Transport

  • Opdateret 24. august 2022

Krav

POGI

POGI krav er obligatoriske for POGI medlemmer og bruges til inspiration for andre.

Publiceret 10.09.2021

For at alle POGI medlemmer har mulighed for at implementere transportmålet på en omkostningseffektiv måde, er målet udformet, så det ikke stiller krav om en specifik teknologisk løsning. Transportmålet indeholder således ingen obligatoriske krav om overgang til el-baserede transportløsninger. Men de POGI medlemmer der ønsker det, har mulighed for at fremskynde overgangen til f.eks. emissionsfrie indkøb, ved f.eks. at stille krav om, at transportløsningen skal være baseret på el-køretøjer.

Hvad er omfattet

Indkøbsmålet omfatter 1) indkøb og leasing af køretøjer til egen flåde, 2) indkøb af transportydelser samt 3) indkøb af varer, service- og tjenesteydelser. Der hvor de konkrete krav og anbefalinger afhænger af disse  tre kategorier, fremgår det eksplicit.

  1. Indkøbsmålet omfatter indkøb og leasing af alle typer af køretøjer inkl. alle typer specialkøretøjer. Eneste undtagelse er de tilfælde, hvor under halvdelen af køretøjets energiforbrug er afhængigt af kørte kilometer. 
  2. Ved indkøb af transportydelser udgør transporten 100% af kontraktsummen eller tæt derved f.eks. persontransport, taxi, buskørsel, specialtransport m.fl.
  3. Transport i forbindelse med leverancer ved indkøb af varer, service- og tjenesteydelser er POGI medlemmerne som minimum forpligtiget til at anvende indkøbskravene i oversigten herunder, hvor selve transportelementet efter proportionalitetsprincippet vurderes mindst at udgøre 25% af den samlede kontraktsum. Vurderingen kan bl.a. finde sted i markedsdialogen med leverandørerne.

Indkøbsmålet har kun fokus på de direkte miljøeffekter i tilknytning til driften. Udledning af CO2 og luftforurening fra produktionen af transport- og drivmidler er ikke omfattet af indkøbsmålet. Primært fordi disse beregninger er forbundet med betydelig usikkerhed samtidigt med, at der mangler fælles anerkendte dokumentationsstandarder for beregning af klima- og miljøaftrykket.

Obligatoriske krav og anbefalinger til indkøb

I det følgende skelnes der mellem a) obligatoriske krav som alle POGI medlemmerne som minimum skal leve op til samt b) de anbefalinger som POGI medlemmerne efter behov, ambitionsniveau og mulighed kan inddrage, som en del af deres proces med at vælge, hvad der er omfattet af dette indkøbsmål. 

Der hvor POGI medlemmerne ønsker at realisere deres indkøbsmål på en måde, som sikrer en større effekt på klima og miljø end de obligatoriske minimumskrav, står det dem frit for at gå yderligere i front for den grønne omstilling. Dette kan f.eks. ske ved, at stille konkrete krav om, hvor meget CO2 køretøjer og transportydelser må udlede eller at de skal være helt emissionsfri. Derudover kan der f.eks. hentes inspiration i pjecen ’Grøn transport i værdikæden – Inspiration og gode råd til indkøbere og leverandører af transport’, som er udarbejdet i regi af Forum for Bæredygtig Indkøb . 

Beregning af ”Total Cost of Ownership” (TCO) samt klima- og sundhedsomkostninger for samfundet 

I forhold til transportmålet er der udpeget 3 væsentlige faktorer, der tilsammen skal bidrage til, at POGI medlemmerne fra 2022, forpligter sig til som minimum at vælge de transportløsninger, der ud fra en samlet samfundsøkonomisk vurdering er mest fordelagtige. De 3 faktorer er kapitaliseret i en fast omkostning, og skal inddrages i valg at tilbud:

  1. Cirkulær økonomi og TCO for indkøbet
  2. Klima - Samfundsomkostninger ved udledning af CO2 
  3. Miljø - Miljørelaterede sundhedsomkostninger for samfundet 

Sekretariatet for POGI stiller de redskaber til rådighed for medlemmerne af POGI, som gør det muligt at beregne disse omkostninger. Redskaberne for klima og miljø forventes at være tilgængelig for medlemmerne fra Q4 2022, hvorfor konkrete krav, der henviser hertil, først skal realiseres fra herfra.

Plan for overgang til CO2 fri transport 

Foruden de konkrete krav til indkøbene forpligtiger POGI medlemmerne sig til inden 2023 at offentliggøre en plan, der skal sikre, at alle indkøb af køretøjer, leasing, transportydelser og transport i forbindelse med indkøb af varer, service- og tjenesteydelser fra 2030, så vidt muligt, er CO2 neutrale. Planen skal sammen med POGI-medlemmernes indkøbspolitik bl.a. sætte fokus på reducering af transportbehov, samt overgang til andre mindre klima- og miljøbelastende transportløsninger.

Oversigt over krav og anbefalinger ift. indkøbsmålet for transport

Krav/ anbefaling Krav/ anbefaling Indkøb og 
leasing af 
køretøjer til 
egen flåde
Indkøb af 
transportydelse
Transport i forbindelse med 
indkøb af varer, 
service- og tjenesteydelse(1)
Skal indgå i 
selve konkurrenceudsættelsen
Krav til TCO x Ikke relevant Ikke relevant
Skal indgå i 
selve konkurrenceudsættelsen
Krav til CO2 omkostning (Klima) x(2) x(3) x(3)
Skal indgå i 
selve konkurrenceudsættelsen
Krav til luftforurening omk. (Miljø)  x(2) x(4) x(4)
Plan udarbejdes individuelt af POGImedlemmerne Krav om plan for fremtidig CO2 neutrale indkøb af køretøjer og transport inden 20 x x x
Plan udarbejdes individuelt af POGImedlemmerne Krav om plan for afvikling eller retrofit senest 2025 x(5) x(5) x(5)
Anbefalinger Anbefalinger til logistik (6) Ikke relevant x x
Anbefalinger Anbefaling om kurser i energieffektiv kørsel x x x
Anbefalinger Anbefaling om beregning af effekt på udledning af CO2, partikler og NOX x x x

1 Hvor transportelementet vurderes mindst at udgøre 25% af den samlede kontraktsum
2 Bliver også indarbejdet i SKIs dynamiske indkøbssystem
3 Ikke relevant hvis der er tale om CO2 neutral transport
4 Ikke relevant hvis der er tale om emissionsfri transport
5 Plan for retrofit med partikelfilter af relevante dieseldrevne køretøjer
6 Se anbefalinger i afsnittet herunder

Brug af TCO værktøjer i tilknytning til egen flåde understøtter udvikling af en cirkulær økonomi, bl.a. ved at favorisere lang levetid, lave vedligeholdelsesudgifter, høje brugtvognspriser og lave omkostninger til bortskaffelse. Det er et obligatorisk krav, at TCO altid skal danne grundlag for valg af tilbud ved anskaffelse af biler til egen flåde. Miljøstyrelsens TCO-værktøj er klar til brug

Denne del af indkøbsmålet har fokus på at reducere udledningen af drivhusgasser. Indkøbsmålet skal som minimum understøtte omkostningseffektive bidrag til at nå Klimalovens mål om en CO2 reduktion på 70 % i 2030. 

Indkøbsmålet implementerer dette ved at inddrage den CO2 relaterede omkostning, som samfundet får som følge af transportindkøb. Ved indkøb af køretøjer til egen flåde tillægges CO2 omkostningen til den beregnede TCO omkostning. Ved indkøb af transportydelser, varer, service- og tjenesteydelser tillægges den beregnede CO2 omkostning til prisen på leverandørens tilbud.
 
Grundlaget for beregningen af CO2 omkostningen er Klimarådets forventning til, hvad en omkostnings-effektiv reduktion af udledningen af CO2 kommer til at koste, for at nå Klimalovens målsætning om en 70 % reduktion af CO2 i 2030. Klimarådet har vurderet denne omkostning til at være 1.500 kr. pr. tons CO2. Medlemmerne af POGI kan anvende denne udgift, eller henvise til anden sats, hvis det vurderes at være mere relevant.

Sekretariatet for POGI vil understøtte realiseringen af indkøbsmålet ved at stille en CO2 beregner til rådighed for medlemmerne og deres leverandører. Denne vil beregne den udledte CO2 i tons og opgør samfundsomkostningen ved udledningen baseret på Klimarådets vurdering. TCO-værktøjet for indkøb af motorkøretøjer vil herunder blive udvidet med et ”klima modul”. Dette modul skal foruden indkøb til egen flåde også kunne anvendes ved indkøb af transportydelser samt varer, service- og tjenesteydelser. Redskaberne for klima og miljø forventes at være tilgængelig for medlemmerne senest fra 2022, hvorfor konkrete krav, der henviser hertil, først skal realiseres fra 2022. Indkøbsmålet realiseres gennem følgende krav og anbefalinger:

Obligatoriske minimumskrav:

  • CO2 omkostningen skal indregnes i den samlede tilbudspris, med mindre der stilles krav om CO2 neutrale løsninger.

Anbefaling til POGI medlemmerne:

  • At der stilles krav til logistik ved transportydelser og i forbindelse med indkøbs af varer, service- og tjenesteydelser der understøtter reduceret udledning af CO2: F.eks. krav om levering uden for myldretider, ruteoptimering, minimere forgæves kørsler, færre kørsler generelt og fyldte biler i forhold til fragt og levering.
  • At der stilles krav om at chaufførerne har været på kursus i at køre energieffektivt.
  • At POGI medlemmerne løbende opgør, hvordan de har medvirket til at reducere udledning af CO2 – (hvis muligt, inkludere det i den årlige målopfyldelse af POGI målene.)  Miljøstyrelsens TCO-værktøj kan anvendes til at beregne udledning af CO2. Beregninger bør gennemføres på alle konkrete indkøb af køretøjer, transportydelser samt varer, service- og tjenesteydelser i det omfang, det er muligt. 

Ladestandere
Omkostning til indkøb af ladestandere kan POGI medlemmerne inddrage, som en del af TCO beregningen. POGI medlemmernes behov og muligheder i denne sammenhæng er forskellige.
 

Opgørelsen af sundhedsskadelig luftforurening anvender samme metodik som opgørelsen af CO2. Dette indebærer, at der skal indgå en beregning af samfundsomkostningerne som følge af luftforurening med partikler (PM 2,5) og kvælstofilte (NOx). Der er fokus på disse to luftforureningskomponenter fra vejtransporten, fordi det er dem, der har størst negativ sundhedseffekt. 

Finansministeriets pris på 1 kilo udledt PM 2,5 og 1 kilo udledt NOX danner grundlag for beregningen af samfundsomkostningen . Disse priser tager udgangspunkt i værdien i kroner og øre af tabte leveår/kg udledte partikler og kvælstofilte . Omkostningerne er størst i tæt befolkede områder. Derfor skal der anvendes en højere pris i de store byer, som det fremgår af nedenstående tabel.

Omkostning kr. pr. udledt kg. NOX og PM 2,5

Område

NOX

PM 2,5

København/Frederiksberg

557

2.192

Aarhus by

378

1.336

Odense by

344

1.273

Aalborg by

287

1.246

Danmark i øvrigt

278

1.176

 

Miljøstyrelsen leverer et værktøj til beregningen af sundhedsomkostningerne knyttet til indkøb af egen flåde, transportydelser samt varer, service- og tjenesteydelser. Det vil på samme måde som CO2 modulet blive bygget oven på TCO værktøjet. 


Obligatorisk minimumskrav til et POGI udbud:

  • Sundhedsomkostningerne på udledte partikler og kvælstofilte skal indregnes i den samlede tilbudspris, med mindre der stilles krav om emissionsfrie løsninger.

Obligatorisk minimumskrav for alle POGI medlemmer der har de følgende typer køretøjer i egen flåde:

  • Plan for afvikling eller retrofit med partikelfilter af alle dieseldrevne varebiler registreret første gang før 31. august 2016. Planen skal realiseres senest 2025.
  • Plan for afvikling eller retrofit med partikelfilter af alle dieseldrevne lastbiler og busser registreret første gang før 31. december 2015. Planen skal realiseres senest 2025.

Anbefaling

  • Effekten af udledt NOX og PM 2,5 bør løbende opgøres og omregnes til sparede samfundsomkostninger [og sparede tabte leveår]. 

Emissioner

Udledningen af sundhedsskadelig luftforurening fra stoffer som NOx og PM 2,5 har betydning for miljøet, mens udledning af CO₂ har betydning for klimaet.

Emissioner fra motorkøretøjer opgøres som såkaldte tailpipe-emissioner, hvor CO₂, NOx og partikler (PM) opgøres som emissioner fra selve køretøjet. Derfor har elbiler ingen direkte emissioner af de nævnte stoffer. Tilgangen betyder også, at gas-køretøjer vil have emissioner – Emissionerne af stoffer, der eksempelvis kan påvirke miljøet og sundheden lokalt, opstår på grund af afbrændingen af gassen og sker derfor ved kørsel på natur- og biogas.

Når der anvendes biogas i stedet for naturgas, opgøres CO₂- emissionerne dog anderledes. Her tages hensyn til, at gassen produceres af affald og husdyrgødning, hvor emissionerne allerede er opgjort. Derfor vil biogas betyde, at CO₂-emissionerne sættes til nul.

NOx er en fællesbetegnelse for gasser bestående af NO og NO₂. NO₂ påvirker lungerne, er giftige at indånde og er typisk medvirkende til astmatilfælde. NO omdannes til NO₂, og begge gasser omdannes til andre skadelige stoffer i luften. Vejtrafikken står for ca. 30 pct. af NOx-forureningen i Danmark – og i gadeniveau i myldretiden med en højere andel.

Partikeludledning har i mange år udgjort en fare for den almene sundhed. Derfor er der både nationalt og i EU-regi blevet fastsat regler og grænser for udledningen fra både tunge og lette køretøjer. Partikler karakteriseres efter størrelse. PM10 er partikler med en diameter under 10 MY, PM2,5 er de fine partikler under 2,5 MY, og ultrafine partikler har en diameter under 0,2 MY. De fine partikler (PM 2,5) er ifølge WHO det største luftforureningsproblem for sundheden. Bilmotorer er en væsentlig kilde til forurening med fine partikler og består primært af sod (uforbrændt kulstof), kulbrinter, svovlforbindelser og aske.

Partikelemissionerne fra vejtrafik udgør ca. 10 pct. af de danske partikelemissioner. En omstilling til  emissionsfriebiler vil give betydelige reduktioner, om end trafikken fortsat vil være kilde til partikelforurening fra dæk-, bremse- og vejslid.

Luftforurening er af WHO (2014) vurderet til at udgøre en af de største miljømæssige udfordringer i dag. I Danmark vurderes luftforurening at være skyld i gennemsnitlig 3.200 - 4.200 årlige for tidlige dødsfald for perioden 2016-2018. Derudover kan luftforurening medføre eller forværre sygdomme, hvilket, udover de menneskelige omkostninger, giver direkte udgifter i sundhedssektoren, for eksempel i forbindelse med indlæggelser eller medicinsk behandling af astma m.v. Desuden sker der et produktions- og velfærdstab for samfundet som følge af sygedage, tidlig tilbagetrækning, tabte leveår eller akut død samt andre negative effekter så som klimaforandringer og tab af biodiversitet. I Danmark er skadesomkostningerne som følge af luftforurening tidligere estimeret til ca. 25 – 79 mia. kr. årligt (2016 – 2018)

Download POGI's indkøbsmål for transport

 

EU GPP-kriterier for indkøb af vejtransport - basis

Publiceret d. 10.12.2021

Definition og anvendelsesområde  

Produktgruppen "vejtransport" omfatter følgende klasser af køretøjer og tjenesteydelser:  

Klasse 1: "køb, leasing eller leje af biler, lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L":  
  •  "biler og lette erhvervskøretøjer": M1- og N1-køretøjer som defineret i forordning (EU) 2018/858  
  • køretøjer i "klasse L" som defineret i forordning 168/2013.  

Køretøjer til specielle formål såsom pansrede køretøjer er udelukket fra anvendelsesområdet.  

Klasse 2: "mobilitetstjenester":  
  • "specialiseret personbefordring ad vej" som omfattet af kode 60130000-8 i det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV) 
  • "persontransport, ikke rutekørsel" som omfattet af CPV-kode 60140000-1. Dette bør omfatte udliciteret offentlig transport (offentlig transport udliciteret til taxifirmaer, dvs. transport udført for elever/studerende, som ikke er i stand til at transportere sig selv)  
  • -"leje af busser og turistbusser med chauffør" som omfattet af CPV-kode 60172000-3
  • "taxitjenester" som omfattet af CPV-kode 60120000-5  
  • "delebilordning": I denne klasse ejer en organisation køretøjerne og platformen. Den er som regel mere standardiseret og pålidelig end ligestillede tjenester, og visse bilfabrikanter har en tilknyttet delebilsvirksomhed  
  • "kombinerede mobilitetstjenester": tjenesteydelser baseret på en ny forretningsmodel, som tilbyder et bredt udvalg af kombinerede mobilitetstjenester til brugere på grundlag af abonnement og ensartet fakturering, muligvis med pakker tilpasset kundens behov, f.eks. en pakke med de ture, der køres i løbet af ugen. Kombinerede mobilitetstjenester understøttes af en form for digital grænseflade for kunden (app, webbaseret tjeneste osv.)  
  • "cykler": cykler (CPV-kode 34430000-0 og 34431000-7), cykelanhængere, elcykler (CPV-kode 34420000-7)  
  • "lette elkøretøjer og selvbalancerende køretøjer", hvis særlige definitioner er under udvikling i CEN/TC 354/WG 4.  

Definitioner af biler, lette erhvervskøretøjer, køretøjer i klasse L og busser gælder også for denne klasse.  

Klasse 3: "køb eller leasing af tunge erhvervskøretøjer":  
  • M2- og M3-køretøjer som defineret i forordning (EU) 2018/858. 
    • Klasse M2: køretøjer til personbefordring med over otte siddepladser foruden førerens plads og en totalmasse på op til 5 ton.  
    • Klasse M3: køretøjer til personbefordring med over otte siddepladser foruden førerens plads og en totalmasse på over 5 ton.  
  •  N2- og N3-køretøjer som defineret i forordning (EU) 2018/858, dvs. lastbiler, herunder skraldevogne.  
Klasse 4: "vejtransporttjenester":  
  • Denne klasse omfatter udlicitering af følgende vejtransporttjenester, for hvilke de ordregivende myndigheder er ansvarlige: 
    • "busdrift" eller "offentlig transport": Disse tjenesteydelser bør defineres som dem omfattet af forordning (EF) nr. 1370/2007 og/eller CPV-kode 60112000-6 (offentlig vejtransport). 
    • "indsamling af affald": Disse tjenester bør defineres som dem, der henhører under CPV-klasserne "Indsamling af affald" (90511000-2) og "Transport af affald" (90512000-9). 
    • "post- og kurertjenester": Disse tjenester bør defineres som dem, der henhører under CPV-klasserne for gruppe 641 Post- og kurertjenester, med undtagelse af posttransport med jernbane, luftpost og posttransport ad vandvejen.  
Klasse 5: "post-, kurer- og flyttetjenester":  
  • Denne klasse omfatter indkøb (ikke udlicitering) af post-, kurer- og flyttetjenester, herunder: 
    • gruppe 641 Post- og kurertjenester, med undtagelse af posttransport med jernbane, luftpost og posttransport ad vandvejen o 79613000-4 Flytning af personale 
    • 63100000-0 Godsbehandling, -oplagring og hermed beslægtet virksomhed 
    • 98392000-7 Flytningstjenester.  

