Tekstiler

• Såfremt der er produkter på markedet, der dokumenterbart lever op til EU-blomstens kriterier, skal udbyder bruge disse mærker som minimumskrav, tildelingskriterium eller konkurrenceparameter.
• Såfremt der ikke er produkter på markedet, der kan leve op til EU-blomstens kriterier, eller hvis der ikke er formuleret kriterier for de produkter der udbydes, skal håndklæder og linned i stedet leve op til følgende kriterier:
  • 100% af metervaren skal leve op til kriterierne for STANDARD 100 by OEKO-TEX® ”TILTRO TIL TEKSTILER” eller tilsvarende.
• Skal der produceres nyt linned må metervaren maksimalt bestå af to typer fibre, under hensyntagen til både genanvendelighed og holdbarhed. 
• Skal der produceres nye håndklæder, må håndklædernes grundnet maksimalt bestå af to typer fibre, under hensyntagen til både genanvendelighed og holdbarhed. Derudover skal håndklædets løkke bestå af 100 % bomuld.
• Hvis forbruget af linned og håndklæder opnås gennem en vaske-/lejeløsning skal leverandøren desuden:
  • Opfylde kriterierne for svanemærkede vaskerier eller tilsvarende. 
  • Dokumentere tiltag for reduktion af miljøbelastningen fra logistik (afhentning, leverancer etc.).

• Såfremt der findes kriterier under EU-blomsten for metervaren, skal udbyder i forbindelse med indledende markedsdialog afdække, om de udbudte produkter findes i EU-blomsten kvalitet eller tilsvarende. Såfremt der er produkter på markedet, der dokumenterbart lever op til EU-blomstens kriterier, skal udbyder bruge disse mærker som minimumskrav, tildelingskriterium eller konkurrenceparameter.
• Såfremt der ikke er produkter på markedet, der kan leve op til EU-blomstens kriterier, eller hvis der ikke er formuleret kriterier for de produkter der udbydes, skal ordregiver i forbindelse med markedsdialog og/eller forberedelse af udbud som minimum undersøge, hvilke af de i pkt. a og b beskrevne krav det vil være realistisk at stille, med henblik på at medtage disse som minimumskrav eller tildelingskriterium i udbud:
  • 100% af metervaren skal leve op til kriterierne for STANDARD 100 by OEKO-TEX® ”TILTRO TIL TEKSTILER” eller tilsvarende.
• Hvor det er muligt, må metervaren højst bestå af to typer fibre, fx en type naturfiber og en type syntetisk fiber, under hensyntagen til både genanvendelighed og holdbarhed.
• Hvis forbruget af arbejdstøj til sundhedspersonale opnås gennem en vaske-/lejeløsning skal leverandøren desuden:
  • Opfylde kriterierne for svanemærkede vaskerier eller tilsvarende. 
  • Dokumentere tiltag for reduktion af miljøbelastningen fra logistik (afhentning, leverancer etc.).

• 100 % af metervaren til arbejdstøj til vej & park skal opfylde kriterierne for STANDARD 100 by OEKO-TEX® ”TILTRO TIL TEKSTILER” eller tilsvarende. 
• Hvis forbruget af arbejdstøj til vej & park opnås gennem en vaske-/lejeløsning skal leverandøren desuden:
  • Opfylde kriterierne for svanemærkede vaskerier eller tilsvarende. 
  • Dokumentere tiltag for reduktion af miljøbelastningen fra logistik (afhentning, leverancer etc.).

Denne type arbejdstøj er svær at genbruge, da brugt tøj ofte ikke lever op til sikkerhedsrav til fx reflekser. Ordregiver opfordres til at gå i dialog med branchen om denne type problematikker ifm. Markedsdialog samt i efterfølgende dialog med den
vindende tilbudsgiver.

Ordregiver bør overveje hvor ofte nyt tøj udleveres til personalet. Hvis det er kutyme at alle medarbejdere får et nyt sæt hvert år, selvom det gamle sæt stadig kan bruges og lever op til sikkerhedskrav, vil det være gavnligt både for miljø og økonomi at justere på udleveringskadencen af nyt tøj.

• Måtter må ikke indeholde allergifremkaldende stoffer, phthalater og PVC
• Nylon (PA) og polyester skal være lavet af minimum 50 % genanvendt materiale
• Undersiden af måtten skal være lavet af gummi
• Alle nedslidte måtter bortskaffes til genbrug/genanvendelse
• Hvis anvendelsen af måtter opnås gennem en vaske/lejeløsning skal leverandøren:
  • Opfylde kriterierne for svanemærkede vaskerier eller tilsvarende 
  • Dokumentere tiltag for reduktion af miljøbelastningen fra logistik (afhentning, leverancer etc.)
• POGI’s medlemmer kan overveje at vælge måtter der ikke skal vaskes.

Ideer til yderligere miljøkrav er præsenteret nedenfor. Nogle af disse kan også anvendes i forbindelse med markedsdialog, udformning af tildelingskriterier og/eller konkurrenceparametre samt løbende dialog med leverandører:

• Ordregiver bør overveje om behovet kan dækkes via genbrugte produkter frem for nye, fx kan der i forbindelse med udbud efterspørges præsentable produkter, enten som et krav, eller som et tildelingskriterium
   
• Ordregiver bør overveje om der skal stilles krav om at logo, person- og/eller stedsinformation nemt kan tages af eller fjernes fra produktet, enten som et krav eller som et tildelingskriterie.
   
• Ordregiver bør overveje om et smallere sortiment vil kunne dække behovet, og udforme tilbudslisten derefter ift. udbud.

Derudover bør ordregiver være i løbende dialog med leverandøren om hvordan;

• Leverandøren sikrer lang levetid for tekstilproduktet fx ved:
  • At reparere og vedligeholde i stedet for at udskifte
  • At vælge (holdbart) materiale der gør det muligt at anvende produktet i ny kontraktperiode (for samme kunde eller en ny kunde).
     
• Leverandøren reducerer brugen af nye råmaterialer, fx ved:
  • At vælge produkter produceret fra genanvendte fibre.
  • At vælge et smallere sortiment, således at færre modeller skal produceres.
     
• Leverandøren fremmer genbrug for at mindske behovet for nye tekstilprodukter, fx ved:
  • At genbruge tekstiler i eller uden for organisationen.
     
• Leverandøren minimerer spild, fx ved:
  • At sikre sporbarhed for hvert enkelt måtte gennem hele brugsfasen (vaske-/lejeløsninger).

Følgende to bilag er udarbejdet til POGI's krav og anbefalinger for indkøbs af tekstiler;

Bilag 1 - forslag til spørgsmål til behovsafklaring.
Bilag 2 - tekstforslag til kravspecifikation, forslag til dokumentationskrav og ideer til eventuelle tildelingskriterier, som bør videre udbygges, hvis de anvendes. 

Bilagene findes i det samlede indkøbsmål for tekstiler.

Download hele indkøbsmålet for tekstiler som PDF

Definition og anvendelsesområde for tekstilprodukter 

Kriterierne for tekstilprodukter omfatter følgende produkter, der tæller færdige produkter samt mellemprodukter og tilbehør: 

• beklædningstekstiler og tilbehør: uniformer, arbejdstøj, personlige værnemidler1 og tilbehør, som består af mindst 80 vægtprocent tekstilfibre i form af vævede eller uvævede produkter eller strikvarer 
• boligtekstiler: tekstilprodukter til boligindretning, som består af mindst 80 vægtprocent tekstilfibre i form af vævet stof, fiberdug eller strikvarer, herunder sengetøj, håndklæder, bordlinned og gardiner 
• tekstilfibre, garn, metervarer og strikkede paneler: mellemprodukter, som anvendes til beklædningstekstiler og tilbehør eller boligtekstiler, herunder møbelstoffer og madrasbolster inden påsætning af bagside på og behandling af slutproduktet 
• ikkefiberelementer: mellemprodukter, der anvendes i beklædningstekstiler og tilbehør samt boligtekstiler, herunder lynlåse, knapper og andet tilbehør samt membraner, belægninger og laminater, der anvendes som en del af beklædningstekstiler eller boligtekstiler, og som også kan have et funktionelt formål. 

I forbindelse med disse kriterier forstås ved tekstilfibre naturfibre, syntetiske fibre og regenererede cellulosefibre. De tekstilfibre, som GPP-kriterierne gælder for, omfatter følgende: 

• naturfibre: bomuld og andre naturlige cellulosefrøfibre, uld og andre keratinfibre 
• syntetiske fibre: polyamid og polyester 
• regenererede cellulosefibre: lyocell-, modal- og viskosefibre. 

Definition og anvendelsesområde for tekstiltjenester  

Tekstiltjenester er omfattet af anvendelsesområdet, da de i nogle tilfælde tilfører fordele med hensyn til miljømæssige livscyklusomkostninger sammenlignet med indkøb alene. Sådanne tjenester omfatter grundlæggende vaskeri-, vedligeholdelses- og returtjenester for tekstilprodukter, som ejes af den ordregivende myndighed eller leveres inden for rammerne af en lejeaftale. De forskellige potentielle elementer af en tekstiltjeneste, som miljøkriterier opstilles for, defineres som følger: 

• vaskeri: indsamling, rensning (ved brug af en våd- eller tørproces) og returnering af tekstiler i overensstemmelse med angivne standarder for renlighed og hygiejne 
• vedligeholdelse: vedligeholdelse og reparation af tekstilprodukter med det formål at forlænge deres anvendelsestid, herunder udskiftning af tilbehør og dele, udskiftning af stofpaneler og genbehandling/forstærkning af funktionelle belægninger 
• returordning: indsamling og sortering af tekstilprodukter for at maksimere deres genanvendelse og/eller genvinding. Den ordregivende myndighed giver afkald på ejerskabet af tekstilprodukterne, når de indsamles. 

Generel bemærkning om verificering  

For en række kriteriers vedkommende er den foreslåede verificeringsmetode fremlæggelse af prøvningsrapporter. For hvert af kriterierne angives de relevante prøvningsmetoder. Det er op til den offentlige myndighed at beslutte, på hvilket trin disse prøvningsresultater skal fremlægges. Generelt forekommer det ikke nødvendigt at kræve, at alle tilbudsgivere skal fremlægge prøvningsresultater allerede fra begyndelsen. For at mindske byrden på tilbudsgiverne og de offentlige myndigheder kan en egenerklæring anses for tilstrækkelig ved afgivelse af bud. Der er desuden forskellige muligheder for, om og hvornår disse prøver kan kræves: 

• (a.) I budfasen: 

I forbindelse med kontrakter om engangsleverance kan tilbudsgiveren med det økonomisk mest fordelagtige bud blive afkrævet denne dokumentation. Hvis dokumentationen anses for tilstrækkelig, kan kontrakten tildeles. Hvis dokumentationen anses for utilstrækkelig eller for at være i manglende overensstemmelse med kravene: 

• (i.) vil tilbudsgiveren med det næsthøjeste pointtal, når verificering sker på baggrund af en teknisk specifikation, blive bedt om at fremsende dokumentation, og denne vil så blive taget i betragtning med henblik på tildeling af kontrakten 
• (ii.) når verificering sker på baggrund af et tildelingskriterium, fjernes de yderligere tildelte point, og placeringen i udbudsresultatet genberegnes med alle de deraf følgende konsekvenser. 

I en prøvningsrapport verificeres det, at en stikprøve af tekstilerne er blevet testet for visse krav, ikke de tekstiler, der faktisk er leveret i henhold til kontrakten. For rammekontrakter kan situationen være en anden. Dette scenario er beskrevet yderligere under b). 

• (b.) I løbet af kontraktens gennemførelse: 

Prøvningsresultater kan rekvireres for en eller flere genstande, der leveres i henhold til kontrakten, enten generelt, eller hvis der er mistanke om falske erklæringer. Dette er særligt vigtigt for rammekontrakter, hvor der ikke som udgangspunkt afgives bestilling af tekstiler. 

Det anbefales, at eksplicitte bestemmelser om ydeevne medtages i kontrakten. Heri bør det anføres, at den ordregivende myndighed har ret til at foretage vilkårlige verifikationsprøvninger på et hvilket som helst tidspunkt i kontraktens løbetid. Hvis resultaterne af sådanne prøvninger viser, at de leverede tekstiler ikke opfylder kriterierne, har den ordregivende myndighed herefter ret til at pålægge sanktioner i forhold til misligholdelsen og har mulighed for at opsige kontrakten. Nogle offentlige myndigheder medtager bestemmelser om, at omkostningerne ved prøvningen skal afholdes af den offentlige myndighed, hvis produktet opfylder kravet efter prøvningerne. Hvis kravene ikke er opfyldt, dækkes omkostningerne af leverandøren. 

