som international ISO standard: ISO/IEC 30134. EN 50600 er udviklet af EU og datacenterbranchen, og datacenteroperatører må i udgangspunktet forventes at kende til standarden. EN 50600 består bl.a. af en række Key Performance indikators (KPI’er), som inden for en række områder fx vedvarende energi (EN 50600-4-3), genbrug af spildvarme (EN 50600-4-6) og strømforbrugseffektivitet (PUE) (EN 50600-4-2) angiver præcis, hvordan disse tal opgøres; hvad tæller med og hvad tæller ikke med osv. Derudover indeholder EN 50600 også forventede praksisser for energiledelse og -optimering (EN 50600-99-1), som oplister en række forventede praksisser, som bør følges i et datacenter. EN 50600 opdateres løbende og man kan købe standarderne samlet eller enkeltvis i Dansk Standards webshop. 
• EU Code of Conduct for energy efficiency in datacenters henvises der også til i materialet. Der er tale om et EU initiativ omhandlende datacentres energieffektivitet og består af:
  • Et lærings- og referencedokument udarbejdet af EU i samarbejde med branchen omkring de forventede praksisser i datacentre fsva. energiledelse og -optimering i datacentre. Praksisserne er harmoniseret med EN50600 og giver et godt overblik over områdets metoder, terminologi og ansvarsfordeling fx ift. hvilke aktører, der har ansvar for hvilke dele af de leverede services. Beskrivelserne kan således bruges af både it-leverandører og offentlige indkøbere som fælles referenceramme.
  • Et forpligtende samarbejde, hvor man som aktør kan tilmelde sig Code of Conduct, og dermed forpligte sig til at efterleve relevante praksisser. Deltagelse i samarbejdet er en (relativ let) måde at sikre tredjepartsverifikation af ens praksis.

For at kunne kategorises som bæredygtig økonomisk aktivitet i EU’s taksonomi over bæredygtige investeringer, skal datacenteroperatører bl.a. efterleve EN 50600-99-1 forventede praksisser for energiledelse og -optimering eller EU Code of Conduct for energy efficiency in datacenters.
 

Dokumentationsniveau ift. tredjepartsverifikation, øvrige dokumentationsformer og løbende afrapportering

Det anbefales, at ordregiver går i dialog med potentielle tilbudsgivere om et passende dokumentationsniveau. Ordregiver bør i denne forbindelse have opmærksomhed på, at dokumentationskrav - herunder krav om afrapporteringskadence og tredjepartsverifikation - bør stå mål med kontraktens størrelse samt andelen af kontraktsummen, som reelt går til dataopbevaring og -behandling (dette er i særlig grad relevant for it-systemer). Omfattende dokumentationskrav kan afholde nogle tilbudsgivere for at byde på opgaven og vil under alle omstændigheder øge transaktionsomkostningerne for både ordregiver og tilbudsgivere. Samtidigt er det vigtigt, at dokumentationen relaterer sig til de enkelte krav, også når det gælder selvdeklaration.

Med henblik på at begrænse det administrative ressourcetræk samt øvrige omkostninger hos både ordregiver og tilbudsgiver, anbefales det, at ordregiver går i dialog med potentielle tilbudsgivere om bl.a.:

• Et hensigtsmæssigt niveau for løbende afrapportering. I nogle tilfælde kan årlige rapporter være tilstrækkelige (frem for månedlige rapporter).
• Et hensigtsmæssigt niveau for verifikation af efterlevelse. For kriterier vedrørende kølesystem, kølemidler, genbrug af spildvarme og vedvarende energi fremgår det fx at dokumentation kan verificeres af tredjepart fx gennem ISO 14001/50001 certificering, ekstern revisionsberetning, deltagelse i EU code of conduct mv. I mange tilfælde vil det være tilstrækkelig verifikation, at tilbudsgiver fremlægger dokumentation fx i form af grønne beviser, PPA’er (Power Purchase Agreements) samt øvrig relevant dokumentation fx opgørelser, fakturaer, ordrebekræftelser, designspecifikationer mv. fra datacenteroperatørens underleverandører fx forsyningsselskab, kølemiddel-/kølesystemleverandør, entreprenør mv., som angiver de efterspurgte oplysninger samt angivelse af dato/periode, kontaktoplysninger på underleverandør, kundens adresse mv.
   

Produkt- og ydelseskategorier

For at give dig som indkøber et hurtigt overblik over hvilke grønne krav, der er relevante for jeres specifikke indkøb, er GPP-kriterierne opdelt i to overordnede produkt- og ydelseskategorier med i alt fem underkategorier:  

A. Datacentre og serverrum:

1. Anlæg, renovering, udvidelse og konsolidering
2. IT-udstyr (indkøb og bortskaffelse)
3. Drift, konsolidering og virtualisering af servere
4. Co-location og facility management

Denne overordnede kategori omhandler produkter og ydelser med relation til anlæg, udvidelse, konsolidering og drift af datacentre og serverrum. Herunder også co-location, virtualiseringstjenester og udstyr til serverrummet/datacentret, inklusiv bortskaffelse af dette. Ydelser og produkter er kendetegnet ved, at der er tale om køb af/service på en identificerbar del af et datacenter/serverrum, og at ordregiver selv ejer it-udstyret og/eller server-rummet/datacenteret, som leverer ydelserne.

B. Cloud, hosting og it-systemer: 

5.    Cloud, hosting og it-systemer

Denne overordnede kategori omhandler ydelser med relation til cloud- og hostingtjenester (herunder PaaS, IaaS og SaaS) og it-systemer og tjenester med ekstern hosting. Ydelserne er kendetegnet ved, at der er tale om en service og ikke et produkt, samt at ordregiver hverken ejer udstyr eller serverrum/datacenter.

Nedenstående skema giver et overblik over hvilke områder, der kan stilles grønne krav til ift. hver af de fem underkategorier – herunder, hvilke konkrete GPP-kriterier, der kan anvendes. Bemærk at ikke alle kravområder både har kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse, tekniske mindstekrav. evalueringskriterier og kontraktvilkår, hvilket primært skyldes, at disse ikke er relevante ift. den pågældende indkøbssituation.