(Se venligst den tekniske rapport for detaljer og yderligere tekniske definitioner).  

De væsentligste miljøpåvirkninger 

På baggrund af de foreliggende videnskabelige data opsummeres de vigtigste miljøpåvirkninger af vejtransport ud fra produktlivscyklusperspektivet i nedenstående tabel (se den tekniske rapport for yderligere detaljer). I samme tabel præsenteres også EU's tilgang til grønne offentlige indkøb, når det drejer sig om at afbøde eller reducere disse påvirkninger.  

Væsentlige miljøpåvirkninger i produktets livscyklus  EU's tilgang til grønne offentlige indkøb 
Drivhusgas- og luftforurenende emissioner, som produceres ved energiforbrug i brugsfasen  Kræver kriterier for C02-emissioner ved typegodkendelse for biler og lette erhvervskøretøjer og specifikke teknologier for tunge erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L 
Drivhusgas- og luftforurenende emissioner, som produceres i energibærernes forsyningskæde  Kræver kriterier, som er baseret på præstationer vedrørende 
luftforurenende emissioner for biler og lette erhvervskøretøjer og 
specifikke teknologier for tunge erhvervskøretøjer og køretøjer i 
klasse L 
Miljøpåvirkninger, som produceres under 
fremstilling af batterier til elkøretøjer
Kræver kriterier for dækkenes rullemodstand 
Støjemissioner fra køretøjet og dæk i brugsfasen  Kræver kriterier for energiforbrug for elbiler og lette erhvervskøretøjer 
  Kræver kriterier for batterigarantier 
  Kræver kriterier for køretøjers og dæks støjemissioner 
  Kræver nøglekompetencer og anvendelse af centrale 
miljøstyringsforanstaltninger og -praksisser fra tjenesteudbydere 
  Kræver tilstrækkelig og hyppig uddannelse af tjenesteudbydernes 
personale 
  Kræver kriterier for dæk og smøremidler til 
vedligeholdelsesaktiviteter. 

Påvirkningernes rækkefølge afspejler ikke nødvendigvis deres omfang. 

Detaljerede oplysninger om vejtransport, herunder oplysninger om relateret lovgivning, standarder og tekniske kilder, der anvendes som dokumentation, kan findes i den tekniske rapport.  

Kriteriernes struktur 

Kriterierne er inddelt i følgende afsnit:  

  • Klasse 1: køb, leasing eller leje af biler, lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L  
  • Klasse 2: Indkøb af mobilitetstjenester  
  • Klasse 3: Køb eller leasing af tunge erhvervskøretøjer  
  • Klasse 4: Udlicitering af offentlige vejtransporttjenester  
  • Klasse 5: Indkøb af post-, kurer- og flyttetjenester  
  • Fælles kriterier for køretøjsklasser  
  • Fælles kriterier for tjenesteklasser  

Genstand 

  • "biler og lette erhvervskøretøjer": M1- og N1-køretøjer som defineret i forordning (EU) 2018/858 ­ 
  • køretøjer i "klasse L" som defineret i forordning (EU) nr. 168/2013.  

Køb, leasing eller leje af biler, lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L med lav miljøpåvirkning.  

Køretøjer til specielle formål såsom pansrede køretøjer er udelukket.  

Tekniske specifikationer  

Vigtigt: Fælles kriterier for køretøjsklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

TS1. CO2-værdi ved typegodkendelse  

CO2-emissioner ved typegodkendelse for køretøjer må ikke overstige følgende værdier:  

Køretøjstype CO2 g/km
Alle M1- og N1- køretøjer

Indtil den 31. 
december 2025: 50 
(WLTP1)


Fra den 1. januar 
2026: 0

Køretøjer i klasse L skal være batteridrevne.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets typeattest.  

TS2. Luftforurenende emissioner  

Bemærk: Dette kriterium gælder for M1- og N1-køretøjer med en referencemasse), der ikke overstiger 2 610 kg. M1- og N1-køretøjer med en referencemasse på mere end 2610 kg skal opfylde TS2 Luftforurenende emissioner i klasse 3 (afsnit 6.2).  

Indtil den 31. december 2025:  Alle nye biler og lette erhvervskøretøjer skal opfylde en præstationsnorm for emissioner under faktisk kørsel (RDE) på højst 0,8 gange Euro 6-grænseværdierne for NOx og PN (dette omfatter ikke den gældende målemargen). Køretøjer, der anskaffes til brug i områder med dårlig luftkvalitet3, skal have nul udstødningsemissioner.  

Fra januar 2026: Køretøjerne skal have nul udstødningsemissioner.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets typeattest.  

TS3. Visning af energiforbrug  

(Samme for centrale og omfattende kriterier) 

Køretøjerne skal være forsynet med en mekanisme, der viser føreren brændstofforbruget.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets datablad, hvori disse oplysninger er angivet.  

TS5 Minimumsgaranti  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Tilbudsgiveren skal give en minimumsgaranti på batteriet på 160 000 km eller otte år mod kapacitetstab under 70 % af den oprindelige værdi ved levering i henhold til EN 626601), herunder for normal gradvis forringelse som følge af brug.  

Verifikation

Tilbudsgiverne skal fremlægge en erklæring med garantibetingelserne.  

Tildelingskriterier 

Vigtigt: Fælles kriterier for køretøjsklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

AC1. Lavere CO2-emissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Indtil den 31. december 2025: Der gives point til de køretøjer, der ved typegodkendelse har lavere CO2-emissioner end dem, der kræves ved TS1- typegodkendelse, proportionalt efter den opnåede reduktion.  

Verifikation

Se TS1 ovenfor.  

AC2 Energieffektivitet  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Der gives point til køretøjer med det laveste energiforbrug udtrykt i kWh/100 km i henhold til WLTP-testproceduren. Point tildeles ved hjælp af  

følgende formel:  

Pointsoffer = ((Energyhighest - Energyoffer)/(Energyhighest-Energylowest))* Pointsmax

hvor:  

Pointsoffer er antallet af point, der er tildelt det vurderede tilbud  

Energyhighest og Energylowest er det højeste og det laveste energiforbrug udtrykt i kWh/100 km blandt de tilbud, som er afgivet  

Pointsmax er det maksimale antal point, der kan tildeles.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets typeattest.  

AC3. Forbedrede præstationer vedrørende luftforurenende emissioner  

Bemærk: Dette kriterium gælder for M1- og N1-køretøjer med en referencemasse, der ikke overstiger 2 610 kg. M1- og N1-køretøjer med en referencemasse, der overstiger 2 610 kg, skal opfylde AC3 Forbedrede præstationer vedrørende luftforurenende emissioner i klasse 3 (afsnit 6.2).  

Indtil den 31. december 2025: 

Point tildeles for luftforurenende emissionsegenskaber til køretøjer, som har en RDE-ydelse, der er bedre end Euro 6-grænseværdierne for NOx og PN (dette omfatter ikke den gældende målemargen).  

Point tildeles ved hjælp af følgende formel:  

Points = (NOxhigh-NOx / NOxhigh- NOxlow) * PNOxmax + (PNhigh- PN / PNhigh - PNlow)* PPNmax

  • NOxhigh og NOxlow er de højeste og laveste NOx-emissioner i mg/km blandt de tilbud, som er afgivet  
  • PNhigh og PNlow er de højeste og laveste PN-emissioner i #/km blandt de tilbud, som er afgivet  
  • NOx og PN er det vurderede tilbuds NOx- og PN-emissioner  
  • PNOxmax og PPNmax er det maksimale antal point, der kan tildeles  
  • for hvert luftforurenende stof.  
Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets typeattest.  

AC4. Evne til at køre uden udstødningsemissioner  

Bemærk: Dette kriterium gælder for M1- og N1-køretøjer med en referencemasse, der ikke overstiger 2 610 kg. M1- og N1-køretøjer med en referencemasse, der overstiger 2 610 kg, skal opfylde AC3 Forbedrede præstationer vedrørende luftforurenende emissioner i klasse 3 (afsnit 6.2).  

Indtil den 31. december 2025:  

Der gives point til de køretøjer, der kan køre uden udstødningsemissioner, efter den rækkevidde i henhold til WLTP, køretøjet kan køre uden udstødningsemissioner ud over den standardrækkevidde, der er fastsat af de lokale myndigheder. Den ordregivende myndighed fastsætter WLTP-minimumsreferencegrænsen for nuludstødningsemissioner i henhold til de forventede brugsprofiler i udbuddet (en foreslået standardrækkevidde kunne være 50 km). Der gives flere point til køretøjer, som ikke er udstyret med en forbrændingsmotor, end til køretøjer, der er udstyret med en forbrændingsmotor .  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets typeattest.  

AC6 Udvidet garanti  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Der gives point til de tilbud, der omfatter en forlængelse af minimumsgarantien som fastsat ved TS5 Minimumsgarantien, proportionalt efter værdien af forlængelsen.  

Verifikation 

Samme som TS5 

Forklarende bemærkninger   

TS1. CO2-værdi ved typegodkendelse  

1) WLTP: globalt harmoniseret prøvningsprocedure for lette køretøjer  

TS2. Luftforurenende emissioner  

1) "Referencemasse": køretøjets egenvægt i driftsklar stand i henhold til typeattesten med fast tillæg af 100 kg og fradrag af 75 kg for førerens vægt.  

2) RDE-værdierne er de oplyste maksimale RDE-værdier, jf. punkt 48.2 i typeattesten, som beskrevet i bilag VIII til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683, angivet som mg/km eller partikelantal/km, alt efter hvad der er relevant. De omfatter ikke målemargenen, der udelukkende er forbundet med måleudstyrets usikkerhed. Dette skyldes, at usikkerhedsmargenen på 0,43, der for øjeblikket gælder ifølge lovgivningen, gradvist vil blive reduceret. Hvis en fabrikant således i dag angiver en værdi med tilføjelse af den gældende margen (dvs. værdi+margen 2021), og margenen senere bliver sænket i 2022, vil denne angivelse være en ulempe i forhold til angivelsen fra en fabrikant, hvis angivelse finder sted i 2022 (dvs. værdi+margen 2022), selv om de to biler har de samme emissioner.  

Tabellen nedenfor viser grænseværdierne for RDE NOx max og PNmax for kvalificering i henhold til EU's kriterier for grønne offentlige indkøb, som de værdier, der er angivet i køretøjets typeattest, skal overholde.  

Fra den 1. januar 2021 M og N1, gruppe 1 N1, gruppe 2 N1, gruppe III
  Diesel Benzin Diesel Benzin Diesel Benzin
NOx (mg/km) 64 48 84 60 100 66
PN (#/km) 5 x 1011 5 x 1011 5 x 1011 5 x 1011 5 x 1011 5 x 1011

3)Områder med dårlig luftkvalitet er de områder, hvor der er indført færdselsbegrænsende foranstaltninger for at overholde emissionsgrænserne for luftforurenende stoffer, som er fastsat i direktivet om luftkvaliteten (direktiv 2008/50/EF)  

4) Eftersom elektromobiliteten udvikler sig meget hurtigt, anbefales det, at de ordregivende myndigheder fører minimumsinterrækkevidden ajour med markedsudviklingen.  

TS5 Minimumsgaranti  

1) Elkøretøjers teknologi udvikler sig meget hurtigt i retning af mere holdbare og pålidelige batterier. Derfor bør de tærskelværdier, der foreslås i dette kriterium, krydstjekkes med de muligheder, der er tilgængelige på markedet på tidspunktet for offentliggørelsen af udbudsproceduren.  

Genstand 

  • Køb af specialbusdrift, ikke planlagt busdrift, leje af busser og turistbusser med chauffør, taxitjenester, delebilordning og kombinerede mobilitetstjenester med lav miljøpåvirkning.  

Tekniske specifikationer  

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 10) gælder også for denne klasse  

TS1. CO2-værdi ved typegodkendelse  

Biler og varevogne 

Flåden skal bestå af køretøjer, hvis emissioner ikke overstiger følgende CO2-værdi ved typegodkendelse:  

  • Indtil den 31. december 2025: 50 (WLTP)  
  • Fra den 1. januar 2026: 0  

Bestående af følgende andele:  

  • 1,25 x andelen af det offentlige indkøb som fastsat i det reviderede direktiv om renere køretøjer for landet.  

Køretøjer i klasse L skal være batteridrevne. 
Tunge erhvervskøretøjer 
Flåden skal bestå af følgende andel af køretøjer udstyret med en af de støtteberettigede teknologier, der er opført blandt de centrale TS1  

Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissionerne i klasse 3  

  • 1,25 x andelen af det offentlige indkøb som fastsat i det reviderede direktiv om renere køretøjer for landet.  
Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge listen over flåden af tjenestekøretøjer og deres CO2-emissionstypegodkendelse (understøttet af typeattester).  

TS2. Luftforurenende emissioner  

TS2.1 

Indtil december 2024:  

Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro V, og:  

  • 2021: 64 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2022: 72 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2023: 80 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2024: 88 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  

Det gældende niveau svarer til det år, hvor udbudsproceduren offentliggøres.  

Fra januar 2025:  
Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro VI.  

Er køretøjerne ikke certificeret til at opfylde Euro V eller højere, men har gennem teknisk efterbehandling opnået denne standard, bør dette dokumenteres i tilbuddet. Indtil december 2026 skal alle biler og lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6c, og: 2021: 15 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

2022: 30 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder. 

2023: 45 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

2024: 60 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder. 

2025: 75 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

2026: 90 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

Fra januar 2027 skal alle biler og lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6d- TEMP eller Euro 6d. 

Alle køretøjer i klasse L, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro 5.  

TS2.2. I byområder med dårlig luftkvalitet: 

Lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L skal have nul udstødningsemissioner. Hvis der ikke pålægges nogen vejafgift, eller den forventede brugsprofil kræver stor rækkevidde, kan der være tale køretøjer, som blot er i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket vil sige et let erhvervskøretøj, der har en rækkevidde på mindst 50 km uden udstødningsemissioner.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjernes datablade, hvor emissionsstandarderne er angivet. For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart.  

Tildelingskriterier 

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 10) gælder også for denne klasse  

AC1. CO2-emissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Den ordregivende myndighed fastsætter i udbudsproceduren, hvilke typer køretøjer der kræves for at levere tjenesteydelsen.  

For biler og lette erhvervskøretøjer  

Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder en flåde af tjenestekøretøjer, hvis andel køretøjer, som opfylder kravene i TS1, overstiger det antal, der er fastsat i TS1. Point tildeles forholdsmæssigt efter antallet af køretøjer i flåden, som er i overensstemmelse med TS1.  

For busser  

Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder en flåde af tjenestekøretøjer, der består af et vist antal køretøjer udstyret med en af de støtteberettigede teknologier, som er nævnt i den centrale TS1 i klasse 3. Den ordregivende myndighed kan fastsætte dette antal til:

i) en procentdel,

ii) hele flåden af køretøjer,

iii) bestemte køretøjsklasser eller underklasser eller

iv) køretøjer, der skal anvendes på bestemte ruter.

Se forklarende note/bemærkninger for yderligere oplysninger.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal i et regneark fremlægge listen over flåden af tjenestekøretøjer, deres CO2 emissionstypegodkendelse (understøttet af typeattester) og/eller, for busser, køretøjets datablad med angivelse af disse teknologier.  

AC2. Luftforurenende emissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier, ikke anvendelig, hvis der kræves nul udstødningsemissioner for alle køretøjer i henhold til den tekniske specifikation TS2.2) 

Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder enten:  

  • (a). en højere procentdel end den, der er fastsat i henhold til TS2, eller  
  • (b).biler og varevogne, der har bedre emissionspræstationer end Euro 6, eller  
  • (c). køretøjer i klasse L, der har bedre emissionspræstationer end Euro 5, eller  
  • (d). naturgasbusser og køretøjer, der er i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket betyder en minimumsrækkevidde på 50 km uden udstødningsemissioner for biler og lette erhvervskøretøjer samt pluginhybridkøretøjer (PHEV), batteridrevne køretøjer (BEV) for busser og køretøjer i klasse L samt brændselscellekøretøjer (FCEV) for busser.  

(Den ordregivende myndighed specificerer, hvor mange point der tildeles højere procentdele, bedre præstationer og køretøjer med nul udstødning. Køretøjer med nul udstødning tildeles flere point end køretøjer med bedre præstationer end Euro 6/5 og naturgasbusser).  

Verifikation

Se TS2 ovenfor.  

Forklarende bemærkninger  

Kombinerede mobilitetstjenester  

Kombinerede mobilitetstjenester omfatter en bred vifte af kombinerede mobilitetsmuligheder, som normalt omfatter offentlig transport og leje af cykler. Et centralt element i kombinerede mobilitetstjenester er evnen til at imødekomme kundernes rejsekrav ved at anvende den mest hensigtsmæssige og effektive transportform eller kombination af former. Mobilitetsløsningerne er optimeret for at mindske energiforbruget pr. passager for en given afstand (energi/[passagerkilometer]). Dette opnås ved at prioritere ikkemotoriserede køretøjer og offentlige transportformer. Derfor er multi- og intermodalitetsniveauet et afgørende element med henblik på at opfylde rejsebehovet på den mest effektive måde. Mobilitetstjenestens multi- og intermodalitetsniveau kan defineres som de forskellige transportformer, som tjenesten kan tilbyde, og dens kombinationer i én tur. Med transportformer menes: privatbiler, køretøjer i klasse L, elcykler, cykler, offentlig transport, delebilordning, osv. De kombinerede mobilitetstjenester befinder sig stadig i et meget tidligt udviklingsstadium. Imidlertid er potentialet for denne type tjeneste til at stimulere skiftet i transportform mod ikkemotoriserede og offentlige transporttjenester meget stort. Det anbefales derfor, at offentlige indkøbere undersøger muligheden for at købe kombinerede mobilitetstjenester i stedet for andre mobilitetstjenester, der ikke tilbyder intermodalitet, hvis der findes sådanne operatører.