Ved rammekontrakter afgør den specifikke udformning af kontrakten, hvornår dokumentationen skal fremlægges: 

• (i.) Ved rammekontrakter med en enkelt erhvervsdrivende, hvor de enkelte modeller, der skal leveres, identificeres ved tildelingen af rammekontrakten, og antallet af enheder fastlægges senere, gør de samme overvejelser sig gældende som ved kontrakter om engangsleverance (se ovenfor). 
• (ii.) Ved rammekontrakter med forhåndsudvælgelse af flere potentielle leverandører med efterfølgende budrunder blandt de forhåndsudvalgte tilbudsgivere skal de forhåndsudvalgte leverandører muligvis kun i denne første forhåndsudvælgelsesfase alene dokumentere, at de kan levere tekstilprodukter, som opfylder mindstekravene til ydeevne i rammekontrakten. Ved de efterfølgende call-down-kontrakter (eller ordrer), der tildeles efter budrunden blandt de forhåndsudvalgte leverandører, gør de samme overvejelser som under a) og b) ovenfor sig gældende, hvis der skal fremlægges dokumentation vedrørende yderligere krav i forbindelse med budrunden. Hvis budrunden udelukkende drejer sig om prisen, bør en kontrol i kontraktens gennemførelsesfase overvejes. 

Det er ligeledes vigtigt at fremhæve muligheden for, at tilbudsgivere kan fremlægge verifikation baseret på tekstilprodukter, der har et EU-miljømærke eller et andet relevant type I-miljømærke (i henhold til ISO 14024), der opfylder de samme kravspecifikationer. Sådanne tekstiler anses ligeledes for at overholde de relevante kriterier, og der vil kun være behov for verifikation i henhold til den samme metode, som er fastlagt for prøvningsresultater.

Bemærk også, at de ordregivende myndigheder i henhold til artikel 44, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU skal acceptere andre hensigtsmæssige former for dokumentation. Dette kan være et teknisk dossier fra fabrikanten, hvis den pågældende erhvervsdrivende ikke havde adgang til prøvningsrapporter eller ikke havde mulighed for at få adgang til dem inden for en rimelig frist. Dette forudsætter, at den manglende adgang ikke skyldtes den pågældende erhvervsdrivende selv, og at den pågældende erhvervsdrivende beviser, at det arbejde, de leverancer eller de tjenesteydelser, som vedkommende har leveret, opfylder kravene eller kriterierne i de tekniske specifikationer, tildelingskriterierne eller ydelseskravene i kontrakten. Hvis der henvises til et certifikat/en prøvningsrapport, som er udarbejdet af et bestemt overensstemmelsesvurderingsorgan, skal de ordregivende myndigheder med hensyn til gennemførelsen af prøvningerne også acceptere attester/prøvningsrapporter udstedt af andre tilsvarende vurderingsorganer. 

De væsentligste miljøpåvirkninger  

Kriterierne for tekstiler fokuserer på de betydeligste miljøpåvirkninger i produkternes livscyklus, som for tekstilprodukter er opdelt i fem forskellige kategorier: 

• fiberkilde(r) 
• kemiske begrænsninger 
• holdbarhed og forlængelse af levetid 
• energibesparelse under anvendelse 
• design med tanke på genanvendelse og genvinding. 

Diversiteten af tekstilfibre, der kan anvendes, og de mange forskellige typer tekstilprodukter og slutanvendelser samt det brede spektrum af miljøpåvirkninger, der er forbundet dermed, betyder, at forskellige punkter i livscyklussen skal undersøges. Ifølge en analyse af livscyklussen for tekstilprodukter bør indsatsen for at opnå forbedringer målrettes mod følgende "hot spot"-områder, som har betydelig indvirkning på miljøet: 

• Bomuldsproduktion: Den økotoksicitet, der er forbundet med produktionen og anvendelsen af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, er den primære bidragyder til både energiforbrug og miljøpåvirkning. Ressourcepåvirkningen af vandforbruget til kunstvanding fremhæves også som betydelig. 
• Uldproduktion: Ved vask (scouring) af uld frigives fedt, sved og ectoparasiticider til spildevandet, som medfører økotoksicitet og et betydeligt forbrug af procesenergi. 
• Produktion af syntetiske fibre: Den energi og de råvarer, der anvendes til produktion af fibrene, bidrager i høj grad til klimaændringerne og økotoksiciteten. Nylon (polyamid) er den mest energiintensive fiber at producere og den teknisk set mest vanskelige at genvinde. 
• Produktion af regenererede cellulosefibre: Den energi, der anvendes til produktion af disse fibre, bidrager i høj grad til klimaændringerne og økotoksiciteten. Denne type fibre fremstilles primært af træ, og miljøvirkningerne fra ikkebæredygtig skovbrugspraksis kan potentielt være betydelige. 
• Procesenergi og økotoksicitet forbundet med produktionsfaserne for spinding, vævning, farvning, tryk og færdigbehandling: I de mange produktionsfaser i forsyningskæden for tekstilprodukter anvendes produktionskemikalier og energi i processerne. Produktionskemikalier og udvaskede restprodukter kan forurene luft og spildevand. 
• Energi og økotoksicitet forbundet med anvendelsesfasen for tekstilprodukter: Disse virkninger vedrører primært energi til vask og vaskemidler og kan afhænge af valget af fibre og blandinger. Ifølge sammenlignende undersøgelser af industriel vask og husholdningsvask er industrielle vaskerier ofte mere effektive end husholdningsvask/-tørring og kan derfor potentielt reducere indvirkningerne i anvendelsesfasen. 
• Human toksicitet forbundet med produktionskemikalier og funktionelle kemikalier: Kemikalier, der anvendes i produktionsprocesser, kan også indebære en sundhedsfare for arbejdstagerne på produktionsstederne eller for slutbrugeren, hvis kemikalierne forbliver i det færdige produkt, så slutbrugeren potentielt kan blive eksponeret. 

Der er også betydelige potentielle miljømæssige fordele ved en forlængelse af produktlevetiden og flere cirkulære systemer for ressourceanvendelse i bortskaffelsesfasen. Miljømæssige fordele kan opnås gennem aktiviteter med fokus på holdbarhed, genanvendelse og energigenvinding. 

Centrale miljøaspekter	GPP-tilgang
Farlige virkninger på det akvatiske miljø som  følge af brugen af farlige gødningsstoffer og  plantebeskyttelsesmidler under dyrkningen af  naturfibre.	Køb af tekstiler fremstillet af fibre, der er produceret med færre gødningsstoffer, farlige plantebeskyttelsesmidler og  produktionskemikalier.
Farlige virkninger på det akvatiske miljø som  følge af stoffer anvendt under forarbejdningen af mellemprodukter og færdige tekstilprodukter.	Køb af tekstiler, der indeholder genvundne materialer og fibre
Brugen af biotiske og abiotiske ressourcer fra  skovbrug, råolie og naturgas til fremstilling af  gødningsstoffer og fibre.	Køb af tekstiler, hvor forbruget af miljøskadelige og farlige stoffer i produktionen er reduceret.
Drivhusgasemissioner, forsuring og srmg som  følge af produktionen og brugen af elektricitet og  naturgas, der anvendes til at fremstille syntetiske  fibre og til at vaske, tørre og stryge tekstiler.	Køb af tekstiler, der kræver mindre energi til tørring og strygning
Tidligt produktsvigt, som kan føre til efterfølgende spild af biotiske og abiotiske ressourcer og deres deponering eller afbrænding, som potentielt kan medføre farlige emissioner til luft og vand.	Køb af farvefaste tekstiler, der ikke krymper i brug, som er mere holdbare i brug, og som har mere holdbare funktionelle belægninger.
	Brug aftjenester, der minimerer energiforbruget til vask, tørring og strygning af tekstiler.
	Brug af tjenester, der vedligeholder tekstiler at forlænge deres levetid.
	Brug af tjenester, der genanvender og maksimerer potentialet for genanvendelse og genvinding af udtjente tekstiler.

Bemærk, at rækkefølgen af ikke nødvendigvis afspejler deres betydning. 
 

Genstand 

Køb af tekstilprodukter med færre miljøpåvirkninger 

Køb af tekstilprodukter med færre miljøpåvirkninger 

Udvælgelseskriterier (SC) 

Ingen specifikation under basis, se udvidede GPP-krav 

Tekstilfibre  

Tekniske specifikationer (TS) 

TS1 Bomuldsfibre 

Mindst 20 % af indholdet i bomuldsvarer, der bruges til at opfylde kontrakten, skal være enten: 

1. økologisk: dyrket i henhold til kravene i forordning (EF) nr. 834/2007, USA's National Organic Programme (NOP – nationale økologiske program) eller tilsvarende lovgivningsmæssige krav fastsat af EU's handelspartnere eller 

2. integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM): dyrket i henhold til principperne for integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM) fastlagt inden for rammerne af FAO's IPM-program eller direktiv 2009/128/EF.

Hvis den ordregivende myndighed ønsker yderligere at støtte markedet for økologisk bomuld og/eller konstaterer mangler i forsyningen af certificeret økologisk bomuld, kan ucertificeret bomuld eller bomuld dyrket i en omlægningsfase tillades (se den forklarende note "Støtte til markedet for økologisk bomuld" nedenfor). 

Hvis den ordregivende myndighed ønsker at støtte økologisk mærkning af de anvendte produkter, må den økologiske bomuld, der anvendes til at opfylde kravene, ikke blandes med genetisk modificeret bomuld. Dokumentation kan kræves, hvis bomuld anvendt i produkterne indkøbes fra lande, som tillader brugen af genmodificeret bomuld. 

Verifikation: 

Bomuldens oprindelse og produkternes indhold kontrolleres ved levering i henhold til en tredjepartscertificeringsordning for produktion af IPM-bomuld eller økologisk bomuld kombineret med transaktionsfortegnelser, der gør det muligt at verificere og spore enkelte genstande eller produktbatches til certificeringspunktet. 

Dette omfatter gyldig certificering af økologisk produktion eller IPM- produktion og transaktionsfortegnelser, der dokumenterer indkøbet af det angivne bomuldsindhold og sikrer sporbarhed. 

Hvis det er relevant, gennemføres der efter anmodning en screeningstest for at verificere ikke-genetisk modificeret bomuld, hvis konventionel bomuld og IPM-bomuld er blandet med økologisk bomuld. 

Tildelingskriterier (AC) 

AC1 Bomuldsfibre 

Der gives point i forhold til hver forbedring på 10 % af minimum i den tekniske specifikation for indholdet af certificeret IPM-bomuld eller økologisk bomuld. 

Verifikation: 

Se kriterium P2.1 

Forklarende note: Støtte til markedet for økologisk bomuld 

Det begrænsede udbud af økologisk bomuld på verdensmarkedet kan være en udfordring for offentlige udbud. Offentlige udbud kan på den anden side spille en vigtig rolle ved at skabe en efterspørgsel. For at imødegå denne udfordring bør indledende markedsundersøgelser og/eller forhåndsmeddelelser bruges til at underrette potentielle tilbudsgivere om kommende kontrakter og de mængder bomuldstekstiler, der sandsynligvis kræves. 

Tilbudsgivere kan også opfordres til at indkøbe bomuld i samarbejde med landbrugsudviklingsprojekter. Sådanne projekter, som i nogle tilfælde har deres egne certificeringsordninger (f.eks. Cotton Made in Africa), kan potentielt støtte nye certificeringsordninger for økologisk produktion eller IPM-produktion. Certificering kan også være udgiftskrævende, og ucertificeret økologisk bomuld indkøbes derfor i nogle tilfælde fra lande, hvor udviklingsprojekter har styrket lavinputlandbrug, eller hvor specifikke landbrugspolitikker er blevet vedtaget. 

For at få mere økologisk bomuld på markedet kan de ordregivende myndigheder støtte markedet på to måder: 

1. Ved at acceptere certificering fra økologiske kontrolinstanser, offentlige kontrolmyndigheder eller tredjepartsordninger efter tildelingen af kontrakten og/eller indkøbet af bomulden. Hvis denne tilgang kombineres med indledende markedsundersøgelser, får producenter og avlere mere tid, og det sender et klart signal til markedet om, at der er efterspørgsel efter formelt certificeret bomuld. 
2. Ved at acceptere bomuld fra landbrug, der er under omlægning til økologisk produktion i henhold til artikel 17 i forordningen om økologisk produktion. Dette ville give avlere og projekter baseret på lavinputteknikker incitament til at undersøge mulighederne for at markedsføre deres bomuld og de fremtidige muligheder for at certificere deres produktion. 

Sidstnævnte ville anerkende de investeringer og ændringer, der kræves for at gå fra konventionelle til økologiske systemer, og give større vished for, at der er et marked for bomulden. 