Krav til \ Genstand	Anlæg, renovering, udvidelse og konsolidering	Co-location og facility management	Cloud, hosting og it-system
Kølesystem	SC3 (S) TS6 med CPC6 (U) TS5 (U) AC7 med CPC7 (S)	SC3 (S Derudover kun for co-location: TS7 med CPC6 (U)	TS7 med CPC6 (U)
Kølemidler	TS10 (U) eller AC11 (N) Hvis drift indgår: CPC10 (U)	AC11 (N) med CPC10 (U)	AC11 (N) med CPC10 (U)
Genbrug af gulvvarme	TS8 (U) med AC8 (U)	AC9 (U) med CPC8 (U)	AC9 (U) med CPC8 (U)
Strømforbrugseffektivitet	AC5 (S) med CPC4 (U)	AC6 (S) med CPC6 (S)
Vedvarende energi	ikke relevant	TS9 (U) eller AC10 (N) Begge anvendes med CPC9 (U)	TS9 (U) eller AC10 (N) Begge anvendes med CPC9 (U)
Krav til \ Genstand	Indkøb og bortskaffelse af it-udstyr
	Servere	Storage- og backup	Netværksudstyr
Kontrol af faglige stoffer	SC2 (U)	SC2 (U)	SC2 (U)
IKT-driftsområde temperatur og fugtighed	TS2 (B) TS2 (U)	TS2 (B) TS2 (U)	TS2 (B) TS2 (U)
Reparation og opgradering	TS3 (U)	TS3 (U)	Ikke relevant
Energieffektivitet	TS1 (B) TS1 (U) AC1 (S) AC2 med CPC1 (U)	Ikke relevant	Ikke relevant
Bortskaffelse af udtjent it-udstyr	TS4 med CPC3 (S) AC4 med TS4 og CPC3 (S)	TS4 med CPC3 (S)	TS4 med CPC3 (S)
Krav til \ Genstand	Drift, konsolidering og virtualisering af servere
Serverudnyttelse	SC1 (S) AC3 med CPC2 (S)
Forklarende note: SC = Kriterier vedrørende egnethed og udvælgelse, TS = Tekniske mindstekrav, AC = Evalueringskriterier og CPC = Kontraktvilkår (N) = Nøglekriterier (GPP basis), (U) = Udvidede kriterier (GPP udvidet) og (S) = Samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier

Denne indkøbskategori omhandler hhv. 1. køb og 2. bortskaffelse servere, storage- og backupenheder og netværksudstyr til serverrum og datacentre. Nogle kriterier finder anvendelse for servere, storage- og backupenheder og netværksudstyr mens andre kun finder anvendelse for servere og/eller storage- og backupenheder. 

OBS: Med formål om at tiltrække tilbudsgivere, der er specialiseret i genbrug og genanvendelse af brugt it-udstyr kan der i forbindelse med køb af nyt it-udstyr udarbejdes en kontrakt om bortskaffelse af det gamle it-udstyr.

1. Indkøb af it-udstyr
For indkøb af servere, storage- og backupenheder og netværksudstyr kan følgende kriterier anvendes:

• Kontrol af farlige stoffer (SC2) 
• IKT-driftsområde temperatur og fugtighed (TS2)

For køb af servere og storage- og backupenheder kan følgende kriterier anvendes:

• Reparation og opgradering (TS3)

Derudover kan følgende kriterier anvendes for serverenheder:

• Energieffektivitet i aktiv tilstand (TS1) (note 1)
• Energieffektivitet i hviletilstand (AC1) (anvendes sammen med TS1)
• Energieffektivitet af installerede servere med overvågning (OBS: forudsætter løbende overvågning) (AC2 og CPC1)

Note 1: Nøglekriterier for aktiv tilstand TS1 svarer til kriterierne i ENERGY STAR for computer servers version 3.0. ENERGY STAR kriterierne for særligt robuste (resilient) servere er dog ikke medtaget.

2. Bortskaffelse af it-udstyr
For services vedrørende bortskaffelse af servere, storage- og backupenheder og netværksudstyr kan følgende kriterier anvendes:

• Bortskaffelse af udtjente servere, datalagre og netværksudstyr (TS4 og CPC3)
• Bortskaffelse af udtjente servere (AC4) (kun relevant for servere og anvendes sammen med TS4 og CPC3)

Hvorfor stille kravet? 

En væsentlig klima- og miljøpåvirkning fra it-udstyr kommer som følge af it-udstyrets indhold af farlige og begrænsede stoffer. Tilbudsgivere skal derfor dokumentere, at de har systemer til kontrol af farlige stoffer i forbindelse med design og forsyningskæden for deres produkter, som er i overensstemmelse med de relevante IEC-standarder, som industrien følger. Der er lagt særlig vægt på stoffer på REACH-kandidatlisten og stoffer og undtagelser, der er omfattet af RoHS-restriktioner. Dette for at sikre et prioriteret fokus på stoffer, der er eller kan være skadelige men som endnu ikke er forbudte. Se bl.a. Miljøstyrelsens side om REACH.

Kriterie vedrørende egnethed og udvælgelse - Kontrol af farlige stoffer – begrænset stof i servere, datalagre og netværksudstyr (SC2)

Kriteriet finder anvendelse for indkøb af servere, storage- og backupenheder og netværksudstyr. 

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation for indførelsen af en ramme for udførelsen af kontrol med begrænsede stoffer (RSC'er) langs forsyningskæden for de produkter, der skal leveres. RSC'erne skal som minimum dække følgende områder: 

• Produktplanlægning/-design 
• Leverandørernes overensstemmelse 
• Analyse

Anvendelsen af RCS'er skal ske med henvisning til vejledningen i IEC 62476 og IEC 62474-materialedeklarationsdatabasen som grundlag for identificering, sporing og indberetning af specifikke oplysninger om sammensætningen af de produkter, der skal leveres. 

RSC'erne skal som minimum gælde for:

• REACH-forordningens kandidatliste over stoffer
• Begrænsede stoffer og undtagelser i direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer

Leverandørernes overensstemmelseserklæringer skal holdes ajour for relevante materialer, dele og delkomponenter til de produkter, der skal leveres.