Genstand 

  • Køb eller leasing af tunge erhvervskøretøjer defineret som M2-, M3-, N2- og N3-køretøjer i forordning (EU) 2018/858, dvs. busser og lastbiler, herunder skraldevogne, med lav miljøpåvirkning.  

Tekniske specifikationer  

Vigtigt: Fælles kriterier for køretøjsklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner  

Køretøjet skal være udstyret med en af de følgende teknologier:  

  • En originaludstyrsfabrikants (OEM) naturgaskøretøj med dobbeltbrændstof og et gasenergiforhold i den varme del af WHTC-prøvningscyklussen på mindst 50 %*)  
  • Naturgasbiler med direkte højtryksindsprøjtning*)  
  • Dedikerede naturgaskøretøjer*)  
  • Rent elektriske køretøjer  
  • Pluginhybridkøretøjer**)  
  • Køretøj med hydrogenbrændselscelle*) 

*) Hydrogendrevne og naturgaskøretøjer kræver en  
minimumsprocentdel af vedvarende brændstofforsyning for at blive støtteberettiget (se bemærkning nedenfor).  
**) I øjeblikket anvendes pluginhybridteknologi ikke til intercitybusser og turistbusser, og selv om dens fremtidige anvendelse ikke kan afskrives, findes der for tiden ikke et klart brugsmønster.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremvise køretøjets datablad, hvor disse teknologier er angivet.  

TS2. Luftforurenende emissionsegenskaber  

Køretøjer med en referencemasse1) over 2 610 kg skal opfylde Euro VI, i henhold til Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 595/2009. Køretøjer med en referencemasse1) på mindre end 2 610 kg skal opfylde TS2 Luftforurenende emissioner i klasse 1.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremvise køretøjets typeattest. For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart.  

TS3. Hjælpeudstyr  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Dette kriterium gælder for skraldevogne.  

Køretøjets emissioner fra separate motorer til hjælpeenheder (f.eks. kompaktor, løftestang mv., som skal fastlægges af den ordregivende myndighed) skal opfylde grænseværdierne for udstødningsemissioner i henhold til forordning (EU) 2016/16283, trin V.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal enten fremlægge en typegodkendelsesattest eller en testrapport fra et uafhængigt laboratorium i henhold til forordning (EU) 2016/1628.  

TS4. Udstødningsrør (placering)  

(samme for centrale og omfattende kriterier)

Bussens udstødningsrør skal være placeret på den modsatte side af passagersidens dør bag på køretøjet eller på taget.  

Verifikation
Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets datablad.  

Tildelingskriterier 

Vigtigt: Fælles kriterier for køretøjsklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

AC1. Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner  

Der gives point til de køretøjer, der er udstyret med en af følgende teknologier:  

  • Rent elektrisk køretøj  
  • Køretøj med hydrogenbrændselscelle  
     
Verifikation

samme som TS1.

AC3. Forbedrede præstationer vedrørende luftforurenende emissioner  

Der gives point til nulemissionskøretøjer, hvilket betyder et køretøj uden forbrændingsmotor, eller med en forbrændingsmotor, der udleder mindre end 1 g CO2/kWh målt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 595/2009  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets typeattest. For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart.  

Forklarende bemærkninger  

TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner  

Kvalifikation af teknologier 

De ordregivende myndigheder kan klassificere brændselscellekøretøjer som en støtteberettiget teknologi, hvis de forsynes med hydrogen, der produceres med vedvarende energikilder, som genereres på stedet og opfylder mindst 15 % af deres behov. 

De ordregivende myndigheder kan klassificere et OEM-naturgaskøretøj med dobbeltbrændstof som en støtteberettiget teknologi, hvis de forsynes med vedvarende metan, der opfylder mindst 60 % af deres behov. 

De ordregivende myndigheder kan klassificere naturgaskøretøjer med direkte højtryksindsprøjtning som en støtteberettiget teknologi, hvis de forsynes med vedvarende metan, der opfylder mindst 20 % af deres behov. 

Den ordregivende myndighed kan kvalificere dedikerede naturgaskøretøjer som en støtteberettiget teknologi, hvis de forsynes med vedvarende metan, der opfylder mindst 35 % af deres behov.  

Vedvarende metan betyder biometan og syntetisk metan, som produceres med et overskud af vedvarende elektricitet, hvilket vil sige den vedvarende elproduktion, der overstiger kravet i visse perioder og medfører en overskudsproduktion af elektricitet (el til gas).  

TS2. Luftforurenende emissioner  

1) "Referencemasse": køretøjets egenvægt i driftsklar stand i henhold til typeattesten med fast tillæg af 100 kg og fradrag af 75 kg for førerens vægt.  

Oplysninger vedrørende fastsættelse af garantibetingelserne for batteridrevne køretøjer  

(Hvis den ordregivende myndighed kræver batteridrevne køretøjer) 

Ifølge ZeEUS eBus-rapporten "An updated overview of electric buses in Europe" (En ajourført oversigt over elbusser i Europa") tilbyder leverandører af LiFePO4-batterier normalt garantiperioder på to til fem år, idet fire til fem år ses hyppigst. Der findes færre data om lithiumnikkelmangancobaltoxidbatterier (LiNiMnCoO2 eller NMC), der har garantiperioder på to til seks år. Lithiumtitanatbatterier har længere garantiperioder, op til 15 år, og grafenultrakapacitorer fra otte til 11 år. Andre leverandører tilbyder skræddersyede garantier afhængigt af lejekontrakten, som kan omfatte funktionsovervågning i løbet af en aftalt tidsramme. 

Yderligere oplysninger findes i ZeEUS eBus-rapporten "An overview of electric buses in Europe"

Elkøretøjers teknologi udvikler sig meget hurtigt i retning af mere holdbare og pålidelige batterier. Derfor bør den offentlige myndighed se på de seneste tilgængelige oplysninger om, hvad markedet kan levere på tidspunktet for udbudsproceduren. De ordregivende myndigheder kan også belønne længere garantiperioder via et tildelingskriterium.  

Genstand 

Udlicitering af følgende vejtransporttjenester, for hvilke de ordregivende myndigheder er ansvarlige:  

  • "busdrift" eller "offentlig transport": Disse tjenesteydelser bør defineres som dem, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1370/2007 og/eller CPV-kode 60112000-6 (offentlig vejtransport).  
  • "indsamling af affald": Disse tjenester bør defineres som dem, der henhører under CPV-klasserne "Indsamling af affald" (90511000- 2) og "Transport af affald" (90512000-9).  
  • "post- og kurertjenester": Disse tjenester bør defineres som dem, der henhører under CPV-klasserne for gruppe 641 Post- og kurertjenester, med undtagelse af posttransport med jernbane, luftpost og posttransport ad vandvejen.  

Tekniske specifikationer  

(Disse kriterier gælder kun, hvis operatørerne ejer eller leaser tjenestekøretøjerne)  

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 10) gælder også for denne klasse  

TS1. Teknologiske muligheder for at mindske drivhusgasemissioner Valgmulighed 1 

Flåden skal bestå af følgende andele af køretøjer udstyret med en af de støtteberettigede teknologier, der er opført blandt de centrale TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissionerne i klasse 3, eller som kræves som CO2-værdi ved TS1-typegodkendelse i klasse 1:  

1,25 x andelen af det offentlige indkøb som fastsat i det reviderede direktiv om renere køretøjer for landet  

Valgmulighed 2  

Transporttjenesten skal drives (helt eller delvist) med køretøjer, der opfylder specifikationerne på følgende måder: 

  • Tunge erhvervskøretøjer skal være udstyret med en af de støtteberettigede teknologier anført på listen over TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner i klasse 3.  

Den ordregivende myndighed kan fastsætte, hvilke(n) af teknologierne der er støtteberettiget som en af de centrale TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner i klasse 3 eller lade det være op til tilbudsgiveren at vælge.  

Den ordregivende myndighed kan også bestemme, om der på bestemte ruter skal anvendes bestemt(e) teknologi(er). 

  • biler og lette erhvervskøretøjer skal overholde de centrale TS1 CO2- emissioner ved typegodkendelse.  
Verifikation

Samme som for TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner i klasse 3 sammen med en liste og datablade for hele flåden.  

TS2. Cykellogistik  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Denne tekniske specifikation gælder for køretøjer, der anvendes til post- og kurerleverancer. Ordregivende myndigheder kan også foreskrive, til hvilke leverancer der skal anvendes cykellogistik. (I byer, hvor infrastrukturen er passende, og der er tilstrækkelige cykellogistiske operatører).  

Tilbudsgiveren skal tilbyde en flåde af tjenestekøretøjer, der omfatter cykler og cykelanhængere og kan være elcykler. Formålet hermed er at minimere brugen af motoriserede køretøjer og rette fokus på den sidste kilometer i henhold til planen for reduktion af emissioner, der er fastsat i TS1 Bedste praksis for miljøledelse inden for de fælles kriterier for tjenesteklasser. Dette kriterium kan opfyldes ved hjælp af et partnerskab med et urbant konsolideringscenter med en flåde bestående af cykler og ladcykler.  

Verifikation

Tilbudsgiveren præsenterer specifikationerne for flåden af tjenestekøretøjer og i givet fald partnerskabsaftalen med et urbant konsolideringscenter.  

TS2. Dæktryksovervågningssystemer (TPMS)  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Alle køretøjer skal være udstyret med systemer, der er i overensstemmelse med TS1 for TPMS, som defineret i afsnit 9.2 i de Fælles kriterier for køretøjsklasser.  

Verifikation

Samme som TS1 for TPMS i afsnit 10.2 i de Fælles kriterier for køretøjsklasser sammen med en liste og datablade for hele flåden.  

TS3. Dæk til køretøjer – rullemodstand  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Alle køretøjer skal være udstyret med dæk, der er i overensstemmelse med TS2 for dæk til køretøjer, som defineret i afsnit 9.2 i de Fælles kriterier for køretøjsklasser.  

Verifikation

Samme som TS2 for dæk til køretøjer i afsnit 10.2 i de Fælles kriterier for køretøjsklasser sammen med en liste og datablade for hele flåden.  

TS4. Brændstoffer  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Dette kriterium gælder kun, hvis den ordregivende myndighed beslutter at en teknologi er støtteberettiget i overensstemmelse med specifikationerne i TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner i klasse 3 (afsnit 6.2), og tilbudsgiveren medtager denne teknologi for at overholde TS1. Den ordregivende myndighed kan fastsætte højere procentdele for vedvarende brændstofforsyning i henhold til den disponible forsyning på deres nationale eller regionale marked.  

Andelen af vedvarende brændstofforsyning skal overholde de procentdele, der er angivet i specifikationerne i TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner i klasse 3 (afsnit 6.2).  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge en kopi af den/de kontrakt(er), der er blevet underskrevet med leverandøren/leverandørerne, og beskrivelsen og de tekniske specifikationer for produktionen og det dedikerede brændstofsystem.  

TS5. Luftforurenende emissioner  
TS5.1. 

Indtil december 2024:  

Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro V, og:  

  • 2021: 64 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2022: 72 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2023: 80 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2024: 88 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  

Det gældende niveau svarer til det år, hvor udbudsproceduren offentliggøres.  

Fra januar 2025: Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro VI. Er køretøjerne ikke certificeret til at opfylde Euro V eller højere, men har gennem teknisk efterbehandling opnået denne standard, bør dette dokumenteres i tilbuddet. 

Indtil december 2026 skal alle lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6c, og:  

  • 2021: 15 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2022: 30 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2023: 45 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2024: 60 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2025: 75 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2026: 90 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

Fra januar 2027 skal alle lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6d-TEMP eller Euro 6d. 
Alle køretøjer i klasse L, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro 5.  

TS5.2. I byområder med dårlig luftkvalitet:

Lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L skal have nul udstødningsemissioner.  
Hvis der ikke pålægges nogen vejafgift, eller den forventede brugsprofil kræver stor rækkevidde, skal køretøjerne som minimum være i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket vil sige, at de har en rækkevidde på mindst 50 km uden udstødningsemissioner.

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjernes datablade, hvor emissionsstandarderne er angivet. For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart.  

Tildelingskriterier  

(Disse kriterier gælder kun, hvis operatørerne ejer eller leaser tjenestekøretøjerne)  

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 10) gælder også for denne klasse  

AC1. Teknologiske muligheder for at mindske drivhusgasemissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier) 

Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder:

valgmulighed 1: (hvis relevant) en flåde, der skal benyttes i henhold til kontrakten, og som har en andel af køretøjer (%), der overstiger kravene i TS1 (se ovenfor). Points tildeles proportionalt efter den andel, der overstiger kravene TS1 (se ovenfor). 

valgmulighed 2: (hvis relevant) flere ruter end dem, der er fastsat under TS1 (se ovenfor), der drives med køretøjer, der er i overensstemmelse med de centrale TS1 i klasse 3  

Verifikation

Se TS1 ovenfor.  

AC2. Luftforurenende emissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier, ikke anvendelig, hvis der kræves nul udstødningsemissioner for alle køretøjer i den tekniske specifikation TS5.2) 

Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder enten:  

  • (a). en højere procentdel end den, der er fastsat i henhold til TS5 (se ovenfor), eller  
  • (b).biler og varevogne, der har bedre emissionspræstationer end Euro 6, eller 
  • (c). køretøjer i klasse L, der har bedre emissionspræstationer end Euro 5, eller 
  • (d).naturgasbusser og køretøjer, der er i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket betyder en minimumsrækkevidde på 50 km uden udstødningsemissioner for biler og lette erhvervskøretøjer samt pluginhybridkøretøjer (PHEV), batteridrevne køretøjer (BEV) for busser og køretøjer i klasse L samt brændselscellekøretøjer (FCEV) for busser.  

(Den ordregivende myndighed specificerer, hvor mange point der tildeles højere procentdele, bedre præstationer og køretøjer med nul udstødning. Køretøjer, der er i stand til at køre uden udstødningsemissioner, tildeles flere point end køretøjer med bedre præstationer end Euro 6/5 og tunge erhvervskøretøjer, der kører på naturgas).  

Verifikation

Se TS5 ovenfor.  

AC3. Hjælpeudstyr  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Dette tildelingskriterium gælder for indsamling af affald.  

Der gives point på baggrund af andelen af køretøjer, der overholder TS3 Hjælpeudstyr i klasse 3.  

Verifikation

Se TS3 i klasse 3  

Bestemmelser om kontraktens opfyldelse 

(Disse gælder kun, hvis operatørerne ejer eller leaser tjenestekøretøjerne)  

CPC1. Nye køretøjer  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Hvis et tjenestekøretøj i flåden erstattes, skal det nye køretøj bidrage til fastholde eller forbedre flådens egenskaber (sammensætning og teknologier der anvendes) med hensyn til drivhusgasemissioner og luftforurenende emissioner som angivet i tilbuddet. 

Kontrahenten fører fortegnelser over eventuelle ændringer i tjenesteflåden, der skal stilles til rådighed for den ordregivende myndighed med henblik på verifikation. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.  

Forklarende bemærkninger  

Ruteoptimering for indsamling af affald  

Der findes ruteoptimeringssystemer, som omfatter computerstyret teknologi til rutevejledning og -planlægning (CVRS), der kan reducere brændstofforbruget med 5 % til 15 %. Disse systemer kan benytte sig af:  

  • (a).modeller, der forudsiger niveauet for opfyldning af skraldespande, baseret på data fra mængdebaserede afregningssystemer (pay-as-you- throw) eller ved hjælp af vægtsystemer, som er installeret i skraldevognene  
  • (b).sensorer inde i skraldespande, der overvåger realtidsoplysninger om niveauet for opfyldning af skraldespande.  

Begge teknologier er klar til brug og tilgængelige på markedet. Derfor anbefales det, at den ordregivende myndighed undersøger mulighederne for at implementere disse ruteoptimeringssystemer i deres systemer til indsamling af affald.  

Genstand 

Indkøb (ikke udlicitering) af post-, kurer- og flyttetjenester med lav miljøpåvirkning, hvilket indbefatter:  

  • gruppe 641 Post- og kurertjenester, med undtagelse af posttransport med jernbane, luftpost og posttransport ad vandvejen 
  • 79613000-4 Flytning af personale 
  • 63100000-0 Godsbehandling, -oplagring og hermed beslægtet virksomhed 
  • 98392000-7 Flytningstjenester.  

Tekniske specifikationer  

(Disse kriterier gælder kun, hvis operatørerne ejer eller leaser tjenestekøretøjerne)  

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

TS1. CO2-værdi ved typegodkendelse  

Biler og varevogne 

Flåden skal bestå af køretøjer, hvis emissioner ikke overstiger følgende CO2-værdi ved typegodkendelse:  

  • Indtil den 31. december 2025: 50 (WLTP)  
  • Fra den 1. januar 2026: 0  

Bestående af følgende andele:  

  • 1,25 x andelen af det offentlige indkøb som fastsat i det reviderede direktiv om renere køretøjer for landet.  

Køretøjer i klasse L skal være batteridrevne.  

Tunge erhvervskøretøjer  

Flåden skal bestå af følgende andel af køretøjer udstyret med en af de støtteberettigede teknologier, der er opført blandt de centrale TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissionerne i klasse 3  

1,25 x andelen af det offentlige indkøb som fastsat i det reviderede direktiv om renere køretøjer for landet. 

Dette kriterium kan opfyldes ved hjælp af et partnerskab med et urbant konsolideringscenter, hvis flåde opfylder den tekniske specifikation.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over flåden af tjenestekøretøjer og deres CO2-emissionstypegodkendelse (understøttet af typeattester).  

TS2. Cykellogistik  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Denne tekniske specifikation gælder for køretøjer, der anvendes til post- og kurerleverancer. Ordregivende myndigheder kan også foreskrive, til hvilke leverancer der skal anvendes cykellogistik. (I byer, hvor infrastrukturen er passende, og der er tilstrækkelige cykellogistiske operatører).  

Tilbudsgiveren skal tilbyde en flåde af tjenestekøretøjer, der omfatter cykler og cykelanhængere og kan være elcykler. Formålet hermed er at minimere brugen af motoriserede køretøjer og rette fokus på den sidste kilometer i henhold til planen for reduktion af emissioner, der er fastsat i TS1 Bedste praksis for miljøledelse inden for de fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 10.2).  

Dette kriterium kan opfyldes ved hjælp af et partnerskab med et urbant konsolideringscenter med en flåde bestående af cykler og ladcykler.  

Verifikation

Tilbudsgiveren præsenterer specifikationerne for flåden af tjenestekøretøjer og i givet fald en partnerskabsaftale med det urbane konsolideringscenter.  

TS3. Luftforurenende emissioner  
TS3.1 

Indtil december 2024:  

Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro V, og:  

  • 2021: 64 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2022: 72 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2023: 80 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2024: 88 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  

Det gældende niveau svarer til det år, hvor udbudsproceduren offentliggøres.  