Tekniske specifikationer (TS) 

TS2. Uldfibre 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Dette kriterium bør kun bruges, når tekstilprodukternes indhold af uld overstiger 50 %. 

Udledningen af spildevand fra vask af uld, enten direkte fra behandlingsstedet eller indirekte fra ekstern spildevandsrensning målt i g COD (kemisk iltforbrug) pr. kg uvasket uld skal være ≤ 25 g for grov uld og lammeuld ≤ 45 g for fin uld. 

Verifikation: Tilbudsgiveren fremlægger ved leveringen af produkterne overensstemmende overvågningsdata for de uldpartier, der er omfattet af kontrakten. 

COD-beregninger omfatter den behandlede uld i kg i forhold til spildevandet i liter fra hvert behandlet uldparti. Overvågningsdata skal indhentes gennem tredjepartsprøvning i henhold til ISO 6060 eller tilsvarende af spildevand fra hvert uldvaskeanlæg, hvorfra uld indkøbes. 

Der fremlægges transaktionsfortegnelser, som verificerer uldvaskeanlægget for den uld, der er anvendt i fremstillingen af produkterne 

TS3. Regenererede cellulosefibre (f.eks. viskose-, modal- og lyocellfibre) 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Denne fibertype kan bruges i stedet for bomuld i forskellige beklædningsgenstande eller boligtekstiler, der kræve blidere håndtering. Den kan også blandes med syntetiske fibre for at forbedre slid- og tørreegenskaberne. Dette kriterium bør kun bruges, når tekstilprodukternes indhold af regenererede cellulosefibre overstiger 50 %. 

TS3.1 Svovlemissioner til luften 

Under fremstillingen af viskose- og modalfibre må svovlindholdet i emissionerne til luften fra fiberproduktionsprocesserne ikke overstige grænseværdierne i tabel a udtrykt som årsgennemsnit. 

Tabel a. Værdier for svovlemissionen under fremstilling af viskose- og modalfibre 

Fibertype	Grænseværdi (g S/kg)
Stapelfibre	30 g/kg
Filamentfibre Trinvis vask Integreret vask	40 g/kg 170 g/kg

Verifikation: Tilbudsgiveren fremlægger efter tildeling af kontrakten overvågningsdata, transaktionsfortegnelser og batchproduktionsfortegnelser, som dokumenterer, at de leverandører og produktionsanlæg, der er anvendt til at fremstille de fibre, der er anvendt i kontrakten, overholder kravene. 

Overensstemmende overvågningsdata fremlægges for de produktionsanlæg, der er anvendt til at fremstille det specifikke fiberprodukt, der anvendes i forbindelse med kontrakten. 

Bæredygtige kilder til træmasse 

Disse kriterier for grønne offentlige indkøb indeholder ikke et forslag til indkøb af træmasse fra bæredygtige skovbrug af følgende årsager: 

Flere medlemsstater anvender deres egne kriterier for grønne eller bæredygtige offentlige indkøb til at definere bæredygtig forvaltning af skove og har indført forskellige processer til at afgøre, hvorvidt certificeringsordninger eller andre tredjepartsordninger giver tilstrækkelig sikkerhed. På denne baggrund har det ikke været muligt inden for rammerne af denne opstilling af kriterier at tilvejebringe en harmoniseret definition af bæredygtigt forvaltet skovbrug. 

Der hersker i øjeblikket konsensus blandt medlemsstaterne med en aktiv politik for indkøb af bæredygtigt træ om, at virksomhedsspecifikke certificeringsordninger, f.eks. Forest Stewardship Council (FSC) og Programme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC), generelt giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de nationale kriterier overholdes. 

Kemiske begrænsninger  

Tekniske specifikationer (TS) 

TS5. Erklæring om stoffer på REACH-forordningens kandidatliste 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Tilbudsgiveren skal angive tilstedeværelsen af alle stoffer på REACH-forordningens kandidatliste i en koncentration på mere end 0,1 % (vægtprocent) i slutproduktet. 

Verifikation: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en gyldig erklæring i henhold til REACH-forordningens artikel 33, stk. 2, efter levering af slutprodukterne. Hvis stoffer på kandidatlisten angives som tilstedeværende, skal de identificeres. 

TS6. Stoffer, som slutproduktet skal testes for 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Det leverede slutprodukt må ikke indeholde de stoffer, der er anført i bilag 1, i koncentrationer, der overstiger de individuelle eller samlede koncentrationsgrænser. Dette skal dokumenteres ved laboratorieprøvning af en stikprøve af hver produkttype, der leveres under opfyldelsen af kontrakten. Den ordregivende myndighed forbeholder sig ret til at anmode om yderligere stikprøvekontrol. 

Verifikation: Hver produktprøve analyseres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de relevante test i henhold til ISO 17025, eller af akkrediteringsorganet for en tekstilprøvningsordning, som kræver produktprøvning. Certifikater, der dokumenterer, at kravene er overholdt, skal fremlægges ved leveringen af produkterne. 

Hvis prøvningsmetoderne er de samme, skal prøvningsresultater fra gyldige type I-miljømærker, herunder EU-miljømærket, samt tredjepartsordninger for tekstilprøvning accepteres. 

Holdbarhed og forlængelse af levetid 

Tekniske specifikationer (TS) 

TS7. Standarder for holdbarhed 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Tekstilprodukterne skal opfylde de relevante holdbarhedskrav, der er opstillet i bilag 2 og 3. 

Hvis der er tale om funktionelt arbejdstøj med indbyggede præstationsegenskaber, som overflødiggør behovet for behandling af tekstilet med vand-, snavs- eller pletafvisende midler og/eller flammehæmmere, fritages produktet for prøvningskravene i punkt 3.7 og/eller 3.8 i bilag 3. 

Verifikation: Tilbudsgiveren fremlægger for hvert særskilt produktdesign eller arbejdstøjsgenstand, der skal leveres, efter levering af produkterne rapporter om prøvninger udført i overensstemmelse med de standarder, der er anført i bilag 3. Rapporterne bekræfter, at hver produkttype eller -model opfylder de angivne holdbarhedskrav. 

TS8. Tilgængelighed af tilbehør og dele 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Den udvalgte tilbudsgiver skal stille alle dele og tilbehør (f.eks. lynlåse, knapper og spænder), der indgår i de produkter, der skal leveres, til rådighed i en periode på mindst to år efter leveringen af produktet eller i forsyningskontraktens løbetid (alt efter hvilken periode der er længst). En vejledende prisliste over disse dele og tilbehør fremlægges også. 

Verifikation: Efter tildeling af kontrakten forpligter tilbudsgiveren sig skriftligt til at opfylde dette krav som en del af produktgarantien og fremlægger en vejledende prisliste for delene. 

Energibesparelse under anvendelse 

Tekniske specifikationer (TS) 

TS9. Valg af tekstiler, som minimerer energiforbruget til tørring og strygning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

(For tekstiler, der vaskes dagligt eller ugentligt) 

De valgte tekstiler skal have et vandindhold efter centrifugering på højst 35 % og en tekstilblødhedsgrad efter tørring på SA3 for tekstiler med et bomuldsindhold på 3 50 % og SA4 for tekstiler med et bomuldsindhold på < 50 %. 

Verifikation: Tilbudsgiveren fremlægger efter leveringen af produkterne en prøvningsrapport, som dokumenterer tekstilernes præstationer i henhold til følgende: 

• vandindhold: vask i henhold til EN ISO 15797 (eller tilsvarende) 
• strygelet/strygefri behandling: EN ISO 15487 (eller tilsvarende) efter vask og tørring. 

TS10. Vedligeholdelsesmærkning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

(For tekstiler, der vaskes hjemme) 

Vedligeholdelsesmærkningen af tekstiler skal tilskynde til vask ved lavere temperaturer, hvis muligt ved 30°C eller derunder, og ved brug af vaskemaskinens energispareprogram, medmindre andet er teknisk begrundet (f.eks. hygiejne, sikkerhed eller tilsmudsning). 

Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge eksempler på vedligeholdelsesmærkningen og yderligere anvisninger til slutbrugeren og eventuelt oplyse, hvorfor tekstiler skal vaskes ved højere temperatur end 30°C. 

Design med tanke på genanvendelse og genvinding 

Tildelingskriterier (AC) 

AC5. Design med tanke på genanvendelse og genvinding 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Beklædningsgenstande skal være designet, så logoer eller særlige identifikationskendetegn nemt kan fjernes eller dækkes uden at beskadige genstanden. 

Verifikation: Tilbudsgiveren skal efter leveringen af produkterne fremlægge klare og letforståelige anvisninger for genanvendelsesvirksomheder i, hvordan de fjerner eller dækker logoer eller mærker. 

Indgåelse af kontrakter om tekstiltjenester med færre miljøpåvirkninger 

Udvælgelseskriterier (SC)  

SC1. Leverandører af tekstiltjenester 

Tilbudsgivere skal kunne dokumentere de ressourcer, den ekspertise samt de dokumenterede procedurer og ledelsessystemer, som de bruger i forbindelse med følgende aspekter af de tjenester, der skal leveres: (relevante aspekter vælges): 

• For vedligeholdelsestjenester: 
  • Indførelse af forvaltningssystemer for tekstilbeholdninger. Dette vil gøre det muligt løbende at indsamle data og feedback fra slutbrugere om tekstilernes tilstand og levetid. Disse systemer skal anvendes aktivt til at identificere hyppigheden af og årsagerne til fejl i tekstiler og beklædningsgenstande. 
  • Forvaltning af tjenester i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af beklædningsgenstande og tekstiler med henblik på at forlænge deres levetid. 

Verifikation: Tilbudsgivere skal bekræfte, at de har de krævede systemer og den krævede kapacitet. Der gives relevante eksempler fra tidligere kontrakter. 

De skal desuden beskrive de interne ressourcer, forvaltningssystemer og infrastrukturer, som vil blive brugt til at forvalte overholdelsen af kravene og leveringen af tjenesterne. 

Hvis det anses for hensigtsmæssigt, forbeholder den ordregivende myndighed sig retten til at gennemføre kontrolbesøg og inspektioner eller rekvirere tredjepartsinspektioner for at bekræfte tilbudsgiverens kapacitet. 

Vaskeri 

Tekniske specifikationer (TS)  

TS1. Valg af tekstiler, som minimerer energiforbruget til tørring og strygning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

(For tekstiler, der vaskes dagligt eller ugentligt) 

De valgte tekstiler skal have et vandindhold efter centrifugering på højst 35 % og en tekstilblødhedsgrad efter tørring på SA3 for tekstiler med et bomuldsindhold på 3 50 % og SA4 for tekstiler med et bomuldsindhold på < 50 %. 

Verifikation: 

Tilbudsgiveren fremlægger en prøvningsrapport, som dokumenterer tekstilernes præstationer i henhold til følgende: 

• vandindhold: vask i henhold til EN ISO 15797 (eller tilsvarende) 
• strygelet/strygefri behandling: EN ISO 15487 (eller tilsvarende) efter vask og farvning. 

Tildelingskriterier (AC) 

Forklarende note om energiforbrug og brug af vaskemidler på vaskerier 

Det anbefales, at kriterierne vedrørende miljøpåvirkningen fra vaskeriers energiforbrug og brug af vaskemidler kombineres, og at de samlede tildelte point tildeles følgende vægte: 

• Kriterium S5.1: Energiforbrug: 75 % 
• Kriterium S5.2: Miljøpåvirkning fra vaskemidler: 25 % 

Overvågning gennemføres i overensstemmelse med kontraktbestemmelse S2.4. 

Vedligeholdelse 

Tekniske specifikationer (TS)  

TS2. Vedligeholdelse af beholdning af tekstiler 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Dette kan også kombineres med eller formuleres som et tildelingskriterium, som prioriterer den mest ambitiøse tilgang til vedligeholdelse. 

For tekstiltjenester skal tilbudsgiveren som en del af vedkommendes forvaltningsplan forlænge levetiden for arbejdstøj og boligtekstiler ved at levere løbende vedligeholdelses- og reparationstjenester. Dette omfatter som minimum (for så vidt som det er relevant for de leverede tekstiler): 

• levering af grundlæggende reparationer, herunder reparation af beskadigede sømme og sting, udskiftning af beskadigede/tabte dele og fastgørelse/udskiftning af lynlåse og spænder 
• udskiftning af stofpaneler på arbejdstøj 
• genbehandling og forstærkning af funktionelle belægninger. 

Verifikation: Tilbudsgiveren fremlægger en detaljeret specifikation for de tilbudte vedligeholdelsestjenester, herunder dokumentation fra det vedligeholdelsesfaciliteter, som vedkommende driver eller benytter i henhold til underkontrakt, hvis det er relevant. 