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation, der beskriver systemet, procedurerne og beviser for anvendelsen.

Hvorfor stille kravet? 

En væsentlig klimapåvirkning fra datacentre kommer fra den energi (strøm), der anvendes til drift af datacenterets kølesystem. Ved at vælge it-udstyr, der kan fungere ved højere temperaturer, kan man reducere energibehovet for køling og få flere timer med frikøling. Derudover kan en højere driftstemperatur også give bedre forudsætninger for genbrug af spildvarme. Derfor er det vigtigt, at stille krav om at it-udstyr kan anvendes ved højere temperaturer.

Hvad måles der på? 

Der stilles minimumskrav om at it-udstyret er testet til at kunne driftes inden for enten 10-35 grader celsius (nøgle-kriterie) eller 5-40 grader celsius (udvidet kriterie), hvilket i henhold til forordning (EU) 2019/424 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af servere og datalagringsprodukter svarer til hhv. driftsklasse A2 og A3. 
 

Teknisk mindstekrav - IKT Driftsområde – temperatur og fugtighed (TS2)

Kriteriet finder anvendelse for indkøb af servere, storage- og backupenheder og netværksudstyr. 
Finder anvendelse ved luftkøling, og hvor datacentret er designet til økonomiseret og/eller frikøling. Gældende driftsforholdsklasser beskrives i bilag i EU's kriteriedokument.

Nøglekriterier (se også udvidede kriterier)

IKT-hardware skal understøtte driften inden for det tilladte interval for luftfugtighed og tørtemperatur for driftsforholdsklasse A2 i henhold til forordning (EU) 2019/424 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af servere og datalagringsprodukter. 
Udstyret skal afprøves for funktion inden for det tilladte interval på minimum 16 driftstimer (drift i høj temperatur er ikke bestemt til konstant brug). Afprøvningen skal udformes, så den er repræsentativ for virkelige driftsforhold (se ledsagende forklarende noter). Ligeledes kunne afprøvningsmetoder, der er indeholdt i europæiske standarder på driftsforholdsklassen for servere, der er udviklet som reaktion på udkastet til standardiseringsmandat i henhold til forordning (EU) 2019/424 om miljømæssigt design, også være passende i dette omfang. 

Blæserens effektforbrug under normale og forhøjede indsugningstemperaturer skal ligeledes rapporteres for at validere, at der vil blive sparet energi. 

Finder anvendelse ved flydende køling: 

IKT-hardware skal understøtte driften inden for facilitetens intervaller for forsyningsvandtemperatur, der er angivet i buddet med henvisning til klasse W2 og W3 i bilag II. 

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal oplyse om fabrikantens specifikationer og -erklæringer for hvert enkelt IKT-udstyr. 
Tilbudsgiveren skal erklære, at servermodellerne er blevet afprøvet til drift i et anslået antal timer i en nærmere angivet periode inden for det tilladte interval. Afprøvningsspecifikationen skal stilles til rådighed. 
Oplysninger og afprøvningsresultater i forbindelse med CE-mærkning kan anvendes som verifikation. 

Forklarende note: 1: Repræsentativ termisk afprøvning af IKT-udstyr

Denne note identificerer grundlaget for den repræsentative termiske afprøvning af IKT-udstyr. For at afprøvningen skal være repræsentativ for virkelige driftsforhold, skal den være udformet til at simulere:

• korte ændringer i gradienten, der er påvirket af køleudstyret, f.eks. skiftet fra frikøling til et mekanisk system
• kortvarige perioder med intensiv eksponering, der er påvirket af miljøforhold, f.eks. under forlængede sommerhedebølger, og
• en vejledende hyppighed for begge begivenheder i et driftsår.

Forklarende note: 2: Termisk ydeevne og anvendt effekt

Det er vigtigt at bemærke, at tildeling af ekstrapoint for A3-kompatible servere skal ses i lyset af, om udpegning af en A2- eller A3-server reducerer den samlede anvendte effekt.
Såfremt kapacitetstabet som følge af støtte til drift af servere ved 40oC indebærer, at der indsættes flere servere, skal der ikke tildeles ekstra point.

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

IKT-hardware skal understøtte driften inden for det tilladte interval for luftfugtighed og tørtemperatur for driftsforholdsklasse A3 i henhold til forordning (EU) 2019/424 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af servere og datalagringsprodukter. 

Udstyret skal afprøves for funktion inden for det tilladte interval på minimum 88 driftstimer (drift i høj temperatur er ikke bestemt til konstant brug). Afprøvningen skal udformes, så den er repræsentativ for virkelige driftsforhold (se ledsagende forklarende noter). Ligeledes kunne afprøvningsmetoder, der er indeholdt i europæiske standarder på driftsforholdsklassen for servere, der er udviklet som reaktion på udkastet til standardiseringsmandat i henhold til forordning (EU) 2019/424 om miljømæssigt design, også være passende i dette omfang. 
Blæserens effektforbrug under normale og forhøjede indsugningstemperaturer skal ligeledes rapporteres for at validere, at der vil blive sparet energi. 

Finder anvendelse ved flydende køling 

IKT-hardware skal understøtte driften inden for facilitetens intervaller for forsyningsvandtemperatur, der er angivet i buddet med henvisning til klasse W4 og W5 i bilag II 

Verifikation 

Budgiveren skal oplyse om fabrikantens specifikationer og -erklæringer for hvert enkelt IKT-udstyr. 
Tilbudsgiveren skal erklære, at servermodellerne er blevet afprøvet til drift i et anslået antal timer i en nærmere angivet periode inden for det tilladte interval. Afprøvningsspecifikationen skal stilles til rådighed. 
Oplysninger og afprøvningsresultater i forbindelse med CE-mærkning kan anvendes som verifikation. 