Fra januar 2025: 
Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro VI. Er køretøjerne ikke certificeret til at opfylde Euro V eller højere, men har gennem teknisk efterbehandling opnået denne standard, bør dette dokumenteres i tilbuddet. Indtil december 2026 skal alle biler og lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6c, og:

  • 2021: 15 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2022: 30 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2023: 45 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2024: 60 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2025: 75 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2026: 90 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

Fra januar 2027 skal alle biler og lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6d-TEMP eller Euro 6d. Alle køretøjer i klasse L, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro 5.

TS3.2. I byområder med dårlig luftkvalitet: 

Lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L skal have nul udstødningsemissioner.  
Hvis der ikke pålægges nogen vejafgift, eller den forventede brugsprofil kræver stor rækkevidde, skal køretøjerne som minimum være i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket vil sige, at de har en rækkevidde på mindst 50 km uden udstødningsemissioner.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjernes datablade, hvor emissionsstandarderne er angivet. For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart.

Tildelingskriterier 

(Disse kriterier gælder kun, hvis operatørerne ejer eller leaser tjenestekøretøjerne)  

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

AC1. CO2-emissioner  

(gælder kun for lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L; samme for centrale og omfattende kriterier) 

Point vil blive tildelt proportionalt til andelen af flåden af lette erhvervskøretøjer, der opfylder kravene, eller, for tunge erhvervskøretøjer, til andelen af køretøjer, der er udstyret med støtteberettigede teknologier.  

  • Ved lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L vil der blive tildelt point proportionalt efter, hvor meget større andelen af flåden af lette erhvervskøretøjer er end den andel, der er fastsat i TS1.  
  • Ved tunge erhvervskøretøjer vil der blive tildelt point for den andel af køretøjerne, der drives af teknologier anført på listen i TS1 for klasse 3 (køb og leasing af tunge erhvervskøretøjer).  
Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over flåden af tjenestekøretøjer og deres CO2-emissionstypegodkendelse (understøttet af typeattester).  

AC2. Luftforurenende emissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier, ikke anvendelig, hvis der kræves nul udstødningsemissioner for alle køretøjer i TS1.2).

Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder enten: 

  • (a). en højere procentdel end den, der er fastsat i henhold til TS3, eller 
  • (b).biler og varevogne, der har bedre emissionspræstationer end Euro 6, eller 
  • (c). køretøjer i klasse L, der har bedre emissionspræstationer end Euro 5, eller 
  • (d).naturgasbusser og køretøjer, der er i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket betyder en minimumsrækkevidde på 50 km uden udstødningsemissioner for biler og lette erhvervskøretøjer samt pluginhybridbiler (PHEV), batteridrevne køretøjer (BEV) for busser og køretøjer i klasse L samt brændselscellekøretøjer (FCEV) for busser.  

(Den ordregivende myndighed specificerer, hvor mange point der tildeles højere procentdele, bedre præstationer og køretøjer med nul udstødning. Køretøjer med nul udstødningsemissioner tildeles flere point end køretøjer med bedre præstationer end Euro 6/5 og naturgasbusser).  

Verifikation

Se TS3 ovenfor.  

Genstand 

Klasse 1: køb, leasing eller leje af biler, lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L  

Klasse 3: Køb eller leasing af tunge erhvervskøretøjer  

Tekniske specifikationer  

TS1. Dæktryksovervågningssystemer (TPMS)  

(samme for centrale og omfattende kriterier)

Lette og tunge erhvervskøretøjer skal være udstyret med systemer til overvågning af dæktryk, dvs. systemer der kan vurdere dæktrykket eller trykforandringer over tid og overføre disse oplysninger til brugeren, mens køretøjet kører, eller – i tilfælde af busser og skraldevogne – med systemer, der overfører disse oplysninger til driftsstedet.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremvise køretøjets datablad, hvori disse oplysninger er angivet.  

TS2. Dæk til køretøjer — rullemodstand  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Køretøjerne skal være udstyret med dæk, der enten er omfattet af tilfælde a) eller b) nedenfor:  

  • a) Dæk,  
    • 1) der opfylder den højeste brændstofeffektivitetsklasse for rullemodstand som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre4, og
    • 2) dæk, der enten opfylder kravene i klasse "A" eller "B" for vådgreb, som defineret i samme forordning og i overensstemmelse med forordningens artikel 11, stk. 2, ELLER  
  • b) regummierede dæk.  
Verifikation

Tilbudsgiveren skal angive dækkets mærkning i henhold til forordning (EU) 2020/740 for dæk i tilfælde a) eller meddelelsen om godkendelse i henhold til FN/ECE-regulativ 108 (biler og varevogne) og 109 (tunge erhvervskøretøjer) for regummierede dæk i tilfælde b).  

TS3. Køretøjsspecifikke oplysninger om miljøvenlig kørsel  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Køretøjerne skal være udstyret med oplysninger/instruktioner om miljøvenlig kørsel. I tilfælde af køretøjer med intern forbrændingsmotor skal køretøjets brugervejledning indeholde retningslinjer for tidligt gearskifte, fastholdelse af en stabil hastighed ved lave omdrejninger pr. minut (RPM) og forudsigelse af trafikstrømme. I forbindelse med hybrid- og elkøretøjer skal informationen indeholde oplysninger om brugen af regenerativ bremsning for at spare energi. For så vidt angår pluginhybridbiler og elkøretøjer med rækkeviddeforøger, skal instruktionerne indeholde specifikke anvisninger til at maksimere de antal kilometer, der køres ved elektrisk drift. Disse oplysninger/instruktioner kan gives i form af kurser (hvis den offentlige myndighed vælger denne mulighed, skal den foreskrive et mindste antal kursustimer).  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets datablad, hvori disse oplysninger er angivet, eller en beskrivelse og indholdet af de foreskrevne kurser.  

Tildelingskriterier 

(Se kriterier under udvidet) 

Genstand 

Klasse 2: Indkøb af mobilitetstjenester 

Klasse 4: Udlicitering af offentlige vejtransporttjenester (busdrift og indsamling af affald) 

Klasse 5: Indkøb af post-, kurer- og flyttetjenester  

Udvælgelseskriterier 

SC1. Tilbudsgiverens kompetencer  

(samme for centrale og omfattende kriterier) 

Tilbudsgiveren skal have relevant erfaring inden for hvert af følgende områder:  

  • identificering, evaluering og gennemførelse af de tilgængelige teknologier og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner og emissioner af luftforurenende stoffer på et "well-to-wheels"-grundlag  
  • overvågnings- og rapporteringsprocedurer for drivhusgasemissionerne.  
Verifikation 

Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende relevante kontrakter (om muligt af samme størrelsesorden) fra de seneste fem år, som omfattede de ovennævnte elementer.  

Tekniske specifikationer  

TS1. Miljøledelsesforanstaltninger  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Tilbudsgiveren skal have skriftlige procedurer for: 

  1. overvågning og registrering af tjenestens drivhusgasemissioner og emissioner af luftforurenende stoffer. De anvendte indikatorer skal være tjenestens emissioner og energiforbrug både i alt pr. år og pr. passager/ton/transportenhed pr. km eller en anden enhed, der afspejler tjenesteydelsen.
  2. gennemførelse af en plan for reduktion af emissioner med foranstaltninger, der nedbringer drivhusgasemissioner og emissioner af luftforurenende stoffer.  
  3. evaluering af resultaterne af planen for reduktion af emissioner ved at følge eventuelle ændringer i indikatorerne og gennemførelsen af planens foranstaltninger. 
  4. gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger til at korrigere eventuelle afvigelser fra planen eller en forhøjelse af indikatorerne og om muligt forhindre dem i fremtiden.  

Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge: 

  1. proceduren for overvågning og registrering af de indikatorer, der er anført i TS1 
  2. planen for reduktion af emissioner 
  3. evalueringsproceduren til at sikre gennemførelsen af planen for reduktion af emissioner 
  4. korrektionsproceduren til at korrigere de afvigelser, der er fundet i evalueringen, og om muligt forhindre dem i fremtiden.  

Miljøstyringssystemer, der er godkendt efter ISO 14001 eller EMAS, anses for at opfylde kriteriet, hvis de dækker miljømålet om at reducere drivhusgasemissioner og luftforurenende emissioner fra flåden af tjenestekøretøjer. Tilbudsgiveren skal fremlægge den miljøpolitik, der demonstrerer deres forpligtelse til at nå dette mål, sammen med det certifikat, der er udstedt af certificeringsorganet.  

Bemærk: Den ordregivende myndighed kan tildele point til de tilbudsgivere, der tilbyder betydelige forbedringer i deres miljøstyringsforanstaltninger .  

Tildelingskriterier 

(Se kriterier under udvidet) 

Bestemmelser om kontraktens opfyldelse 

CPC1. Chaufføruddannelse  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Denne kontraktbestemmelse gælder kun, hvis tjenesten omfatter en chauffør, og hvor chaufførerne ikke behøver at have et certifikatet vedrørende faglig dygtighed i henhold til direktiv 2003/59/EF. 

Alle chauffører, der er involveret i udførelsen af tjenesten i kontraktperioden, skal regelmæssigt uddannes ved en anerkendt institution i miljøbevidst kørsel for at øge brændstofeffektiviteten.  

Alle nye medarbejdere, som er beskæftiget i forbindelse med kontrakten, skal inden for fire uger efter ansættelsesstart modtage tilstrækkelig uddannelse med en varighed på mindst 16 timer, og der skal gives en opdatering inden for ovenstående punkter med en varighed på mindst fire timer til alle andre medarbejdere mindst en gang om året. 

Tjenesteudbyderen skal dokumentere og til den ordregivende myndighed årligt indberette det antal timer og uddannelsesforløb, som hver enkelt medarbejder gives i forbindelse med kontrakten.  

Alle chauffører, der er involveret i udførelsen af tjenesten i kontraktperioden, skal regelmæssigt modtage oplysninger om deres brændstoføkonomi (mindst en gang om måneden).  

Årsoversigten over personaleuddannelse skal stilles til rådighed for den ordregivende myndighed med henblik på verifikation. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.  

CPC2. Miljøledelsesforanstaltninger  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Tjenesteudbydere skal i kontraktens løbetid dokumentere og rapportere om resultaterne af: 

  • overvågningen af indikatorer og 
  • evalueringen og korrektions- og forebyggelsesaktiviteterne, hvor det er relevant. 

Tjenesteudbyderne dokumenterer og rapporterer i henhold til de skriftlige procedurer for kontrol af TS1 Miljøstyringsforanstaltninger. Disse rapporter skal stilles til rådighed for den ordregivende myndighed med henblik på verifikation.  

Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse og bonusser for at overgå de mål, der er fastsat i planen for reduktion af emissionerne.  

CPC3. Smøremidler med lav viskositet  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Medmindre køretøjsfabrikanten anbefaler en anden type smøremiddel, skal kontrahenten erstatte smøremidlerne i tjenestekøretøjerne med motorsmøremidler med lav viskositet. Motorsmøremidler med lav viskositet er smøremidler, der svarer til SAE-nummer 0W30 eller 5W30 eller tilsvarende. 

Kontrahenten skal føre fortegnelser over smøremidler og stille disse til rådighed for den ordregivende myndighed. 

CPC4. Dæk til køretøjer — rullemodstand  

(samme for centrale og omfattende kriterier) 

Køretøjerne skal være udstyret med dæk, der enten er omfattet af tilfælde a) eller b) nedenfor:  

  • a) dæk,  
    • der er tilpasset efter den tilsigtede anvendelse, klimaforholdene og deres monteringsposition på type N2-, N3-, O3- og O4-køretøjer,  
    • dæk, der opfylder den højeste brændstofeffektivitetsklasse for rullemodstand, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, og  
    • dæk, der enten opfylder kravene i klasse "A" eller "B" for vådgreb, som defineret i samme forordning og i overensstemmelse med forordningens artikel 11, stk. 2, 

ELLER  

  • b) regummierede dæk.  

Kontrahenten skal føre fortegnelser over de anvendte dæk og stille disse til rådighed for den ordregivende myndighed.  

Forklarende bemærkninger  

CPC3. Smøremidler med lav viskositet, CPC4. Dæk til køretøjer – rullemodstand og CPC5. Dækstøj  

Den ordregivende myndighed kan medtage disse kriterier i udbudsbetingelserne for vedligeholdelse af køretøjer. Disse kriterier dækker dog kun en lille del af vedligeholdelsesaktiviteterne og kan ikke betragtes som EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af vedligeholdelse af køretøjer.  

Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse af de forskellige bestemmelser om kontraktens opfyldelse.  

CPC4. Dæk til køretøjer — rullemodstand  

Ved artikel 6 i og bilag III til energieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), som skulle gennemføres i national ret inden juni 2014, fastsættes specifikke  

forpligtelser for ordregivende myndigheder om at købe bestemt energieffektivt udstyr. Dette indbefatter forpligtelsen til kun at købe de dæk, som:  

"der opfylder kriterierne for at tilhøre den højeste brændstofeffektivitetsklasse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre. Dette krav hindrer ikke offentlige organer i at købe dæk i den højeste vådgrebsklasse eller klasse for afgivelse af rullestøj til omgivelserne, hvis sikkerheds- eller sundhedshensyn berettiger det".  

Denne forpligtelse er begrænset til statsforvaltningen og indkøb ud over de tærskler, der er fastsat i udbudsdirektiverne. Desuden skal kravene være i overensstemmelse med principperne om omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed, bredere bæredygtighed, teknisk egnethed og tilstrækkelig konkurrence. Disse faktorer kan variere alt efter de ordregivende myndigheder og markederne. For mere vejledning om fortolkningen af dette aspekt af artikel 6 i og bilag III til energieffektivitetsdirektivet, for så vidt angår offentlige indkøb af energieffektive produkter, tjenesteydelser og bygninger, henvises der til Kommissionens vejledning COM/2013/0762 final, meddelelse fra Kommissionen til Europa- Parlamentet og Rådet, Gennemførelse af energieffektivitetsdirektivet – Kommissionens vejledning

Forordning (EF) nr. 1222/2009 er blevet erstattet af forordning (EU) 2020/740.

Krav til flådesammensætningen  

Når en ordregivende myndighed kræver, at en tjenesteudbyder bruger en flåde, hvor en vis procentdel af køretøjerne er i overensstemmelse med kriterier for emissioner af CO2 eller luftforurenende stoffer, bør den ordregivende myndighed overveje de bedst mulige kontrolmidler til at verificere, om kriterierne er opfyldt. Det kan være besværligt for kontrahenten at give oplysninger og for den offentlige myndighed at verificere oplysninger om, hvilke køretøjer der er blevet brugt til hvilke afstande på hvilken dag, og beregne gennemsnittet. Hvis det derfor ikke anses for muligt at anmode om, at alle køretøjer opfylder kravet, kan den ordregivende myndighed bestemme, at der på bestemte ruter kun kan anvendes køretøjer, der opfylder kriterierne (f.eks. i områder med dårlig luftkvalitet), eller at en eller flere køretøjsklasser skal være i overensstemmelse. Disse problemer kan være mindre relevante for udlicitering af offentlig busdrift og indsamling af affald, hvor planlægningen og overvågningen af tjenesterne letter verifikationen af tjenesteflådens ydeevne.  

Livscyklusomkostningsanalysen fungerer som en metode til at vurdere de samlede omkostninger for produktgruppen eller tjenesten i en undersøgelse. Den tager hensyn til alle omkostninger i forbindelse med køb, brugs- og vedligeholdelsesaktiviteter og bortskaffelse af al slags genereret affald. Formålet med livscyklusomkostningsanalysen er at anslå de samlede omkostninger forbundet med projektalternativer og vælge den mulighed, der sikrer, at købet eller tjenesten — eller begge — er forbundet med de laveste samlede omkostninger set i forhold til kvalitet og funktion. Livscyklusomkostningsanalysen bør udføres tidligt i købsprocessen.  

Brugen af livscyklusomkostningsanalysen kan hjælpe med at fastslå de laveste omkostninger ved vurdering af tilbud. Faktisk kan livscyklusomkostningsanalysen hjælpe ved myndighedernes vurdering af anskaffelsesomkostningerne for et produkt eller tjenesteydelse (f.eks. råvare- og fremstillingsomkostninger) og andre omkostninger, der normalt skal identificeres og beregnes af køberen (f.eks. vedligeholdelsesomkostninger, driftsomkostninger, bortskaffelses- og genbrugsudgifter osv.). Ved livscyklusomkostningsanalysen tilføjes disse omkostninger til salgsprisen for at opnå et omfattende skøn af omkostningerne ved et produkt eller en tjenesteydelse.  

I livscyklusomkostningsanalysen vurderes desuden de ydre miljøpåvirkninger ved et produkt eller en tjenesteydelse i løbet af dets livscyklus, når det er muligt at bestemme en pengeværdi heraf. Brugen af livscyklusomkostningsanalysen kan give et mere præcist billede af omkostningerne forbundet med en tjeneste gennem dets livscyklusfaser, herunder eksempelvis ikke kun omkostningerne for forsyninger, tilbehør og maskiner, men også omkostningerne ved at drive tjenesten (f.eks. energiforbrug under driften) og omkostninger til arbejdskraft.  

I direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud kortlægges de omkostninger, der skal tages i betragtning i en økonomisk analyse af det køb, der overvejes. For yderligere oplysninger henvises der til den tekniske rapport.

Ordregivende myndigheder kan give erhvervslivet reelle incitamenter til at udvikle grønne teknologier ved hjælp af grønne indkøb. Inden for nogle servicesektorer kan virkningen være særlig stor, da offentlige indkøbere styrer en stor andel af markedet (f.eks. energieffektive bygninger, offentlig transport og forvaltning af faciliteter). Hvis der tages højde for en kontrakts levetidsomkostninger, kan der spares penge ved de grønne offentlige indkøb, samtidig med at miljøpåvirkningen mindskes. Fornuftige indkøb fører til materiale- og energibesparelser, mindre affald og forurening og forbedrede bæredygtige adfærdsmønstre.  

I forbindelse med vejtransport er der foretaget en livscyklusomkostningsvurdering i forskellige casestudier, der anvender nogle af EU's kriterier for grønne offentlige indkøb:  

  • Casestudie 1: køb af elbusser og andre alternative teknologier i stedet for dieselbusser som en del af flåden  
  • Casestudie 2: uddannelse af chauffører i miljøvenlig kørsel inden for post- og kurertjenester.  

Omkostningerne i casestudierne sammenlignes med det scenarie, der gør sig gældende ved en videreførelse som hidtil uden EU's kriterier for grønne offentlige indkøb.  

Følgende typer omkostninger er blevet estimeret:  

  • a)  ejerskabets samlede udgifter  
    • erhvervelsesomkostninger 
    • brændstofudgifter 
    • vedligeholdelsesomkostninger - forsikringer  
    • afgifter.  
  • b)  omkostninger forbundet med ydre forhold: emissioner af kuldioxid (CO2) og emissioner af nitrogenoxider (NOx), ikkemetancarbonhydrider (NMHC) og partikler (PM), som begge er omfattet af direktivet om rene køretøjer (direktiv 2009/33/EF).  

