Grøn transport i værdikæden

Transport er en fundamental forudsætning for global handel, og transport indgår i alle varers værdikæder – ofte i flere led i værdikæden. Alle virksomheder, organisationer og offentlige institutioner køber transport direkte eller indirekte gennem vareindkøb.

Men transport – herunder transportleddet af alle værdikæder – belaster miljø og klima. Derfor er transport et helt centralt element i enhver indsats for at sikre mere bæredygtige varer og tjenesteydelser.

Transportsektorens udledning af drivhusgasser er steget voldsomt indtil 2006, hvorefter det falder til 2014 og siden stiger igen. I Danmark udleder sektoren hvert år ca. 14 mio. tons CO2 (2017 tal), svarende til 28% af Danmarks samlede årlige nationale udledninger (2017 tal). Hertil kommer den internationale transport, der finder sted uden for Danmarks grænser, men er forbundet med vores import og eksport af varer.

Derudover bidrager transportsektoren til en betydelig del af luft- og støjforureningen i Danmark. Transport relateret til fragt af varer og tjenesteydelser (inkl. fx håndværksydelser og pakketransport) med lastbiler og varebiler i Danmark udleder ca. 3,6 mio. tons CO2 årligt. Det svarer til ca. 25% af den samlede transportsektors nationale udledning eller ca. 7% af Danmarks samlede CO2-udledninger.

Desværre har den grønne omstilling ikke slået mærkbart igennem i den danske vejgodstransportsektor. Hele 99% af de 42.000 lastbiler, der findes i Danmark, kører således stadig på 93% fossil dieselolie. Skal vi nå de fastsatte mål på klimaområdet er det derfor helt afgørende, at den grønne omstilling accelereres inden for transporten i værdikæden.

Det er et fælles ansvar, hvor bl.a. myndigheder, indkøbere, transportleverandører og civilsamfundet kan spille hver deres vigtige rolle. Flere og flere virksomheder og offentlige instanser sætter ambitiøse klimamål, men skal udledningen af CO2 nedsættes, så kræver det mere fokus på netop transportleddet af værdikæden.

Fra politisk hold er der opmærksomhed på området, og der er taget konkrete initiativer i form af bl.a. EU’s Clean Vehicles direktiv, som handler om at fremme renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport. Direktivet signalerer, sammen med de danske klimahandlingsplaner, stor forandring på området. Flere og flere transportleverandører er begyndt at fokusere på grøn transport.

Professionelle indkøbere i virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder har mulighed for at spille en afgørende rolle frem mod mere miljø- og klimavenlig varetransport. Det kan ske ved at de efterspørger grøn transport i indkøb på tværs af varegrupper og indkøbsområder. Dermed bliver grøn transport en afgørende konkurrenceparameter for transportleverandører.

Denne pjece giver en række bud på, hvordan indkøbere af transport kan sikre en grønnere transport og være med til at vende kurven for transportbranchens CO2-udledninger. Transportleddet er vigtigt for at danne et samlet overblik over virksomhedens eller organisationens samlede udledninger, samt eventuelle risici, men repræsenterer også en stor mulighed for at skabe målbare resultater, som kan kommunikeres til kunder/forbrugere.

Meget tyder på, at transportsektoren er midt i en afgørende teknologisk omstilling hen mod renere og mere klimavenlige transportformer. Der findes forskellige muligheder for at omstille varetransporten i en grønnere retning, herunder: 

• Elektrificering
• Biobrændstoffer
• Biogas
• Effektivisering, fx gennem bedre kapacitetsudnyttelse eller kørevaner 

Personbiler drevet på el produceres i dag i stor skala, og der er efterhånden bred enighed om, at elektrificering med stor sandsynlighed bliver den dominerende løsning indenfor personbiler. Dette kan også meget vel ske i forhold til små varebiler. 

Når det kommer til tungere varetransport, herunder især lastbiler, fly og skibe er fremtiden mere usikker, og derfor satses der også på mange forskellige teknologier og løsninger. Denne usikkerhed gør det vanskeligt for indkøbere af transport i værdikæden at bidrage til den grønne omstilling på en effektiv måde.

Nedenstående figur viser, hvilke transportformer samt drivmidler og teknologier, der er relevante, når man arbejder med grøn varetransport.