Forklarende note: 1: Repræsentativ termisk afprøvning af IKT-udstyr

Denne note identificerer grundlaget for den repræsentative termiske afprøvning af IKT-udstyr. For at afprøvningen skal være repræsentativ for virkelige driftsforhold, skal den være udformet til at simulere:

• korte ændringer i gradienten, der er påvirket af køleudstyret, f.eks. skiftet fra frikøling til et mekanisk system
• kortvarige perioder med intensiv eksponering, der er påvirket af miljøforhold, f.eks. under forlængede sommerhedebølger, og
• en vejledende hyppighed for begge begivenheder i et driftsår.

Forklarende note: 2: Termisk ydeevne og anvendt effekt

Det er vigtigt at bemærke, at tildeling af ekstrapoint for A3-kompatible servere skal ses i lyset af, om udpegning af en A2- eller A3-server reducerer den samlede anvendte effekt.
Såfremt kapacitetstabet som følge af støtte til drift af servere ved 40oC indebærer, at der indsættes flere servere, skal der ikke tildeles ekstra point.

Hvorfor stille kravet? 

En væsentlig klima- og miljøpåvirkning fra it-udstyr kommer som følge af produktion og bortskaffelse af udstyret. Derfor er det vigtigt, at it-udstyrets livstid forlænges, hvilket bl.a. kan gøres ved at stille krav om at udstyret let kan repareres og opgraderes.

Teknisk mindstekrav - Design vedrørende reparation og opgradering af servere og datalagring (TS3)

Kriteriet finder kun anvendelse for indkøb af nye servere og storage- og backupenheder. 

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)
Kriteriet og afspejler i vid udstrækning American National Standards standard på området samt igangværende Ecodesign arbejde.

Tilbudsgiveren skal give klare anvisninger på ikkedestruktiv reparation eller udskiftning af følgende komponenter: 

• datalagringsenheder 
• hukommelse 
• processor (CPU) 
• bundkort 
• udvidelseskort/grafikkort 
• strømforsyningsenhed (PSU), 
• blæsere 
• batterier 

Anvisningerne skal som minimum for hver nødvendig reparation og komponent omfatte: 

1. type operation 
2. type og antal fastgørelsesteknikker, der skal låses op 
3. det/de påkrævede værktøj(er)

Anvisningerne skal gøres tilgængelige for autoriserede tredjeparter, herunder mellemhandlere, reservedelsværk-steder, reservedelsleverandører, genvindingsvirksomheder og leverandører af vedligeholdelsesydelser via registrering på fabrikantens webside. Disse anvisninger skal gøres tilgængelige i mindst 8 år, efter at serverproduktet er markedsført. 

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal give adgang til reparationsanvisningerne med henblik på verifikation. 
Der skal stiller reparationsoplysninger til rådighed i henhold til EN 45559:2019: Metoder til tilvejebringelse af information om væsentlige aspekter af effektivitetsrelaterede produkter. Afprøvningsresultater opnået i forbindelse med CE-mærkning kan anvendes som verifikation.

Hvorfor stille kravet? 

Drift af servere står typisk for hovedparten af et datacenters strømforbrug. Servere med højere effektivitet kan udføre den samme mængde arbejde for mindre strøm. Derfor er det vigtigt at stille krav til servernes effektivitet.

Hvad måles der på? 

Der kan stilles krav om serveres effektivitet i både aktiv tilstand og i hviletilstand:

• Serveres effektivitet i aktiv tilstand (TS1) (Nøglekriterier) med minimumskrav om effektivitet i aktiv tilstand baseret på ENERGY STAR version 3 (kriterierne for særligt robuste (resilient) servere er ikke med-taget)
• Serveres effektivitet i aktiv tilstand (TS1) (Udvidede kriterier) med minimumskrav om effektivitet i aktiv tilstand baseret på mere ambitiøse tærskelværdier. Disse tærskelværdier giver præstationsbenchmarks, der afspejler den aktuelle spidskompetence på markedet baseret på analyser til støtte for EU Kommissionens forordning (EU) 2019/424 om servere og datalagring [link].
• •Servereffekt i hviletilstand (AC1) (Udvidede kriterier), hvor der i kombination med TS1, gennem evaluering kan tildeles yderligere point for servernes effekt i hviletilstand, baseret på servernes energimæssige ydeevne i tomgang. Dette kriterium bør kun anvendes i kombination med kriteriet for for aktiv effektivitet, da en forbedret ydeevne i tomgang ikke bør ske på bekostning af den aktive effektivitet.

Servernes effektivitet opgøres med brug af målemetoden opgivet i EN 303470.

Teknisk mindstekrav - Serveres effektivitet i aktiv tilstand (TS1) 

Kriteriet finder kun anvendelse for indkøb af servere. 

Nøglekriterier (se også udvidede kriterier) (≈Energy Star 3.0)

For hver servermodel, der anvendes i datacentret, skal den beregnede score for effektiviteten i aktiv tilstand (EffACTIVE) være større end eller lig med tærsklen for minimumseffektiviteten i aktiv tilstand, som anført nedenfor (svarende til Energy Star 3.0).

Produkttype	Minimum EffACTIVE
1 sokkel
Rack-kabinet	11,0
Tårnkabinet	9,4
2 sokler
Rack-kabinet	13,0
Tårnkabinet	12,0
Bladeservere eller multi-nodeservere	14,0
4 sokler
Rack-kabinet	16,0
Bladeservere eller multi-nodeservere	9,6

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal stille beregningen af effektiviteten i aktiv tilstand for hver servermodel til rådighed baseret på målemetoden i EN 303470. Såfremt der foreslås anvendt forskellige konfigurationer af servermodellerne, skal de afprøvede ydelser af konfigurationen med høj ydelse og lav ydelse angives. Alternativt kan verifikationen antage form af prøvningsresultater for en model med den specifikke konfiguration, der skal anvendes. 

De opnåede prøvningsresultater i relation til CE-mærkning eller mærkede kvalifikationer udført i henhold til ækvivalente prøvningsstandarder anvendes som verifikation. 

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

For hver servermodel, der anvendes i datacentret, skal den beregnede score for effektiviteten i aktiv tilstand (EffACTIVE) være større end eller lig med tærsklen for minimumseffektiviteten i aktiv tilstand, som anført nedenfor. 
 