Den livscyklusomkostningsvurdering, der udføres for disse casestudier, muliggør følgende konklusioner (se den tekniske rapport for nærmere oplysninger):  

Casestudie 1: køb af elbusser i stedet for dieselbusser til en del af flåden – Analysen viser, at brændstofafgifterne har stor indflydelse på beregningen ved livscyklusomkostningsanalysen. Når der tages hensyn til afgifter i livscyklusomkostningsanalysen, er de samlede omkostninger forbundet med elbusser, herunder omkostninger forbundet med ydre miljøforhold, på samme niveau som eller lavere end dieselbusser. Investeringsomkostningerne er forholdsvis høje i forhold til resten af omkostningerne. Vedligeholdelsesomkostningerne forventes at være lavere for elkøretøjer, fordi der er færre bevægelige dele i motoren, mindre slitage og færre komponenter, der går i stykker. Da teknologien til elbusser fortsat er under udvikling, må der dog forventes tekniske fejl. Omkostninger forbundet med ydre forhold, herunder emissionerne fra elproduktionen, reduceres væsentligt. Desuden er det værd at fremhæve, at de luftforurenende stoffer, der frigives opstrøms af kraftværkerne, sædvanligvis udledes i betydelige højder og ofte i tyndt befolkede områder. Emissionerne blandes med store mængder luft, og deres bidrag til dårlig luftkvalitet i byområderne er relativ lille. Omvendt opstår der lave trafikemissioner i det omgivende luftlag, og de er hovedkilden til forurening i byområderne. Da elkøretøjerne ikke producerer udstødningsemissioner, kan de forbedre byernes luftkvalitet. Desuden vil drivhusgasemissionerne og luftforureningen i forbindelse med elproduktion falde yderligere i de kommende årtier på grund af dekarboniseringen af EU's elektricitetsmiks.  

Casestudie 2: uddannelse af chauffører i miljøvenlig kørsel inden for post- og kurertjenester – Resultaterne viser, at uddannelsen er forholdsvis dyr i forhold til omkostningsbesparelserne som følge af lærerens løn og de tabte arbejdstimer. Ved højere kilometertal er kriteriet gunstigere, og som bonus er det også sandsynligt, at chaufførerne forbedrer deres kørselsadfærd, når de bruger deres egne personbiler.  

Omkostningsimplikationer for nogle af de foreslåede kriterier  

Kriterier for grønne offentlige indkøb  Anslået indvirkning på 
anskaffelsesomkostninger 
Anslået indvirkning på 
livscyklusomkostninger for køretøjet eller 
tjenesten 
Elbusser 

Investeringsomkostningerne for elbusser er 55 % højere end for dieselbusser (IEA, 20185 og BNEF, 20186). 

Ifølge TNO's og Civitas' rapport "Clean buses for your city" ("Rene busser til din by", TNO Civitas, 2013)7 har TNO og Civitas anslået infrastrukturomkostningerne til lejlighedsvis opladning til 10 000 EUR pr. bus. Dette omfatter opladningssteder på busdeporterne og langs ruterne ved busstoppestederne.


Køretøjets livscyklusomkostninger reduceres med ca. 2,5-6 %, hvis der indgår afgifter, på grund af en reduktion i energiomkostningerne og omkostningerne forbundet med miljøpåvirkninger. Er afgifterne ikke omfattet, opnås der ikke livscyklusomkostningsbesparelser ved elbusser. 
Uddannelse af chauffører i miljøvenlig kørsel inden for post- og kurertjenesten 

Den anslåede pris for trafikkurset er på 300 til 1000 EUR pr. chauffør, idet dette omfatter både lærerens løn og tabte arbejdstimer. 

Livscyklusomkostningeme for tjenesten 
reduceres med ca. 0,5 % og 2 % på grund af en reduktion i brændstofforbruget og 
omkostningerne forbundet med ydre forhold, 
hvis der indgår afgifter. (Se den tekniske rapport for nærmere oplysninger)  

Fodnoter: 

5 IEA, 2018. Global EV Outlook 2018 https://www.iea.org/reports/global-ev-outlook-2018 

6 BNEF, 2018. Electric Buses in cities https://about.bnef.com/blog/electric-buses-cities-driving-towards-cleaner-air-lower-co2/

7Clean buses for your city http://civitas.eu/sites/default/files/civ_pol-an_web.pdf  

 

EU GPP-kriterier for vejtransport – udvidet 

Publiceret d. 10.12.2021

Genstand 

  • "biler og lette erhvervskøretøjer": M1- og N1-køretøjer som defineret i forordning (EU) 2018/858 ­ 
  • køretøjer i "klasse L" som defineret i forordning (EU) nr. 168/2013.  

Køb, leasing eller leje af biler, lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L med lav miljøpåvirkning.  

Køretøjer til specielle formål såsom pansrede køretøjer er udelukket.  

Tekniske specifikationer  

Vigtigt: Fælles kriterier for køretøjsklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

TS1. CO2-værdi ved typegodkendelse  

CO2-emissioner ved typegodkendelse for køretøjer må ikke overstige følgende værdier:  

Køretøjstype CO2 g/km
Alle M1- og N1-køretøjer 0

Køretøjer i klasse L skal være batteridrevne.  

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets typeattest.  

TS2. Luftforurenende emissioner  

Køretøjerne skal have nul udstødningsemissioner.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets typeattest.  

TS3. Visning af energiforbrug  

(Samme for centrale og omfattende kriterier) 

Køretøjerne skal være forsynet med en mekanisme, der viser føreren brændstofforbruget.  

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets datablad, hvori disse oplysninger er angivet.  

TS4. Trafikoplysninger og ruteoptimering  

Bemærk: De ordregivende myndigheder kan anmode om, at dette kriterium er opfyldt, hvis køretøjet skal bruges i byområder med problemer med overbelastning eller køre steder, som førerne ikke kender, og intet andet informationssystem (f.eks. smartphones) er til rådighed.  

Bemærk: Dette kriterium gælder ikke for køretøjer, der anvendes til specielle formål, som kræver et højt niveau af beskyttelse af floating car data, f.eks. sikkerhedsstyrkers flåder, officielle køretøjer, der anvendes af medlemmer af regeringen osv.  

Køretøjerne skal være udstyret med trafikinformations- og ruteoptimeringssystemer, der leverer informationer om turen før afgang for at undgå færdselstæthed og foretage rejsevalg for at optimere ruten. Systemet skal være et integreret system, hvilket betyder et komplet kommunikationsmodul bestående af et modem og et subscriber identity module (SIM), som er permanent integreret i bilen.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets datablad, hvori disse oplysninger er angivet.  

TS5 Minimumsgaranti  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Tilbudsgiveren skal give en minimumsgaranti på batteriet på 160 000 km eller otte år mod kapacitetstab under 70 % af den oprindelige værdi ved levering i henhold til EN 626601), herunder for normal gradvis forringelse som følge af brug.  

Verifikation

Tilbudsgiverne skal fremlægge en erklæring med garantibetingelserne.  

Tildelingskriterier 

Vigtigt: Fælles kriterier for køretøjsklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

AC1. Lavere CO2-emissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Indtil den 31. december 2025: Der gives point til de køretøjer, der ved typegodkendelse har lavere CO2-emissioner end dem, der kræves ved TS1- typegodkendelse, proportionalt efter den opnåede reduktion.  

Verifikation

Se TS1 ovenfor.  

AC2 Energieffektivitet  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Der gives point til køretøjer med det laveste energiforbrug udtrykt i kWh/100 km i henhold til WLTP-testproceduren. Point tildeles ved hjælp af  

følgende formel:  

Pointsoffer = ((Energyhighest - Energyoffer)/(Energyhighest-Energylowest))* Pointsmax

hvor:  

  • Pointsoffer er antallet af point, der er tildelt det vurderede tilbud  
  • Energyhighest og Energylowest er det højeste og det laveste energiforbrug udtrykt i kWh/100 km blandt de tilbud, som er afgivet  
  • Pointsmax er det maksimale antal point, der kan tildeles.  
  • Pointsoffer er antallet af point, der er tildelt det vurderede tilbud  
  • Energyhighest og Energylowest er det højeste og det laveste energiforbrug udtrykt i kWh/100 km blandt de tilbud, som er afgivet  
  • Pointsmax er det maksimale antal point, der kan tildeles.  
Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets typeattest.  

AC3. Forbedrede præstationer vedrørende luftforurenende emissioner  

(Se basis for kriterier)  

AC4. Evne til at køre uden udstødningsemissioner  

(Se basis for kriterier)  

AC5. Hastighedsbegrænser  

Der gives point til de køretøjer, der er udstyret med en hastighedsbegrænser, hvilket er en indbygget anordning, der automatisk begrænser et køretøjs hastighed til en bestemt maksimal hastighed.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremvise køretøjets datablad, hvori disse oplysninger er angivet.  

AC6 Udvidet garanti  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Der gives point til de tilbud, der omfatter en forlængelse af minimumsgarantien som fastsat ved TS5 Minimumsgarantien, proportionalt efter værdien af forlængelsen.  

Verifikation

Samme som TS5 

Forklarende bemærkninger   

TS1. CO2-værdi ved typegodkendelse  
  1. WLTP: globalt harmoniseret prøvningsprocedure for lette køretøjer  
TS2. Luftforurenende emissioner  

1) "Referencemasse": køretøjets egenvægt i driftsklar stand i henhold til typeattesten med fast tillæg af 100 kg og fradrag af 75 kg for førerens vægt.  

2) RDE-værdierne er de oplyste maksimale RDE-værdier, jf. punkt 48.2 i typeattesten, som beskrevet i bilag VIII til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683, angivet som mg/km eller partikelantal/km, alt efter hvad der er relevant. De omfatter ikke målemargenen, der udelukkende er forbundet med måleudstyrets usikkerhed. Dette skyldes, at usikkerhedsmargenen på 0,43, der for øjeblikket gælder ifølge lovgivningen, gradvist vil blive reduceret. Hvis en fabrikant således i dag angiver en værdi med tilføjelse af den gældende margen (dvs. værdi+margen 2021), og margenen senere bliver sænket i 2022, vil denne angivelse være en ulempe i forhold til angivelsen fra en fabrikant, hvis angivelse finder sted i 2022 (dvs. værdi+margen 2022), selv om de to biler har de samme emissioner.  

Tabellen nedenfor viser grænseværdierne for RDE NOx max og PNmax for kvalificering i henhold til EU's kriterier for grønne offentlige indkøb, som de værdier, der er angivet i køretøjets typeattest, skal overholde.  

Fra den 1. januar 2021 M og N1, gruppe 1 N1, gruppe 2 N1, gruppe III
  Diesel Benzin Diesel Benzin Diesel Benzin
NOx (mg/km) 64 48 84 60 100 66
PN (#/km) 5 x 1011 5 x 1011 5 x 1011 5 x 1011 5 x 1011 5 x 1011

3)Områder med dårlig luftkvalitet er de områder, hvor der er indført færdselsbegrænsende foranstaltninger for at overholde emissionsgrænserne for luftforurenende stoffer, som er fastsat i direktivet om luftkvaliteten (direktiv 2008/50/EF)  

4)Eftersom elektromobiliteten udvikler sig meget hurtigt, anbefales det, at de ordregivende myndigheder fører minimumsinterrækkevidden ajour med markedsudviklingen.  

TS5 Minimumsgaranti  

1) Elkøretøjers teknologi udvikler sig meget hurtigt i retning af mere holdbare og pålidelige batterier. Derfor bør de tærskelværdier, der foreslås i dette kriterium, krydstjekkes med de muligheder, der er tilgængelige på markedet på tidspunktet for offentliggørelsen af udbudsproceduren.  

Genstand 

Køb af specialbusdrift, ikke planlagt busdrift, leje af busser og turistbusser med chauffør, taxitjenester, delebilordning og kombinerede mobilitetstjenester med lav miljøpåvirkning.  

Tekniske specifikationer  

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 10) gælder også for denne klasse  

TS1. CO2-værdi ved typegodkendelse  
Biler og varevogne 

Flåden skal bestå af køretøjer, hvis emissioner ikke overstiger 0 g/km, bestående af følgende andele:  

  • 1,5 x andelen af det offentlige indkøb som fastsat i det reviderede direktiv om renere køretøjer^1 for landet.  

Køretøjer i klasse L skal være batteridrevne. 

Tunge erhvervskøretøjer 

Flåden skal bestå af følgende andel af køretøjer udstyret med en af de støtteberettigede teknologier, der er opført blandt de centrale TS1  

Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissionerne i klasse 3  

  • 1,5 x andelen af det offentlige indkøb som fastsat i det reviderede direktiv om renere køretøjer for landet.  
Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge listen over flåden af tjenestekøretøjer og deres CO2-emissionstypegodkendelse (understøttet af typeattester).  

TS2. Luftforurenende emissioner  
TS2.1 

Indtil december 2022:  

Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro V, og  

  • 2021: 84 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2022: 92 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.

Det gældende niveau svarer til det år, hvor udbudsproceduren offentliggøres.  

Fra januar 2023: 
Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro VI.  
Er køretøjerne ikke certificeret til at opfylde Euro V eller højere, men har gennem teknisk efterbehandling opnået denne standard, bør dette dokumenteres i tilbuddet. 
Indtil december 2025 skal alle biler og lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6c, og: 

2021: 25 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d- TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

2022: 40 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d- TEMP, Euro 6d eller senere standarder. 

2023: 55 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d- TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

2024: 70 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d- TEMP, Euro 6d eller senere standarder. 

2025: 85 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d- TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

Fra januar 2026 skal alle biler og lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder. 

Alle køretøjer i klasse L, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro 5.  

TS2.2. I byområder med dårlig luftkvalitet: 

Lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L skal have nul udstødningsemissioner. 

Hvis der ikke pålægges nogen vejafgift, eller den forventede brugsprofil kræver stor rækkevidde, kan der være tale køretøjer, som blot er i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket vil sige et let erhvervskøretøj, der har en rækkevidde på mindst 50 km uden udstødningsemissioner.  

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjernes datablade hvor emissionsstandarderne er angivet, og i givet fald partnerskabsaftalen med det urbane konsolideringscenter. 

For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart.  

Tildelingskriterier 

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 10) gælder også for denne klasse  

AC1. CO2-emissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Den ordregivende myndighed fastsætter i udbudsproceduren, hvilke typer køretøjer der kræves for at levere tjenesteydelsen.  

For biler og lette erhvervskøretøjer: Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder en flåde af tjenestekøretøjer, hvis andel køretøjer, som opfylder kravene i TS1, overstiger det antal, der er fastsat i TS1. Point tildeles forholdsmæssigt efter antallet af køretøjer i flåden, som er i overensstemmelse med TS1.  

For busser: Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder en flåde af tjenestekøretøjer, der består af et vist antal køretøjer udstyret med en af de støtteberettigede teknologier, som er nævnt i den centrale TS1 i klasse 3. Den ordregivende myndighed kan fastsætte dette antal til: i) en procentdel, ii) hele flåden af køretøjer, iii) bestemte køretøjsklasser eller underklasser eller iv) køretøjer, der skal anvendes på bestemte ruter. Se forklarende note for yderligere oplysninger.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal i et regneark fremlægge listen over flåden af tjenestekøretøjer, deres CO2 emissionstypegodkendelse (understøttet af typeattester) og/eller, for busser, køretøjets datablad med angivelse af disse teknologier.  

AC2. Luftforurenende emissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier, ikke anvendelig, hvis der kræves nul udstødningsemissioner for alle køretøjer i henhold til den tekniske specifikation TS2.2) 

Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder enten:  

  • (a) en højere procentdel end den, der er fastsat i henhold til TS2, eller  
  • (b) biler og varevogne, der har bedre emissionspræstationer end Euro 6, eller  
  • (c) køretøjer i klasse L, der har bedre emissionspræstationer end Euro 5, eller  
  • (d) naturgasbusser og køretøjer, der er i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket betyder en minimumsrækkevidde på 50 km uden udstødningsemissioner for biler og lette erhvervskøretøjer samt pluginhybridkøretøjer (PHEV), batteridrevne køretøjer (BEV) for busser og køretøjer i klasse L samt brændselscellekøretøjer (FCEV) for busser.  

(Den ordregivende myndighed specificerer, hvor mange point der tildeles højere procentdele, bedre præstationer og køretøjer med nul udstødning. Køretøjer med nul udstødning tildeles flere point end køretøjer med bedre præstationer end Euro 6/5 og naturgasbusser).  

Verifikation

Se TS2 ovenfor.  

Forklarende bemærkninger  

Kombinerede mobilitetstjenester  

Kombinerede mobilitetstjenester omfatter en bred vifte af kombinerede mobilitetsmuligheder, som normalt omfatter offentlig transport og leje af cykler. Et centralt element i kombinerede mobilitetstjenester er evnen til at imødekomme kundernes rejsekrav ved at anvende den mest hensigtsmæssige og effektive transportform eller kombination af former. Mobilitetsløsningerne er optimeret for at mindske energiforbruget pr. passager for en given afstand (energi/[passagerkilometer]). Dette opnås ved at prioritere ikkemotoriserede køretøjer og offentlige transportformer. Derfor er multi- og intermodalitetsniveauet et afgørende element med henblik på at opfylde rejsebehovet på den mest effektive måde. Mobilitetstjenestens multi- og intermodalitetsniveau kan defineres som de forskellige transportformer, som tjenesten kan tilbyde, og dens kombinationer i én tur. Med transportformer menes: privatbiler, køretøjer i klasse L, elcykler, cykler, offentlig transport, delebilordning, osv. De kombinerede mobilitetstjenester befinder sig stadig i et meget tidligt udviklingsstadium. Imidlertid er potentialet for denne type tjeneste til at stimulere skiftet i transportform mod ikkemotoriserede og offentlige transporttjenester meget stort. Det anbefales derfor, at offentlige indkøbere undersøger muligheden for at købe kombinerede mobilitetstjenester i stedet for andre mobilitetstjenester, der ikke tilbyder intermodalitet, hvis der findes sådanne operatører.  

Genstand 

  • Køb eller leasing af tunge erhvervskøretøjer defineret som M2-, M3-, N2- og N3-køretøjer i forordning (EU) 2018/858, dvs. busser og lastbiler, herunder skraldevogne, med lav miljøpåvirkning.  

Tekniske specifikationer  

Vigtigt: Fælles kriterier for køretøjsklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner  

Køretøjet skal være udstyret med en af de følgende teknologier:  

  • Rent elektrisk  
  • Køretøj med hydrogenbrændselscelle*)  

*) Hydrogendrevne køretøjer kræver en minimumsprocentdel af vedvarende brændstofforsyning for at blive støtteberettiget (se bemærkning nedenfor).  