Beregning af livscyklusomkostninger (Life Cycle Costing, LCC) er en teknik, der kan anvendes til at anslå de samlede omkostninger ved at eje tekstilprodukter (og muligvis nogle af miljøomkostningerne). Metoden kan bruges som udgangspunkt for effektive, langsigtede investeringsbeslutninger, eftersom visse omkostningsmæssige aspekter ikke umiddelbart kan bestemmes af beslutningstageren. Det kan f.eks. være nødvendigt med en højere indledende investering for at opnå lavere livscyklusomkostninger baseret på lavere energiomkostninger til vaskeri og forbedret holdbarhed og dermed forbundne længere levetider og lavere reparationsudgifter. Når der tages hensyn til eksternaliteter, er LCC særligt relevant med henblik på at opnå forbedrede miljøresultater. 

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af tekstiler omhandler en række aspekter af designet og specifikationen af tekstilprodukter, der efter omhyggelige overvejelser i indkøbsfasen kan bruges til at reducere livscyklusomkostningerne i forbindelse med tekstilernes vask, vedligeholdelse og bortskaffelse: 

• Vaskeri: Energiomkostningerne i forbindelse med vask, tørring og strygning af tekstilprodukter er enten en direkte omkostning for den offentlige myndighed (hvis denne driver vaskeriet) eller en indirekte omkostning, der overføres fra kontrahenter (hvis vaskeritjenester er outsourcet). Specifikationer af tekstilprodukter kan have væsentlig betydning for energiforbruget pr. vaskecyklus: 
  • Tekstilernes fibersammensætning har væsentlig betydning for den energi, der kræves for at vaske, tørre og stryge tekstilerne. Arbejdstøj eller boligtekstiler fremstillet af blandinger af bomuld og syntetiske materialer kan f.eks. reducere energiforbruget for hver vaskecyklus og dermed omkostningerne med op til 50 % sammenlignet med de samme produkter fremstillet af 100 % naturfibre. 
• Levetid: Der er mange faktorer, som kan påvirke et tekstilprodukts levetid. Disse omfatter modstandsdygtighed over for slid og tidlig svigt samt levering af hensigtsmæssige pleje og vedligeholdelse (især i forbindelse med tekniske produkter med særlige egenskaber) for at undgå tidlig udskiftning. 
  • Modstandsdygtighed over for slid under brug og vask afhænger i høj grad af fibersammensætningen. En mere modstandsdygtig fibersammensætning kan forlænge et tekstilprodukts levetid med mellem anslået 34 % (for arbejdstøj) og 100 % (for håndklæder og sengelinned) sammenlignet med produkter i 100 % bomuld. 
  • Tidlig svigt af sømme og belægninger samt lukninger, f.eks. lynlåse, knapper, velcro og spænder, kan kræve dyre reparationer og behandlinger eller føre til tidlig kassering af arbejdstøj og uniformer. Produktionsplanlægningen baseres i mange tilfælde på en levetid på op til to år, men gennem bedre design- og holdbarhedsspecifikationer kan den øges til op til tre år, hvilket vil sænke omkostningerne til vedligeholdelse og reparation. 

• Bortskaffelse: Bortskaffelsen af tekstiler, når de er udtjente, er en omkostningsbyrde for offentlige myndighed, som skal betale efter vægt. Udtjente tekstiler har en værdi på genvindingsmarkedet (omkring 250-560 EUR pr. ton). Der er efterspørgsel efter yderligere anvendelse i deres oprindelige form (f.eks. som brugt arbejdstøj) og som råvarer til brug i fremstillingen af nye tekstiler eller andre produkter (f.eks. isoleringsmateriale). Tekstilaffald kan derfor få en positiv eller neutral værdi. 
  • Offentlige myndigheder kan træffe aktive foranstaltninger for at øge værdien af udtjente tekstiler – f.eks. ved at implementere systemer til sortering af udtjente tekstiler i forskellige specifikke strømme eller ved at kræve et design, som gør det nemt at fjerne logoer. 

Hvis en kombination af disse faktorer tages i betragtning, kan de samlede omkostninger ved ejerskab af hvert tekstilprodukt sænkes. Disse faktorer kan bl.a. styres ved at flytte fokus fra indkøb af tekstilprodukter til tekstiltjenester. Den krævede ydeevne kan derefter angives for hver fase i de anvendte tekstilprodukters livscyklus. Kontrahenter bliver derefter ansvarlige for at optimere omkostningerne til levering af disse tjenester, som ellers ville medføre yderligere udgifter og underkontrakter for de offentlige myndigheder. 

Definition og anvendelsesområde for tekstilprodukter 

Kriterierne for tekstilprodukter omfatter følgende produkter, der tæller færdige produkter samt mellemprodukter og tilbehør: 

• beklædningstekstiler og tilbehør: uniformer, arbejdstøj, personlige værnemidler og tilbehør, som består af mindst 80 vægtprocent tekstilfibre i form af vævede eller uvævede produkter eller strikvarer 
• boligtekstiler: tekstilprodukter til boligindretning, som består af mindst 80 vægtprocent tekstilfibre i form af vævet stof, fiberdug eller strikvarer, herunder sengetøj, håndklæder, bordlinned og gardiner 
• tekstilfibre, garn, metervarer og strikkede paneler: mellemprodukter, som anvendes til beklædningstekstiler og tilbehør eller boligtekstiler, herunder møbelstoffer og madrasbolster inden påsætning af bagside på og behandling af slutproduktet 
• ikkefiberelementer: mellemprodukter, der anvendes i beklædningstekstiler og tilbehør samt boligtekstiler, herunder lynlåse, knapper og andet tilbehør samt membraner, belægninger og laminater, der anvendes som en del af beklædningstekstiler eller boligtekstiler, og som også kan have et funktionelt formål. 

I forbindelse med disse kriterier forstås ved tekstilfibre naturfibre, syntetiske fibre og regenererede cellulosefibre. De tekstilfibre, som GPP- kriterierne gælder for, omfatter følgende: 

• naturfibre: bomuld og andre naturlige cellulosefrøfibre, uld og andre keratinfibre 
• syntetiske fibre: polyamid og polyester 
• regenererede cellulosefibre: lyocell-, modal- og viskosefibre. 

Definition og anvendelsesområde for tekstiltjenester  

Tekstiltjenester er omfattet af anvendelsesområdet, da de i nogle tilfælde tilfører fordele med hensyn til miljømæssige livscyklusomkostninger sammenlignet med indkøb alene. Sådanne tjenester omfatter grundlæggende vaskeri-, vedligeholdelses- og returtjenester for tekstilprodukter, som ejes af den ordregivende myndighed eller leveres inden for rammerne af en lejeaftale. De forskellige potentielle elementer af en tekstiltjeneste, som miljøkriterier opstilles for, defineres som følger: 

• vaskeri: indsamling, rensning (ved brug af en våd- eller tørproces) og returnering af tekstiler i overensstemmelse med angivne standarder for renlighed og hygiejne 
• vedligeholdelse: vedligeholdelse og reparation af tekstilprodukter med det formål at forlænge deres anvendelsestid, herunder udskiftning af tilbehør og dele, udskiftning af stofpaneler og genbehandling/forstærkning af funktionelle belægninger 
• returordning: indsamling og sortering af tekstilprodukter for at maksimere deres genanvendelse og/eller genvinding. Den ordregivende myndighed giver afkald på ejerskabet af tekstilprodukterne, når de indsamles. 

Generel bemærkning om verificering  

For en række kriteriers vedkommende er den foreslåede verificeringsmetode fremlæggelse af prøvningsrapporter. For hvert af kriterierne angives de relevante prøvningsmetoder. Det er op til den offentlige myndighed at beslutte, på hvilket trin disse prøvningsresultater skal fremlægges. Generelt forekommer det ikke nødvendigt at kræve, at alle tilbudsgivere skal fremlægge prøvningsresultater allerede fra begyndelsen. For at mindske byrden på tilbudsgiverne og de offentlige myndigheder kan en egenerklæring anses for tilstrækkelig ved afgivelse af bud. Der er desuden forskellige muligheder for, om og hvornår disse prøver kan kræves: 

• (a.) I budfasen: 

I forbindelse med kontrakter om engangsleverance kan tilbudsgiveren med det økonomisk mest fordelagtige bud blive afkrævet denne dokumentation. Hvis dokumentationen anses for tilstrækkelig, kan kontrakten tildeles. Hvis dokumentationen anses for utilstrækkelig eller for at være i manglende overensstemmelse med kravene: 

• (i.) vil tilbudsgiveren med det næsthøjeste pointtal, når verificering sker på baggrund af en teknisk specifikation, blive bedt om at fremsende dokumentation, og denne vil så blive taget i betragtning med henblik på tildeling af kontrakten 
• (ii.) når verificering sker på baggrund af et tildelingskriterium, fjernes de yderligere tildelte point, og placeringen i udbudsresultatet genberegnes med alle de deraf følgende konsekvenser. 

I en prøvningsrapport verificeres det, at en stikprøve af tekstilerne er blevet testet for visse krav, ikke de tekstiler, der faktisk er leveret i henhold til kontrakten. For rammekontrakter kan situationen være en anden. Dette scenario er beskrevet yderligere under b). 

• (b.) I løbet af kontraktens gennemførelse:

Prøvningsresultater kan rekvireres for en eller flere genstande, der leveres i henhold til kontrakten, enten generelt, eller hvis der er mistanke om falske erklæringer. Dette er særligt vigtigt for rammekontrakter, hvor der ikke som udgangspunkt afgives bestilling af tekstiler. 

Det anbefales, at eksplicitte bestemmelser om ydeevne medtages i kontrakten. Heri bør det anføres, at den ordregivende myndighed har ret til at foretage vilkårlige verifikationsprøvninger på et hvilket som helst tidspunkt i kontraktens løbetid. Hvis resultaterne af sådanne prøvninger viser, at de leverede tekstiler ikke opfylder kriterierne, har den ordregivende myndighed herefter ret til at pålægge sanktioner i forhold til misligholdelsen og har mulighed for at opsige kontrakten. Nogle offentlige myndigheder medtager bestemmelser om, at omkostningerne ved prøvningen skal afholdes af den offentlige myndighed, hvis produktet opfylder kravet efter prøvningerne. Hvis kravene ikke er opfyldt, dækkes omkostningerne af leverandøren. 

Ved rammekontrakter afgør den specifikke udformning af kontrakten, hvornår dokumentationen skal fremlægges: 

• (i.) Ved rammekontrakter med en enkelt erhvervsdrivende, hvor de enkelte modeller, der skal leveres, identificeres ved tildelingen af rammekontrakten, og antallet af enheder fastlægges senere, gør de samme overvejelser sig gældende som ved kontrakter om engangsleverance (se ovenfor). 
• (ii.) Ved rammekontrakter med forhåndsudvælgelse af flere potentielle leverandører med efterfølgende budrunder blandt de forhåndsudvalgte tilbudsgivere skal de forhåndsudvalgte leverandører muligvis kun i denne første forhåndsudvælgelsesfase alene dokumentere, at de kan levere tekstilprodukter, som opfylder mindstekravene til ydeevne i rammekontrakten. Ved de efterfølgende call-down-kontrakter (eller ordrer), der tildeles efter budrunden blandt de forhåndsudvalgte leverandører, gør de samme overvejelser som under a) og b) ovenfor sig gældende, hvis der skal fremlægges dokumentation vedrørende yderligere krav i forbindelse med budrunden. Hvis budrunden udelukkende drejer sig om prisen, bør en kontrol i kontraktens gennemførelsesfase overvejes. 

Det er ligeledes vigtigt at fremhæve muligheden for, at tilbudsgivere kan fremlægge verifikation baseret på tekstilprodukter, der har et EU-miljømærke eller et andet relevant type I-miljømærke (i henhold til ISO 14024), der opfylder de samme kravspecifikationer. Sådanne tekstiler anses ligeledes for at overholde de relevante kriterier, og der vil kun være behov for verifikation i henhold til den samme metode, som er fastlagt for prøvningsresultater. 

Bemærk også, at de ordregivende myndigheder i henhold til artikel 44, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU skal acceptere andre hensigtsmæssige former for dokumentation. Dette kan være et teknisk dossier fra fabrikanten, hvis den pågældende erhvervsdrivende ikke havde adgang til prøvningsrapporter eller ikke havde mulighed for at få adgang til dem inden for en rimelig frist. Dette forudsætter, at den manglende adgang ikke skyldtes den pågældende erhvervsdrivende selv, og at den pågældende erhvervsdrivende beviser, at det arbejde, de leverancer eller de tjenesteydelser, som vedkommende har leveret, opfylder kravene eller kriterierne i de tekniske specifikationer, tildelingskriterierne eller ydelseskravene i kontrakten. Hvis der henvises til et certifikat/en prøvningsrapport, som er udarbejdet af et bestemt overensstemmelsesvurderingsorgan, skal de ordregivende myndigheder med hensyn til gennemførelsen af prøvningerne også acceptere attester/prøvningsrapporter udstedt af andre tilsvarende vurderingsorganer. 