Produkttype	Minimum EffACTIVE
1 sokkel
Rack-kabinet	13,0
Tårnkabinet	11,0
2 sokler
Rack-kabinet	18,0
Tårnkabinet	12,0
Bladeservere eller multi-nodeservere	20,0
4 sokler
Rack-kabinet	16,0
Bladeservere eller multi-nodeservere	9,6

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal stille beregningen af effektiviteten i aktiv tilstand for hver servermodel til rådighed baseret på målemetoden i EN 303470. Såfremt der foreslås anvendt forskellige konfigurationer af servermodellerne, skal de afprøvede ydelser af konfigurationen med høj ydelse og lav ydelse angives. Alternativt kan verifikationen antage form af prøvningsresultater for en model med den specifikke konfiguration, der skal anvendes. 

De opnåede prøvningsresultater i relation til CE-mærkning eller mærkede kvalifikationer udført i henhold til ækvivalente prøvningsstandarder anvendes som verifikation. 

Evalueringskriterie - Servereffekt i hviletilstand (AC1)

Kriteriet finder kun anvendelse for indkøb af servere og bør kun anvendes i kombination med TS1. Servere, der overholder TS1, kan tildeles yderligere point for deres effekt i hviletilstand.

Samme krav for nøglekriterier og brede kriterier

Det finder kun anvendelse, såfremt produkttypen (f.eks. rack- eller tårnservere, servere med 1 sokkel eller servere med 2 sokler) og de systemkarakteristika, der berører effektforbruget (f.eks. CPU-effekt, server med eller uden effektredundans, hukommelse, drivere, yderligere enheder), beskrives i det tekniske mindstekrav.

Med undtagelse af modstandsdygtige servere kan højtydende databehandlingsservere (HPC-servere) og servere med en integreret APA (auxiliary performance accelerators) tildeles maksimalt x point [angives senere]. Der skal tildeles point til servermodeller baseret på forbedringer af en række tærskler for mindstekrav til ydeevnen, som beregnet for hver servertype i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2019/424 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af servere og datalagringsprodukter.
 

Verifikation

Tilbudsgiveren skal beskrive beregningen af det individuelle effektforbrug i tomgangstilstand baseret på EN 303470-afprøvning og i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2019/424 (se ligeledes den ledsagende forklarende note). Såfremt der foreslås anvendt forskellige konfigurationer af servermodellerne, skal den afprøvede ydeevne af konfigurationen med høj ydelse og lav ydelse angives. Alternativt kan tilbudsgiveren påvise overensstemmelse ved at fremskaffe en prøvningsrapport for en tilsvarende konfigureret server af samme model.

Forklarende note: Beregning af effektforbrug i tomgangstilstand i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2019/424 

EN 303 470 er baseret på SERT version 2-prøvningsmetoden og omfatter en særlig afprøvning af effektforbruget i tomgangstilstand og måling af energieffektivitet i aktiv tilstand. I henhold til kravene til miljømæssigt design skal disse oplysninger offentliggøres af producenterne.

Med henblik på at anvende nøglekriterierne skal minimumstærsklen for hver servertype beregnes på basis af de yderligere serverkomponenter, der skal være indeholdt i buddet, og medtages i udbuddet.

Metoden vedrørende miljømæssigt design er beskrevet i bilag III til dette dokument med kriterier. Hver tærskelværdi skal fastlægges i henhold til følgende ligning:

P_idle = P_base+ΣP_addi 

hvor Pbase er det grundlæggende tillæg for effektforbrug i tomgangstilstand, der er angivet i tabel 3, og ΣP_addi er summen af tillæggene for effektforbrug i tomgangstilstand for relevante, ekstra komponenter som fastsat i tabel 4. For bladeservere beregnes P_idle som det samlede målte effektforbrug divideret med antallet af installerede bladeservere i det afprøvede bladekabinet.

Hvorfor stille kravet? 

Drift af servere står typisk for hovedparten af et datacenters strømforbrug. Servere med højere effektivitet kan udføre den samme mængde arbejde for mindre strøm. Med dette kriterie kan der følges op på om de installerede servere opnår den effektivitet, som tilbudsgiver har estimeret ud fra de af ordregivende myndigheds specificerede processer. 

Evalueringskriterie - Anvendt effektforbrug for servere (AC2)

Anvendes sammen med CPC1. Kriteriet finder kun anvendelse for indkøb af servere og kan anvendes, såfremt den ordregivende myndighed ønsker at indhente tilbud om strømforbruget for den forventede IT-proces og dernæst at overvåge denne proces.

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Der vil blive tildelt point baseret på estimatet for det anvendte effektforbrug beregnet for alle servertyperne og deres konfigurationer, der skal anvendes i datacentret. 
De forskellige serverkonfigurationers ydeevne kan interpoleres fra prøvningsdata for konfigurationer med høj og med lav ydelse. Beregningen kan baseres på de af den ordregivende myndighed specificerede processer. 
Der vil blive tildelt maksimalt antal point til tilbuddet med det laveste anvendte effektforbrug. Alle øvrige tilbud vil få tildelt point i forhold til det bedste tilbud. 

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal beskrive beregningen af den anvendte effekt baseret enten på [angives senere]: 

• Metoden i EN 303470 for anvendt effekt med standardiserede processer, eller 
• en prøvningsprotokol, der skal angives af den ordregivende myndighed. 

Hvor ydeevnen for konfigurationer er blevet interpoleret fra prøvningsdata, skal der oplyses om den anvendte metode. 
 

Kontraktvilkår – Overvågning af IT-energiforbrug (CPC1)

Anvendes i forbindelse med AC2. Kriteriet finder kun anvendelse for indkøb af servere

Medtages, når datacentret drives af en tredjepart. 

Udvidede kriterier

(OBS: Udvidede kriterier kan potentielt udelukke nogle leverandører fra at kunne byde og kan samtidigt potentielt være fordyrende. Derfor anbefales det, at ordregiver altid går i tidlig dialog med markedet med henblik på at afklare markedets formåen på området samt fastlægger eventuelle meromkostninger associeret med anvendelse af udvidede kriterier.)

Kontrahenten skal tilvejebringe månedlige og årlige data for IT-udstyr, der befinder sig i datacentret. 
Overvågning af energiforbruget skal være i overensstemmelse med kravene og anbefalingen i standard EN 50600-2-2.