Der findes dog i dag en række eksempler på initiativer inden for grøn, tung varetransport, hvoraf mange er pilotprojekter. Disse omfatter el-lastbiler, lastbiler på naturgas, hybridlastbiler, el-skibe, skibe på biobrændstof og biobrændstof til fly. En række af disse initiativer er med som cases i denne pjece.

En egentlig mainstreaming af fremtidens grønne drivmidler til den tunge transport ligger dog længere ude i horisonten. Alligevel er der muligheder for, både på kort og lang sigt, at reducere CO2-udledningen væsentligt.

Ud over de ovenfor nævnte pilotprojekter er et af de nuværende brændstoffer på markedet for den tunge landtransport er HVO-diesel, som kan blandes med almindelig diesel og bruges i eksisterende motorer. Biodiesel er dog ikke uden udfordringer, som blandt andet Concito behandler i en rapport fra 20133.

Søtransporten kan ligeledes bruge biobrændsel. Her er Maersk gået forrest med biobrændstof fra affaldsstoffer, som er tredjepartscertificeret. På længere sigt vil flydende og komprimeret biogas også kunne reducere CO2-udledningen væsentligt, hvis biogasproduktionen vel at mærke er baseret på naturlige restprodukter fra anden produktion.

Brint er et alternativ, som er relativt simpelt at producere, men som ikke er så langt i den teknologiske udvikling for den tunge transport.

Med udviklingen af batterier og hurtigere lade-hastighed vil el på lang sigt også kunne dække dele af den tunge transport.

Konsulenthuset COWI har udarbejdet en analyse om skærpede krav til leverandørtransport til Københavns Kommune. Analysen præsenterer bl.a. nedenstående vurdering af mulighederne for omstilling til grønne køretøjsalternativer på kort og mellemlang sigte.

Der kan være transport mange steder i indkøbsporteføljen, og for at kunne prioritere indsatsen, er det derfor vigtigt at starte med at skabe et overblik over, hvor i porteføljen der i særligt omfang indgår transport.

En kortlægning af virksomhedens/organisationens nuværende udledninger af CO2 og luftforurenende stoffer fra transport i hele værdikæden kan også bruges til at få etableret en baseline, så du kan måle og dokumentere fremdriften. Kortlægningen vil udpege de største udfordringer og potentialer og ofte afsløre en række omkostningsbesparende initiativer og lavthængende frugter, som det vil give mening at starte med.

I fødevarebranchen vil man eksempelvis have udfordringer med produkternes holdbarhedstid. Varerne har kort levetid hos kunden, og i sidste ende kan det resultere i mere madspild. Samtidigt findes der muligheder i mange værdikæder, hvor man kan planlægge sig ud af en længere leveringstid uden de store konsekvenser og dermed give udbyderen mulighed for at skifte transportmåde eller konsolidere transporten bedre.

Vurderingen af udfordringer og muligheder i hele værdikæden kan danne baggrund for en mere langsigtet strategi for grønnere transport og gøre det muligt at formulere specifikke forespørgsler og indgå i markedsdialog.

Prioriteringen og konkretiseringen af indsatsen kan være afgørende for at sikre opbakning i din organisation. For især større organisationer er en differentieret og systematisk tilgang nødvendig, da eksempelvis forskellige produktgrupper eller geografiske områder kræver et specifikt fokus og dermed forskellige tiltag. 

Når indsatsen er prioriteret, er næste skridt at finde ud af, hvordan du bedst skruer udbud sammen, så de i videst muligt omfang fører til reduktioner i udledninger af CO2 og luftforurenende stoffer og samtidig sikrer, at transportudbyderne kan levere på det. Hvilke krav giver det eksempelvis mest mening at indarbejde i udbudsmaterialet nu og i fremtiden?

Det kræver en grundig markedsdialog at finde ud af, hvad transportudbyderne kan tilbyde for at opnå de ønskede resultater. Dette skridt er helt centralt og den hastige teknologiske udvikling på området, gør det endnu vigtigere at have en opdateret viden om markedet. 

I dialogen kan udbyderne præsenteres for både de kortsigtede og langsigtede planer, så at de har mulighed for at kunne præsentere, hvad der kan lade sig gøre – både nu og fremover. Ønskes et bredere perspektiv kan andre indkøbere, konsulenter eller lignende også inddrages.