De væsentligste miljøpåvirkninger  

Kriterierne for tekstiler fokuserer på de betydeligste miljøpåvirkninger i produkternes livscyklus, som for tekstilprodukter er opdelt i fem forskellige kategorier: 

• fiberkilde(r) 
• kemiske begrænsninger 
• holdbarhed og forlængelse af levetid 
• energibesparelse under anvendelse 
• design med tanke på genanvendelse og genvinding. 

Diversiteten af tekstilfibre, der kan anvendes, og de mange forskellige typer tekstilprodukter og slutanvendelser samt det brede spektrum af miljøpåvirkninger, der er forbundet dermed, betyder, at forskellige punkter i livscyklussen skal undersøges. Ifølge en analyse af livscyklussen for tekstilprodukter bør indsatsen for at opnå forbedringer målrettes mod følgende "hot spot"-områder, som har betydelig indvirkning på miljøet: 

• Bomuldsproduktion: Den økotoksicitet, der er forbundet med produktionen og anvendelsen af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, er den primære bidragyder til både energiforbrug og miljøpåvirkning. Ressourcepåvirkningen af vandforbruget til kunstvanding fremhæves også som betydelig. 
• Uldproduktion: Ved vask (scouring) af uld frigives fedt, sved og ectoparasiticider til spildevandet, som medfører økotoksicitet og et betydeligt forbrug af procesenergi. 
• Produktion af syntetiske fibre: Den energi og de råvarer, der anvendes til produktion af fibrene, bidrager i høj grad til klimaændringerne og økotoksiciteten. Nylon (polyamid) er den mest energiintensive fiber at producere og den teknisk set mest vanskelige at genvinde. 
• Produktion af regenererede cellulosefibre: Den energi, der anvendes til produktion af disse fibre, bidrager i høj grad til klimaændringerne og økotoksiciteten. Denne type fibre fremstilles primært af træ, og miljøvirkningerne fra ikkebæredygtig skovbrugspraksis kan potentielt være betydelige. 
• Procesenergi og økotoksicitet forbundet med produktionsfaserne for spinding, vævning, farvning, tryk og færdigbehandling: I de mange produktionsfaser i forsyningskæden for tekstilprodukter anvendes produktionskemikalier og energi i processerne. Produktionskemikalier og udvaskede restprodukter kan forurene luft og spildevand. 
• Energi og økotoksicitet forbundet med anvendelsesfasen for tekstilprodukter: Disse virkninger vedrører primært energi til vask og vaskemidler og kan afhænge af valget af fibre og blandinger. Ifølge sammenlignende undersøgelser af industriel vask og husholdningsvask er industrielle vaskerier ofte mere effektive end husholdningsvask/-tørring og kan derfor potentielt reducere indvirkningerne i anvendelsesfasen. 
• Human toksicitet forbundet med produktionskemikalier og funktionelle kemikalier: Kemikalier, der anvendes i produktionsprocesser, kan også indebære en sundhedsfare for arbejdstagerne på produktionsstederne eller for slutbrugeren, hvis kemikalierne forbliver i det færdige produkt, så slutbrugeren potentielt kan blive eksponeret. 

Der er også betydelige potentielle miljømæssige fordele ved en forlængelse af produktlevetiden og flere cirkulære systemer for ressourceanvendelse i bortskaffelsesfasen. Miljømæssige fordele kan opnås gennem aktiviteter med fokus på holdbarhed, genanvendelse og energigenvinding. 

Centrale miljøaspekter	GPP-tilgang
Farlige virkninger på det akvatiske miljø som  følge af brugen af farlige gødningsstoffer og  plantebeskyttelsesmidler under dyrkningen af  naturfibre.	Køb af tekstiler fremstillet af fibre, der er produceret med færre gødningsstoffer, farlige plantebeskyttelsesmidler og  produktionskemikalier.
Farlige virkninger på det akvatiske miljø som  følge af stoffer anvendt under forarbejdningen af mellemprodukter og færdige tekstilprodukter.	Køb af tekstiler, der indeholder genvundne materialer og fibre
Brugen af biotiske og abiotiske ressourcer fra  skovbrug, råolie og naturgas til fremstilling af  gødningsstoffer og fibre.	Køb af tekstiler, hvor forbruget af miljøskadelige og farlige stoffer i produktionen er reduceret.
Drivhusgasemissioner, forsuring og srmg som  følge af produktionen og brugen af elektricitet og  naturgas, der anvendes til at fremstille syntetiske  fibre og til at vaske, tørre og stryge tekstiler.	Køb af tekstiler, der kræver mindre energi til tørring og strygning
Tidligt produktsvigt, som kan føre til efterfølgende spild af biotiske og abiotiske ressourcer og deres deponering eller afbrænding, som potentielt kan medføre farlige emissioner til luft og vand.	Køb af farvefaste tekstiler, der ikke krymper i brug, som er mere holdbare i brug, og som har mere holdbare funktionelle belægninger.
	Brug aftjenester, der minimerer energiforbruget til vask, tørring og strygning af tekstiler.
	Brug af tjenester, der vedligeholder tekstiler at forlænge deres levetid.
	Brug af tjenester, der genanvender og maksimerer potentialet for genanvendelse og genvinding af udtjente tekstiler.

Bemærk, at rækkefølgen af ikke nødvendigvis afspejler deres betydning. 

 

Genstand 

Køb af tekstilprodukter med færre miljøpåvirkninger 

Køb af tekstilprodukter med færre miljøpåvirkninger 

Udvælgelseskriterier (SC) 

SC1. Leverandører af tekstilprodukter 

Tilbudsgivere skal kunne dokumentere de ressourcer, den ekspertise samt de dokumenterede procedurer og ledelsessystemer, som de bruger i forbindelse med følgende aspekter af produktet og dets forsyningskæde: 

• Tekstilfibres oprindelse: systemer, der gør det muligt at spore kilden til, indholdet af og produktionssystemerne for naturfibre og kemofibre, som er omfattet af miljømæssige kriterier. Dette omfatter transaktionsfortegnelser, der muliggør verifikation og sporing fra råvarens eller råmaterialets oprindelse til fremstillingen og behandlingen af garn og greyvarer3. Dette kan omfatte anvendelse af tredjepartscertificeringer af oprindelige og sporbarhed. 
• Håndtering af kemikalier: implementeringen af en liste over kemiske stoffer, der er underlagt begrænsninger, herunder formidling af listen til farvnings-, tryknings- og efterbehandlingsanlæg, overvågning af produktionsanlæggenes overholdelse af kravene (for så vidt som det er relevant for kriterium P3. 2) og overvågning af slutprodukternes overholdelse af kravene (for så vidt som det er relevant for kriterium P3. 1), herunder laboratorieprøvning. Der kræves også revisorer til kontrolbesøg, overensstemmelsesordninger for tekstiler og laboratorier til produktprøvning, som er akkrediteret efter internationale standarder (f.eks. ISO 17025, ISO 17065, ISO 19011 eller tilsvarende). 

Verifikation 

Tilbudsgivere skal beskrive de systemer og funktioner, de har indført for at overvåge og verificere tekstilfibres oprindelse og håndteringen af kemikalier. De skal desuden beskrive de dokumentations-, revisions- og analysesystemer, som de bruger til at overvåge leverandørers og slutproduktets overholdelse af kravene. 

De ressourcer og den ekspertise, der bruges til at sikre, at kravene overholdes, skal bekræftes. Der skal gives relevante eksempler fra tidligere kontrakter om levering af tekstilprodukter, som viser, hvordan tilbudsgiveren har forvaltet og verificeret disse to aspekter. 

Tekstilfibre  

Tekniske specifikationer (TS) 

TS1 Bomuldsfibre 

Mindst 60 % af indholdet i bomuldsvarer, der bruges til at opfylde kontrakten, skal være enten: 

1.  økologisk: dyrket i henhold til kravene i forordning (EF) nr. 834/2007, USA's National Organic Programme (NOP – nationale økologiske program) eller tilsvarende lovgivningsmæssige krav fastsat af EU's handelspartnere eller 
2. integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM): dyrket i henhold til principperne for integreret bekæmpelse af skadegørere fastlagt inden for rammerne af FAO's IPM-program eller direktiv 2009/128/EF eller 

Hvis den ordregivende myndighed ønsker yderligere at støtte markedet for økologisk bomuld og/eller konstaterer mangler i forsyningen af certificeret økologisk bomuld, kan ucertificeret bomuld eller bomuld dyrket i en omlægningsfase tillades (se den forklarende note "Støtte til markedet for økologisk bomuld" nedenfor). 

Hvis den ordregivende myndighed ønsker at støtte økologisk mærkning af de anvendte produkter, må den økologiske bomuld, der anvendes til at opfylde kravene, ikke blandes med genetisk modificeret bomuld. Dokumentation kan kræves, hvis bomuld anvendt i produkterne indkøbes fra lande, som tillader brugen af genmodificeret bomuld. 

Verifikation: Bomuldens oprindelse og produkternes indhold kontrolleres ved levering i henhold til en tredjepartscertificeringsordning for produktion af IPM-bomuld eller økologisk bomuld kombineret med transaktionsfortegnelser, der gør det muligt at verificere og spore enkelte genstande eller produktbatches til certificeringspunktet. 

Dette omfatter gyldig certificering af økologisk produktion eller IPM- produktion og transaktionsfortegnelser, der dokumenterer indkøbet af det angivne bomuldsindhold og sikrer sporbarhed. 

Hvis det er relevant, gennemføres der efter anmodning en screeningstest for at verificere ikke-genetisk modificeret bomuld, hvis konventionel bomuld og IPM-bomuld er blandet med økologisk bomuld. 

Tildelingskriterier (AC) 

AC1 Bomuldsfibre 

Der gives point i forhold til hver forbedring på 10 % af minimum i den tekniske specifikation for indholdet af certificeret IPM-bomuld eller økologisk bomuld. 

Verifikation: 

Se kriterium P2.1 

Forklarende note: Støtte til markedet for økologisk bomuld 

Det begrænsede udbud af økologisk bomuld på verdensmarkedet kan være en udfordring for offentlige udbud. Offentlige udbud kan på den anden side spille en vigtig rolle ved at skabe en efterspørgsel. For at imødegå denne udfordring bør indledende markedsundersøgelser og/eller forhåndsmeddelelser bruges til at underrette potentielle tilbudsgivere om kommende kontrakter og de mængder bomuldstekstiler, der sandsynligvis kræves. 

Tilbudsgivere kan også opfordres til at indkøbe bomuld i samarbejde med landbrugsudviklingsprojekter. Sådanne projekter, som i nogle tilfælde har deres egne certificeringsordninger (f.eks. Cotton Made in Africa), kan potentielt støtte nye certificeringsordninger for økologisk produktion eller IPM-produktion. Certificering kan også være udgiftskrævende, og ucertificeret økologisk bomuld indkøbes derfor i nogle tilfælde fra lande, hvor udviklingsprojekter har styrket lavinputlandbrug, eller hvor specifikke landbrugspolitikker er blevet vedtaget. 

For at få mere økologisk bomuld på markedet kan de ordregivende myndigheder støtte markedet på to måder: 

1. Ved at acceptere certificering fra økologiske kontrolinstanser, offentlige kontrolmyndigheder eller tredjepartsordninger efter tildelingen af kontrakten og/eller indkøbet af bomulden. Hvis denne tilgang kombineres med indledende markedsundersøgelser, får producenter og avlere mere tid, og det sender et klart signal til markedet om, at der er efterspørgsel efter formelt certificeret bomuld. 
2. Ved at acceptere bomuld fra landbrug, der er under omlægning til økologisk produktion i henhold til artikel 17 i forordningen om økologisk produktion. Dette ville give avlere og projekter baseret på lavinputteknikker incitament til at undersøge mulighederne for at markedsføre deres bomuld og de fremtidige muligheder for at certificere deres produktion. 

Sidstnævnte ville anerkende de investeringer og ændringer, der kræves for at gå fra konventionelle til økologiske systemer, og give større vished for, at der er et marked for bomulden. 

Tekniske specifikationer (TS) 

TS2. Uldfibre 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Dette kriterium bør kun bruges, når tekstilprodukternes indhold af uld overstiger 50 %. 

Udledningen af spildevand fra vask af uld, enten direkte fra behandlingsstedet eller indirekte fra ekstern spildevandsrensning målt i g COD (kemisk iltforbrug) pr. kg uvasket uld skal være ≤ 25 g for grov uld og lammeuld ≤ 45 g for fin uld. 