TS2. Luftforurenende emissionsegenskaber  

Køretøjer med en referencemasse1) over 2 610 kg skal være køretøjer med nul udstødning, hvilket betyder køretøjer uden en forbrændingsmotor eller med en forbrændingsmotor, der udleder mindre end 1 g CO2/kWh, målt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 595/2009.  

Køretøjer med en referencemasse1) på mindre end 2 610 kg skal opfylde TS2 Luftforurenende emissioner i klasse 1.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremvise køretøjets typeattest. For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart.  

TS3. Hjælpeudstyr  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Dette kriterium gælder for skraldevogne.  

Køretøjets emissioner fra separate motorer til hjælpeenheder (f.eks. kompaktor, løftestang mv., som skal fastlægges af den ordregivende myndighed) skal opfylde grænseværdierne for udstødningsemissioner i henhold til forordning (EU) 2016/16283, trin V.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal enten fremlægge en typegodkendelsesattest eller en testrapport fra et uafhængigt laboratorium i henhold til forordning (EU) 2016/1628.  

3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF.

TS4. Udstødningsrør (placering)  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bussens udstødningsrør skal være placeret på den modsatte side af passagersidens dør bag på køretøjet eller på taget.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets datablad.  

Tildelingskriterier 

Vigtigt: Fælles kriterier for køretøjsklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

AC1. Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner  

(Se basis for kriterier)  

AC2. Gasser fra klimaanlæg  

Der gives point til de køretøjer, der er udstyret med et klimaanlæg, som anvender et kølemiddel, hvis globale opvarmningspotentiale (GWP), som en CO2-faktor og over en tidsperiode på 100 år, ligger under 150.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal oplyse navnet på samt formel og GWP for den kølegas, der anvendes i klimaanlægget. Hvis der anvendes en blanding af gasser (n antal gasser), beregnes GWP'en som følger: 

GWP= Σ(stof X1 % x GWP(X1)) + (stof X2 % x GWP(X2)) + ...  

(stof Xn % x GWP(Xn)) 

hvor % er andelen efter vægt med en vægttolerance på +/- 1 %. 

GWP af gasser findes i bilag I og II til forordning (EU) nr. 517/2014  

(http://eur-lex.europa.eu/legal- content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2014.150.01.0195.01.DAN )  

AC3. Forbedrede præstationer vedrørende luftforurenende emissioner  

(Se basis for kriterier)  

AC4. Elektrificering af hjælpemotorer  

Der gives point til de køretøjer, der er udstyret med elektrisk hjælpeudstyr.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremvise køretøjets datablad, hvori disse oplysninger er angivet.  

Forklarende bemærkninger  

TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner  
Kvalifikation af teknologier 

De ordregivende myndigheder kan klassificere brændselscellekøretøjer som en støtteberettiget teknologi, hvis de forsynes med hydrogen, der produceres med vedvarende energikilder, som genereres på stedet og opfylder mindst 15 % af deres behov. 

De ordregivende myndigheder kan klassificere et OEM-naturgaskøretøj med dobbeltbrændstof som en støtteberettiget teknologi, hvis de forsynes med vedvarende metan, der opfylder mindst 60 % af deres behov. 

De ordregivende myndigheder kan klassificere naturgaskøretøjer med direkte højtryksindsprøjtning som en støtteberettiget teknologi, hvis de forsynes med vedvarende metan, der opfylder mindst 20 % af deres behov. 

Den ordregivende myndighed kan kvalificere dedikerede naturgaskøretøjer som en støtteberettiget teknologi, hvis de forsynes med vedvarende metan, der opfylder mindst 35 % af deres behov.  

Vedvarende metan betyder biometan og syntetisk metan, som produceres med et overskud af vedvarende elektricitet, hvilket vil sige den vedvarende elproduktion, der overstiger kravet i visse perioder og medfører en overskudsproduktion af elektricitet (el til gas).  

TS2. Luftforurenende emissioner  

1) "Referencemasse": køretøjets egenvægt i driftsklar stand i henhold til typeattesten med fast tillæg af 100 kg og fradrag af 75 kg for førerens vægt.  

Oplysninger vedrørende fastsættelse af garantibetingelserne for batteridrevne køretøjer  

(Hvis den ordregivende myndighed kræver batteridrevne køretøjer) 

Ifølge ZeEUS eBus-rapporten "An updated overview of electric buses in Europe" (En ajourført oversigt over elbusser i Europa") tilbyder leverandører af LiFePO4-batterier normalt garantiperioder på to til fem år, idet fire til fem år ses hyppigst. Der findes færre data om lithiumnikkelmangancobaltoxidbatterier (LiNiMnCoO2 eller NMC), der har garantiperioder på to til seks år. Lithiumtitanatbatterier har længere garantiperioder, op til 15 år, og grafenultrakapacitorer fra otte til 11 år. Andre leverandører tilbyder skræddersyede garantier afhængigt af lejekontrakten, som kan omfatte funktionsovervågning i løbet af en aftalt tidsramme. 

Yderligere oplysninger findes i ZeEUS eBus-rapporten "An overview of electric buses in Europe":

Elkøretøjers teknologi udvikler sig meget hurtigt i retning af mere holdbare og pålidelige batterier. Derfor bør den offentlige myndighed se på de seneste tilgængelige oplysninger om, hvad markedet kan levere på tidspunktet for udbudsproceduren. De ordregivende myndigheder kan også belønne længere garantiperioder via et tildelingskriterium.  

Genstand 

Udlicitering af følgende vejtransporttjenester, for hvilke de ordregivende myndigheder er ansvarlige:  

  • "busdrift" eller "offentlig transport": Disse tjenesteydelser bør defineres som dem, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1370/2007 og/eller CPV-kode 60112000-6 (offentlig vejtransport).  
  • "indsamling af affald": Disse tjenester bør defineres som dem, der henhører under CPV-klasserne "Indsamling af affald" (90511000- 2) og "Transport af affald" (90512000-9).  
  • "post- og kurertjenester": Disse tjenester bør defineres som dem, der henhører under CPV-klasserne for gruppe 641 Post- og kurertjenester, med undtagelse af posttransport med jernbane, luftpost og posttransport ad vandvejen.  

Tekniske specifikationer  

(Disse kriterier gælder kun, hvis operatørerne ejer eller leaser tjenestekøretøjerne)  

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 10) gælder også for denne klasse  

TS1. Teknologiske muligheder for at mindske drivhusgasemissioner Valgmulighed 1 

Med hensyn til posttjenester og indsamling af affald skal flåden bestå af følgende andele af køretøjer udstyret med en af de støtteberettigede teknologier, der er opført blandt de centrale TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissionerne i klasse 3, eller som kræves som CO2-værdi ved TS1-typegodkendelse i klasse 1:  

1,5 x andelen af det offentlige indkøb som fastsat i det reviderede direktiv om renere køretøjer for landet  

Med hensyn til busdrift skal flåden bestå af følgende andele af køretøjer udstyret med en af de nulemissionsteknologier, der er opført blandt de omfattende TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissionerne i klasse 3:  

1,5 x andelen af nulemissionsbusser i forbindelse med offentlige indkøb som fastsat i det reviderede direktiv om renere køretøjer for landet  

Valgmulighed 2  

Transporttjenesten skal drives (helt eller delvist) med køretøjer, der opfylder specifikationerne på følgende måder:  

– Tunge erhvervskøretøjer skal være udstyret med en af de støtteberettigede teknologier anført på listen over TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner i klasse 3.  

Den ordregivende myndighed kan fastsætte, hvilke(n) af teknologierne der er støtteberettiget som en af de centrale TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner i klasse 3 eller lade det være op til tilbudsgiveren at vælge.  

Den ordregivende myndighed kan også bestemme, om der på bestemte ruter skal anvendes bestemt(e) teknologi(er). 

– biler og lette erhvervskøretøjer skal overholde de omfattende TS1 CO2-emissioner ved typegodkendelse.  

Verifikation

Samme som for TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner i klasse 3 sammen med en liste og datablade for hele flåden.  

TS2. Cykellogistik  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Denne tekniske specifikation gælder for køretøjer, der anvendes til post- og kurerleverancer. Ordregivende myndigheder kan også foreskrive, til hvilke leverancer der skal anvendes cykellogistik. (I byer, hvor infrastrukturen er passende, og der er tilstrækkelige cykellogistiske operatører).  

Tilbudsgiveren skal tilbyde en flåde af tjenestekøretøjer, der omfatter cykler og cykelanhængere og kan være elcykler. Formålet hermed er at minimere brugen af motoriserede køretøjer og rette fokus på den sidste kilometer i henhold til planen for reduktion af emissioner, der er fastsat i TS1 Bedste praksis for miljøledelse inden for de fælles kriterier for tjenesteklasser. 

Dette kriterium kan opfyldes ved hjælp af et partnerskab med et urbant konsolideringscenter med en flåde bestående af cykler og ladcykler.  

Verifikation

Tilbudsgiveren præsenterer specifikationerne for flåden af tjenestekøretøjer og i givet fald partnerskabsaftalen med et urbant konsolideringscenter.  

TS2. Dæktryksovervågningssystemer (TPMS)  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Alle køretøjer skal være udstyret med systemer, der er i overensstemmelse med TS1 for TPMS, som defineret i afsnit 9.2 i de Fælles kriterier for køretøjsklasser.  

Verifikation

Samme som TS1 for TPMS i afsnit 10.2 i de Fælles kriterier for køretøjsklasser sammen med en liste og datablade for hele flåden.  

TS3. Dæk til køretøjer – rullemodstand  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Alle køretøjer skal være udstyret med dæk, der er i overensstemmelse med TS2 for dæk til køretøjer, som defineret i afsnit 9.2 i de Fælles kriterier for køretøjsklasser.  

Verifikation

Samme som TS2 for dæk til køretøjer i afsnit 10.2 i de Fælles kriterier for køretøjsklasser sammen med en liste og datablade for hele flåden.  

TS4. Brændstoffer  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Dette kriterium gælder kun, hvis den ordregivende myndighed beslutter at en teknologi er støtteberettiget i overensstemmelse med specifikationerne i TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner i klasse 3 (afsnit 6.2), og tilbudsgiveren medtager denne teknologi for at overholde TS1. Den ordregivende myndighed kan fastsætte højere procentdele for vedvarende brændstofforsyning i henhold til den disponible forsyning på deres nationale eller regionale marked.  

Andelen af vedvarende brændstofforsyning skal overholde de procentdele, der er angivet i specifikationerne i TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissioner i klasse 3 (afsnit 6.2).  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge en kopi af den/de kontrakt(er), der er blevet underskrevet med leverandøren/leverandørerne, og beskrivelsen og de tekniske specifikationer for produktionen og det dedikerede brændstofsystem.  

TS5. Luftforurenende emissioner  
TS5.1. 

Indtil december 2022:  

Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro V, og:  

  • 2021: 84 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2022: 92 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  

Det gældende niveau svarer til det år, hvor udbudsproceduren offentliggøres.  

Fra januar 2023: 
Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro VI.  
Er køretøjerne ikke certificeret til at opfylde Euro V eller højere, men har gennem teknisk efterbehandling opnået denne standard, bør dette dokumenteres i tilbuddet. 
Indtil december 2025 skal alle lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6c, og:  

  • 2021: 25 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2022: 40 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2023: 55 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2024: 70 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder. 
  • 2025: 85 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

Fra januar 2026 skal alle biler og lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

Alle køretøjer i klasse L, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro 5.  

TS5.2. I byområder med dårlig luftkvalitet:  

Lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L skal have nul udstødningsemissioner. 

Hvis der ikke pålægges nogen vejafgift, eller den forventede brugsprofil kræver stor rækkevidde, skal køretøjerne som minimum være i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket vil sige, at de har en rækkevidde på mindst 50 km uden udstødningsemissioner.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjernes datablade, hvor emissionsstandarderne er angivet, og i givet fald partnerskabsaftalen med det urbane konsolideringscenter.  

For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart.  

Tildelingskriterier  

(Disse kriterier gælder kun, hvis operatørerne ejer eller leaser tjenestekøretøjerne)  

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 10) gælder også for denne klasse  

AC1. Teknologiske muligheder for at mindske drivhusgasemissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier) 

Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder:  

valgmulighed 1: (hvis relevant) en flåde, der skal benyttes i henhold til kontrakten, og som har en andel af køretøjer (%), der overstiger kravene i TS1 (se ovenfor). Points tildeles proportionalt efter den andel, der overstiger kravene TS1 (se ovenfor). 

valgmulighed 2: (hvis relevant) flere ruter end dem, der er fastsat under TS1 (se ovenfor), der drives med køretøjer, der er i overensstemmelse med de centrale TS1 i klasse 3  

Verifikation

Se TS1 ovenfor.  

AC2. Luftforurenende emissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier, ikke anvendelig, hvis der kræves nul udstødningsemissioner for alle køretøjer i den tekniske specifikation TS5.2) 

Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder enten:  

  • (a). en højere procentdel end den, der er fastsat i henhold til TS5 (se ovenfor), eller  
  • (b).biler og varevogne, der har bedre emissionspræstationer end Euro 6, eller 
  • (c). køretøjer i klasse L, der har bedre emissionspræstationer end Euro 5, eller 
  • (d).naturgasbusser og køretøjer, der er i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket betyder en minimumsrækkevidde på 50 km uden udstødningsemissioner for biler og lette erhvervskøretøjer samt pluginhybridkøretøjer (PHEV), batteridrevne køretøjer (BEV) for busser og køretøjer i klasse L samt brændselscellekøretøjer (FCEV) for busser.  

(Den ordregivende myndighed specificerer, hvor mange point der tildeles højere procentdele, bedre præstationer og køretøjer med nul udstødning. Køretøjer, der er i stand til at køre uden udstødningsemissioner, tildeles flere point end køretøjer med bedre præstationer end Euro 6/5 og tunge erhvervskøretøjer, der kører på naturgas).  

Verifikation

Se TS5 ovenfor.  

AC3. Hjælpeudstyr  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Dette tildelingskriterium gælder for indsamling af affald.  

Der gives point på baggrund af andelen af køretøjer, der overholder TS3 Hjælpeudstyr i klasse 3.  

Verifikation

Se TS3 i klasse 3  

AC4. Støjemissioner  

Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder en flåde af tjenestekøretøjer, som i sin helhed består af køretøjer, der er i overensstemmelse med AC1 om køretøjers støjemissioner, der er fastsat i afsnit 9.2 i de Fælles kriterier for køretøjsklasser.  

Verifikation 

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over flåden af tjenestekøretøjer og deres typeattester.  

Bestemmelser om kontraktens opfyldelse 

(Disse gælder kun, hvis operatørerne ejer eller leaser tjenestekøretøjerne)  

CPC1. Nye køretøjer  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Hvis et tjenestekøretøj i flåden erstattes, skal det nye køretøj bidrage til fastholde eller forbedre flådens egenskaber (sammensætning og teknologier der anvendes) med hensyn til drivhusgasemissioner og luftforurenende emissioner som angivet i tilbuddet. 

Kontrahenten fører fortegnelser over eventuelle ændringer i tjenesteflåden, der skal stilles til rådighed for den ordregivende myndighed med henblik på verifikation. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.  

Forklarende bemærkninger  

Ruteoptimering for indsamling af affald  

Der findes ruteoptimeringssystemer, som omfatter computerstyret teknologi til rutevejledning og -planlægning (CVRS), der kan reducere brændstofforbruget med 5 % til 15 %. Disse systemer kan benytte sig af:  

  • (a).modeller, der forudsiger niveauet for opfyldning af skraldespande, baseret på data fra mængdebaserede afregningssystemer (pay-as-you- throw) eller ved hjælp af vægtsystemer, som er installeret i skraldevognene  
  • (b).sensorer inde i skraldespande, der overvåger realtidsoplysninger om niveauet for opfyldning af skraldespande.  

Begge teknologier er klar til brug og tilgængelige på markedet. Derfor anbefales det, at den ordregivende myndighed undersøger mulighederne for at implementere disse ruteoptimeringssystemer i deres systemer til indsamling af affald.  

Genstand 

Indkøb (ikke udlicitering) af post-, kurer- og flyttetjenester med lav miljøpåvirkning, hvilket indbefatter:  

  • gruppe 641 Post- og kurertjenester, med undtagelse af posttransport med jernbane, luftpost og posttransport ad vandvejen 
  • 79613000-4 Flytning af personale 
  • 63100000-0 Godsbehandling, -oplagring og hermed beslægtet virksomhed 
  • 98392000-7 Flytningstjenester.  

Tekniske specifikationer  

(Disse kriterier gælder kun, hvis operatørerne ejer eller leaser tjenestekøretøjerne)  

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

TS1. CO2-værdi ved typegodkendelse  
Biler og varevogne  

Flåden skal bestå af køretøjer, hvis emissioner ikke overstiger 0 g/km, bestående af følgende andele:  

  • 1,5 x andelen af det offentlige indkøb som fastsat i det reviderede direktiv om renere køretøjer for landet.  

Køretøjer i klasse L skal være batteridrevne.  

Tunge erhvervskøretøjer  

Flåden skal bestå af følgende andel af køretøjer udstyret med en af de støtteberettigede teknologier, der er opført blandt de centrale TS1 Teknologiske forbedringsmuligheder for at mindske drivhusgasemissionerne i klasse 3  

1,5 x andelen af det offentlige indkøb som fastsat i det reviderede direktiv om renere køretøjer for landet. 

Dette kriterium kan opfyldes ved hjælp af et partnerskab med et urbant konsolideringscenter, hvis flåde opfylder den tekniske specifikation.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over flåden af tjenestekøretøjer og deres CO2-emissionstypegodkendelse (understøttet af typeattester).  

TS2. Cykellogistik  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Denne tekniske specifikation gælder for køretøjer, der anvendes til post- og kurerleverancer. Ordregivende myndigheder kan også foreskrive, til hvilke leverancer der skal anvendes cykellogistik. (I byer, hvor infrastrukturen er passende, og der er tilstrækkelige cykellogistiske operatører).  

Tilbudsgiveren skal tilbyde en flåde af tjenestekøretøjer, der omfatter cykler og cykelanhængere og kan være elcykler. Formålet hermed er at minimere brugen af motoriserede køretøjer og rette fokus på den sidste kilometer i henhold til planen for reduktion af emissioner, der er fastsat i TS1 Bedste praksis for miljøledelse inden for de fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 10.2).  

Dette kriterium kan opfyldes ved hjælp af et partnerskab med et urbant konsolideringscenter med en flåde bestående af cykler og ladcykler.  

Verifikation

Tilbudsgiveren præsenterer specifikationerne for flåden af tjenestekøretøjer og i givet fald en partnerskabsaftale med det urbane konsolideringscenter.  