Hvorfor stille kravet? 

En væsentlig klima- og miljøpåvirkning fra it-udstyr opstår i forbindelse med bortskaffelse og destruktion af udtjent udstyr - bl.a. som følge af it-udstyrets indhold af farlige og begrænsede stoffer. I forbindelse med bortskaffelse af udtjent udstyr er der set eksempler på at udstyret er blevet ulovligt eksporteret til Kina og udviklingslande, hvor der ikke sker korrekt destruktion og genanvendelse. Derudover er der væsentlige klima- og miljømæssige potentialer i genbrug og genvinding af dele og materialer, istandsættelse og genanvendelse af udstyret mv. Derfor er det vigtigt at stille krav til tilbudsgivere om at tilbyde og dokumentere disse services i overensstemmelse med en række internationale standarder på området samt god datahåndteringspraksis. 

Kravet spiller sammen med EU’s taksonomi over bæredygtige investeringer. For at kunne kategorises som bæredygtig økonomisk aktivitet, skal datacenteroperatører have indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genanvendelse ved levetidens udløb for elektrisk og elektronisk udstyr samt selektiv behandling af komponenter i overensstemmelse med bilag VII i WEEE-direktivet.

Med formål om at tiltrække tilbudsgivere, der er specialiseret i genbrug og genanvendelse af brugt it-udstyr kan der i forbindelse med køb af nyt it-udstyr udarbejdes en kontrakt om bortskaffelse af det gamle it-udstyr.

Hvad måles der på?

For services vedrørende bortskaffelse af it-udstyr kan følgende kriterier anvendes:

• Bortskaffelse af udtjente servere, storage- og backupenheder og netværksudstyr (TS4 og CPC3)
• Bortskaffelse af udtjente servere (AC4) (kun relevant for servere og anvendes sammen med TS4 og CPC3)
   

Teknisk mindstekrav - Bortskaffelse af udtjente servere, datalagre og netværksudstyr (TS4)

Anvendes sammen med CPC3. Kriteriet finder anvendelse for bortskaffelse af servere, storage- og backupenheder og netværksudstyr.

Samme for nøglekriterier og udvidede kriterier

Tilbudsgiverne skal tilbyde en tjeneste for: 

• genbrug og genvinding af hele produktet og/eller 
• selektiv behandling af komponenter i overensstemmelse med bilag VII i WEEE-direktivet for udstyr, der har nået udløbet af dets brugstid 
• genanvendelse af komponenter med henblik på genvinding af råstoffer af kritisk betydning. 

Tjenesten skal omfatte følgende aktiviteter: 

• indsamling 
• fortrolig håndtering og sikker sletning af data (medmindre det udføres internt) 
• funktionsafprøvning, servicering, reparation og opgradering med henblik på genbrug¹
• salg af produkter med henblik på genbrug 
• adskillelse med henblik på genbrug, genanvendelse og/eller bortskaffelse. 

Ved tilvejebringelsen af tjenesten skal tilbudsgiverne rapportere om den andel af udstyret, der forberedes eller sælges med henblik på genbrug samt andelen af udstyr, der forberedes med henblik på genanvendelse. 

Forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og bortskaffelse skal være i fuld overensstemmelse med kravene i artikel 8 og bilag VII og VIII i det (omarbejdede) WEEE-direktiv 2012/19/EU og med henvisning til listen over komponenter for selektiv behandling (se ledsagende forklarende note). 

Tilbudsgivere skal ligeledes fremlægge dokumentation for alle de handlinger, der udføres med henblik på at forbedre genvinding af råstofferne af kritisk betydning, dvs. kobolt (i batterier) og neodym (i harddiske), i overensstemmelse med de tilgængelige oplysninger om indholdet af kobolt og neodym, som foreskrevet i bilag II.3.3.a til forordning (EU) 2019/424 om miljømæssigt design. 

_{¹Nogle medlemsstater har udviklet standarder og/eller ordninger, som offentlige myndigheder kan vælge at henvise til for at give flere oplysninger om, hvordan udstyr skal gøres egnet til genbrug og videresalg.}

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal oplyse om ordningerne for indsamling, datasikkerhed, forberedelse med henblik på genbrug, salg med henblik på genbrug og genvinding/bortskaffelse. Dette skal i kontraktens løbetid inkludere gyldig dokumentation af de benyttede WEEE-håndteringsanlægs regeloverholdelse, samt udskillelsen og håndteringen af specifikke komponenter, der kan indeholde råstoffer af kritisk betydning. 

Forklarende note: komponenter, der kræver selektiv behandling 
Neden for følger komponenter, der kræver selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII til WEEE-direktivet: 

• kviksølvholdige komponenter 
• batterier 
• printkort, hvis overflade er på over 10 cm2
• plast indeholdende bromerede flammehæmmere
• chlorfluorcarboner (CFC), hydrochlorfluorcarboner (HCFC), eller hydrofluorcarboner (HFC), carbonhydrider (HC)
• udvendige elektriske kabler
• kondensatorer, der indeholder polychlorerede biphenyler (PCB)
• komponenter indeholdende ildfaste keramiske fibre
• elektrolytkondensatorer, som indeholder stoffer, der giver anledning til bekymring
• udstyr, der indeholder gasser, som er ozonlagsnedbrydende eller har et GWP (global warming potential) på over 15
• ozonlagsnedbrydende gasser behandles i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2009

 

Kriterie vedrørende egnethed og udvælgelse - Bortskaffelse af udtjente servere (AC4)

Anvendes sammen med TS4. Kriteriet finder kun anvendelse for bortskaffelse af servere.

Samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier 

Der vil blive tildelt point til leverandører af tjenester for genbrug og genanvendelse, som sikrer, at printkort og udvendige kabler, der ikke er egnede til genbrug, separeres og bortskaffes. 

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal fremskaffe dokumentation for, at de identificerede komponenter er blevet genanvendt. 
 