Verifikation: 

Tilbudsgiveren fremlægger ved leveringen af produkterne overensstemmende overvågningsdata for de uldpartier, der er omfattet af kontrakten. 

COD-beregninger omfatter den behandlede uld i kg i forhold til spildevandet i liter fra hvert behandlet uldparti. Overvågningsdata skal indhentes gennem tredjepartsprøvning i henhold til ISO 6060 eller tilsvarende af spildevand fra hvert uldvaskeanlæg, hvorfra uld indkøbes. 

Der fremlægges transaktionsfortegnelser, som verificerer uldvaskeanlægget for den uld, der er anvendt i fremstillingen af produkterne 

TS3. Regenererede cellulosefibre (f.eks. viskose-, modal- og lyocellfibre) 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Denne fibertype kan bruges i stedet for bomuld i forskellige beklædningsgenstande eller boligtekstiler, der kræve blidere håndtering. Den kan også blandes med syntetiske fibre for at forbedre slid- og tørreegenskaberne. Dette kriterium bør kun bruges, når tekstilprodukternes indhold af regenererede cellulosefibre overstiger 50 %. 

TS3.1 Svovlemissioner til luften 

Under fremstillingen af viskose- og modalfibre må svovlindholdet i emissionerne til luften fra fiberproduktionsprocesserne ikke overstige grænseværdierne i tabel a udtrykt som årsgennemsnit. 

Tabel a. Værdier for svovlemissionen under fremstilling af viskose- og modalfibre 

Fibertype	Grænseværdi (g S/kg)
Stapelfibre	30 g/kg
Filamentfibre Trinvis vask Integreret vask	40 g/kg 170 g/kg

Verifikation

Tilbudsgiveren fremlægger efter tildeling af kontrakten overvågningsdata, transaktionsfortegnelser og batchproduktionsfortegnelser, som dokumenterer, at de leverandører og produktionsanlæg, der er anvendt til at fremstille de fibre, der er anvendt i kontrakten, overholder kravene. 

Overensstemmende overvågningsdata fremlægges for de produktionsanlæg, der er anvendt til at fremstille det specifikke fiberprodukt, der anvendes i forbindelse med kontrakten. 

TS3.2 Halogenerede emissioner fra fibermasse 

Fibermasse brugt til fremstilling af det fiberprodukt, der er omfattet af kontrakten, skal være bleget uden brug af frit chlor. Den samlede mængde chlor og organisk bundet chlor i de færdige fibre (OX) må ikke overstige 150 ppm og må i spildevandet fra fremstillingen af massen (AOX) ikke overstige 0,170 kg pr. ton lufttørret fibermasse. 

Verifikation: 

Tilbudsgiveren fremlægger efter tildeling af kontrakten en prøvningsrapport for det specifikke fiberprodukt og dets produktionslinje, som dokumenterer, at OX- eller AOX-kravet er overholdt i henhold til den relevante prøvningsmetode eller tilsvarende: 

• OX: ISO 11480 (kontrolleret forbrænding og mikrocoulometri). 
• AOX: ISO 9562. 

Bæredygtige kilder til træmasse 

Disse kriterier for grønne offentlige indkøb indeholder ikke et forslag til indkøb af træmasse fra bæredygtige skovbrug af følgende årsager: 

Flere medlemsstater anvender deres egne kriterier for grønne eller bæredygtige offentlige indkøb til at definere bæredygtig forvaltning af skove og har indført forskellige processer til at afgøre, hvorvidt certificeringsordninger eller andre tredjepartsordninger giver tilstrækkelig sikkerhed. På denne baggrund har det ikke været muligt inden for rammerne af denne opstilling af kriterier at tilvejebringe en harmoniseret definition af bæredygtigt forvaltet skovbrug. 

Der hersker i øjeblikket konsensus blandt medlemsstaterne med en aktiv politik for indkøb af bæredygtigt træ om, at virksomhedsspecifikke certificeringsordninger, f.eks. Forest Stewardship Council (FSC) og Programme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC), generelt giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de nationale kriterier overholdes. 

TS4. Polyester med genvundet indhold 

Polyesterfiberprodukter, der anvendes til at opfylde kontrakten, skal være fremstillet med et genvundet indhold på mindst 20 %. 

Bemærk: Der kan opstå tekniske problemer i forbindelse med opfyldelsen af andre kvalitetsspecifikationer fastsat i en kontrakt. Dette bør tages i betragtning ved evalueringen af tilbud og kan også imødegås gennem markedsforespørgsler eller en konkurrencepræget dialog (hvis en sådan procedure anvendes). 

Verifikation: 

Tilbudsgiveren dokumenterer efter tildeling af kontrakten, at produktionslinjerne for fiberproduktet er dedikeret til produktion med minimumsindholdet af genvundet indhold. 

Tredjepartscertificeringen af det genvundne indhold og dets sporbarhed fremlægges for produktionslinjerne for de produkter, der skal leveres, og det råmateriale, der genvindes. ISO 14021, ISO 9001 eller tilsvarende kan anvendes. Verifikationen tilvejebringer oplysninger i overensstemmelse med del 4.4 i EN 15343. 

Tildelingskriterier (AC) 

AC2. Polyester og polyamid (nylon) med genvundet indhold 

Point tildeles for polyester- og/eller nylonfiberprodukter, der anvendes til at opfylde kontrakten, for hver yderligere stigning på 10 % ud over minimumsindholdet af genvundet indhold på 20% affald før forbrugsleddet og/eller efter forbrugsleddet. 

Bemærk: Der kan opstå tekniske problemer i forbindelse med opfyldelsen af andre kvalitetsspecifikationer fastsat i en kontrakt. Dette bør tages i betragtning ved evalueringen af tilbud og kan også imødegås gennem markedsforespørgsler eller en konkurrencepræget dialog (hvis en sådan procedure anvendes). 

Verifikation: 

Tilbudsgiveren dokumenterer efter tildeling af kontrakten, at produktionslinjerne for fiberproduktet er dedikeret til produktion med minimumsindholdet af genvundet indhold. 

Tredjepartscertificeringen af det genvundne indhold og dets sporbarhed skal fremlægges for produktionslinjerne for de produkter, der skal leveres, og det råmateriale, der genvindes. ISO 14021, ISO 9001 eller tilsvarende kan anvendes. Verifikationen skal tilvejebringe oplysninger i overensstemmelse med del 4.4 og 6 i EN 15343. 

AC3. Genvinding af polyester 

Der gives point til tilbudsgivere, der kan dokumentere: 

• at det endelige tekstilprodukts design letter udskillelsen af polyestertekstiler ved slutningen af produktets levetid 
• etableringen af en frivillig tilbagetagningsordning for tekstilproduktet, således at den ordregivende myndighed kan returnere polyestertekstiler til genvinding eller genanvendelse. 

Verifikation

Tilbudsgiveren skal efter tildeling af kontrakten: 

• fremlægge detaljer om designet og egenskaberne, som letter udskillelsen af tekstiler til genvinding, og/eller 
• fremlægge detaljer om tilbagetagningsordningerne og en skriftlig bekræftelse, der dækker perioden indtil slutningen af produkternes levetid. 

Kemiske begrænsninger  

Tekniske specifikationer (TS) 

TS5. Erklæring om stoffer på REACH-forordningens kandidatliste 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Tilbudsgiveren skal angive tilstedeværelsen af alle stoffer på REACH-forordningens kandidatliste i en koncentration på mere end 0,1 % (vægtprocent) i slutproduktet. 

Verifikation: 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en gyldig erklæring i henhold til REACH-forordningens artikel 33, stk. 2, efter levering af slutprodukterne. Hvis stoffer på kandidatlisten angives som tilstedeværende, skal de identificeres. 

TS6. Stoffer, som slutproduktet skal testes for 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Det leverede slutprodukt må ikke indeholde de stoffer, der er anført i bilag 1, i koncentrationer, der overstiger de individuelle eller samlede koncentrationsgrænser. Dette skal dokumenteres ved laboratorieprøvning af en stikprøve af hver produkttype, der leveres under opfyldelsen af kontrakten. Den ordregivende myndighed forbeholder sig ret til at anmode om yderligere stikprøvekontrol. 

Verifikation

Hver produktprøve analyseres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de relevante test i henhold til ISO 17025, eller af akkrediteringsorganet for en tekstilprøvningsordning, som kræver produktprøvning. Certifikater, der dokumenterer, at kravene er overholdt, skal fremlægges ved leveringen af produkterne. 

Hvis prøvningsmetoderne er de samme, skal prøvningsresultater fra gyldige type I-miljømærker, herunder EU-miljømærket, samt tredjepartsordninger for tekstilprøvning accepteres. 

Tildelingskriterier (AC) 

AC4. Begrænsninger for stoffer, der kontrolleres på produktionsanlæg 

Der gives point til tilbudsgivere, der begrænser brugen af stoffer anført i bilag 2 i farvnings-, tryknings- og efterbehandlingsprocesser, som omfatter de leverede produkter. 

Verifikation

Tilbudsgiveren skal ved leveringen af produkterne fremlægge en gyldig rapport om revision af produktionsanlægget udført af en tredjepart med verifikation af den produktionssammensætning, der er anvendt på farvnings-, tryknings- og efterbehandlingsanlæg for produktet. Revisionsrapporten må højst være to år gammel og skal omfatte: 

• (i.) resultater af kontroller af kemiske lagre og driften af produktionsprocesser 
• (ii.) bekræftelse af de anvendte sammensætninger og 
• (iii.) resultater af analytiske test på hvert anlæg (hvis sådanne gennemføres). 

Holdbarhed og forlængelse af levetid 

Tekniske specifikationer (TS) 

TS7. Standarder for holdbarhed 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Tekstilprodukterne skal opfylde de relevante holdbarhedskrav, der er opstillet i bilag 2 og 3. 

Hvis der er tale om funktionelt arbejdstøj med indbyggede præstationsegenskaber, som overflødiggør behovet for behandling af tekstilet med vand-, snavs- eller pletafvisende midler og/eller flammehæmmere, fritages produktet for prøvningskravene i punkt 3.7 og/eller 3.8 i bilag 3. 

Verifikation

Tilbudsgiveren fremlægger for hvert særskilt produktdesign eller arbejdstøjsgenstand, der skal leveres, efter levering af produkterne rapporter om prøvninger udført i overensstemmelse med de standarder, der er anført i bilag 3. Rapporterne bekræfter, at hver produkttype eller -model opfylder de angivne holdbarhedskrav. 

TS8. Tilgængelighed af tilbehør og dele 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Den udvalgte tilbudsgiver skal stille alle dele og tilbehør (f.eks. lynlåse, knapper og spænder), der indgår i de produkter, der skal leveres, til rådighed i en periode på mindst to år efter leveringen af produktet eller i forsyningskontraktens løbetid (alt efter hvilken periode der er længst). En vejledende prisliste over disse dele og tilbehør fremlægges også. 

Verifikation

Efter tildeling af kontrakten forpligter tilbudsgiveren sig skriftligt til at opfylde dette krav som en del af produktgarantien og fremlægger en vejledende prisliste for delene. 

Energibesparelse under anvendelse 

Tekniske specifikationer (TS) 

TS9. Valg af tekstiler, som minimerer energiforbruget til tørring og strygning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

(For tekstiler, der vaskes dagligt eller ugentligt) 

De valgte tekstiler skal have et vandindhold efter centrifugering på højst 35 % og en tekstilblødhedsgrad efter tørring på SA3 for tekstiler med et bomuldsindhold på 3 50 % og SA4 for tekstiler med et bomuldsindhold på < 50 %. 

Verifikation

Tilbudsgiveren fremlægger efter leveringen af produkterne en prøvningsrapport, som dokumenterer tekstilernes præstationer i henhold til følgende: 

• vandindhold: vask i henhold til EN ISO 15797 (eller tilsvarende) 
• strygelet/strygefri behandling: EN ISO 15487 (eller tilsvarende) efter vask og tørring. 

TS10. Vedligeholdelsesmærkning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

(For tekstiler, der vaskes hjemme) 

Vedligeholdelsesmærkningen af tekstiler skal tilskynde til vask ved lavere temperaturer, hvis muligt ved 30°C eller derunder, og ved brug af vaskemaskinens energispareprogram, medmindre andet er teknisk begrundet (f.eks. hygiejne, sikkerhed eller tilsmudsning). 

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge eksempler på vedligeholdelsesmærkningen og yderligere anvisninger til slutbrugeren og eventuelt oplyse, hvorfor tekstiler skal vaskes ved højere temperatur end 30°C. 

Design med tanke på genanvendelse og genvinding 

Tildelingskriterier (AC) 

AC5. Design med tanke på genanvendelse og genvinding 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Beklædningsgenstande skal være designet, så logoer eller særlige identifikationskendetegn nemt kan fjernes eller dækkes uden at beskadige genstanden. 