TS3. Luftforurenende emissioner  
TS3.1 

Indtil december 2022:  

Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro V, og:  

  • 2021: 84 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  
  • 2022: 92 % af de tunge erhvervskøretøjer skal opfylde Euro VI.  

Det gældende niveau svarer til det år, hvor udbudsproceduren offentliggøres.

Fra januar 2023: 
Alle tunge erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro VI. 
Er køretøjerne ikke certificeret til at opfylde Euro V eller højere, men har gennem teknisk efterbehandling opnået denne standard, bør dette dokumenteres i tilbuddet.  
Indtil december 2025 skal alle biler og lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6c, og: 

  • 2021: 25 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2022: 40 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2023: 55 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2024: 70 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  
  • 2025: 85 % af bilerne og de lette erhvervskøretøjer skal opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

Fra januar 2026 skal alle biler og lette erhvervskøretøjer, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, mindst opfylde Euro 6d-TEMP, Euro 6d eller senere standarder.  

Alle køretøjer i klasse L, der anvendes til udførelse af tjenesteydelsen, skal mindst opfylde Euro 5. 

TS3.2. I byområder med dårlig luftkvalitet: 

Lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L skal have nul udstødningsemissioner.  

Hvis der ikke pålægges nogen vejafgift, eller den forventede brugsprofil kræver stor rækkevidde, skal køretøjerne som minimum være i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket vil sige, at de har en rækkevidde på mindst 50 km uden udstødningsemissioner.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjernes datablade, hvor emissionsstandarderne er angivet, og i givet fald partnerskabsaftalen med det urbane konsolideringscenter.  

For så vidt angår de køretøjer, der har opnået ovennævnte standard efter en teknisk opgradering, skal foranstaltningerne dokumenteres og indgå i tilbuddet, og dette skal verificeres af en uafhængig tredjepart.  

Tildelingskriterier 

(Disse kriterier gælder kun, hvis operatørerne ejer eller leaser tjenestekøretøjerne)  

Vigtigt: Fælles kriterier for tjenesteklasser (afsnit 9) gælder også for denne klasse  

AC1. CO2-emissioner  

(gælder kun for lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L; samme for centrale og omfattende kriterier) 

Point vil blive tildelt proportionalt til andelen af flåden af lette erhvervskøretøjer, der opfylder kravene, eller, for tunge erhvervskøretøjer, til andelen  

af køretøjer, der er udstyret med støtteberettigede teknologier.  

  • Ved lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L vil der blive tildelt point proportionalt efter, hvor meget større andelen af flåden af lette erhvervskøretøjer er end den andel, der er fastsat i TS1.  
  • Ved tunge erhvervskøretøjer vil der blive tildelt point for den andel af køretøjerne, der drives af teknologier anført på listen i TS1 for klasse 3 (køb og leasing af tunge erhvervskøretøjer).  
     
Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge en liste over flåden af tjenestekøretøjer og deres CO2-emissionstypegodkendelse (understøttet af typeattester).  

AC2. Luftforurenende emissioner  

(samme for centrale og omfattende kriterier, ikke anvendelig, hvis der kræves nul udstødningsemissioner for alle køretøjer i TS1.2)  

  • Der gives point til de tilbudsgivere, der tilbyder enten: 
  • (a). en højere procentdel end den, der er fastsat i henhold til TS3, eller 
  • (b).biler og varevogne, der har bedre emissionspræstationer end Euro 6, eller 
  • (c). køretøjer i klasse L, der har bedre emissionspræstationer end Euro 5, eller 
  • (d).naturgasbusser og køretøjer, der er i stand til at køre uden udstødningsemissioner, hvilket betyder en minimumsrækkevidde på 50 km uden udstødningsemissioner for biler og lette erhvervskøretøjer samt pluginhybridbiler (PHEV), batteridrevne køretøjer (BEV) for busser og køretøjer i klasse L samt brændselscellekøretøjer (FCEV) for busser.  

(Den ordregivende myndighed specificerer, hvor mange point der tildeles højere procentdele, bedre præstationer og køretøjer med nul udstødning. Køretøjer med nul udstødningsemissioner tildeles flere point end køretøjer med bedre præstationer end Euro 6/5 og naturgasbusser).  

Verifikation

Se TS3 ovenfor.  

Genstand 

  • Klasse 1: køb, leasing eller leje af biler, lette erhvervskøretøjer og køretøjer i klasse L  
  • Klasse 3: Køb eller leasing af tunge erhvervskøretøjer  

Tekniske specifikationer  

TS1. Dæktryksovervågningssystemer (TPMS)  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Lette og tunge erhvervskøretøjer skal være udstyret med systemer til overvågning af dæktryk, dvs. systemer der kan vurdere dæktrykket eller trykforandringer over tid og overføre disse oplysninger til brugeren, mens køretøjet kører, eller – i tilfælde af busser og skraldevogne – med systemer, der overfører disse oplysninger til driftsstedet.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremvise køretøjets datablad, hvori disse oplysninger er angivet.  

TS2. Dæk til køretøjer — rullemodstand  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Køretøjerne skal være udstyret med dæk, der enten er omfattet af tilfælde a) eller b) nedenfor:  

  • a) Dæk,  
    • 1) der opfylder den højeste brændstofeffektivitetsklasse for rullemodstand som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre4, og
    • 2) dæk, der enten opfylder kravene i klasse "A" eller "B" for vådgreb, som defineret i samme forordning og i overensstemmelse med forordningens artikel 11, stk. 2, ELLER  
  • b) regummierede dæk.  
Verifikation

Tilbudsgiveren skal angive dækkets mærkning i henhold til forordning (EU) 2020/740 for dæk i tilfælde a) eller meddelelsen om godkendelse i henhold til FN/ECE-regulativ 108 (biler og varevogne) og 109 (tunge erhvervskøretøjer) for regummierede dæk i tilfælde b).  

TS3. Køretøjsspecifikke oplysninger om miljøvenlig kørsel  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Køretøjerne skal være udstyret med oplysninger/instruktioner om miljøvenlig kørsel. I tilfælde af køretøjer med intern forbrændingsmotor skal køretøjets brugervejledning indeholde retningslinjer for tidligt gearskifte, fastholdelse af en stabil hastighed ved lave omdrejninger pr. minut (RPM) og forudsigelse af trafikstrømme. I forbindelse med hybrid- og elkøretøjer skal informationen indeholde oplysninger om brugen af regenerativ bremsning for at spare energi. For så vidt angår pluginhybridbiler og elkøretøjer med rækkeviddeforøger, skal instruktionerne indeholde specifikke anvisninger til at maksimere de antal kilometer, der køres ved elektrisk drift. Disse oplysninger/instruktioner kan gives i form af kurser (hvis den offentlige myndighed vælger denne mulighed, skal den foreskrive et mindste antal kursustimer).  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets datablad, hvori disse oplysninger er angivet, eller en beskrivelse og indholdet af de foreskrevne kurser.  

TS4. Dækstøj  

Køretøjerne skal være udstyret med: a) dæk, hvis emissionsniveau for rullestøj afgivet til omgivelserne svarer til klasse "A" som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, eller b) regummierede dæk.  

Verifikation: Tilbudsgiveren skal angive dækkets mærkning i henhold forordning (EU) 2020/740 for dæk i tilfælde a) eller meddelelsen om godkendelse i henhold til bilag 1 til FN/ECE-regulativ 109 for regummierede dæk i tilfælde b).  

Tildelingskriterier 

AC1. Køretøjsstøj  

Der gives point til køretøjer, hvis støjemissioner er i overensstemmelse med fase 3-grænserne i forordning (EU) nr. 540/2014. Støjemissionerne vil blive testet i henhold til procedurerne i bilag II til forordning (EU) nr. 540/2014.  

Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge køretøjets typeattest.  

Genstand 

Klasse 2: Indkøb af mobilitetstjenester 

Klasse 4: Udlicitering af offentlige vejtransporttjenester (busdrift og indsamling af affald) 

Klasse 5: Indkøb af post-, kurer- og flyttetjenester  

Udvælgelseskriterier 

SC1. Tilbudsgiverens kompetencer  

(samme for centrale og omfattende kriterier) 

Tilbudsgiveren skal have relevant erfaring inden for hvert af følgende områder:  

  • identificering, evaluering og gennemførelse af de tilgængelige teknologier og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner og emissioner af luftforurenende stoffer på et "well-to-wheels"-grundlag  
  • overvågnings- og rapporteringsprocedurer for drivhusgasemissionerne.  
Verifikation

Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende relevante kontrakter (om muligt af samme størrelsesorden) fra de seneste fem år, som omfattede de ovennævnte elementer.  

Tekniske specifikationer  

TS1. Miljøledelsesforanstaltninger  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Tilbudsgiveren skal have skriftlige procedurer for: 

  1. overvågning og registrering af tjenestens drivhusgasemissioner og emissioner af luftforurenende stoffer. De anvendte indikatorer skal være tjenestens emissioner og energiforbrug både i alt pr. år og pr. passager/ton/transportenhed pr. km eller en anden enhed, der afspejler tjenesteydelsen.
  2. gennemførelse af en plan for reduktion af emissioner med foranstaltninger, der nedbringer drivhusgasemissioner og emissioner af luftforurenende stoffer.  
  3. evaluering af resultaterne af planen for reduktion af emissioner ved at følge eventuelle ændringer i indikatorerne og gennemførelsen af planens foranstaltninger. 
  4. gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger til at korrigere eventuelle afvigelser fra planen eller en forhøjelse af indikatorerne og om muligt forhindre dem i fremtiden.  
Verifikation

Tilbudsgiveren skal fremlægge: 

  1. proceduren for overvågning og registrering af de indikatorer, der er anført i TS1 
  2. planen for reduktion af emissioner 
  3. evalueringsproceduren til at sikre gennemførelsen af planen for reduktion af emissioner 
  4. korrektionsproceduren til at korrigere de afvigelser, der er fundet i evalueringen, og om muligt forhindre dem i fremtiden.  

Miljøstyringssystemer, der er godkendt efter ISO 14001 eller EMAS, anses for at opfylde kriteriet, hvis de dækker miljømålet om at reducere drivhusgasemissioner og luftforurenende emissioner fra flåden af tjenestekøretøjer. Tilbudsgiveren skal fremlægge den miljøpolitik, der demonstrerer deres forpligtelse til at nå dette mål, sammen med det certifikat, der er udstedt af certificeringsorganet.  

Bemærk: Den ordregivende myndighed kan tildele point til de tilbudsgivere, der tilbyder betydelige forbedringer i deres miljøstyringsforanstaltninger .  

Tildelingskriterier 

AC1 Smøremidler, hydrauliske væsker og fedtstoffer  

Der gives point til de tilbud, der omfatter brug af følgende til vedligeholdelse af tjenestekøretøjer:  

  • genererede smøremidler, dvs. olier, som er afledt af brugte olier, der har gennemgået en proces, hvorved olien genvinder en kvalitet, der er passende til dens oprindelige anvendelse  
  • hydrauliske væsker og fedtstoffer, der ikke er forbundet med fare for sundheden eller miljøet eller er tilknyttet en faresætning. Den kumulative massekoncentration af stoffer i hydrauliske væsker og fedtstoffer, som både er ikkebionedbrydelige og bioakkumulerende, må ikke overskride 0,1 % (vægtprocent).  

 

Tilbudsgiveren skal fremlægge datablade for de anvendte smøremidler og hydrauliske væsker og fedtstoffer. Hydrauliske væsker og fedtstoffer, der er i overensstemmelse med EU's miljømærke eller tilsvarende type 1-miljømærke, der omfatter kravene i AC1, anses for at overholde kriteriet.  

Bestemmelser om kontraktens opfyldelse 

CPC1. Chaufføruddannelse  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Bemærk: Denne kontraktbestemmelse gælder kun, hvis tjenesten omfatter en chauffør, og hvor chaufførerne ikke behøver at have et certifikatet vedrørende faglig dygtighed i henhold til direktiv 2003/59/EF. 

Alle chauffører, der er involveret i udførelsen af tjenesten i kontraktperioden, skal regelmæssigt uddannes ved en anerkendt institution i miljøbevidst kørsel for at øge brændstofeffektiviteten.  

Alle nye medarbejdere, som er beskæftiget i forbindelse med kontrakten, skal inden for fire uger efter ansættelsesstart modtage tilstrækkelig uddannelse med en varighed på mindst 16 timer, og der skal gives en opdatering inden for ovenstående punkter med en varighed på mindst fire timer til alle andre medarbejdere mindst en gang om året. 

Tjenesteudbyderen skal dokumentere og til den ordregivende myndighed årligt indberette det antal timer og uddannelsesforløb, som hver enkelt medarbejder gives i forbindelse med kontrakten.  

Alle chauffører, der er involveret i udførelsen af tjenesten i kontraktperioden, skal regelmæssigt modtage oplysninger om deres brændstoføkonomi (mindst en gang om måneden).  

Årsoversigten over personaleuddannelse skal stilles til rådighed for den ordregivende myndighed med henblik på verifikation. Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse.

CPC2. Miljøledelsesforanstaltninger  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Tjenesteudbydere skal i kontraktens løbetid dokumentere og rapportere om resultaterne af: 

  • overvågningen af indikatorer og 
  • evalueringen og korrektions- og forebyggelsesaktiviteterne, hvor det er relevant. 

Tjenesteudbyderne dokumenterer og rapporterer i henhold til de skriftlige procedurer for kontrol af TS1 Miljøstyringsforanstaltninger. Disse rapporter skal stilles til rådighed for den ordregivende myndighed med henblik på verifikation.  

Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse og bonusser for at overgå de mål, der er fastsat i planen for reduktion af emissionerne.  

CPC3. Smøremidler med lav viskositet  

(samme for centrale og omfattende kriterier)  

Medmindre køretøjsfabrikanten anbefaler en anden type smøremiddel, skal kontrahenten erstatte smøremidlerne i tjenestekøretøjerne med motorsmøremidler med lav viskositet. Motorsmøremidler med lav viskositet er smøremidler, der svarer til SAE-nummer 0W30 eller 5W30 eller tilsvarende. 

Kontrahenten skal føre fortegnelser over smøremidler og stille disse til rådighed for den ordregivende myndighed.  

CPC4. Dæk til køretøjer — rullemodstand  

(samme for centrale og omfattende kriterier) 

Køretøjerne skal være udstyret med dæk, der enten er omfattet af tilfælde a) eller b) nedenfor:  

  • a) dæk,  
    • der er tilpasset efter den tilsigtede anvendelse, klimaforholdene og deres monteringsposition på type N2-, N3-, O3- og O4-køretøjer,  
    • dæk, der opfylder den højeste brændstofeffektivitetsklasse for rullemodstand, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, og  
    • dæk, der enten opfylder kravene i klasse "A" eller "B" for vådgreb, som defineret i samme forordning og i overensstemmelse med forordningens artikel 11, stk. 2, 

ELLER  

  • b) regummierede dæk.  

Kontrahenten skal føre fortegnelser over de anvendte dæk og stille disse til rådighed for den ordregivende myndighed.  

CPC5. Dækstøj  

Kontrahenten skal udskifte tjenestekøretøjernes nedslidte dæk med enten:  

  • a) nye dæk, hvis emissionsniveau for rullestøj afgivet til omgivelserne svarer til klasse "A" som defineret i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre  

ELLER 

  • b) regummierede dæk.  

Dækmodellens emissioner for rullestøj afgivet til omgivelserne skal være testet i overensstemmelse med proceduren i bilag I til forordning (EU) 2020/740.  

Kontrahenten skal føre fortegnelser over udskiftningen af nedslidte dæk og stille disse til rådighed for den ordregivende myndighed.  

Forklarende bemærkninger  

CPC3. Smøremidler med lav viskositet, CPC4. Dæk til køretøjer – rullemodstand og CPC5. Dækstøj  

Den ordregivende myndighed kan medtage disse kriterier i udbudsbetingelserne for vedligeholdelse af køretøjer. Disse kriterier dækker dog kun en lille del af vedligeholdelsesaktiviteterne og kan ikke betragtes som EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af vedligeholdelse af køretøjer.  

Den ordregivende myndighed kan fastsætte regler for sanktioner for manglende overholdelse af de forskellige bestemmelser om kontraktens opfyldelse.  

CPC4. Dæk til køretøjer — rullemodstand  

Ved artikel 6 i og bilag III til energieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), som skulle gennemføres i national ret inden juni 2014, fastsættes specifikke  

forpligtelser for ordregivende myndigheder om at købe bestemt energieffektivt udstyr. Dette indbefatter forpligtelsen til kun at købe de dæk, som:  

"der opfylder kriterierne for at tilhøre den højeste brændstofeffektivitetsklasse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre. Dette krav hindrer ikke offentlige organer i at købe dæk i den højeste vådgrebsklasse eller klasse for afgivelse af rullestøj til omgivelserne, hvis sikkerheds- eller sundhedshensyn berettiger det".  

Denne forpligtelse er begrænset til statsforvaltningen og indkøb ud over de tærskler, der er fastsat i udbudsdirektiverne. Desuden skal kravene være i overensstemmelse med principperne om omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed, bredere bæredygtighed, teknisk egnethed og tilstrækkelig konkurrence. Disse faktorer kan variere alt efter de ordregivende myndigheder og markederne. For mere vejledning om fortolkningen af dette aspekt af artikel 6 i og bilag III til energieffektivitetsdirektivet, for så vidt angår offentlige indkøb af energieffektive produkter, tjenesteydelser og bygninger, henvises der til Kommissionens vejledning COM/2013/0762 final, meddelelse fra Kommissionen til Europa- Parlamentet og Rådet, Gennemførelse af energieffektivitetsdirektivet – Kommissionens vejledning1).  

Forordning (EF) nr. 1222/2009 er blevet erstattet af forordning (EU) 2020/740. 

Krav til flådesammensætningen  

Når en ordregivende myndighed kræver, at en tjenesteudbyder bruger en flåde, hvor en vis procentdel af køretøjerne er i overensstemmelse med kriterier for emissioner af CO2 eller luftforurenende stoffer, bør den ordregivende myndighed overveje de bedst mulige kontrolmidler til at verificere, om kriterierne er opfyldt. Det kan være besværligt for kontrahenten at give oplysninger og for den offentlige myndighed at verificere oplysninger om, hvilke køretøjer der er blevet brugt til hvilke afstande på hvilken dag, og beregne gennemsnittet. Hvis det derfor ikke anses for muligt at anmode om, at alle køretøjer opfylder kravet, kan den ordregivende myndighed bestemme, at der på bestemte ruter kun kan anvendes køretøjer, der opfylder kriterierne (f.eks. i områder med dårlig luftkvalitet), eller at en eller flere køretøjsklasser skal være i overensstemmelse. Disse problemer kan være mindre relevante for udlicitering af offentlig busdrift og indsamling af affald, hvor planlægningen og overvågningen af tjenesterne letter verifikationen af tjenesteflådens ydeevne.  