Kontraktvilkår - Rapportering om slutdestination for servere, datalagrings- og netværksudstyr (CPC3)

Anvendes sammen med TS4. Kriteriet finder anvendelse for bortskaffelse af servere, storage- og backupenheder og netværksudstyr.

Samme krav for nøglekriterier og udvidede kriterier 

Kontrahenten skal fremlægge en rapport om status for udstyret i opgørelsen, når alle poster er blevet behandlet med henblik på genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse. Rapporten skal identificere andelen af dele, der genbruges eller genanvendes, og om de forblev i EU eller blev eksporteret. 
For udstyr og komponenter, der er genanvendt i EU, skal følgende midler til dokumentation for håndteringsfaciliteter accepteres:

• en tilladelse udstedt af den nationale kompetente myndighed efter artikel 23 i direktiv 2008/98/EF, eller 
• tredjepartsattestering af overensstemmelse med de tekniske krav i EN 50625-1 eller en anden anerkendt overensstemmelsesordning. 

Hvor udstyr og komponenter eksporteres med henblik på genbrug eller genanvendelse, skal kontrahenter give følgende oplysninger om overførsler og behandling: 

• oplysninger om overførsler for udstyr med henblik på genbrug i overensstemmelse med bilag VI til WEEE-direktiv 2012/19/EU. 

WEEE, der eksporteres med henblik på behandling uden for EU, en tredjeparts attestering af overensstemmelse med de WEEE minimumskrav, der er fastlagt i kriteriet, eller med de tekniske krav i EN 50625-1 eller en anden anerkendt overensstemmelsesordning*. 

_{* Følgende overensstemmelsesordninger anses af EU-Kommissionen pr. 2020 at opfylde disse krav: WEEELABEX:2011 requirement on 'Treatment of WEEE'; 'Responsible Recycling' (R2:2013) standard for electronics recyclers; e-Stewards standard 2.0 for Responsible Recycling and Reuse of Electronic Equipment; Australian/New Zealand standard AS/NZS 5377:2013 on 'Collection, storage, transport and treatment of end-of-life electrical and electronic equipment'.}

1. Indledning

Ved opfyldelsen af Kontrakten forpligter Leverandøren sig til at vise samfundsansvar. Leverandøren viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sin interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

2. Internationalt anerkendte principper

Leverandøren anses ved opfyldelsen af Kontrakten at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor i punkt 3-5 nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, der er nævnt i punkt 2.1-2.3 og de konventioner, som ligger til grund for principperne. 

2.1 FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv 

FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv) blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. FN’s Vejledende Principper udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter.  

Principperne kan hentes på OHCHR’s hjemmeside

2.2 OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvarlighed, der indarbejder en lang rækker internationale standarder og principper, herunder FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (jf. punkt 2.1) og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik. 

Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt uanset, hvor de opererer, hvad angår at sikre respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og retningslinjer for antikorruption mv. 

OECD’s Retningslinjer er ikke begrænset til kun at omfatte multinationale virksomheder, men alle virksomheder uanset størrelse.

Retningslinjerne kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.3 OECDs due diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder 

OECD’s due-diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder giver detaljerede anbefalinger og hjælp til virksomheder med henblik på at respektere menneskerettighederne og undgå at bidrage til konflikt gennem deres aktiviteter.  

Vejledningen kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.4 Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd

Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) har til opgave at behandle sager om overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder' (jf. punkt 2.2) og udbrede kendskabet til Retningslinjerne. Institutionen er også OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Institutionens virksomhed er reguleret i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. (lov nr. 546 af 18/06/2012)

NCP Danmark kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende mulige overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder', der enten er begået i Danmark eller vedrører en dansk virksomhed (gælder både offentlige og private virksomheder), statslige eller regionale myndigheder.

Læs mere på NCP Danmarks hjemmeside

3. Materielle krav til leverandøren

3.1 Menneskerettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:

• At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination. 
• At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100. 

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammeaftalen at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i 'UN Guiding Principles on Business and Human Rights'.

3.2 Arbejdstagerrettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer: 

• At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod tvangsarbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 29 og 105.
• At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod anvendelse af børnearbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 138 og 182.
• At de leverede Produkter er produceret under forhold, hvor de generelle principper om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 87, 98 og 135.
•  At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 26 og 131 og FN's Menneskerettighedserklærings artikel 23, stk. 3.
• At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 1 og 30 samt FN's Menneskerettighedserklærings artikel 24.
• At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 155.

3.3 Arbejdsklausul

Leverandøren skal ved udførelse af tjenesteydelser, herunder i form af eventuelle tilknyttede serviceydelser, sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Ved ”medvirker til at opfylde Kontrakten” forstås arbejde udført i Danmark med henblik på Kontraktens opfyldelse.

Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

3.4 Miljø

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der sigtes hermed særligt til, at Leverandøren ved produktion og levering af de af Rammeaftalen omfattede Produkter/Ydelser på god vis søger:

• At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
• At anvende hygiejnisk begrundede processer af betydning for miljøet og for mennesker.
• At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi.
• At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Der lægges herved vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Leverandøren forpligter sig således til ved opfyldelsen af Kontrakten at medvirke til at værne natur og miljø, som fastlagt i 'OECD Guidelines for Multinational Enterprises'.

3.5 Antikorruption

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.

Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra alle former for korruption. 

Ved korruption forstås aktiv bestikkelse som defineret i artikel 3 i Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i Leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor Leverandøren er etableret.

4. Krav om risikobaseret due diligence

4.1 Indledning

Kravene om risikobaseret due diligence baserer sig navnlig på FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECDs retningslinjer for Multinationale Virksomheder  

Risikobaseret due diligence indebærer, at virksomheden aktivt og systematisk undersøger risikoen for overtrædelser af de internationalt anerkendte retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, fx leverandører. Endvidere omfatter begrebet due diligence, at virksomheden træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser. 

Virksomhederne skal ifølge retningslinjerne konkret identificere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund. 