Markedsdialogen kan være med til at sikre, at en eventuel udbudsfase indeholder realistiske og ambitiøse forhold. Hvis ingen udbydere kan levere det ønskede, bør årsagerne identificeres for herefter at finde ud af, hvad der skal til for, at de kan levere det efterspurgte. 

Især for store indkøbere kan efterspørgslen skabe incitament hos udbyderne til at udvikle nye løsninger, og dette er et vigtigt signal at sende til markedet. I dialogen er det vigtigt at spørge ind til klima- og miljøregnskaber, og hvordan disse bliver beregnet, da det kan variere fra udbyder til udbyder.

Det er også en god idé at spørge ind til udbyderens egen klimastrategi – hvad gør de som virksomhed, hvilke mål har de sat sig og hvordan stemmer det overens med din organisations værdier? Det kan være nødvendigt at justere prioriteringer på baggrund af den viden, du har fået i forbindelse med markedsdialogen.

Overvej på baggrund af dit ønskede mål og din viden fra markedsdialogen, hvilken udbudsform og udbudsdesign, der giver det bedste resultat.

Du kan eksempelvis med fordel overveje at anvende udbud med forhandling eller funktionsudbud – eller du kan overveje at anvende totalomkostningsberegninger i dit beslutningsgrundlag. 

Når du under markedsdialogen har fået overblik over, hvad der er muligt at efterspørge og valgt udbudsform, skal du beslutte, hvilke krav der skal stilles til leverandørerne. Det kan være en god idé at anvende en kombination af minimumskrav, samt krav, der gradvist indføres igennem samarbejdet over tid, når markedet tillader det. Derudover gør den varierende markedsmodenhed det nødvendigt at stille differentierede krav afhængigt at indkøbsområde eller transportform. 

Minimumskrav kan for eksempel være krav til euronormer, krav om klima- og miljøregnskab (samt levering af data herpå) eller krav om en miljø- og klimastrategi med konkrete målsætninger (eksempelvis afstemt med FN’s klimamål (Parisaftalen)).

Krav kan eksempelvis være gradvist stigende krav til reduktioner af CO2-udledninger på et udvalgt område eller den samlede transport, krav til gradvis udvikling i flåden af grønne køretøjer (enten i andel af grøn energi eller antal grønne køretøjer) eller krav til gradvis stigende investeringer i fremtidens grønne løsninger.

Det er vigtigt at definere de opstillede krav klart, da det sikrer forståelse og ensartethed på tværs af leverandører. Ligeledes skal løbende markedsdialog sikre aktualiteten i 

Eksempel på krav til leverandørers transport i forbindelse med varelevering

Indkøbskrav til leverandørers transport kan tage sig ud på mange måder. Nedenfor er et eksempel:

Minimumskrav, der kan stilles i kontrakten som vilkår for kontraktens gennemførelse:

Det er et krav, at transportudbyderen:

• Anvender vogne, der er minimum Euroklasse 5 / 6.
• Anvender vogne i energiklasse A
• Kan fremvise et miljø- og klimaregnskab for sin transportflåde
• Har udarbejdet en miljø- og klimastrategi mål fastlagte målsætninger
• Tilbyder sine chauffører et kør grønt kursus
• Anvender ruteoptimering

Yderligere krav / krav, der indføres gradvist under kontraktens gennemførelse:

Det er et krav, at transportudbyderen:

• Investerer i grønne køretøjer, hvis de ikke allerede nu anvender disse, men er indforståede med at opfylde kravene for grønne køretøjer.
• For varebiler: Indfasningsmodel for kravene til anvendelse af grønne køretøjer (procent af det samlede antal leverancer): 2021: min. 20 %, 2022: min. 40 %, 2023: min. 60 %, 2024: min. 80 %
• For lastbiler: Senest i 2022 har minimum 2 grønne køretøjer i flåden (defineres som el, biogas, brint eller plug-in hybrid) og i 2025 har minimum 4 grønne køretøjer i flåden (det forventes, at disse køretøjer benyttes ved ydelser leveret under denne kontrakt)
• Kan dokumentere løbende reduktioner i CO2 emissioner per kørt kilometer

Ifølge COWI skal effektive miljøkrav til leverandørers transport:

1. Lægge sig på forkant med markedsudviklingen og være fleksible og graduerbare
2. Tilpasses variationen af køretøjstyper hos leverandørerne
3. Afspejle, hvor parate de forskellige brancher er til at imødekomme nye grønne krav
4. Gøre brug af et enkelt, gennemskueligt og praktisk kravdesign.