Verifikation

Tilbudsgiveren skal efter leveringen af produkterne fremlægge klare og letforståelige anvisninger for genanvendelsesvirksomheder i, hvordan de fjerner eller dækker logoer eller mærker. 

Genstand 

Indgåelse af kontrakter om tekstiltjenester med færre miljøpåvirkninger 

Indgåelse af kontrakter om tekstiltjenester med færre miljøpåvirkninger 

Udvælgelseskriterier (SC)   

SC1. Leverandører af tekstiltjenester 

Tilbudsgivere skal kunne dokumentere de ressourcer, den ekspertise samt de dokumenterede procedurer og ledelsessystemer, som de bruger i forbindelse med følgende aspekter af de tjenester, der skal leveres: (relevante aspekter vælges): 

• For vaskeritjenester: gennemførelsen af energistyringssystemer på vaskerier i henhold til ISO 50001 eller tilsvarende, herunder: 
  • uddannelse af og oplysningsprogrammer for personale på hvert anlæg 
  • udstyr og procedurer til maksimering af procesenergieffektiviteten på hvert anlæg 
  • delmåling, der gør det muligt at forvalte og rapportere det specifikke energiforbrug for vaskeriprocesserne og de typer tekstiler, der håndteres på hvert anlæg (dvs. forbruget af elektricitet samt gasformige og flydende brændsler udtrykt i kWh pr. kg behandlede tekstilprodukter fordelt på processer, der anvendes i forbindelse med linned og arbejdstøj). 
• For vedligeholdelsestjenester: 
  • Indførelse af forvaltningssystemer for tekstilbeholdninger. Dette vil gøre det muligt løbende at indsamle data og feedback fra slutbrugere om tekstilernes tilstand og levetid. Disse systemer skal anvendes aktivt til at identificere hyppigheden af og årsagerne til fejl i tekstiler og beklædningsgenstande. 
  • Forvaltning af tjenester i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af beklædningsgenstande og tekstiler med henblik på at forlænge deres levetid. 
• For tilbagetagningstjenester (forvaltning af udtjente tekstiler): 
  • Indførelse af forvaltningssystemer og infrastrukturer, der understøtter opdelingen i specifikke adskilte strømme, oplagring og salg af specifikke tekstilprodukter og tekstiler med henblik på at maksimere deres genanvendelse og genvinding. 
  • Designrådgivning til ordregivende myndigheder med det formål at lette genanvendelse og genvinding. Uddannelse af den ordregivende myndigheds medarbejdere i sortering af udtjente tekstiler. 

Verifikation: Tilbudsgivere skal bekræfte, at de har de krævede systemer og den krævede kapacitet. Der gives relevante eksempler fra tidligere kontrakter. 

De skal desuden beskrive de interne ressourcer, forvaltningssystemer og infrastrukturer, som vil blive brugt til at forvalte overholdelsen af kravene og leveringen af tjenesterne. 

Hvis det anses for hensigtsmæssigt, forbeholder den ordregivende myndighed sig retten til at gennemføre kontrolbesøg og inspektioner eller rekvirere tredjepartsinspektioner for at bekræfte tilbudsgiverens kapacitet. 

Vaskeri 

Tekniske specifikationer (TS)  

TS1. Valg af tekstiler, som minimerer energiforbruget til tørring og strygning 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

(For tekstiler, der vaskes dagligt eller ugentligt) 

De valgte tekstiler skal have et vandindhold efter centrifugering på højst 35 % og en tekstilblødhedsgrad efter tørring på SA3 for tekstiler med et bomuldsindhold på 3 50 % og SA4 for tekstiler med et bomuldsindhold på < 50 %. 

Verifikation: 

Tilbudsgiveren fremlægger en prøvningsrapport, som dokumenterer tekstilernes præstationer i henhold til følgende: 

• vandindhold: vask i henhold til EN ISO 15797 (eller tilsvarende) 
• strygelet/strygefri behandling: EN ISO 15487 (eller tilsvarende) efter vask og farvning. 

Tildelingskriterier (AC) 

Forklarende note om energiforbrug og brug af vaskemidler på vaskerier 

Det anbefales, at kriterierne vedrørende miljøpåvirkningen fra vaskeriers energiforbrug og brug af vaskemidler kombineres, og at de samlede tildelte point tildeles følgende vægte: 

• Kriterium S5.1: Energiforbrug: 75 % 
• Kriterium S5.2: Miljøpåvirkning fra vaskemidler: 25 % 

Overvågning gennemføres i overensstemmelse med kontraktbestemmelse S2.4. 

AC1. Specifikt energiforbrug 

Tilbudsgivere tildeles point afhængigt af det anførte specifikke energiforbrug i kWh (elektricitet samt gasformige og flydende brændsler) pr. kg vasket, tørret og behandlet (som relevant) linned og arbejdstøj i forbindelse leveringen af tjenesten. 

Pointene tildeles lineært i forhold til de modtagne bud fra det laveste (100 % point) til det højeste (nul point). 

Verifikation: Tilbudsgiveren fremlægger specifikationer for delmåling af hver vaske- , tørre- og behandlingsproceslinje særskilt for linned og arbejdstøj, som bruges til leveringen af tjenesten. Tilbudsgiveren beskriver ordningerne for verifikation af delmålingerne. 

AC2. Miljøpåvirkning fra vaskemidler 

Tilbudsgivere tildeles point, hvis de i kontrakten forpligter sig til at bruge vaskemidler, som opfylder kriterierne for akvatisk toksicitet og biologisk nedbrydelighed fastlagt inden for rammerne af EU-miljømærket for vaskemidler til industri- og institutionsbrug eller tilsvarende.

EU-Miljømærke: Produktgrupper og kriterier

Tilbudsgivere, som forpligter sig til dette, tildeles det maksimale antal point. 

Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om det verifikationssystem, de anvender til at indkøbe vaskemidler, som overholder kravene, til brug på de enkelte vaskeproceslinjer, der anvendes til leveringen af tjenesten. 

Kontraktbestemmelser (CPC) 

CPC1. For tekstiltjenester, der omfatter vaskeri 

Den valgte tilbudsgiver skal udføre tjenesterne i overensstemmelse med det angivne specifikke energiforbrug og anvendelse af vaskemidler, som overholder de krav, som vedkommende forpligtede sig til i sit tilbud. 

Tilbudsgiveren skal fremlægge følgende former for verifikation: 

• månedlige data om målt energiforbrug samlet fra de delmålte proceslinjer på tilknyttede anlæg opdelt efter tekstiltype/-vægt og divideret med vægten af behandlede tekstiler 
• kopier af fakturaer for indkøb af vaskemiddel og dokumentation for, at vaskemidlerne: 
  • er forsynet med EU-miljømærket eller 
  • er forsynet med et type I-miljømærke, som er baseret på tilsvarende kriterier eller 
  •  opfylder de angivne kriterier for EU-miljømærket. 

Denne dokumentation skal omfatte gyldige miljømærkelicenser for miljømærker og/eller testdata for de anvendte vaskemidler verificeret af tredjepart. 

Den ordregivende myndighed forbeholder sig retten til at anmode om tredjepartsverifikation på ethvert tidspunkt i kontraktens løbetid, og den valgte tilbudsgiver skal for egen regning fremlægge denne dokumentation. 

Vedligeholdelse 

Tekniske specifikationer (TS)  

TS2. Vedligeholdelse af beholdning af tekstiler 

(Samme krav for centrale og omfattende kriterier) 

Dette kan også kombineres med eller formuleres som et tildelingskriterium, som prioriterer den mest ambitiøse tilgang til vedligeholdelse. 

For tekstiltjenester skal tilbudsgiveren som en del af vedkommendes forvaltningsplan forlænge levetiden for arbejdstøj og boligtekstiler ved at levere løbende vedligeholdelses- og reparationstjenester. Dette omfatter som minimum (for så vidt som det er relevant for de leverede tekstiler): 

• levering af grundlæggende reparationer, herunder reparation af beskadigede sømme og sting, udskiftning af beskadigede/tabte dele og fastgørelse/udskiftning af lynlåse og spænder 
• udskiftning af stofpaneler på arbejdstøj 
• genbehandling og forstærkning af funktionelle belægninger. 

Verifikation: Tilbudsgiveren fremlægger en detaljeret specifikation for de tilbudte vedligeholdelsestjenester, herunder dokumentation fra det vedligeholdelsesfaciliteter, som vedkommende driver eller benytter i henhold til underkontrakt, hvis det er relevant. 

Tilbagetagning 

Tekniske specifikationer (TS)  

TS3. Tilbagetagningssystem 

Dette kan også kombineres med eller formuleres som et tildelingskriterium, som prioriterer den mest ambitiøse tilgang til tilbagetagning. 

Tilbudsgiveren skal som en del af vedkommendes forvaltningsplan benytte et tilbagetagningssystem eller indgå formel aftale med en tilbagetagningsordning vedrørende de tekstiler, der leveres til anvendelse inden for rammerne af kontrakten. Tilbagetagningssystemet skal omfatte følgende elementer: 

• indsamlingssystemer, der etableres hos den ordregivende myndighed for at lette sortering og klassificering af tekstiler (hvis relevant) 
• uddannelses- og vejledningsmateriale med henblik på at sikre at den offentlige myndigheds personale ved, hvordan de skal bruge systemet 
• efterfølgende sortering for at maksimere værdien af genanvendelse eller genvinding. Dette omfatter som minimum sortering baseret på fiber, farve og genstandens tilstand. 

Tilbudsgiveren fremlægger oplysninger om de sandsynlige slutmarkeder for de genvundne tekstiler. 

Verifikation: Tilbudsgiveren skal give en beskrivelse af det tilbudte system, herunder dokumentation for de eventuelle efterindsamlingssystemer, de benytter. Dette skal omfatte specifikationer for sorteringslinjer og dokumentation af stedet i form af foto. 

Kontraktbestemmelser (CPC) 

CPC2. Tilbagetagningssystem 

Tilbudsgiveren skal fremlægge oplysninger om effektiviteten af vedkommendes tilbagetagningssystem i overensstemmelse med følgende krav: 

• Undersøgelser gennemføres hos den ordregivende myndighed for at afgøre, hvor let det har været at anvende indsamlings- /sorteringssystemerne. Disse undersøgelser gennemføres i løbet af de første seks måneder af tjenestekontrakten, og resultaterne af undersøgelserne bruges til at identificere/gennemføre potentielle forbedringer. 
• Den vægtmæssige andel af de indsamlede tekstiler, som er blevet genanvendt eller genvundet og den værdi pr. kg tekstiler, der er opnået fra de slutmarkeder, som de er blevet sendt til, fastlægges og registreres årligt. 
• Tilbudsgiveren fremlægger et kort resumé af resultaterne af personaleundersøgelserne og de udpegede potentielle forbedringer. Der fremlægges en årlig rapport med en oversigt over destinationen for tekstilerne og den værdi, der er opnået fra hvert slutmarked. 

Beregning af livscyklusomkostninger (Life Cycle Costing, LCC) er en teknik, der kan anvendes til at anslå de samlede omkostninger ved at eje tekstilprodukter (og muligvis nogle af miljøomkostningerne). Metoden kan bruges som udgangspunkt for effektive, langsigtede investeringsbeslutninger, eftersom visse omkostningsmæssige aspekter ikke umiddelbart kan bestemmes af beslutningstageren. Det kan f.eks. være nødvendigt med en højere indledende investering for at opnå lavere livscyklusomkostninger baseret på lavere energiomkostninger til vaskeri og forbedret holdbarhed og dermed forbundne længere levetider og lavere reparationsudgifter. Når der tages hensyn til eksternaliteter, er LCC særligt relevant med henblik på at opnå forbedrede miljøresultater. 