Retningslinjerne omfatter både overtrædelser, som virksomheden forårsager eller medvirker til, eller som er direkte forbundet med virksomhedens operationelle aktiviteter, Produkter eller serviceydelser

4.2 Generelt

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelse af Kontrakten til at udvise risikobaseret due diligence i relation til kravene i punkt 3. Leverandøren skal således undersøge risikoen for overtrædelse af kravene i punkt 3 i forbindelse med Leverandørens forretningsaktiviteter, både hos Leverandøren selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. underleverandører, og træffe foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser ved opfyldelse af Kontrakten.

Ansvaret for at respektere menneskerettighederne gælder for alle virksomheder uanset deres størrelse, sektor, operationel kontekst, ejerskab og struktur. Imidlertid kan virksomhederne have varierende mulighed for at arbejde med menneskerettighederne som følge af ovenfornævnte faktorer.  

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandører, der er større virksomheder, anses under alle omstændigheder for at udvise nødvendig omhu, hvis Leverandøren sikrer følgende fire grundlæggende tiltag i relation til de af Kontrakten omfattede produkter eller dele heraf:

1. Politik, der overordnet beskriver Leverandørens holdning til ansvarlig leverandørstyring.
2. Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle indvirkninger relateret til Leverandørens aktiviteter og relationer til det under Kontrakten leverede.
3. Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte underleverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Leverandøren bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder.
4. Rapportering om indsatsen og dens resultater.

Leverandøren kan udvise nødvendig omhu på anden vis, som er tilpasset Leverandørens indsats set ud fra en pragmatisk tilgang og under hensyntagen til de konkrete forhold og Leverandørens ressourcer.

4.3 Mineraler og metaller fra konfliktramte og højrisikoområder

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til i sine forretningsmæssige systemer at integrere OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde i form af den i guiden nævnte "Five-Step Framework for Risk-Based Due Diligence in the Mineral Supply Chain", jf. annex I til guiden. 

Disse forpligtelser medfører, at Leverandøren for de af Kontrakten omfattede Produkter eller dele heraf i overensstemmelse med OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde skal: 

1. Etablere stærke forretningsmæssige systemer, som understøtter retningslinjerne,
2. Identificere og håndtere risici i leverandørkæden,
3. Udarbejde og implementere en strategi som svar på identificerede risici,
4. Understøtte uafhængige tredjeparts audits i leverandørkæden, og
5. Foretage offentlig rapportering om Leverandørens due diligence
6. Dokumentation

Ud over dokumentation for opfyldelse af de i Kontraktens fastlagte specifikke krav til Produktets egenskaber vil [jeres organisation] som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammeaftalen lever op til kravene i dette bilag.

5. Dokumentation

5.1 Dokumentation – særligt om arbejdsklausuler

[Jeres organisation] kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen i punkt 3.3. fastsætter.

[Jeres organisation] kan kræve, at Leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.

[Jeres organisation] kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

5.2 Dokumentation – i øvrigt

Leverandøren skal til hver en tid, og senest 30 Dage efter [jeres organisation]’s skriftlige anmodning herom, opfylde dokumentationskravene jf. punkt 5.2.1-5.2.3.

5.2.1 Erklæring fra Leverandørens ledelse

Heri erklæres det, at Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og due diligence.

5.2.2 Beskrivelse af praktiske tiltag

Heri beskrives de tiltag, som Leverandøren har gennemført med henblik på at sikre overholdelsen af de nævnte krav. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag.

5.2.3 Beskrivelse af resultatmålinger

Heri beskrives, hvorledes resultatet af iværksatte tiltag måles. Dette kan ske ved brug af standarder så som Global Reporting Initiative's standarder for rapportering eller de standarder, der er fastlagt i EU’s Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som forventeligt snart bliver erstattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).  

[Jeres organisation] accepterer naturligvis også andre bevistyper, der opfylder de i nærværende punkt 5 fastlagte dokumentationskrav.

6. Leverandørens ansvar

Som anført ovenfor er Leverandøren efter Kontrakten alene forpligtet til at sikre overholdelsen af de i punkt 3, 4 og 5 nævnte krav "ved opfyldelsen af Kontrakten". Leverandørens ansvar angår således alene det under Kontrakten leverede.

Ved vurderingen af, hvorvidt en Leverandør kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod de nævnte krav, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist ”due diligence” i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af Leverandøren ud fra den kontekst, Leverandøren opererer i. Due diligence afhænger af den pågældende Leverandørs størrelse, forretningsmæssige sammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

7. Procedure ved konkret begrundet mistanke

Såfremt der opstår konkret begrundet mistanke om, at Leverandørens opfyldelse af Kontrakten strider mod de i punkt 3 og 4 nævnte krav, skal Leverandøren straks efter [jeres organisation]’s anmodning herom fremsende en skriftlig redegørelse indeholdende følgende punkter:

1. Afvisning eller bekræftelse af den konkret begrundede mistanke.
2. Redegørelse for de omhandlede forhold samt ved bekræftelse af mistanken en handlingsplan for, hvorledes der kan rettes op på situationen, herunder hvilke foranstaltninger Leverandøren sætter i værk for at påvirke forholdet, herunder at mindske risikoen for, at tilsvarende situationer opstår.

Redegørelsen kan i relevant omfang omfatte dokumentation for, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de varer og/eller tjenesteydelser, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er tilvirket, samt fornøden dokumentation for hvilke materialer, der indgår i Produkterne .Derudover skal der være en angivelse af hvorledes en part har mulighed for at søge genoprejsning og udbedring af eventuelle skader, såfremt en sag om negativ indvirkning af menneskerettighederne måtte opstå (jf. FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv nr. 29). Endvidere skal Leverandøren redegøre for, hvorvidt årsagen til mistanken er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

Konkret begrundet mistanke kan bl.a. anses at foreligge, såfremt Leverandøren indbringes for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark), jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, uanset i hvilket land retsforfølgelsen finder sted. 

Leverandøren skal derfor af egen drift straks kontakte [jeres organisation], hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at der foreligger overtrædelse af punkt 3 og 4, eller hvis Leverandøren indbringes for NCP Danmark, jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten og i den forbindelse af egen drift fremsende redegørelse og dokumentation som ovenfor anført. 

[Jeres organisation] vil på baggrund af overnævnte skriftlige redegørelse og dokumentation mv. foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle relevante forhold vil blive taget i betragtning.