Indkøbere i virksomheder, offentlige institutioner og organisationer kan bruge ovenstående krav som inspiration til kontraktvilkår der kan opstilles i forbindelse med indkøb af transportydelser eller varekøb.

Hvis der er tale om krav i forbindelse med varekøb i offentlige institutioner, så skal kravene indgå i udbuddet som vilkår for kontraktens gennemførelse – og ikke i de tekniske specifikationer eller tildelingskriterier. Transport bidrager nemlig ikke til at karakterisere kontraktens genstand.

På baggrund af en rapport af COWI5 har Københavns Kommune identificeret, at den teknologiske udvikling inden for person- og mindre varebiler er langt nok til at omstille til grønne køretøjer. Kravene indfases gradvist, for at sikre at alle leverandører har mulighed for at omstille. Markedets modenhed evalueres løbende og kravene vil følge efter.

Endelig kan du også overveje at afstå fra nogle krav, der kan være barrierer for grøn transport. Eksempelvis kan det overvejes at tillade transportøren at konsolidere andre virksomheders varer i transporterne, da det kan reducere transport af tomme transporter og dermed sikre færre transporter og reducere udledningen af CO2.

Hvis du vil bidrage til at fremme markedet for grøn varetransport, er det vigtigt at belønne de transportleverandører, der indgår i dialog og sætter handling bag ordene med ambitiøse mål og handlinger på miljø- og klimaområdet.

Det kan fx gøres ved, at klima og miljø indgår som et specifikt tildelingskriterie på linje med andre vigtige parametre som pris. På den måde bliver klima og miljø en reel konkurrenceparameter.

For nogle indkøbere kan incitamentet til transportudbyderen også være i form af flere, større eller længere kontrakter. Det sender et signal fra indkøbere til leverandører om, at fremtidens transport er grøn. Det kan dog være en god idé at fastsætte konsekvenser, hvis ikke aftalerne overholdes.

Performancebaseret prissætning er også en mulighed, som dog kan være svær for udbyderne at godkende, hvis de har investeret i nye og mere usikre teknologier. Derfor er det vigtigt at have forståelse for og kendskab til sine leverandørers forhold. Dertil kan eksempelvis små transportører have udfordringer med måling af CO2-udledning. I de tilfælde kan du overveje at benytte standardiserede beregninger ift. eksempelvis motor, alder på køretøj og distance kørt. 

Ingen aktører kan bringe os i mål med den grønne omstilling alene, da omstillingen kræver systemiske ændringer, og partnerskaber er derfor en grundlæggende forudsætning for at nå de fastsatte mål.

Partnerskaber er desuden en god måde at sikre leverandørens involvering i det projekt, som din organisation begiver sig ud i. Partnerskaber kan blandt andet opbygges i samarbejde med transportudbydere og andre indkøbere, som har forenelige mål.

Tæt samarbejde med leverandører giver muligheder for at investere mere langsigtet, da udbyderne vil have tro på indkøbers loyalitet og gensidige involvering i en grøn indsats. Det kan dog være svært at opnå lydhørhed hos transportudbydere, hvis man er en mindre virksomhed.

Denne barriere kan nedbrydes ved et partnerskab mellem flere (mindre) indkøbere, der således kan opnå øget forhandlingsstyrke inden for rammerne af konkurrencelovgivningen.

Partnerskaber kan også anvendes til løbende vidensdeling og erfaringsudveksling, der resulterer i, at indkøbere og leverandører sammen opnår højere effektivitet og lavere meromkostninger.  

Løbende monitorering og rapportering af indsats og resultater er et vigtigt værktøj til at dokumentere fremskridt og sikre organisationens opbakning. I nogle tilfælde kan det også tilføje værdi over for omverden og kunden, at du løbende kommunikerer succeshistorierne. Husk også, at det er afgørende, at der bliver fulgt op over for transportudbyderen på de krav, der er stillet, så du kan følge op på, om I når jeres mål. Denne proces vil sandsynligvis også give indsigter, som kan gøre det nødvendig at tilpasse strategien.