Livscyklusomkostningsanalysen fungerer som en metode til at vurdere de samlede omkostninger for produktgruppen eller tjenesten i en undersøgelse. Den tager hensyn til alle omkostninger i forbindelse med køb, brugs- og vedligeholdelsesaktiviteter og bortskaffelse af al slags genereret affald. Formålet med livscyklusomkostningsanalysen er at anslå de samlede omkostninger forbundet med projektalternativer og vælge den mulighed, der sikrer, at købet eller tjenesten — eller begge — er forbundet med de laveste samlede omkostninger set i forhold til kvalitet og funktion. Livscyklusomkostningsanalysen bør udføres tidligt i købsprocessen.  

Brugen af livscyklusomkostningsanalysen kan hjælpe med at fastslå de laveste omkostninger ved vurdering af tilbud. Faktisk kan livscyklusomkostningsanalysen hjælpe ved myndighedernes vurdering af anskaffelsesomkostningerne for et produkt eller tjenesteydelse (f.eks. råvare- og fremstillingsomkostninger) og andre omkostninger, der normalt skal identificeres og beregnes af køberen (f.eks. vedligeholdelsesomkostninger, driftsomkostninger, bortskaffelses- og genbrugsudgifter osv.). Ved livscyklusomkostningsanalysen tilføjes disse omkostninger til salgsprisen for at opnå et omfattende skøn af omkostningerne ved et produkt eller en tjenesteydelse.  

I livscyklusomkostningsanalysen vurderes desuden de ydre miljøpåvirkninger ved et produkt eller en tjenesteydelse i løbet af dets livscyklus, når det er muligt at bestemme en pengeværdi heraf. Brugen af livscyklusomkostningsanalysen kan give et mere præcist billede af omkostningerne forbundet med en tjeneste gennem dets livscyklusfaser, herunder eksempelvis ikke kun omkostningerne for forsyninger, tilbehør og maskiner, men også omkostningerne ved at drive tjenesten (f.eks. energiforbrug under driften) og omkostninger til arbejdskraft.  

I direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud kortlægges de omkostninger, der skal tages i betragtning i en økonomisk analyse af det køb, der overvejes. For yderligere oplysninger henvises der til den tekniske rapport.

Ordregivende myndigheder kan give erhvervslivet reelle incitamenter til at udvikle grønne teknologier ved hjælp af grønne indkøb. Inden for nogle servicesektorer kan virkningen være særlig stor, da offentlige indkøbere styrer en stor andel af markedet (f.eks. energieffektive bygninger, offentlig transport og forvaltning af faciliteter). Hvis der tages højde for en kontrakts levetidsomkostninger, kan der spares penge ved de grønne offentlige indkøb, samtidig med at miljøpåvirkningen mindskes. Fornuftige indkøb fører til materiale- og energibesparelser, mindre affald og forurening og forbedrede bæredygtige adfærdsmønstre.  

I forbindelse med vejtransport er der foretaget en livscyklusomkostningsvurdering i forskellige casestudier, der anvender nogle af EU's kriterier for grønne offentlige indkøb:  

  • Casestudie 1: køb af elbusser og andre alternative teknologier i stedet for dieselbusser som en del af flåden  
  • Casestudie 2: uddannelse af chauffører i miljøvenlig kørsel inden for post- og kurertjenester.  

Omkostningerne i casestudierne sammenlignes med det scenarie, der gør sig gældende ved en videreførelse som hidtil uden EU's kriterier for grønne offentlige indkøb.  

Følgende typer omkostninger er blevet estimeret:  

  • a)  ejerskabets samlede udgifter  
    • erhvervelsesomkostninger 
    • brændstofudgifter 
    • vedligeholdelsesomkostninger - forsikringer  
    • afgifter.  
  • b)  omkostninger forbundet med ydre forhold: emissioner af kuldioxid (CO2) og emissioner af nitrogenoxider (NOx), ikkemetancarbonhydrider  

(NMHC) og partikler (PM), som begge er omfattet af direktivet om rene køretøjer (direktiv 2009/33/EF).  

Den livscyklusomkostningsvurdering, der udføres for disse casestudier, muliggør følgende konklusioner (se den tekniske rapport for nærmere oplysninger):  

Casestudie 1: køb af elbusser i stedet for dieselbusser til en del af flåden – Analysen viser, at brændstofafgifterne har stor indflydelse på beregningen ved livscyklusomkostningsanalysen. Når der tages hensyn til afgifter i livscyklusomkostningsanalysen, er de samlede omkostninger forbundet med elbusser, herunder omkostninger forbundet med ydre miljøforhold, på samme niveau som eller lavere end dieselbusser. Investeringsomkostningerne er forholdsvis høje i forhold til resten af omkostningerne. Vedligeholdelsesomkostningerne forventes at være lavere for elkøretøjer, fordi der er færre bevægelige dele i motoren, mindre slitage og færre komponenter, der går i stykker. Da teknologien til elbusser fortsat er under udvikling, må der dog forventes tekniske fejl. Omkostninger forbundet med ydre forhold, herunder emissionerne fra elproduktionen, reduceres væsentligt. Desuden er det værd at fremhæve, at de luftforurenende stoffer, der frigives opstrøms af kraftværkerne, sædvanligvis udledes i betydelige højder og ofte i tyndt befolkede områder. Emissionerne blandes med store mængder luft, og deres bidrag til dårlig luftkvalitet i byområderne er relativ lille. Omvendt opstår der lave trafikemissioner i det omgivende luftlag, og de er hovedkilden til forurening i byområderne. Da elkøretøjerne ikke producerer udstødningsemissioner, kan de forbedre byernes luftkvalitet. Desuden vil drivhusgasemissionerne og luftforureningen i forbindelse med elproduktion falde yderligere i de kommende årtier på grund af dekarboniseringen af EU's elektricitetsmiks.  

Casestudie 2: uddannelse af chauffører i miljøvenlig kørsel inden for post- og kurertjenester – Resultaterne viser, at uddannelsen er forholdsvis dyr i forhold til omkostningsbesparelserne som følge af lærerens løn og de tabte arbejdstimer. Ved højere kilometertal er kriteriet gunstigere, og som bonus er det også sandsynligt, at chaufførerne forbedrer deres kørselsadfærd, når de bruger deres egne personbiler.  

Omkostningsimplikationer for nogle af de foreslåede kriterier  
Kriterier for grønne offentlige indkøb  Anslået indvirkning på 
anskaffelsesomkostninger 
Anslået indvirkning på 
livscyklusomkostninger for køretøjet eller 
tjenesten 
Elbusser 

Investeringsomkostningerne for elbusser er 55 % højere end for dieselbusser (IEA, 20185 og BNEF, 20186). 

Ifølge TNO's og Civitas' rapport "Clean buses for your city" ("Rene busser til din by", TNO Civitas, 2013)7 har TNO og Civitas anslået infrastrukturomkostningerne til lejlighedsvis opladning til 10 000 EUR pr. bus. Dette omfatter opladningssteder på busdeporterne og langs ruterne ved busstoppestederne.


Køretøjets livscyklusomkostninger reduceres med ca. 2,5-6 %, hvis der indgår afgifter, på grund af en reduktion i energiomkostningerne og omkostningerne forbundet med miljøpåvirkninger. Er afgifterne ikke omfattet, opnås der ikke livscyklusomkostningsbesparelser ved elbusser. 
Uddannelse af chauffører i miljøvenlig kørsel inden for post- og kurertjenesten 

Den anslåede pris for trafikkurset er på 300 til 1000 EUR pr. chauffør, idet dette omfatter både lærerens løn og tabte arbejdstimer. 

Livscyklusomkostningeme for tjenesten 
reduceres med ca. 0,5 % og 2 % på grund af en reduktion i brændstofforbruget og 
omkostningerne forbundet med ydre forhold, hvis der indgår afgifter. (Se den tekniske rapport for nærmere oplysninger)  

(Se den tekniske rapport for nærmere oplysninger)

Fodnoter 

5 IEA, 2018. Global EV Outlook 2018 https://www.iea.org/reports/global-ev-outlook-2018 

6 BNEF, 2018. Electric Buses in cities https://about.bnef.com/blog/electric-buses-cities-driving-towards-cleaner-air-lower-co2/

7Clean buses for your city http://civitas.eu/sites/default/files/civ_pol-an_web.pdf  

Find alle EU's GPP kriterier

Krav til samfundsansvar

Man kan vælge at stille overordnede krav til leverandørens samfundsansvarlighed, herunder menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø. 

Disse krav kan fremgå i et særskilt ansvarlighedsbilag, som kan være del af de aftaler, der indgås med leverandørerne. Kravene bør bygge på OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. 

Eksempelvis er et ansvarlighedsbilag altid en del af alle SKI-aftaler. Læs SKI’s ansvarlighedsbilag her.

1. Indledning

Ved opfyldelsen af Kontrakten forpligter Leverandøren sig til at vise samfundsansvar. Leverandøren viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sin interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

2. Internationalt anerkendte principper

Leverandøren anses ved opfyldelsen af Kontrakten at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor i punkt 3-5 nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, der er nævnt i punkt 2.1-2.3 og de konventioner, som ligger til grund for principperne. 

2.1 FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv 

FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv) blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. FN’s Vejledende Principper udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter.  

Principperne kan hentes på OHCHR’s hjemmeside

2.2 OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvarlighed, der indarbejder en lang rækker internationale standarder og principper, herunder FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (jf. punkt 2.1) og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik. 

Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt uanset, hvor de opererer, hvad angår at sikre respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og retningslinjer for antikorruption mv. 

OECD’s Retningslinjer er ikke begrænset til kun at omfatte multinationale virksomheder, men alle virksomheder uanset størrelse.

Retningslinjerne kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.3 OECDs due diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder 

OECD’s due-diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder giver detaljerede anbefalinger og hjælp til virksomheder med henblik på at respektere menneskerettighederne og undgå at bidrage til konflikt gennem deres aktiviteter.  

Vejledningen kan hentes på OECD’s hjemmeside

2.4 Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd

Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) har til opgave at behandle sager om overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder' (jf. punkt 2.2) og udbrede kendskabet til Retningslinjerne. Institutionen er også OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Institutionens virksomhed er reguleret i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. (lov nr. 546 af 18/06/2012)

NCP Danmark kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende mulige overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder', der enten er begået i Danmark eller vedrører en dansk virksomhed (gælder både offentlige og private virksomheder), statslige eller regionale myndigheder.

Læs mere på NCP Danmarks hjemmeside

3. Materielle krav til leverandøren

3.1 Menneskerettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:

  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination. 
  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100. 

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammeaftalen at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i 'UN Guiding Principles on Business and Human Rights'.

3.2 Arbejdstagerrettigheder

Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer: 

  • At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod tvangsarbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 29 og 105.
  • At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod anvendelse af børnearbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 138 og 182.
  • At de leverede Produkter er produceret under forhold, hvor de generelle principper om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 87, 98 og 135.
  •  At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 26 og 131 og FN's Menneskerettighedserklærings artikel 23, stk. 3.
  • At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 1 og 30 samt FN's Menneskerettighedserklærings artikel 24.
  • At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 155.
3.3 Arbejdsklausul

Leverandøren skal ved udførelse af tjenesteydelser, herunder i form af eventuelle tilknyttede serviceydelser, sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Ved ”medvirker til at opfylde Kontrakten” forstås arbejde udført i Danmark med henblik på Kontraktens opfyldelse.

Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

3.4 Miljø

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der sigtes hermed særligt til, at Leverandøren ved produktion og levering af de af Rammeaftalen omfattede Produkter/Ydelser på god vis søger:

  • At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
  • At anvende hygiejnisk begrundede processer af betydning for miljøet og for mennesker.
  • At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi.
  • At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Der lægges herved vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Leverandøren forpligter sig således til ved opfyldelsen af Kontrakten at medvirke til at værne natur og miljø, som fastlagt i 'OECD Guidelines for Multinational Enterprises'.

3.5 Antikorruption

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.

Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra alle former for korruption. 

Ved korruption forstås aktiv bestikkelse som defineret i artikel 3 i Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i Leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor Leverandøren er etableret.

4. Krav om risikobaseret due diligence

4.1 Indledning

Kravene om risikobaseret due diligence baserer sig navnlig på FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECDs retningslinjer for Multinationale Virksomheder  

Risikobaseret due diligence indebærer, at virksomheden aktivt og systematisk undersøger risikoen for overtrædelser af de internationalt anerkendte retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, fx leverandører. Endvidere omfatter begrebet due diligence, at virksomheden træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser. 

Virksomhederne skal ifølge retningslinjerne konkret identificere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund. 

Retningslinjerne omfatter både overtrædelser, som virksomheden forårsager eller medvirker til, eller som er direkte forbundet med virksomhedens operationelle aktiviteter, Produkter eller serviceydelser

4.2 Generelt

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelse af Kontrakten til at udvise risikobaseret due diligence i relation til kravene i punkt 3. Leverandøren skal således undersøge risikoen for overtrædelse af kravene i punkt 3 i forbindelse med Leverandørens forretningsaktiviteter, både hos Leverandøren selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. underleverandører, og træffe foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser ved opfyldelse af Kontrakten.

Ansvaret for at respektere menneskerettighederne gælder for alle virksomheder uanset deres størrelse, sektor, operationel kontekst, ejerskab og struktur. Imidlertid kan virksomhederne have varierende mulighed for at arbejde med menneskerettighederne som følge af ovenfornævnte faktorer.  

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandører, der er større virksomheder, anses under alle omstændigheder for at udvise nødvendig omhu, hvis Leverandøren sikrer følgende fire grundlæggende tiltag i relation til de af Kontrakten omfattede produkter eller dele heraf:

  1. Politik, der overordnet beskriver Leverandørens holdning til ansvarlig leverandørstyring.
  2. Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle indvirkninger relateret til Leverandørens aktiviteter og relationer til det under Kontrakten leverede.
  3. Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte underleverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Leverandøren bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder.
  4. Rapportering om indsatsen og dens resultater.

Leverandøren kan udvise nødvendig omhu på anden vis, som er tilpasset Leverandørens indsats set ud fra en pragmatisk tilgang og under hensyntagen til de konkrete forhold og Leverandørens ressourcer.

4.3 Mineraler og metaller fra konfliktramte og højrisikoområder

Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter. 

Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til i sine forretningsmæssige systemer at integrere OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde i form af den i guiden nævnte "Five-Step Framework for Risk-Based Due Diligence in the Mineral Supply Chain", jf. annex I til guiden. 

Disse forpligtelser medfører, at Leverandøren for de af Kontrakten omfattede Produkter eller dele heraf i overensstemmelse med OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde skal: 

  1. Etablere stærke forretningsmæssige systemer, som understøtter retningslinjerne,
  2. Identificere og håndtere risici i leverandørkæden,
  3. Udarbejde og implementere en strategi som svar på identificerede risici,
  4. Understøtte uafhængige tredjeparts audits i leverandørkæden, og
  5. Foretage offentlig rapportering om Leverandørens due diligence
  6. Dokumentation

Ud over dokumentation for opfyldelse af de i Kontraktens fastlagte specifikke krav til Produktets egenskaber vil [jeres organisation] som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammeaftalen lever op til kravene i dette bilag.

5. Dokumentation

5.1 Dokumentation – særligt om arbejdsklausuler

[Jeres organisation] kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen i punkt 3.3. fastsætter.

[Jeres organisation] kan kræve, at Leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.

[Jeres organisation] kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

5.2 Dokumentation – i øvrigt

Leverandøren skal til hver en tid, og senest 30 Dage efter [jeres organisation]’s skriftlige anmodning herom, opfylde dokumentationskravene jf. punkt 5.2.1-5.2.3.

5.2.1 Erklæring fra Leverandørens ledelse

Heri erklæres det, at Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og due diligence.

5.2.2 Beskrivelse af praktiske tiltag

Heri beskrives de tiltag, som Leverandøren har gennemført med henblik på at sikre overholdelsen af de nævnte krav. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag.

5.2.3 Beskrivelse af resultatmålinger

Heri beskrives, hvorledes resultatet af iværksatte tiltag måles. Dette kan ske ved brug af standarder så som Global Reporting Initiative's standarder for rapportering eller de standarder, der er fastlagt i EU’s Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som forventeligt snart bliver erstattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).  

[Jeres organisation] accepterer naturligvis også andre bevistyper, der opfylder de i nærværende punkt 5 fastlagte dokumentationskrav.

6. Leverandørens ansvar

Som anført ovenfor er Leverandøren efter Kontrakten alene forpligtet til at sikre overholdelsen af de i punkt 3, 4 og 5 nævnte krav "ved opfyldelsen af Kontrakten". Leverandørens ansvar angår således alene det under Kontrakten leverede.

Ved vurderingen af, hvorvidt en Leverandør kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod de nævnte krav, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist ”due diligence” i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af Leverandøren ud fra den kontekst, Leverandøren opererer i. Due diligence afhænger af den pågældende Leverandørs størrelse, forretningsmæssige sammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

7. Procedure ved konkret begrundet mistanke

Såfremt der opstår konkret begrundet mistanke om, at Leverandørens opfyldelse af Kontrakten strider mod de i punkt 3 og 4 nævnte krav, skal Leverandøren straks efter [jeres organisation]’s anmodning herom fremsende en skriftlig redegørelse indeholdende følgende punkter:

  1. Afvisning eller bekræftelse af den konkret begrundede mistanke.
  2. Redegørelse for de omhandlede forhold samt ved bekræftelse af mistanken en handlingsplan for, hvorledes der kan rettes op på situationen, herunder hvilke foranstaltninger Leverandøren sætter i værk for at påvirke forholdet, herunder at mindske risikoen for, at tilsvarende situationer opstår.

Redegørelsen kan i relevant omfang omfatte dokumentation for, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de varer og/eller tjenesteydelser, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er tilvirket, samt fornøden dokumentation for hvilke materialer, der indgår i Produkterne .Derudover skal der være en angivelse af hvorledes en part har mulighed for at søge genoprejsning og udbedring af eventuelle skader, såfremt en sag om negativ indvirkning af menneskerettighederne måtte opstå (jf. FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv nr. 29). Endvidere skal Leverandøren redegøre for, hvorvidt årsagen til mistanken er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen. 

Konkret begrundet mistanke kan bl.a. anses at foreligge, såfremt Leverandøren indbringes for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark), jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, uanset i hvilket land retsforfølgelsen finder sted. 

Leverandøren skal derfor af egen drift straks kontakte [jeres organisation], hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at der foreligger overtrædelse af punkt 3 og 4, eller hvis Leverandøren indbringes for NCP Danmark, jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten og i den forbindelse af egen drift fremsende redegørelse og dokumentation som ovenfor anført. 

[Jeres organisation] vil på baggrund af overnævnte skriftlige redegørelse og dokumentation mv. foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle relevante forhold vil blive taget i betragtning.