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af tekstiler omhandler en række aspekter af designet og specifikationen af tekstilprodukter, der efter omhyggelige overvejelser i indkøbsfasen kan bruges til at reducere livscyklusomkostningerne i forbindelse med tekstilernes vask, vedligeholdelse og bortskaffelse: 

• Vaskeri: Energiomkostningerne i forbindelse med vask, tørring og strygning af tekstilprodukter er enten en direkte omkostning for den offentlige myndighed (hvis denne driver vaskeriet) eller en indirekte omkostning, der overføres fra kontrahenter (hvis vaskeritjenester er outsourcet). Specifikationer af tekstilprodukter kan have væsentlig betydning for energiforbruget pr. vaskecyklus: 
  • Tekstilernes fibersammensætning har væsentlig betydning for den energi, der kræves for at vaske, tørre og stryge tekstilerne. Arbejdstøj eller boligtekstiler fremstillet af blandinger af bomuld og syntetiske materialer kan f.eks. reducere energiforbruget for hver vaskecyklus og dermed omkostningerne med op til 50 % sammenlignet med de samme produkter fremstillet af 100 % naturfibre. 
• Levetid: Der er mange faktorer, som kan påvirke et tekstilprodukts levetid. Disse omfatter modstandsdygtighed over for slid og tidlig svigt samt levering af hensigtsmæssige pleje og vedligeholdelse (især i forbindelse med tekniske produkter med særlige egenskaber) for at undgå tidlig udskiftning. 
  • Modstandsdygtighed over for slid under brug og vask afhænger i høj grad af fibersammensætningen. En mere modstandsdygtig fibersammensætning kan forlænge et tekstilprodukts levetid med mellem anslået 34 % (for arbejdstøj) og 100 % (for håndklæder og sengelinned) sammenlignet med produkter i 100 % bomuld. 
  • Tidlig svigt af sømme og belægninger samt lukninger, f.eks. lynlåse, knapper, velcro og spænder, kan kræve dyre reparationer og behandlinger eller føre til tidlig kassering af arbejdstøj og uniformer. Produktionsplanlægningen baseres i mange tilfælde på en levetid på op til to år, men gennem bedre design- og holdbarhedsspecifikationer kan den øges til op til tre år, hvilket vil sænke omkostningerne til vedligeholdelse og reparation. 
• Bortskaffelse: Bortskaffelsen af tekstiler, når de er udtjente, er en omkostningsbyrde for offentlige myndighed, som skal betale efter vægt. Udtjente tekstiler har en værdi på genvindingsmarkedet (omkring 250-560 EUR pr. ton). Der er efterspørgsel efter yderligere anvendelse i deres oprindelige form (f.eks. som brugt arbejdstøj) og som råvarer til brug i fremstillingen af nye tekstiler eller andre produkter (f.eks. isoleringsmateriale). Tekstilaffald kan derfor få en positiv eller neutral værdi. 
  • Offentlige myndigheder kan træffe aktive foranstaltninger for at øge værdien af udtjente tekstiler – f.eks. ved at implementere systemer til sortering af udtjente tekstiler i forskellige specifikke strømme eller ved at kræve et design, som gør det nemt at fjerne logoer. 

Hvis en kombination af disse faktorer tages i betragtning, kan de samlede omkostninger ved ejerskab af hvert tekstilprodukt sænkes. Disse faktorer kan bl.a. styres ved at flytte fokus fra indkøb af tekstilprodukter til tekstiltjenester. Den krævede ydeevne kan derefter angives for hver fase i de anvendte tekstilprodukters livscyklus. Kontrahenter bliver derefter ansvarlige for at optimere omkostningerne til levering af disse tjenester, som ellers ville medføre yderligere udgifter og underkontrakter for de offentlige myndigheder. 

1. Indledning

Ved opfyldelsen af Kontrakten forpligter Leverandøren sig til at vise samfundsansvar. Leverandøren viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sin interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

2. Internationalt anerkendte principper

Leverandøren anses ved opfyldelsen af Kontrakten at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor i punkt 3-5 nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, der er nævnt i punkt 2.1-2.3 og de konventioner, som ligger til grund for principperne. 

2.1 FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv 

FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv) blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. FN’s Vejledende Principper udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter.  

Principperne kan hentes på OHCHR’s hjemmeside

2.2 OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvarlighed, der indarbejder en lang rækker internationale standarder og principper, herunder FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (jf. punkt 2.1) og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik. 

Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt uanset, hvor de opererer, hvad angår at sikre respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og retningslinjer for antikorruption mv. 

OECD’s Retningslinjer er ikke begrænset til kun at omfatte multinationale virksomheder, men alle virksomheder uanset størrelse.

Retningslinjerne kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.3 OECDs due diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder 

OECD’s due-diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder giver detaljerede anbefalinger og hjælp til virksomheder med henblik på at respektere menneskerettighederne og undgå at bidrage til konflikt gennem deres aktiviteter.  

Vejledningen kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.4 Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd

Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) har til opgave at behandle sager om overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder' (jf. punkt 2.2) og udbrede kendskabet til Retningslinjerne. Institutionen er også OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Institutionens virksomhed er reguleret i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. (lov nr. 546 af 18/06/2012)

NCP Danmark kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende mulige overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder', der enten er begået i Danmark eller vedrører en dansk virksomhed (gælder både offentlige og private virksomheder), statslige eller regionale myndigheder.

Læs mere på NCP Danmarks hjemmeside

3. Materielle krav til leverandøren

3.1 Menneskerettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:

• At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination. 
• At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100. 

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammeaftalen at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i 'UN Guiding Principles on Business and Human Rights'.

3.2 Arbejdstagerrettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer: 

• At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod tvangsarbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 29 og 105.
• At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod anvendelse af børnearbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 138 og 182.
• At de leverede Produkter er produceret under forhold, hvor de generelle principper om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 87, 98 og 135.
•  At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 26 og 131 og FN's Menneskerettighedserklærings artikel 23, stk. 3.
• At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 1 og 30 samt FN's Menneskerettighedserklærings artikel 24.
• At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 155.

3.3 Arbejdsklausul

Leverandøren skal ved udførelse af tjenesteydelser, herunder i form af eventuelle tilknyttede serviceydelser, sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Ved ”medvirker til at opfylde Kontrakten” forstås arbejde udført i Danmark med henblik på Kontraktens opfyldelse.

Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

3.4 Miljø

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der sigtes hermed særligt til, at Leverandøren ved produktion og levering af de af Rammeaftalen omfattede Produkter/Ydelser på god vis søger:

• At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
• At anvende hygiejnisk begrundede processer af betydning for miljøet og for mennesker.
• At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi.
• At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Der lægges herved vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Leverandøren forpligter sig således til ved opfyldelsen af Kontrakten at medvirke til at værne natur og miljø, som fastlagt i 'OECD Guidelines for Multinational Enterprises'.

3.5 Antikorruption

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.

Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra alle former for korruption. 

Ved korruption forstås aktiv bestikkelse som defineret i artikel 3 i Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i Leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor Leverandøren er etableret.

4. Krav om risikobaseret due diligence

4.1 Indledning

Kravene om risikobaseret due diligence baserer sig navnlig på FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECDs retningslinjer for Multinationale Virksomheder  

Risikobaseret due diligence indebærer, at virksomheden aktivt og systematisk undersøger risikoen for overtrædelser af de internationalt anerkendte retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, fx leverandører. Endvidere omfatter begrebet due diligence, at virksomheden træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser. 

Virksomhederne skal ifølge retningslinjerne konkret identificere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund. 

Retningslinjerne omfatter både overtrædelser, som virksomheden forårsager eller medvirker til, eller som er direkte forbundet med virksomhedens operationelle aktiviteter, Produkter eller serviceydelser

4.2 Generelt

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelse af Kontrakten til at udvise risikobaseret due diligence i relation til kravene i punkt 3. Leverandøren skal således undersøge risikoen for overtrædelse af kravene i punkt 3 i forbindelse med Leverandørens forretningsaktiviteter, både hos Leverandøren selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. underleverandører, og træffe foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser ved opfyldelse af Kontrakten.

Ansvaret for at respektere menneskerettighederne gælder for alle virksomheder uanset deres størrelse, sektor, operationel kontekst, ejerskab og struktur. Imidlertid kan virksomhederne have varierende mulighed for at arbejde med menneskerettighederne som følge af ovenfornævnte faktorer.  

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandører, der er større virksomheder, anses under alle omstændigheder for at udvise nødvendig omhu, hvis Leverandøren sikrer følgende fire grundlæggende tiltag i relation til de af Kontrakten omfattede produkter eller dele heraf:

1. Politik, der overordnet beskriver Leverandørens holdning til ansvarlig leverandørstyring.
2. Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle indvirkninger relateret til Leverandørens aktiviteter og relationer til det under Kontrakten leverede.
3. Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte underleverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Leverandøren bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder.
4. Rapportering om indsatsen og dens resultater.

Leverandøren kan udvise nødvendig omhu på anden vis, som er tilpasset Leverandørens indsats set ud fra en pragmatisk tilgang og under hensyntagen til de konkrete forhold og Leverandørens ressourcer.

4.3 Mineraler og metaller fra konfliktramte og højrisikoområder

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til i sine forretningsmæssige systemer at integrere OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde i form af den i guiden nævnte "Five-Step Framework for Risk-Based Due Diligence in the Mineral Supply Chain", jf. annex I til guiden. 

Disse forpligtelser medfører, at Leverandøren for de af Kontrakten omfattede Produkter eller dele heraf i overensstemmelse med OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde skal: 

1. Etablere stærke forretningsmæssige systemer, som understøtter retningslinjerne,
2. Identificere og håndtere risici i leverandørkæden,
3. Udarbejde og implementere en strategi som svar på identificerede risici,
4. Understøtte uafhængige tredjeparts audits i leverandørkæden, og
5. Foretage offentlig rapportering om Leverandørens due diligence
6. Dokumentation

Ud over dokumentation for opfyldelse af de i Kontraktens fastlagte specifikke krav til Produktets egenskaber vil [jeres organisation] som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammeaftalen lever op til kravene i dette bilag.

5. Dokumentation

5.1 Dokumentation – særligt om arbejdsklausuler

[Jeres organisation] kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen i punkt 3.3. fastsætter.

[Jeres organisation] kan kræve, at Leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.

[Jeres organisation] kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

5.2 Dokumentation – i øvrigt

Leverandøren skal til hver en tid, og senest 30 Dage efter [jeres organisation]’s skriftlige anmodning herom, opfylde dokumentationskravene jf. punkt 5.2.1-5.2.3.

5.2.1 Erklæring fra Leverandørens ledelse

Heri erklæres det, at Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og due diligence.

5.2.2 Beskrivelse af praktiske tiltag

Heri beskrives de tiltag, som Leverandøren har gennemført med henblik på at sikre overholdelsen af de nævnte krav. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag.

5.2.3 Beskrivelse af resultatmålinger

Heri beskrives, hvorledes resultatet af iværksatte tiltag måles. Dette kan ske ved brug af standarder så som Global Reporting Initiative's standarder for rapportering eller de standarder, der er fastlagt i EU’s Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som forventeligt snart bliver erstattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).  

[Jeres organisation] accepterer naturligvis også andre bevistyper, der opfylder de i nærværende punkt 5 fastlagte dokumentationskrav.

6. Leverandørens ansvar

Som anført ovenfor er Leverandøren efter Kontrakten alene forpligtet til at sikre overholdelsen af de i punkt 3, 4 og 5 nævnte krav "ved opfyldelsen af Kontrakten". Leverandørens ansvar angår således alene det under Kontrakten leverede.

Ved vurderingen af, hvorvidt en Leverandør kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod de nævnte krav, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist ”due diligence” i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af Leverandøren ud fra den kontekst, Leverandøren opererer i. Due diligence afhænger af den pågældende Leverandørs størrelse, forretningsmæssige sammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

7. Procedure ved konkret begrundet mistanke

Såfremt der opstår konkret begrundet mistanke om, at Leverandørens opfyldelse af Kontrakten strider mod de i punkt 3 og 4 nævnte krav, skal Leverandøren straks efter [jeres organisation]’s anmodning herom fremsende en skriftlig redegørelse indeholdende følgende punkter:

1. Afvisning eller bekræftelse af den konkret begrundede mistanke.
2. Redegørelse for de omhandlede forhold samt ved bekræftelse af mistanken en handlingsplan for, hvorledes der kan rettes op på situationen, herunder hvilke foranstaltninger Leverandøren sætter i værk for at påvirke forholdet, herunder at mindske risikoen for, at tilsvarende situationer opstår.

Redegørelsen kan i relevant omfang omfatte dokumentation for, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de varer og/eller tjenesteydelser, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er tilvirket, samt fornøden dokumentation for hvilke materialer, der indgår i Produkterne .Derudover skal der være en angivelse af hvorledes en part har mulighed for at søge genoprejsning og udbedring af eventuelle skader, såfremt en sag om negativ indvirkning af menneskerettighederne måtte opstå (jf. FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv nr. 29). Endvidere skal Leverandøren redegøre for, hvorvidt årsagen til mistanken er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

Konkret begrundet mistanke kan bl.a. anses at foreligge, såfremt Leverandøren indbringes for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark), jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, uanset i hvilket land retsforfølgelsen finder sted. 

Leverandøren skal derfor af egen drift straks kontakte [jeres organisation], hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at der foreligger overtrædelse af punkt 3 og 4, eller hvis Leverandøren indbringes for NCP Danmark, jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten og i den forbindelse af egen drift fremsende redegørelse og dokumentation som ovenfor anført. 

[Jeres organisation] vil på baggrund af overnævnte skriftlige redegørelse og dokumentation mv. foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle relevante forhold vil blive taget i betragtning.